Atuagagdliutit - 13.12.1973, Page 10

nunavtine tingmissat
OrpingmiutaK
kingugdlermik agdlagkavtine ser-
faK erKartorparput nunavtine er-
Kardlerit pingasussut. måna er-
Kartugagssavta erxardlé sule ing-
mikortikuminåineruput. tåuko i-
lagissait orpingmiutamit ima av-
dlautigisinaussarput tingmiausi-
nauvdlutik avdlatordluinaK or-
pingmiutavingmit issikugdlit. tå-
ssa taineKartartoK Hvidsisken (or-
pingmiutat Kaxungajagdluinar-
tut). tingmiårånguitdle inexunar-
Lokale annoncer til
ugebladet A G
skal afleveres tirsdag
ugen før
tut tamåko tamarmik tingmiår-
Kanut finkinut ilåuput. orping-
miutaK mikissuararssuvoK orpig-
kane mitsimatitdlugo takugå-
ngavtigo. taimåitordle 15 cm.
migss. angissuseKarpoK. ilisarnau-
tauneruvoK Kasserdlune kajortu-
nik milåraligtut issikoKarnei'a, så-
vata KaKorujungnerat erssendng-
nerussardiune, tåssungalo tug-
dluaKalune ersserKarigtardlune
sigguata ingigigsup månguata
merKue augpitdlarigsut. anguti-
vissane augpitdlarigsoK tåuna Ka-
tianut kigdlivigsimassarpoK. Ka-
låtdlit-nunåt tamåt najorpåt, ki-
siånile tingmiåraK tåuna sineri-
ssamut pikulångilaK. kisiåne a-
rnerdlanerit takugajungikaluaråt
tingmiåraK tåuna nalinginaussu-
vok. pingårtumik ukiume inuit
najugait tikikumanerussarpait,
sordlo umassorpagssuit pissartut,
tåssalo takunigsså ilimanaratarsi-
nauvoit. ku.iåmut igdlikatsiarta-
raluartut ukiunerane amcrdlaner-
tigut uningåinartutut OKautigi-
ssariaKarpoK. nerissarai nautsiag-
ssat påkalussatdlo tupingnåinar-
pordlume tingmiårångup tåussu-
ma Kalåtdlit-nunåt isseKissoK u-
kiua åtåsinaussarmago anorer-
ssuitdlo akiorsinaussardlugit. uv-
dluliortarpoK orpigkane nunap
Kånit Kutsialårtume Kåumatip ju-
nip ingerdlanerane 5—6-inik må-
niliortarpoK tungujuartunik. a-
merdlanertigut amerdlanerusi-
naussarput. avangnarpasingneru-
ssume orpingmiutaK KaKortoK
(Hvidsisken) måniliortarpoK. tåu-
na taimågdlåt nunavtine åma
Baffin Island-ime tamane tamå-
ne takugssauvoK. tingmiaK tåuna
nugtartitdlune ku.iåmut nugsi-
naussarpoK Canadamut Europa-
mutdlo. kisiånile issileru.iugssuar-
titdlugo taimågdlåt K’aKortup ka-
ngerdluisa idngue orpigairaKissut
Kimagkumassarpai.
Snemanden.
1
Maritim VHF-Radiotelefon Str 15
Fabrikat Standard Radio & Telefon AB, Stockholm
25 kHz standard
10 eller 25 watt udførelse
12 kanaler simplex/semi-duplex
Fuldtransistoriseret — lavt strømforbrug
Automatisk scanning af kanal 16
Forlang brochure og tilbud
Pris excl. krystaller og
installation kr. 5300,-
ALBRECHT & BOSERUP
(GRØNLAND) A/S
box 619
telefon 2 12 86 2 14 86
telegr. Alboship
3900 Godthåb
telex' 9 11 26
--------—-------
Fugle i Grønland
Gråsisken
Gråsisken er meget vanskelig at
holde'rede på. Den kan være så
forskellig fra den oprindelige grå-
sisken, at den må karakteriseres
som en helt anden fugl, nemlig
hvidsisken. Begge fugle hører til
finkerne.
Gråsisken virken ganske lille,
når den hænger i de yderste, tyn-
de kviste i pilekrattet. Den er 13
centimeter fra næb til halespids.
En højrød plet omkring det
lille, spidse næb er særlig karak-
teristisk, men også dens brune og
gråspættede dragt og den lysegrå
underside er gode kendtegn. Hos
hannerne kan den røde farve ved
næbbet nå helt ned over brystet.
Gråsisken findes over hele Grøn-
land, dog sjældent ude ved kyster-
ne. Den er ret almindelig, selvom
mange aldrig har set den. Det er
især om vinteren, når gråsisken
søger mod beboede steder, at man
har chance for at se den. Den
trækker også lidt mod syd om
vinteren, men må betegnes som
standfugl.
Gråsiskens føde er frø og insek-
ter, og det er næsten utroligt, at
den lille fugl kan overleve det
kolde og voldsomme grønlandske
klima.
Dens rede anbringes i pilekrat,
lidt til vejrs, og i løbet af juni
lægges 5-6 blålige æg. Der bliver
ofte tale om flere kuld.
Aller nordligst i Grønland yng-
ler den grønlandske hvidsisken.
Den findes kun her og enkelte
steder omkring Baffin Island.
Snemanden.
Kalåtdlit-nunåne naKiterisitsissarfik pisiniartartuminik atuartartuminigdlo tamanik
jutdlisiordluarKussivoK! jutdlimut tumssuteKåsaguvit - atuagkamik tunissigina
aitsåt sarKumersut:
akia kr. 10,00
akia kr. 22,00
akia kr. 22,00
10