Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 10.05.1973, Page 17

Atuagagdliutit - 10.05.1973, Page 17
Grønland har fantastiske muligheder som turistland Men det er en forudsætning, at befolkningen drages med i bestræbe! serne for at fremme turismen, siger ssuaK. Grønland har fantastiske mu- ligheder som turistland. Den dag, •han åbner for det amerikanske hiarked, vil turister strømme til Grønland. Men det må ikke ske På een gang. Det er en forudsæt- ning, at befolkningen drages med i bestræbelserne for at fremme lurismen. Man må få befolknin- gen med til at oprette små flyve- selskaber til transport af turister iil søer og elve. Det kender man bl- a. fra Norge, Sverige og Skot- land. Hotellerne må selvfølgelig være i orden, men den lokale be- folkning skal også have mulig- hed for at give turister husly. Det 6r man i øvrigt begyndt på at stationsleder Aage Barsted, Narssar- praktisere i fåreholderdistrikter- r.e, siger stationsleder Aage Bar- sted, NarssarssuaK. Stationsleder Aage Barsted er en af de danske, der har den længste anciennitet i Grønland. Han kom til Grønland for snart 25 år siden som medlem af Lauge Kochs ekspedition, hvor han over- vintrede på Ella ø nord for Sco- resbysund. Siden har han været i Tingmiarmiut, TovitussaK, Angi- ssok og NarssarssuaK. Siden 1958 har han været stationsleder i NarssarssuaK, hvor han står for flyvepladsens mangeartede funk- tioner. Desuden er han medlem af kommunalbestyrelsen i NarssaK og kommunefoged i NarssarssuaK. SYDGRØNLANDS INDFALDS- PORT — Jeg var med det hold, som overtog NarssarssuaK fra ameri- kanerne. Vi skiftede flaget den 1. november 1958. Syv dage senere rejste de sidste amerikanere, for- tæller Aage Barsted. Dengang var- der ca. 400 bygninger i Narssar- ssuaK. De fleste af dem er nu revet ned og findes overalt i Syd- grønlands fåreholdersteder som stalde. Fåreholderne fik bygnin- gerne for et symbolsk beløb. Vi fik udsolgt sidste år. Men det vil vare endnu nogle år, før det hele er fjernet. Der er kun to træbyg- ninger tilbage i NarssarssuaK. Den ene af dem er administrations- bygningen, som snart skal flyttes til en betonbygning. Derved vil det lykkes at koncentrere aktivi- teten samme sted. Men dermed er problemerne ikke løst, fortsætter Aage Bar- sted. NarssarssuaKS fremtid har altid været usikker. Isrekognose- ringen er ikke nok. De gamle amerikanske anlæg er ved at være udtjent. Moderniseringen af startbane og havneanlæg blev i 1966 anslået til at ville koste mel- lem 12 og 14 miil. kr. I dag vil det koste mindst det dobbelte, hvis standarden skal gøres tåle- lig- NarssarssuaK er Sydgrønlands indfaldsport for passagerer. SAS regner med 25 pct.s stigning i passagerantallet for hvert år i perioden 1973-76. Fra 1969 til 1972 er antallet af passagerer steget fra 6221 til 9556. X løbet af tre år vil antallet af de årlige pasagerer nå op på 20.000. Trafikken er i en vældig ud- vikling. Om sommeren har vi tre ugentlige forbindelser til Køben- havn og to til Island. SAS-ruten beflyves med en Boing 727, der har plads til 119 passagerer. Grøn- landsfly har en ugentlig forbin- delse med DC-6-eren til Søndre Strømfjord. Dertil kommer heli- kopterruten, som samler passage- rer op i NarssarssuaK for hele Sydgrønland. Desuden mellem- lander ca. 1000 små maskiner om året fra Europa på vej til USA. Satellitbillede af Grønland, nedtaget i NarssarssuaK. nunarput Kåumataussamit åssilissaK, Narssarssuarme tigussaK. Administrationsbygningen i NarssarssuaK, en træbarak fra amerikanernes tid, er efterhånden meget medta- get. Narssarssuarme agdlagfeKarfik, barake amerikamiut nalåningånérsoK, måna aserfatdlavigsimavoK. NarssarssuaK har ionosfærestation, som også nedtager satellitbilleder af Grønland til brug for isrekognoseringen. På billedet ses teknisk assi- stent Godtfred Rasmussen ved siden af et apparat, som omsætter satel- litsignaler til billeder. Godtfred Rasmussen har været tilknyttet stationen siden 1959 og har været med til at bygge ionosfærestationen op. NarssarssuarmlpoK arssarnernut tungassumik misigssuivfik åma Kåuma- taussat nunavtinik åssilissåinik tigusissartoK, sikunik alapernaerssuinerme atugagssanik. åssilissame erssipoK teknisk assistent Godtfred Rasmus- sen såkutip Kåumataussat autdlakåtitåinik åssiliångortitsissartup saniane. Godtfred Rasmussen misigssuivfingme sulisimavoK 1959-ip kingorna misig- ssuivfingmigdlo sanaKatausimavdlune. Fornylig havde vi Onassis’ ma- skine på besøg. FLERE OG FLERE TURISTER Turisternes antal stiger hurtigt. SAS-ruten og de islandske ma- skiner befordrer fortrinsvis turi- ster. Islændingene har fortrinsvis forkærlighed for området her, hvor de gamle nordboer i sin tid boede. NarssaK kommune har Akureyri som venskabsby, og der er tale om en virkelig varm inter- esse. Under fåreholderkatastrofen i 1967 blev der således spurgt fra Island om man skulle kaste hø ned fra luften. Der er to hoteller her i Nar- ssarssuaK. Ministeriets transitho- tel, som har 160 sengepladser, har åbent året rundt. Turisthotellet,, „Arctic Hotel" med 120 senge- pladser har åbent i de 4-5 som- mermåneder. Turisthotellet er nu for lille. Den sidste sæson har der været tale om overbelægning. Nu er der planer om samarbede mellem de to hoteller. Forhand- lingerne går ud på, at „Arctic Hotel" overtager hele hotelvirk- somheden i NarssarssuaK. Lands- rådet er medaktionær i turistho- tellet. NarssarssuaKs primære opgave er at være flyveplads og være center for isrekognoseringen. Nar- ssarssuaK er desuden station for Grønlands eneste militære fly, som har med Grønlands overvåg- ning at gøre. I vintermånederne bor der ca. 15 familier eller 125 mennesker i NarssarssuaK. Halvdelen er til- knyttet Ministeriet for Grønland, mens andre institutioner virker med tilladelse fra ministeriet. Om sommeren stiger antallet af ind- byggere i NarssarssuaK til 400-600 mennesker. NarssarssuaK er efter- hånden en god arbejdsplads for den lokale arbejdskraft. Stationen har en grønlandsk postmester og der er fire grønlandske lærlinge, hvis antal man nu søger at ud- vide. Julut. 2 barnemedhjælpere Røde Kors børnehjemmet i Julianehåb søger 2 barnemed- hjælpere, til øjeblikkelig tiltrædelse. Ansøgerne må være glade for børn, og være pligtopfyldende til arbejdet. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til børnehjemsbestyrelsen. Else Høegh. Ausiait kommunianit tusagagssinen pissortatut sujulerssuinerme ilerKorericussap § 7 ingm. 1-a nå- pertordlugo kommunalbestyrelsip 16. april 1973-ime atautsi- mlnermine isumaKatiglssutigå kommunalbestyrelsip ilerKU- ssumik, pivfigssame 1. maj 1973-imit 30. april 1974-imut, atautsimitarnigssai Kåumatikutårlumik pingasungornerit pi- ngajuånut aulajangerneKåsassut. Ausiait kommunalbestyrelsiat, 18. april 1973 Information fra Egedesmimde kommune I medfør af styrelsesvedtægtens § 7, stk. 1, har kommunal- bestyrelsen i møde den 16. april 1973 vedtaget, at kommunal- bestyrelsens ordinære møder for perioden 1. maj 1973 til 30. april 1974 fastsættes til den 3. onsdag i hver måned. Egedesminde kommunalbestyrelse, den 18. april 1973. 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.