Atuagagdliutit - 10.05.1973, Qupperneq 14

Af de Asiatiske
eskimoers historie
Forfatteren til denne artikel, Dorian Sergejev, er en landskendt
ekspert i folkenes kultur i de nordligste egne af Sovjetunionen.
Hans mor, Katarina Sergejevna, studerede eskimoernes sprog
og skrev de første eskimoiske lærebøger, og med hende kom
Dorian allerede i sin barndom til Tjukotka-halvøen og levede
i lang tid blandt eskimoerne. Efter endt uddannelse ved Lenin-
grads universitets fakultet for de nordlige folkeslag vendte han
tilbage til eskimoerne som lærer.
Det var Dorian Sergejev, der opdagede Uelen- og Ekven-grav-
højene, hvor man åbnede 265 eskimoiske oldtidsgrave. Disse
undersøgelser har tilført teorien om eskimoernes oprindelse me-
get nyt. Sergejev støtter den opfattelse, at alle eskimoer er af
asiatisk oprindelse.
Dorian Sergejevs videnskabelige værker om de asiatiske
eskimoer er kendt i mange lande. Han er i dag direktør for
Sovjetunionens etnografiske museum.
Tjukotka er, set fra Moskva, den
fjerneste del af Sovjetunionen —
afstanden er mere end 10.000 kilo-
meter. Det moderne Tjukotka er
et stort industriområde med hav-
ne ud til havet, flyvepladser og
bilveje. Det er et område med
udviklet rensdyravl, fangst og
fiskeri. Her findes også mængder
af kostbart pelsværk. Egnens for-
tid, dens oldtidshistorie, er inter-
essant. Man kan begynde med, at
Beringsstrædet ikke har eksiste-
ret altid. Geologerne mener, at
Bedre
driftsøkonomi
er noget,
man kan kobe
Tal med os
før De
køber noget
andet...
GODTHÅB
MOTOR COMPANY
Dr. Ingridsvej ■ Box 33 • 3900 Godthåb
Tlf. 21385 • Telex 91128
Bedford
& GM
BEDFORD
strædet ikke fandtes i slutningen
af istiden. Hvor Tjukotka-havet
og den nordlige del af Berings-
havet nu ligger, var der en tange.
Og det var over denne snævre
brotange, menneskene vandrede
fra Asien til Amerika for mange
tusinde år siden. For mellem
10.000 og 12.000 år siden sank tan-
gen gradvis i havet, hvorved det
nuværende Beringsstræde danne-
des. Af tangen er kun nogle bjerg-
toppe i form af klippeøer tilbage
ude i strædet. Disse øer er op-
kaldt efter Ratmanov og Krusen-
stern. Mellem dem løber stats-
grænsen mellem Sovjetunionen og
USA.
Hverken på øerne i Berings-
havet eller Beringsstrædet eller
på Tjukotka eller i Alaska har de
arkæologiske undersøgelser end-
nu fundet spor af de første men-
nesker på vej fra Asien til Ame-
rika. Muligvis er disse spor for
evigt forsvundet i havet.
Eskimoerne er verdens nordlig-
ste folk. De har formået at til-
passe sig de særlige livsvilkår på
de høje arktiske breddegrader.
Under arkæologiske udgravninger
i de arktiske permafrostområder
har forskerne fundet en rig og
mangfoldig kultur hos eskimoer-
ne, der levede af jagt på hval-
rosser, hvaler, isbjørne og andre
arktiske hav- og landdyr.
Oldtidens indbyggere på Tju-
kotka — eskimoerne — er det
eneste folk, der bebor de arktiske
kyster både i den gamle og den
nye verden. Dette folks historie
er historien om den største arkti-
ske folkevandring i fortiden,
hvorunder eskimoerne ikke blot
slog sig ned i Alaska, men også
med tiden nåede Grønlands ky-
ster. Der er fundet spor af old-
tidens lejrpladser, bopladser og
gravpladser over enorme områ-
der: ved Tjukotka-halvøens ky-
ster, ved Alaskas kyster, i Cana-
da, på øerne i det canadiske øhav
og ved Grønlands kyster.
På Tjukotka og Wrangleøen le-
ver der i dag godt 1.300 eskimoer.
Størstedelen af eskimofolket —
ialt omkring 70.000 mennesker —
lever i en anden del af verden —
•ét «***»*►- ÉR
Stifindere fra statsgård i Jakutien kører på jagt.
Jakutienime piniartut Kimugsimik autdlakåssut.
i Alaska, Canada og Grønland.
Men Tjukotkas eskimoer er ikke
kommet fra Nordamerika. Forsk-
ningen har konstateret, at eski-
moerne som folk stammer fra
Asien.
Generationer af videnskabs-
mænd har interesseret sig for
eskimoernes historie. Der er skre-
vet hundreder af bøger og artik-
ler om deres oprindelse og kultur
på forskellige sprog — langt flere
end om andre og mere talrige
folk.
Den arkæologiske udforskning
af det yderste nordøstlige Asien
blev påbegyndt af den russiske
søfarer og forsker Gavrila Saryt-
jev, der i 1764 gik i gang med
udgravning af oldtidsbopladser på
Baranov-odden i den bugt, der
senere blev opkaldt efter ham.
Et rigt materiale til forståelse af
eskimoernes fortid indhøstedes
ved de udgravninger, der foreto-
ges på Tjukotka i 1945 af S. Ru-
denko og i 1946 i Kolyma-området
og på Tjukotka af akademimed-
lem A. Okladnikov.
I 1955 opdagede denne artikels
forfatter i Uelen en eskimoisk
oldtidsgravplads i mange lag, re-
præsenterende alle faser af den
kendte eskimoiske kultur i om-
rådet ved Beringshavet. Tidsmæs-
sigt strækker fundet sig fra de
sidste århundreder før vor tids-
regning indtil det 17. århundrede.
På gravpladsen i Uelen udgrave-
des ialt 76 grave i tiden fra 1957
til 1960. Materialer om disse grav-
fund er publiceret i S. Arutjunovs
og D. Sergejevs værk „De asiati-
ske eskimoers gamle kulturer
(Uelen gravpladsen)'1.
I sommeren 1961 opdagede nær-
værende skribent endnu en eski-
moisk gravplads fra oldtiden:
.Af&:■-» v
Ekven-gravpladsen. Den ligger 40
km. syd for Uelen. I perioden
1961-1970 er der her udgravet
189 grave. Udgravningerne viste,
at Ekven-gravpladsen betydeligt
overgår Uelen i rigdom af fund
af forskellig slags. Alene af har-
punspidser med modhager er der
her fundet mere end 400, der-
iblandt flere i former, der endnu
ikke er beskrevet af nogen for-
sker af oldtidseskimoiske kultu-
rer. En betydelig plads i gravenes
indhold indtager også harpun-
stænger, hoveder af harpunskaf-
ter og talrige ornamenterede gen-
stande og skulpturer, lavet af
hvalrostænder.
Før opdagelsen af gravpladser-
ne i Uelen og Ekven vidste man
intet om, af hvilken fysisk type
befolkningen ved den asiatiske
kyst var. Det kraniemateriale,
der nu er fremskaffet, har gjort
det muligt at rekonstruere udsen-
det af de mennesker, der levede
på Tjukotka for næsten 2.000 år
siden. Portrætmodeller af de eski-
moer, der levede på Tjukotka i
begyndelsen af vor tidsregning,
er blevet formet efter kranier fra
Uelen gravpladsen af G. Lebedin-
skaja, medarbejder ved laborato-
riet for plastisk rekonstruktion
og elev af den berømte antropolo-
giske skulptør M. Gerasimov.
Således afslører arkæologer og
antropologer nu den fjerne øs
hemmeligheder, der i starten syn-
tes at være forsvundet for altid
i fortiden. Sovjetisk forskning er
ved at bane sig vej, side efter
side, i historien om beboerne i de
barske nordlige egne, deres hi-
storiske vej gennem århundreder-
ne og deres originale, enestående
kultur.
D. Sergejev.
:3g ,v,.. fX'Wré.
* ■ v -'cis’*. +
. iffc
•a v»* • "smigt
- -"**
..Æmi
Provideniabugten, Tjukotka.
igdloxarfik Provideniap kangerdliumarngane Tjukotkame.
14