Atuagagdliutit - 08.11.1973, Qupperneq 5

nunavta EF-ime soKutigissai
ministeriap isumagi'savai
nunavtme EF-imut tungatitamik udvalgiliornigssamik suju-
hersut tusarneKångitsortoK
Kalåtdlit-nunåta landsrådiane
EF-imut tungatitdlugo udvalgi-
mik pilersitsinigssaK, Danmarkip
nunanut niuveKatigingnut ilau-
ssortaunerane, Kalåtdlit-nunåt
sapingisamik pigssarsiaKarsinau-
nigsså sujunertaralugo angunexå-
ngitsorpoK. akissugssåussueK ta-
måna landsrådip — tåssa sujug-
dlermik — Kalåtdlit-nunåt piv-
dlugo ministeriaKarfingmut tama-
kerdlugo tuniunikugaluarpå. ki-
siånile landsrådip ministeriaKar-
fik suliagssisimavå misigssordlu-
gulo påsiniåsagå Danmarkip EF-
ime sulivfeKarfingnut åssiglngit-
sunut atåssuteKamera kalåtdlit i-
sumånut KanoK nåmaginartigi-
fiersoK.
landsrådimut ilaussortap Otto
Steenholdtip sujunersutå EF-imut
tungatitdlugo tatdlimanik ilau-
ssortalingmik udvalgiliornigssaK
— ilaussortåusavdlutik politike-
rit pingasut atorfigdlitdlo mar-
dluk, Kalåtdlit-nunåta soKutigi-
ssai nunane niuveKatigingne su-
lissutiginiåsavdlugit, landsrådime
EF pivdlugo akerdlerigdlune o-
Katdlinermik pilersitserKigpoK.
Otto Steenholdtip erssersiniar-
På markedsminister Ivar Nør-
gaard Kalåtdlit-nunånmermine o-
kalugiartarnermine erssersipa.i årå
taimailiortoKamigsså kigsautigi-
hartikamiuk. Steenholdtip suju-
hersutigå EF pivdlugo Kalåtdlit-
hunanit udvalgiliarineKartugssap
suliagssat pingårnerussut pinga-
sut nåmagsiniagagssarlsagai:
1. pilerssårutigineKartut tamai-
sa Kalåtdlit-nunånut tungåssute-
Kartut tamaisa, EF-ip nunanut i-
heriartortitagssanut ikiutigssaisa
avguarneKarnigssåne nautsorssu-
tausinaussut, katerssusavai.
2. udvalgip sapingisamik EF-
ime sulivfeKarfingne pissortauti-
taussut nunanik ineriartortitau-
nigssåne ikiorneKamigssåt piv-
dlugo misigssuissutitaussut atå-
ssuteKarfiginiåsavai.
3. udvalgip isumaginiåsagå nor-
kåissutit suliagssatdlo Kalåtdlit-
hunånérsut nuna niuveKatigit o-
kartugssautitånut ångutåsassut.
tusarneKarsinauvugut?
landsrådime sujuligtaissoK Lars
Chemnitz: taimatut iluarsartussi-
heirasagpat ilimanarsinauvOK piu-
•hassarineKåsassoK inatsisinik av-
dlångortitsinigssamik imalunit o-
kartugssautitat EF-ime udvalgi-
Paut ilaussortautitagssatut piuku-
PeKartut isumaKatiginiartariaKå-
savdlutik. imåisinauvoK udvalgip
!sumavdluapilungnermik pexaler-
sisinaugåtigut. tamatumunga
taorsiutdlugo sujunersutigiuma-
vara nålagkersuissut aperxute-
karfigisagivut, Kanox ilivdluta
Kalåtdlit -nunåt påsititdluame-
kamerpaunersoK Kanordlo iliv-
dlune EF-ip iluane suliagssanut
Kalåtdlit-nunåta soKutigissainut
SUniuteKarnerpausinaunersoK.
Pavsuiåumik taimåitumik pexa-
‘Prsinaugaluaruvta landsrådime
isumarput nåpertordlugo pitsau-
Perusorissarput nåpertordlugo au-
lajanginiarsinaussåsagaluarpu-
gut.
Jonathan Motzfeldt: Kalåtdlit-
Punåt EF-imut någggårérpoK, sor-
dlo måko pissutigalugit, aulisar-
Permut augtitagssarsiomermut-
dlo tungassutigut ajomartorsiutit
hingavigalugit. takorKålåriartigo
Pulisarnermut tungatitdlugo tu-
Pgaviginiagkavut EF-ip iluane
lusarneKarsinaunersut. aitsåt på-
sissaKaréruvta Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik tatigilersinau-
varput Kalåtdlit soKutigissait sa-
pingisane nåpertordlugo sulissu-
ssiniarnersoK.
tuniutinåsångilagut
Niels Carlo Heilmann: — nuna-
nut avdlanut tungassutigut ani-
ngaussarsiornerme ministeriaKar-
fik udvalginik ardlaKartunik pi-
lersitaKarsimavoK, udvalginutdlo
tåukununga Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik ilaussortautita-
KarportacK. tamåna nåmagissari-
aKarpcK. kisiåne imaKa erxarsau-
tigisavdlugo pissariaKarsinauvoK
landsrådip agdlagtOKarfiane ator-
figdlit ilåt. udvalgine tåukunan<
ilaussortautineKarsinaussoK Ka-
låtdlit-nunåne ministeriaKarfing-
mit ilaussortautitanut naligiti-
tauvdlune ilaussortaussutut.
Lars Emil Johansen: — Steen-
holdt isumaKatigingilara. isuma-
Karpunga sapingisarput tamåt a-
tordlugc påsitiniartariaKarigput
Kalåtdlit-nunåt nunanut niuve-
Katigingnut akerdliungmat. tai-
mailiordluta nunavta soKutigissai
sulissutigisavavut. Kalåtdlit-nu-
nåne taisissut 70®/o-é EF-imut
någgårput, taimåitumik akuerssi-
sinåungilanga markedsministeriu-
gatdlartup maunga pinermine ne-
riorssuivdluarnerssua tungavigi-
nardlugo Kujaniardluta akuerssi-
narnigssavtinut.
Otto Steenholdt: — suliagssame
matumane Jonathan Motzfeldtip
KanoK isumaKarnera påsisinåu-
ngilara. ameidlanertigut ministe-
riaKarfik såkortumik issomartor-
siortarpå, kisiånile månåkut EF-
imut tungatitdlugo suliagssame
akissugssåussuseK tamåt ministe-
riamut tuniunialerpå. isumaKå-
ngilanga suliagssat tamarmik EF-
imut imissutigineKamigssåt Ka-
låtdlit-nunåne inugtaussut soku-
tigissarigait. isumaKarpungåtaoK
aningaussarsiornerup tungåtigut
nunat niuveKatigit angmåussissu-
tiginiagait Kalåtdlit-nunåne i-
nugtaussut soKutigissarigait. tå-
ssalc måne nunavtine amigauti-
gissavta ilait sordlo måko ani-
ngaussat.
Jonathan Motzfeldt: — inuit
nangmingneK isumåinarmingnik
erKortusoringnigtut avdlatdlo i-
sumånik tusarumångitsut oKat-
dliseKatiginiångilåka.
landsrådime sujuligtaissoK Lars
Chemnitz: — taimatordluinaK Jo-
nathan Motzfeldtip OKatdlinerme
periauseKarnera OKautigineKarsi-
nauvoK! nunat niuveKatigit piv-
dlugit OKatdlinigssaK nangåsåi-u-
tigåra.
Jonathan Motzfeldtip naggasi-
utdlugo sujunersutigå, imåtigut
kigdleKamerme udvalge, lands-
rådip pilcrsisimasså EF-ime su-
livfeKarfingnut atåssutaussutut a-
torniarKUvdlugo. tamatuma ki-
ngornagul isumaKatigissutigine-
KarpoK Kalåtdlit-nunånut mini-
steriaKarfiup påsiniåsagå månå-
kut Kalåtdlit-nunånit Bruxelles-
imut atåssutaussut nåmagdlutig-
dlo KanoK tatiginartiginersut. tai-
matut isumaKatiglssuteKamerme
tungaviussunut ilauvoK lands-
høvding Hans Lassen OKauseKar-
nera ima naggasissoK:
isumaKarpunga kalåtdlit OKar-
tugssautitaisa nåmaglnaratdlarta-
riaKaratdlaråt Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik suliagssame er-
KartorneKartume ilautitaKarsi-
nautitaKalersimangmat (nunanut
avdlanut tungassutigut aningau-
ssarsiornikut ministeriaKarfiup
udvalgiliarisimassaisa sulinerat,
årKigss.). kisiånile imailiortoKar-
sinauvcK, Kalåtdlit-nunånut mi-
nisteriaKarfik nalunaerfigineKar-
sinauvcK, landsrådip soKutigiv-
dluinarå akulikitsupnik ersserKig-
sumigdlo soKutigissaminut tunga-
ssune suliagssat suliarineKarneri-
ne KanoK sumutdlo kigdlingnerisa
nalunaerutigineKartamigssåt,
landshøvdinge naggasivoK.
Ministeriet skal varetage
Grønlands interesser i EF
Forslag om et særligt EF-udvalg i Grønland vandt ikke gehør i landsrådet.
I Grønlands Landsråd er der ikke
stemning for at oprette et grøn-
landsk EF-udvalg, som skal sikre,
at Grønland får mest muligt ud
af Danmarks medlemsskab af
Fællesmarkedet. Landsrådet har
— i hvert fald i første omgang —
helt overladt dette ansvar til Mi-
nisteriet for Grønland. Men lands-
rådet har pålagt ministeriet at un-
dersøge og vurdere, om de eksi-
sterende forbindelseskanaler fra
Danmark til EF-institutionerne er
tilfredsstillende set ud fra et
grønlandsk synspunkt.
Et forslag fra landsrådsmedlem
Otto Steenholdt, Egedesminde, om
at nedsætte et EF-udvalg på tre
politikere og to embedsmænd til
at varetage Grønlands interesser i
Fællesmarkedet, fik EF-diskussio-
nen til atter at blusse op i lands-
rådet.
Otto Steenholdt fremhævede, at
markedsminister Ivar Nørgaard
under sit besøg i Grønland nær-
mest havde opfordret til et sådant
initiativ. Steenholdt foreslog, at
et grønlandsk EF-udvalg skal løse
tre hovedopgaver:
1. Finde frem til alle grønland-
ske projekter, som måske kan
komme i betragtning, når kapital
fra EF skal placeres i egnsudvik-
lingsområder.
2. Udvalget skal have nær kon-
takt med de repræsentanter fra
EF-institutionerne, som foretager
undersøgelser i egnsudviklings-
områder.
3. Udvalget skal sørge for, at
de grønlandske ansøgninger og
sager når frem til de rette insti-
tutioner inden for Fællesmarke-
dets administration.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — En sådan ordning vil for-
mentlig kræve en lovændring el-
ler forhandlinger med de myndig-
heder, der tænkes repræsenteret i
EF-udvalget. Udvalget vil kunne
give os en falsk tryghedsfornem-
melse. Jeg foreslår istedet, at vi
retter en forespørgsel til regerin-
gen om, hvordan Grønland opnår
størst mulig orientering om og
medindflydelse på de sager inden
for EF, som har interesse for
Grønland. Med en sådan rede-
gørelse i hånden kan vi i lands-
rådet bedre afgøre, om vi mener,
forholdene er tilfredsstillende.
Jonathan Motzfeldt: — Grøn-
land har sagt nej til EF, bl. a. på
grund af problemerne omkring
vores fiskeri og minedrift. Lad
os nu se, om vore argumenter
vedr. fiskeriordningen overhove-
det bliver hørt inden for EF. Ind-
til vi har erfaret det, må vi have
tillid til, at Ministeriet for Grøn-
land gør sit bedste for at fremme
de grønlandske interesser i EF.
VI SKAL IKKE BØJE OS
Niels Carlo Heilmann: — Uden-
rigsøkonomiministeriet har nedsat
en række udvalg, hvori også Mi-
nisteriet for Grønland er repræ-
senteret. Det må være tilstræk-
keligt. Men måske var det værd
at overveje at lade en af lands-
rådssekretariatets embedsmænd
repræsentere i disse udvalg på
linie med grønlandsministeriets
embedsmænd?
Lars Emil Johansen: — Jeg er
ikke enig med Steenholdt. Jeg
hovedet muligt bør manifestere,
mener, at vi så stærkt som over-
at Grønland er modstander af
Fællesmarkedet. På den måde tje-
ner vi vort lands interesser. 70
pct. i Grønland sagde nej til EF.
Derfor kan jeg ikke akceptere, at
vi nu bøjer os i taknemmelighed,
fordi en tilfældig markedsmini-
ster kommer hertil og strør om
sig med løfter om guld og grønne
skove!
Otto Steenholdt: — Jeg fatter
ikke Jonathan Motzfeldts hold-
ning i denne sag. Oftest kritiserer
han ministeriet alvorligt, men nu
vil han overlade hele ansvaret til
ministeriet i forbindelse med EF.
Jeg mener ikke, der er i den
grønlandske befolknings inter-
esse, at vi blot skubber til EF.
Jeg tror også, at befolkningen er
interesseret i de økonomiske mu-
ligheder, Fællesmarkedet åbner
for os. Det er jo bl. a. penge, vi
mangler her til lands ...
Jonathan Motzfeldt: — Jeg vil
ikke diskutere med mennesker,
der kun er interesseret i egne
synspunkter og ikke vil lytte til
andres mening!
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Det samme kunne jo og-
så siges om Jonathan Motzfeldts
egen holdning i debatten! Jeg ad-
varer mod, at vi genoptager en
diskussion om fællesmarkedet.
Jonathan Motzfeldt sluttede
med at anbefale, at det særlige
havretsudvalg, som landsrådet
har nedsat, bliver brugt som et
kontaktmiddel til EF-institutio-
nerne. Herefter vedtoges det at
lade Ministeriet for Grønland be-
dømme, om de eksisterende for-
bindelseskanaler fra Grønland til
Bruxelles er tilstrækkelige og be-
tryggende. Denne vedtagelse blev
bl. a. baseret på et indlæg fra
landshøvding Hans Lassen, som
sluttede:
Det er min opfattelse, at grøn-
landske myndigheder indtil videre
bør føle sig tilfredsstillet ved den
indsigt, MfG opnår gennem del-
tagelse i det omtalte arbejde (ud-
valgsarbejdet under Udenrigsøko-
nomiministeriet. Red). Men man
kan eventuelt meddele MfG, at
landsrådet er interesseret i hyp-
pig og fyldestgørende orientering
om, hvad der passerer af inter-
esse, slutter landshøvdingen.
H.
assistentit
mardluk børnehavime „NajårKame" blok 8-me pigssarsiari-
niarneKarput. pædagogitut iliniarsimanigssait piumassarine-
KarpoK.
nalunaerfigssaK: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
bestyrelsit sivnerdlugit
Naja Lund
2 assistenter
søges til børnehaven „NajåraK" i blok 8. Der kræves pædago-
gisk uddannelse.
Henvendelse: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
P. b. v.
Na ja Lund
5