Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 10

CHEFEN FOR GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSER:
Vi har set
tegn på olie
i Grønland
— Men vi ved endnu ikke, om olien eksisterer, siger direktør Ellitsgaard-
Rasmussen, GGU.
— Vi ved endnu ikke, om der er
olie i Grønland — men vi har
fundet indicier for det, siger le-
deren af Grønlands Geologiske
Undersøgelser, direktør K. Ellits-
gaard-Rasmussen.
— Hvilke muligheder rummer
Grønlands undergrund?
— Det er et yderst kompliceret
spørgsmål, som både rummer geo-
logiske og vidtgående politiske
perspektiver, og hverken geolo-
ger eller politikere er vel i dag i
stand til at besvare spørgsmålet.
Vi har ganske vist fundet en ræk-
ke mineralforekomster i Grøn-
land, som må kunne udnyttes, og
vi har fundet indicier for, at der
kan være oliefelter i Davies Stræ-
det ud for Grønlands vestkyst —
men vi har endnu kun indicierne.
De kommende års koncessioner til
selskaber, som vil undersøge mu-
lighederne, vil give os svaret, si-
ger Grønlands Geologiske Under-
søgelses direktør K. Ellitsgaard-
Rasmussen.
— Grønland er et meget vidt-
strakt land, og det isfrie land ale-
Hi-Fi
Stereo-hovedtelefoner
Dynamiske mikrofoner
Kabinethøjttalere
Vil De holdes lø-
bende orienteret
om vore nyheder in-
den for Hi-Fi ste-
reoanlæg, båndop-
tagere, hovedtele-
foner, mikrofoner,
og alle former for
udstyr og tilbehør
hertil, så bør De i
egen interesse for-
lange FHC-KON-
TAKT tilsendt. Ud-
kommer regelmæs-
sigt og tilsendes
gratis. Indeholder
også oplysninger
om udsendelse af
specialkataloger
over tilbehør og ud-
styr.
FHC-KUNDESERVICE
Industrihuset
Landgreven 7,1301 K
*£*«■ -*Vi'
. .’ *.■ v - ■ ■■
Ifff# •
; V
V' .. , -

' ...
ne dækker 300.000 kvadratkilome-
ter eller omtrent et landsområde
på Norges størrelse. I de seneste
år er Grønlands kontinentalsok-
kel kommet i søgelyset. Den er
omtrent dobbelt så stor som det
isfrie areal på land og repræsen-
terer en meget betydelig forøgel-
se af vort arbejdsområde.
MULIGHEDERNE
— Er der nogen geologiske lig-
hedstegn mellem Grønland og
Norge?
— Vi har i vore betragtninger
af Grønlands muligheder som
olieproducerende land i vid ud-
strækning skelet til forholdene i
Norge, men sammenligningen
mellem de to landes geologi hø-
rer meget hurtigt op. I Norge
har man olie- og gasfelter og et
betydeligt bedre kendskab til den
fortsatte udviklingstendens, end
vi har i Grønland. Her står vi i
virkeligheden i den situation, at
vi endnu ingenting har — og vi
ved stadigvæk forbavsende lidt
om, hvad der måtte findes under
havet i Grønland og hvilke olie-
muligheder, der er i det egentlige
landområde. Men vi har indicier-
ne, og områderne er store nok til
at kunne bære betydelige olie-
forekomster.
— Nordmændene regner med
fra de allerede kendte oliefelter
at få en ganske betydelig olie-
produktion, knap to procent af
verdensforbruget. Det er ganske
vist ikke meget, men for Norge
vil denne produktion få stor be-
tydning. Det vil sikkert betyde
meget store millionindtægter til
landet i det lange løb, når pro-
duktionen kommer rigtig igang,
og noget tilsvarende vil sikkert
gøre sig gældende for Grønlands
vedkommende, hvis der findes
olie.
Direktør Ellitsgaard-Rasmussen
tilføjer: — Jeg tror ikke, det er
rimeligt at tro, at Grønlands olie-
forekomster vil løse hele verdens-
Bly- og zinkminen i Mestersvig (på billedet) og kryolitminen ved Ivigtut er forlængst tømt — men andre ste-
der i Grønland venter på at blive råstofmæssigt udnyttet — bl. a. af olieselskaberne.
axerdlugssamik zinkimigdlo pTaivfik Mestersvigime (åssiliaK) Ivigtunilo orssugiagssiorfik Kangale taimaitinexa-
rérput — avdlanile nunavtine augtitagssanik atortugssanigdlo piagagssaxarpox — ilåtigut Qliamik.
forsyningsproblemet. Men hvis vi
får en fornuftig udvinding af de
potentielle forekomster, må det
kunne blive til meget stor gavn
for landets økonomi.
FLERE INTERESSEREDE
— Hvordan bedømmer de inter-
essen for Grønland hos de selska-
ber, som er interesseret i at få
oliekoncessioner ved Grønland?
— Der er ingen tvivl om, at
flere selskaber i deres disposi-
tionsplaner for de kommende års
arbejde har været indstillet på
at satse på Grønland og at inve-
stere betydelige summer for at
føre undersøgelserne til et resul-
tat. Imidlertid afhænger det dels
af olieselskabernes vurdering af
de konkrete muligheder og de
kommende koncessionsvilkår, som
offentliggøres i begyndelsen af
næste år. Hvis man trækker de
grønlandske oliemuligheder i
langdrag, hvilket der af forskel-
lige grunde har været røster frem-
me om, løber man måske den ri-
siko, at selskaberne vælger at
satse på andre områder i verden.
— Hvis der bliver givet tilla-
delse til olieefterforskning og
prøveboringer allerede i 1975, vil
olieselskaberne da være parat til
at gå igang med undersøgelserne
uvdlume Atuagagdliutit
a tf-*
3 <cu o ?
o i
'3 £
a
3 <aj
S «CT3
•HIH 3
3 CO 3 -*-» r- t- r* »u
□ □ pissart. + nagsiunera, NQngme ................kr. 150 75,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 185 92,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 200 100,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. ... kr. 165 82,50
□ ukiox tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
atex ................................................................
atorfik .............................................................
postbox .............................................................
postnummer, igdloxarfik .............................................
fri-
mærke
Atuagagdliutit
pissartagaxarfik
postbox 39
3900 Nuk
i de vanskelige arktiske områ-
der?
— Vi har registreret en lang
række interesserede selskaber,
men der er i øjeblikket en ud-
præget stilstand, som jo nok skyl-
des, at man afventer koncessions-
model-udvalgets betænkning. Når
den kommer, kan selskaberne tage
stilling til, om de finder de fore-
slåede vilkår tillokkende. Det
spiller uden tvivl også en stor
rolle, om selskaberne kan få løst
de problemer, som f. eks. sejlende
isbjerge kan volde.
GAS I GRØNLAND
— Har de fundet gas-forekom-
ster i Grønland?
— Vi har i mange år kendt en
gasforekomst på halvøen Nug-
ssuax nord for Disko, men jeg
tør ikke sige, om denne forekomst
vil kunne udnyttes rentabelt, idet
der er en lang række tekniske
vanskeligheder forbundet med at
udvinde gas i arktiske områder.
Nordmændene har haft en del
vanskeligheder med at få gjort
deres udvinding af gas i Nord-
søen rentabel, og disse problemer
vil sikkert ikke være mindre i
Grønland. Der er flere områder
i Grønland, hvor vi har fundet
tegn på gas i undergrunden.
— Vil mineraludvinding i Grøn-
land kunne spille samme rolle
som eventuel olieudvinding?
— Det vil afhænge af, om man
kan gøre udvindingen rentabel og
overvinde de tekniske vanskelig-
heedr, der er forbundet med den.
Mange af de mineraler, vi har
fundet i Grønland, er ret „lav-
værdige", som f. eks. den kendte
uranforekomst i Kvanefjeldet ved
Narssax i Sydgrønland. Vi har al-
drig betragtet denne uranfore-
komst som noget stort fænomen.
Men hvis olieforsyningen til Ve-
sten nedtrappes, vil det nok være
rigtigt at satse på energiomsæt-
ning på alle de områder, det er
muligt, og så kan den uran, der
findes i Grønland, komme ind i
billedet.
— Bly- og zinkforekomsten i
Marmorilik i Nordgrønland, som
det dansk-canadiske selskab
Greenex har fået koncession til
et ret lille område omkring fjel-
det „Sorte Engel", men selskabet
har ved koncessionen forpligtet
sig til at undersøge, om forekom-
sten går ud over dette begrænse-
de område, og det vil da ikke
være usandsynligt, at man finder
større forekomster, end man ken-
der nu.
UDVINDINGEN
— Vil mineraludvindingen og den
eventuelle olieudvinding komme
til at præge Grønland de nærmer
ste år?
— Jeg tror, der vil gå et eller
to tiår, før man i større udstræk-
ning kommer igang med udvin-
dingen. Hidtil har udviklingen på
dette felt gået langsomt og smer-
tefrit, og det er nødvendigt at tage
højde for, at vi kan følge med i
den geologiske udforskning af lan-
det. Også den grønlandske be-
folkning må vi tage hensyn til.
Der er ved at opstå en forståelse
i den grønlandske befolkning for
disse problemer, men jeg forstår
også godt, at man kan stå lidt
vaklende overfor alle disse nye
ting.
— På den anden side må vi
ikke stoppe op nu. Vi er inde i
en fase, hvor vi forsøger at samle
viden og dygtiggøre os til at kun-
ne klare de problemer, olieefter-
forskning og olieudvinding i
Grønland vil give — og det er
ikke problemer, der kan løses på
nogle få dage. Vi må satse på ud-
dannelse af teknikere med kend-
skab til oliegeologi og geofysik.
Hvad det angår, kan vi lære no-
get af nordmændene, mener
Grønlands Geologiske Undersø-
gelses direktør.
BETYDELIGE SUMMER
— Hvor mange millioner kroner
mener de Grønlands undergrund
er værd?
— Det er meget svært at sige
— og heller ikke min opgave.
Men det kan i givet fald blive
ganske betydelige beløb, der vil
blive betalt i afgifter til den
danske stat. Udvikling af et olie-
feldt på den vestgrønlandske sok-
kel vil være en kostbar affære,
hvilket betyder, at kun ret store
oliefelter vil blive rentable. Et
enkelt felt af den tyne kan for-
ventes at indbringe alene i fast
afgift på den indvundne olie et
par hundrede millioner kroner om
året. Dertil kommer så statens an-
del i selskabets fortjeneste samt
at mineindustri og olieindustri
kan få betydning for beskæftigel-
sen i Grønland. Det vil være
værdifuldt, om grønlænderne selv
kunne tage del i arbejdet.
Ellen Boye.
10