Atuagagdliutit - 08.11.1973, Side 7

Landsrådet presser på for at skaffe
en bedre lakseordning
Landsrådsmedlem Jonathan Motzfeldt foreslår kvotaen forhøjet fra 1100
tons til mindst 1700 tons i 1974.
Det samlede landsråd lægger nu
Pres på Ministeriet for Grønland
for at få revideret laksekvota-
ordningen for grønlandske fi-
skere, før laksefiskeriet begynder
i 1974. Der skulle være en mulig-
hed for at få en ny aftale igen-
nem inden for den internationale
fiskerisammenslutning ICNAF før
den nye sæson. Landsrådsmedlem
Jonathan Motzfeldt, Julianehåb,
rejste sagen i landsrådet, hvor han
nævnte, at den grønlandske lak-
sekvota mindst må sættes til 1700
tons i stedet for den indeværende
ordnings 1100 tons. Der synes at
være enighed i landsrådet om, at
1700 tons vil være et realistisk
og rimeligt krav.
Landsrådet henstillede til fi-
sker- og fangerorganisationen
KNAPP, at der udarbejdes et
niere retfærdigt fordelingssystem
for kvotaen, så den kommer alle
fiskere lands Grønlands vestkyst
til gode. Da den nuværende kvo-
taordnings 1100 tons laks var op-
fisket midt i sæsonen, var der
niange fiskere i Disko-, UmanaK-
og Upernavikområdet, som over-
hovedet ikke var begyndt at fiske
laks, sagde landsrådsmedlem Da-
vid Broberg under debatten i
landsrådet.
Jonathan Motzfeldt begrundede
kravet om større laksekvota i
hensynet til den grønlandske be-
folknings eksistensmuligheder —
særlig efter, at torskefiskeriet har
slået fejl. Han kritiserede kvotaen
På 1100 tons, der er beregnet ud
fra gennemsnitsfangsterne i en
årrække, hvor laksefiskeriet var
forholdsvis beskedent — bl. a. på
grund af utilstrækkelige fiskered-
skaber. — Vi må kræve, at frem-
tidens kvota ikke sættes under
1700 tons, erklærede han.
Motzfeldt angreb den nuværen-
de autorisationsordning for lakse-
fiskere. — For nogle fiskeres ved-
kommende er den skævt eller
Uretfærdigt praktiseret. Jeg har
oplysninger om, at folk, som ude-
lukkende lever af fiskeri, er næg-
tet autorisation. Ikke mindst for
bygdebefolkningen er det ganske
Uhørt, at regulære fiskere skal
kunne nægtes tilladelse til at fi-
ske laks. Men ikke desto mindre
har der været tilfælde, hvor en-
dog heltidsfiskere forgæves har
søgt autorisation. De har måttet
foretage deres indhandling gen-
hem en kollega med autorisation.
Der er eksempler på, at fårehol-
dere, som gerne ville supplere
deres indtægter, er blevet nægtet
autorisation. Autorisationsordnin-
gen bør administreres på en mere
demokratisk måde, således at alle
hjemmehørende får mulighed for
den ekstra indtjeningsmulighed,
der kan rette mange familiers
økonomi op.
EN HILSEN TIL AMERIKANERNE
Jonathan Motzfeldt sluttede med
en henstilling til den amerikan-
ske regering og det amerikanske
folk: — Vi er et lille folk i et
stort land — så stort, at selv ame-
rikanerne kunne være her i man-
ge år, uden at vi på nogen måde
startede en kampagne mod dem.
Amerikanernes indsats under kri-
gen betragter vi med respekt og
taknemmelighed. Vi ønsker, at
samarbejdet mellem Grønland og
Amerika skal udbygges. Men vi
mener, at amerikanerne bør vise
større forståelse for vore ønsker
m. h. t. laksefiskeriet, der kan
forbedre vore kår i en vanskelig
klimatisk og økonomisk periode
i vores samfundsudvikling. En så-
dan forståelse fra amerikanernes
side kan blive positiv for vores
videre anerkendelse af amerika-
nernes fortsatte tilstedeværelse
og øget samarbejde. Det modsatte
kan kun skabe en antiamerikansk
virksomhed i Grønland. Og det er
en forkert udvikling for begge
lande, sagde Jonathan Motzfeldt.
GRØNLAND SKAL HAVE EN
KLAR FORTRINSSTILLING
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz var enig med Motzfeldt i
hans hovedsynspunkter: At lakse-
kvotaen må øges, og at kvotaen
skal fordeles mere ligeligt. —
Denne sommers laksefisken viser
klart, at kvotaen på 1100 tons er
alt for lille, sagde landsrådsfor-
manden. Med den udvikling, som
torskefiskeriet er inde i, må de
grønlandske fiskere sikres en klar
fortrinsstilling ved laksefiskeriet
— også en fortrinsstilling i forhold
til danske og færøske fiskere.
Laksefiskeriet skal betragtes som
et led i det grønlandske folks mu-
ligheder for overhovedet at over-
leve. Derfor må landsrådet klart
sige til den danske regering, at
de nye aftaler med ICNAF må
indebære en væsentlig forøgelse
af laksekvotaen for grønlandsk
fiskeri.
KNAPP FORESLÅR 1600 TONS
Niels Carlo Heilmann oplyste, at
KNAPP er helt på det rene med,
at kvotaen på de 1100 tons skal
udvides. KNAPP har foreløbig
satset på 1600 tons som minimum.
M. h. t. udstedelse af autorisatio-
Landsrådsmedlem Jonathan Motz-
feldt skabte debat om laksekvo-
taen ved at kræve den løftet fra
1100 tons1 til 1700 tons for grøn-
landske fiskere.
landsrådimut ilaussortaK Jonathan
Motzfeldt kapisiligtagssat amerdlå-
ssusiat pivdlugo oKatdlltitsinermik
pilersitsivoK piumassaralugo ka-
låtdlit aulisartuisa pissagssait 1100
tonsinil 1700 tonsinut amerdlisfne-
Kåsassut.
ner, så mente Heilmann, at Motz-
feldts eksempler må bero på
misforståelser. — Men for enhver
kvotaordning gælder, at vi ikke
kan lade alle og enhver frit fiske
laks, sagde han. Så slår heller ikke
1700 tons til.
Lars Emil Johansen, Godthåb:
— Landsrådet bør enigt bakke op
bag KNAPP i de kommende for-
handlinger. Det vil give organisa-
tionen en stærk forhandlingsposi-
tion.
Otto Steenholdt, Egedesminde,
fandt ikke ret meget nyt i Motz-
feldts udspil, men han lagde vægt
på, at der ydes en håndsrækning
til „småfiskerne", så de også får
glæde af laksefiskeriet. I øvrigt
mente Steenholdt, at der finder
en vis favorisering af KNAPP-
medlemmerne sted, når der ud-
stedes autorisationer.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz nævnte muligheden for, at
Bing Crosby igen begynder „at
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
Officielt
Under 15. maj 1973 er følgende op-
taget 1 aktieselskabs-registret:
„„Konsuma Frederikshåb A/S“,
hvis formål er at drive handel
og dermed beslægtet virksomhed.
Selskabet har hovedkontor i Godt-
håb kommune, Postbox 22, Godt-
håb, Grønland, dets vedtægter er
af 3. maj 1972 og 25. april 1973.
Den tegnede aktiekapital udgør
50.000 kr. fuldt indbetalt. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på
500 kr. eller multipla heraf. Hvert
aktiebeløb på 1.000 kr. giver 1
stemme. Aktierne lyder på navn.
Der gælder indskrænkninger i ak-
tiernes omsættelighed, jfr. ved-
tægternes § 3. Bekendtgørelse til
aktionærerne sker ved brev. Sel-
skabets stiftere er: Murermester
Povl Brandt, fru Augusta Grete
Kristiane Brandt. direktør Benny
Kurt Reiding, alle af Godthåb,
Grønland. Bestyrelse: Nævnte
Povl Brandt, Augusta Grete Kri-
stiane Brandt, Benny Kurt Rei-
ding. Direktion: Nævnte Benny
Kurt Reiding. Selskabet tegnes af
to medlemmer af bestyrelsen i
forening eller af en direktør alene.
Selskabets revisor: De forenede
Revisionsfirmaer, Godthåb, Grøn-
land".
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 1. august 1973
Siersbæk
fg-
Bo godt og billigt i
København
Stærkt reducerede vinterpriser.
Hotel Viking byder Dem alle
moderne faciliteter fra værelser
u/bad til værelser med eget
bad og toilet. Tlf. på alle
vær., 1 kl. restaurant, bar, TV.
Kun 2 min. fra Amalienborg,
5 min. tii Kongens Nytorv og »Strøget«.
HOTEL VIKING
Bredgade 65, DK 1260 København K.
Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590
Rekvirer brochure og prisliste.
synge om, at det er amerikanske
laks, vi fanger", fordi amerika-
nerne udsætter yngel. — Men vi
kan roligt svare ham, at hvis lak-
sen ikke havde de grønlandske
farvande at boltre sig i, så kunne
de ikke vokse sig gode og fede.
Så blev der overhovedet ingen
laks til amerikanske lystfiskere.
Knud Kristiansen, Upernavik,
fremførte, at mange tror, at det
er forbudt at fange laks til hus-
holdningsbrug, efter at laksekvo-
taen er opfisket.
Landshøvding Hans Lassen: —
Den, som fisker laks, efter at lak-
sestoppet er trådt i kraft, udsæt-
ter sig for at blive anholdt af fi-
skeriinspektionen. Dette gælder
uanset, om der fiskes erhvervs-
mæssigt eller til husholdnings-
brug.
SÆSONSTART 1. AUGUST?
Niels Carlo Heilmann oplyste, at
man inden for KNAPP også ar-
bejder med forslag til en ligelig
fordeling af laksekvoten. — Men
det bliver meget svært at gøre
alle tilfredse. Vi har drøftet mu-
ligheden for først at starte lakse-
sæsonen fra august. Det kunne
betyde, at „småfiskerne" også fik
en chance. Jeg vil i hvert fald
kraftigt opfordre den del af fi-
skerne til at søge at få så meget
ud af laksekvoten som muligt —
evt. ved at skaffe sig gode fangst-
redskaber via erhvervsstøtten.
Lars Chemnitz afrundede dis-
kussionen med at stille i udsigt,
at landsrådets havretsudvalg, der
snart skal mødes i København,
tager sagen op over for Ministe-
riet for Grønland. H.
Ledere til fiskeindustrien
i Grønland
På moderne fabrikker i 8 forskellige grønlandske byer frem-
stilles de kendte „Royal Greenland" frysevarer og konserves-
produkter. Råvarerne til disse produkter er rejer, torsk, laks
og andre fisk fra de grønlandske hav- og fjordområder.
Til at forestå driften af vore fabrikker er der i de enkelte
byer ansat en fabriksleder. Fabrikslederen er ansvarlig for,
at fabrikkens produktion planlægges og gennemføres med
tilfredsstillende produktivitet og udbytte, og at de fremstil-
lede produkter opfylder Den kongelige grønlandske Handels
strenge kvalitetskrav. Også fabrikkens vedligeholdelse og
eventuelt videre udbygning hører under fabrikslederens an-
svarsområde. Endelig er der til flere af produktionsanlæggene
knyttet større eller mindre fiskefartøjer, hvis drift sorterer
under fabrikslederen. Fabrikslederens nærmeste medarbej-
dere er fabriksmester og maskinmester.
Fabriksmesteren varetager gennem formændene den di-
rekte ledelse af produktionsafdelingerne med opgaver som
råvaremodtagelse, filetering, rejepilning, emballering, frys-
ning m. v.. Han planlægger i samråd med fabrikslederen den
daglige og ugentlige produktionsafvikling og sikrer den nød-
vendige bemanding af de enkelte arbejdsområder. Det er
også fabriksmesterens opgave at instruere og hjælpe for-
mandsstaben, således at arbejdet bliver gennemført korrekt
og effektivt i en god atmosfære.
Kunne De tænke Dem at arbejde som fabriksleder eller
fabriksmester i Grønland? Vi tilbyder god løn, skaffer fa-
miliebolig og betaler rejsen til og fra Grønland med familie.
Send en skriftlig ansøgning om stilling som fabriksleder
eller fabriksmester til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade
1004 København, K.
fabrikinik sujulerssuissugssat
sinerissame KGH-ip fabrikiutaine sujulerssuissugssamik me-
sterigssamigdlo pigssarsiorpugut. sujulerssuissup akissug-
ssauvfigå fabrikip niorKutigssiornerata pilerssårusiornigsså
nåmaginartumigdlo ingerdlåneKarnigsså, niorKutigssiomer-
mut tungatitdlugo KGH-ime piumassarineKartut såkortut nå-
pertordlugit. åma isumagissagssarå fabrikip aserfatdlagtai-
liornigsså åmale angatdlatit fabrikimut atassut ingerdlåne-
Karnerat. sujulerssuissup suleKatai Kaningnerit tåssa fabrik-
mester åma maskinmester.
fabriksmesterip suliagssarå niorKutigssiorfiup ingmikortui-
nik sujulerssuineK nåkutigisavdlugitdlo nioncutigssiagssat ti-
guneKartarnerat, nerpiliorneK, rejenik KalipaiaineK, portui-
neK, KerititsineK il. il. fabrip sujulerssuissua peitatigalugo
sapåtip akunikortumik niorKutigssiorneK pilerssårusiortåsa-
vå, nåmagtunik sulissugssaKarnigssaK isumagisavdlugo åmale
formandit ilitsersortåsavdlugit suliaK erKortumik pitsaussu-
migdlo ingerdlåneKarKUvdlugo.
fabrikslederitut imalunit fabriksmesteritut sulerusugpit?
pitsaussumik akigssarsiagssaKarputit, ilaKUtatitdlo inigssa-
KartineKarpuse amalo akilisavarput ilaKUtatitdlo Kalåtdlit-
nunånut uterdlugulo angalanigssarse.
fabrikslederitut imalunit fabriksmesteritut atorfik agdlag-
katigut KinutigineKåsaoK unga:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade
1004 København, K.
7