Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 9
nunavtine urane atorneicåsassoK ikumatigssatut uran-ip akitsoriartuinarnerata kalatdlit uraniata piarnigsså ingminut akilersinångortipå. ukiut tatdlimat atortariaKåså- Put Kuånerssuarne uranisiulemigssap autdlartinigssånut — Kalåtdlit-nunåne Kuånerssu- arne uranimik pissumik fabriki- liordlune iluaKuteKarniarneK angnikitsumik ingerdlatdlugo Ka- nigtiikut autdlartiniarneKarpoK. uvdlune måkunanerpiaK uranip Piarniarnigsså ingminut akilersi- naulersoK, underdirektør Cecil S. Jacobsen taima oKarpoK, Risø- me atominik misiligaissarfing- mérsoK, avisimut Aalborg Stift- tidende-mut. tamatuma saniati- gut taima piainerup Danmark o- liamik pissariaerutitisavå. — uranimik pisiumavdlutik uoritaissut angnertoKissumik pi- umassut takutipåt, 1979-ime akit mardloriautingorsimåsassut, a- malo 1993-ime mana akiussut si- samariautanik angnerulersimåsa- ssut. tamatuma saniatigut sut ta- marmik akitsoriartuinarnerat nautsorssutigissariaKarpoK. Kuånerssuarne uranenarpoK 5—6000 tonsinik professor Henning Sørensen, pe- trologimut tungassunik ilisimatu- sarfingmérsoK OKarpoK, misig- ssuigatdlarnerit takutikåt Kuå- nerssuarne urane angnertussuse- KartoK 5000—6000 tonsit anguv- dlugit. tamatuma saniatigut Kå- Kap ilå sule nautsorssuivfiginiar- neKarsimångilaK. taima angnertutigissoK, KanoK atoriausia najorKutaralugo 1973- ime atugaussartut nautsorssutiga- lugit Danmarkip ukiune 20-ne nukigssaKautigisinauvai. mingnerpåmik ukiut tatdlimat atordlugit Kalåtdlit-nunåne fa- brikiliortariaKåsaoK. urane imaKa Danmarkime imer- mik oKimaitsuliorneK iluaKutiga- lugo sule ingminut akilersinau- nerulersinaulisaoK, pissutigalugo taimailiornikut urane tamékivig- dlugo atorneKarsinaulisangmat. såkortusainikut uranip ilå ånai- neKartarpoK. taimatutaoK sujumut issigissa- riaKarpoK, silarssuaic 1980-ikune såkortusainikut amigauteKaler- sugssaungmat. nunarssuarme i- kigtoralånguane taimatut såkor- tusaisinauneK taimågdlåt suliari- neKarsinauvoK. tamåna kisiat pi- ssutigalugulunit iluatingnaKaoK i- meK OKimaitsoK iluaKutiginiarne- Kåsagpat. Kalåtdlit-nunane uranimut fabrikigssaK 200 mill. kr-nik akeKartugssauvoK dr. phil. Cecil Jacobsen OKarpoK, ukiut mardlugsuit matuma sujor- nagut nautsorssusiat takutikåt Mens energikrisen skærpes, vokser værdien af Kvandefjeldets mange tusinde tons uran (under pilen). Kalåtdlit-nunåne uranimut fabri- kiliornigssaK akeKåsassoK 200 mill. kr. migssiliordlugit. Kalåtdlit-nunanut ministeria- Karfingme departementschefiu- ssok Erik Hesselbjerg Ritzaus Bureau-mut OKarpoK, ministeria- Karfiup tapersersorumagå Kalåt- dlit-nunåta pisussutaisa iluaicuti- giniarnerisa pilerssåruteKarfigi- nere. — kisiånile Kuånerssuarne Ka- låtdlit-nunåta kujatånitume ura- nimik piaineKarnigsså — imalu- nit augtitagssamik sumigdlunit — piainigssamut akuerssissiimik perKårtariaKarpoK akuerssissute- sagpatdlo Kalåtdlit-nunåta landsrådia kommuneKarfingnilo pissortat suleKatigerKårdlugit a- kuerssineK aitsåt pisaoK departe- mentschef OKarpoK. Kvanefjeldets uran skal drive atomkraftværker Ue stigende priser på uran gør det rentabel at udnytte den grønlandske Uran. Det vil vare ca. 5 år, før en uranfabrik kan opføres ved Kvane- 'jeldet. En uranfabrik med råmateriale ira Kvanefjeldet i Grønland ven- tes iværksat i lille målestok i nær- meste fremtid. Efter netop offent- uggjorte tilbudspriser på uran vil en dansk udnyttelse af uranen i Grønland være økonomisk renta- bel, siger underdirektør, dr. phil. Cecil s. Jacobsen, atomforsøgs- stationen på Risø, til Aalborg Stiftstidende. Desuden vil det kunne gøre Danmark uafhængigt af olie. — Afgivne tilbud på betydelige mængder uran viser, at prisen i 1979 vil være fordoblet, samt at der i 1993 bliver tale om en fir- dobling udfra de nuværende pri- ser. Dertil kommer den alminde- uge prisudvikling. område af fjeldet, hvorfra der ikke er foretaget opgørelser. En sådan mængde vil, afhæn- gig af anvendelsesmetoden, kun- ne dække det danske forbrug på 1973-niveau omkring en snes år. Det vil tage mindst fem år at bygge et fabriksanlæg i Grønland. TUNGTVANDSANLÆG I DANMARK? Ved at benytte uranen i et even- tuelt tungtvandsanlæg i Danmark vil brydning ifølge bladet blive ekstra økonomisk rentabelt, fordi uranen her kan udnyttes fuldt ud. Ved en berigelsesproces går en del af råstoffet tabt. Ligeledes kan man forudse, at verden omkring 1998 får under- skud på berigelseskapaciteten. Der er kun ganske få steder, hvor den dyre berigelsesproces af uran kan foretages. Alene derfor kan det være en fordel at benytte tungt- vandsanlæg. 200 MILL. KR. FOR URAN- FABRIK I GRØNLAND Dr. phil. Cecil Jacobsen siger, at man for et par år siden anslog, at det ville koste omkring 200 mill. kr. at bygge en uranfabrik i Grønland. Grønlandsministeriets departe- mentschef Erik Hesselbjerg siger til Ritzaus Bureau, at ministeriet er positivt indstillet over for even- tuelle planer om at udnytte vær- difulde forekomster i Grønland. 5-6000 TONS URAN I KVANEFJELDET Professor Henning Sørensen, In- stitut for Petrologi, siger, at de t°reløbige undersøgelser tyder på, at der findes 5000-6000 ton uran i Kvanefjeldet. Dertil kommer et nalunaerxutanik iluarsaineK nalunaencutat pitsaussumik P'lertortumigdlo iluarsarneKå- saput, tamåkerdlugitdlo ting- missartukortitdlugit nagsiii- neKartåsåput. URMAGER SVEND BILLE Købmagergade 23 . Kobenhavn K. postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53 igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssanut sitdlimasersimaviuk? uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri- ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerKU- tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat, tauva KGL. BRAND-ip isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa- me igdluliortiternerme aningaussartutau- ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai- livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatasagaluar- pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu- sagaluarputit. tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk! (Nungme assurandør Asger Laursen på- siniaivfigineKarsinauvoK). KGL. BRAND HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K FORSIKRINGS-REG. NR. A 4 Forsikring i Grønland siden 1882 Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK — Men hvis der bliver tale om udnytelse af uranen i Kvanefjel- det i Sydgrønland — eller et hvil- ket som helst andet mineral — skal der gives koncession til ud- nyttelse i nært samarbejde med Grønlands landsråd og de lokale myndigheder i Grønland, sådan som den grønlandske minelov foreskriver det. siger grønlands- ministeriets departementschef. MÉii Departementschef Erik Hesselbjerg: Positivt indstillet. Kontorassistent søger arbejde 25-årig alsidig uddannet kontorassistent søger arbejde på Grønland i et tidsrum af mindst 2 år. Udrejse og tiltrædelse omgående. — Nærmere oplysning: Henning Wieland Sørensen Højrupsuej 108, 2. sal tv. . DK 9900 Frederikshavn Assistent ved arbejds- og socialdirektoratet Ved arbejds- og socialdirektoratet i Godthåb er en stilling som assistent ledig pr. 1. februar 1974 og ønskes besat snarest. Stillingen omfatter almindeligt kontorarbejde og ikke mindst maskinskrivning. Aflønning i henhold til gældende overenskomst for kontor- funktionærer afhængig af, om den ansatte anses for hjem- mehørende eller ikke-hjemmehørende i Grønland. For ikke-hjemmehørende kan møbleret ungkarlelejlighed stilles til rådighed efter de herom gældende regler. Skriftlig ansøgning bilagt kopi af eksamensbeviser og even- tuelle anbefalinger samt udførlig oplysning om tidligere be- skæftigelse indsendes til arbejds- og socialdirektoratet, post- boks 615, 3900 Godthåb, inden den 21. januar 1974.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.