Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 3

Canadisk reaktor
kan køre på den
grønlandske uran
Dansk professor mener, at elværkerne bør vælge CANDU-reaktoren,
fordi „brændstoffet" kan hentes i Grønland.
■De jysk-fynske elselskabers sam-
menslutning ELSAM har rettet
henvendelse til Canada for at få
demonstreret en ny atomreaktor,
som drives af det såkaldte „na-
turlige uran". Sagen har betyde-
lig interesse for Grønland, fordi
naturligt uran findes i store
mængder her. Den ny reaktortype
han anvendes i atomkraftværker.
Een canadiske benævnelse er
CANDU-reaktoren.
I dagbladet Børsen anbefaler
Professor Ove Nathan, Niels Bohr
instituttet, at danske elværker
nøje overvejer at benytte
CANDU-reaktoren i danske atom-
kraftværker. De fleste øvrige
reaktor-systemer kører på „beri-
Set uran", der på samme måde
som olie kan blive en mangel-
vare. I øjeblikket fremstilles be-
riget uran kun i USA, England,
Frankrig, Sovjet og Kina. Hvis
Danmark vælger „CAN DU-sy-
stemet", vil landet i kraft af de
grønlandske forekomster kunne
blive selvforsynende med natur-
ligt uran.
Professor Ove Nathan, der
også er medlem af Atomenergi-
kommissionen, hævder i øvrigt,
at CANDU-reaktorerne er mere
driftsikre end andre systemer.
CANDU-reaktorerne arbejder på
lavere temperaturer og er derfor
mindre sårbare. „Tungt vand" an-
vendes til nedkølingen.
Direktør C. Lund Jensen, EL-
SAM, oplyser til Børsen, at el-
sammenslutningen regner med at
sætte Danmarks første atomkraft-
værk i drift i 1982. Værket skal
bygges et sted på den jyske øst-
kyst. Det får en kapacitet på 900
megawatt. Tre år senere startes
atomkraftværk nr. 2 af samme
'type et andet sted i landet.
sårugdligtat
sarugdiigit nunavtine tunissag-
ssiorfingnut tunissat decemberip
15-iat 1973 tikitdlugo katitdlugit
14.663 tonsinik amerdlåssuseitar-
Put — ukiup sujuliata taimaili-
Perane tunissanit tamarmiussunit
T*57 tonsinik ikingnerussut.
KGH-ip kilisautaisa uvdloK tai-
PeKartoK tikitdlugo sårugdligtait
katitdlutik 8000 tonsinik amer-
blåssuseKarput.
. ^dloKarfingne nunaKarfigtåini-
10 tunissagssiorfingnut tunine-
’mrtut katitdlutik ima amerdlå-
SsuseKarput: Nungme sulivfig-
^suarmut (K’eKertarssuatsiainut
unissat ilångutdlugit): 4263 tons
'j" 312 tons)> påmiunut: 3270 (-5-
’.).■ Manitsumut: 3013 (-f- 1061)
husimiunut: 1442 (+ 368), K’aKor-
lumut: 931 (-r- 782), Ausiangnut:
8 (~i- 12), kalåtdlit aulisartut
or<la^arimut tunissait: 453 ( +
23)1 Nanortalingmut: 356 (h- 913),
^srssamut: 171 (+ 46), Angmag-
^sahngmut: 106 (h- 94), Nungmut:
(4- 44), K’asigiånguanut: 83
■ 47) kisalo K’eKertarssuarmut:
3 f-t- 2).
tunissat 1971-ime 1964-imilo tu-
msanut nalerKiutdlugit 3 åma 9
procentinik amerdleriarput, kisi-
énile 1972-ime, 1970-ime, 1969-
ime, 1968-ime, 1967-ime, 1966-
ime, 1965-ime, 1963-ime 1962-
imilo tunissanut nalerKiutdlugit
15, 7, 14, 16, 34, 37, 24, 27 åma 52
procentinik ikileriardlutik.
Grønlandsrådip
atautsiminigssåne
atausingornerme 28. januar Chri-
stiansborgime oKatdlisigineKå-
saoK aningaussanut atugagssanut
inatsisigssaK 1974—75-imut. åma
aningaussalersutigssat 1974—1978-
imut OKatdlisigineKartugssåuput.
tamatuma saniatigut augtitag-
ssarsiornerup ineriartortitaunera
rådip OKatdlisigisavå åmalo sa-
vauteKarneK. Kalåtdlit-nunåta
fællesmarkedimut pissusia OKat-
dlisåusaoK, suliagssat nangmana-
tigingnigssåinut avguatårnigsså-
nutdlo udvalgip isumaliutigssl-
ssune sarKumiutisavå, tauvalo ta-
kornarianut udvalgip isumaliutig-
sslssutå åma atautsimlnerme su-
liarineKåsaoK.
Torskefiskeriet
Totalindhandlingen af torsk til de
tønlandske produktionssteder pr.
, december 1973 var på 14.663
tons —
tnn • en tilbagegang på 2557
ns \^orhold til totalindhandlin-
Kru? samme tidspunkt året før.
finnn trawlere har landet i alt
. u tons torsk i den nævnte pe-
riode.
ne i 1971 og 1964 er der tale om
en fremgang på henholdsvis 3 og
9 procent. I forhold til totalind-
handlingerne i 1972, 1970, 1969,
1968, 1967, 1966, 1965, 1963 og 1962
er der tale om en tilbagegang på
henholdsvis 15, 7, 14, 16, 34, 37, 24,
27 og 52 procent.
t ^kariets udvikling i de enkel-
e istriktgj. ser således ud: Godt-
a Fiskeindustri (inklusive Fi-
Skenæsset): 4263 tons (+ 312 tons),
frederikshåb: 3270 439), Suk-
kertoppen: 3013 (-h 1061), Hol-
Stemsborg: 1442 (+ 368), Juliane-
4sr 881 ^ 782)> Egedesminde:
12), grønlandske fiskeres
indhandling til Nordafar: 453
(+ 23), Nanortalik: 356 (-t- 913),
arssaK: 171 (+ 46), Angmagssa-
hk: 106 (H- 94), Godthåb: 84
( + 44), Christianshåb: 83 47)
°g Godhavn: 3 (-1-2).
I forhold til totalindhandlinger-
Grønlandsrådsmøde
med stor dagsorden
På Grønlandsrådets møde mandag
den 28. januar på Christiansborg
behandles finanslovsforslaget for
1974-1975. Investeringsplanen for
1974-1978 er også på dagsordenen.
Desuden behandler rådet udvik-
lingen inden for minevirksomhe-
den og fåreavlen. Grønlands for-
hold til fællesmarkedet drøftes,
byrde- og opgavefordelingsudval-
get fremlægger sin betænkning.
aseroriartortut
nunavtine igdlut pisoKaunerit
ilarpagssue aseroriartuinarput
aserfatdlagtailineKarnigsså-
nut aningaussagssaileKineK pi-
ssutigalugo. igdloKarfit ilåine
igdlutorKat piarneKartarput
sigssiugaliortoKarnigsså, suliv-
figssualiortoKarnigsså avdla-
nigdlunit nutånik igdluliorto-
Karnigsså pissutigalugo. av-
dlane peKatigigfit kommuni-
nilunit OKartugssautitat igdlut
igdloKarfiup OKalugtuarissau-
nerane pingårutenartut atati-
niartarpait. aserfatdlagtailine-
Karnere isumagalugit imalunit
igdlut inguvtigkat ilait ataut-
simortikånerdlugit sanarKigti-
tardlugit. åssilissame uvane
takuneKarsinauvoK K’eKertar-
ssuatsiaine Kuerssuatornat i-
låt — aserfatdlagtailineKarnig-
sså akigssaKartineKarsinaug-
pat igdlutorKanut napatine-
Kåinartugssanut nunaKarfing-
miut ilautikusutaraluat.
Huse i forfald
Mange ældre bygninger i
Grønland forfalder, fordi der
ikke er penge til vedligehol-
delse. Udover den almindelige
sanering bliver nogle af de
gamle bygninger nedrevet på
visse steder, fordi pladsen bli-
ver udnyttet enten til kaj- og
industrianlæg eller til andet
byggeri. Andre steder prøver
foreninger eller kommunale
myndigheder på at bevare
bygninger, der har historiske
værdier for byerne, enten ved
at vedligeholde dem eller få
nogle af de nedrevne bygnin-
ger genopført på bestemte om-
råder. På billedet ses et gam-
melt pakhus i Fiskenæsset —
én af de gamle bygninger, be-
folkningen gerne ser bevaret,
hvis der kan skaffes midler til
vedligeholdelse.
nunavta uraniata
ingerdlasmausså
danskit professorisa ilat isumaKartoK, elværkit KinertariaKa-
råt CANDU-reaktore, pissutigalugo „ikumatigsså“ Kalåtdlit-
nunanit pineKarsmaungmat
jyllandimiut fynimiutdlo atautsi-
mut pigingneKatigigfiat ELSAM
Canadamut sågfigingnigsimavoK
takutineKarKuvdlugo reaktore ca-
nadamiut sanåvat „uranimik su-
liarineKångitsumik" ingerdlati-
lik. tamåna Kalåtdlit-nunånut
soKutiginaKaoK, tåsa uran akui-
arneKångitsoK måne angnerto-
Kingmat. reaktore nutåliaK tåu-
na atomiliorfingne atorsinauvoK
atominik nukigssiorfingne. cana-
damiut ateKartipåt CANDU-
reaktore.
avisine uvdlormut sarKumer-
sartume Børsen-ime professor
Ove Nathan inatsivoK, danskir.
elværkisa erKarsautigivdluåsagåt
CANDU-p atulersinaunigsså dan-
skit atominik nukigssiorfine elek-
tricitetiliorfingne. reaktorit a-
merdlanerit „uranimik akuiardlu-
go såkortusagkamik" ikumate-
Karput oliatut ilivdlune ajorseri-
atårsinaussumik. månåkut uran
taimatut suliaK laimågdlåt sana-
neKartarpoK USA-me, Tuluit-
nunåne, Frankrigime, Sovjetime
Kinamilo. Danmarkip CANDU-
mik periauseK Kineruniuk kalåt-
dlit uraniutåt atordlugo ingminut
uranimik suliarineKångitsumik
KissugssaKalersinaugaluarpoK.
professor Ove Nathan, åma A-
tomenergikommissionime ilau-
ssortaussoK åma saniatigut OKar-
Rådgivningskontor
i Odense for ca.
120 grønlændere
Der er planer om at indrette et
rådgivningskontor for de godt 120
grønlændere, som bor på Fyn.
Kontoret skal placeres i Odense.
Fyns Amtsråds social- og sund-
hedsudvalg har taget initiativet.
De årlige udgifter anslås til
160.000 kr., hvoraf amtet og Oden-
se kommune betaler halvdelen og
Grønlandsministeriet den anden
halvdel.
simavoK, CANDU-reaktorit av-
dlanit aserujåinerussut. CANDU-
reaktorit kissarneK mingnerussoK
atordlugo ing'erdlassuput taimåi-
tumigdlo avdlanit isumangnåine-
ruvdlutik. „imeK OKimaitsoK" nig-
dlusautigalugo ingerdlassuput.
direktør C. Lund Jensen, EL-
SAM, Børsen-imut OKarpoK, elek-
tricitetilioKatigigfiup nautsorssu-
tigigå danskit atominik elværkiat
sujugdleK 1982-ime atulisassoK.
tåuna sananeKåsaoK Jyllandip si-
neriåne kitdlerme ardlåne. såkor-
tussuseKåsaoK 900 megawat-inik.
ukiut pingasut Kångiugpata ato-
mitortoK nr. 2 atorneKalisaoK su-
jugdliup åssinga.
Costa del Sol
Som generalagent for WIMA —
førende internationalt ejendoms-
mæglerfirma — kan jeg tilbyde
ejerlejligheder,villaer,grunde m.m.
i nye projekter, såvel som indivi-
duelle emner.
Landinspektør, statsaut. ejdnigl.
Bent Christensen
Frederiksberg Allé 12
1820 København
Tlf. 01 - 31 46 36