Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 6

Danskerne ikke
ud af Grønland
Jonathan Motzfeldt om det grønlandske samfund anno 1974.
Ved indgangen til 1974 er det på
sin plads at se på det samfund,
vi lever i — og skal fortsætte med
at leve i — også i 1974. Det er
et samfund, som stadig på alle
områder er midt i et opbrud.
Nogle kalder det sygt, fyldt med
vold, hærværk og kriminalitet,
som efterhånden overskygger spi-
ritusmisbruget og alle dets for-
bandelser for det enkelte menne-
ske og for samfundet som helhed.
Andre peger på fremskridt som
den tekniske udvikling og den
større politiske aktivitet, der gør
det muligt at udvikle landet inde-
fra, så det — alle sygdomstegnene
til trods — er at komem på bene-
ne. Mange års formynderipolitik
er ved at glide ud.
Grønland har på mange områ-
der været et eksperimenternes
land, og det har båret en del af
skylden for mange sygdomstegn.
Det er min mening, at vi nu må
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
gøre et eksperiment, som vil give
positive resultater for det enkelte
menneske i vort samfund.
Grønland har i alt for mange år
accepteret en udvikling, som i høj-
jere og højere grad har bygget på
danske forudsætninger. Man har
gjort sig mere og mere afhængig
af det danske samfund, af danske
pengetilførsler. Man har gennem-
ført en udvikling, som binder det
grønlandske samfund til det dan-
ske.
I stedet skal man finde sit eget
ståsted, en måde på hvilken man
kan bygge grønlandske fremskridt
på grønlandske forudsætninger.
Fra politiske kredse i Danmark
har jeg det absolutte indtryk, at
også Danmark støtter en grøn-
landspolitik, der bygger på, at
det grønlandske folk selv får mu-
lighed for at udvikle sit eget sam-
fund.
Denne danske holdning og den
tillid, den giver til danske politi-
kere, var baggrunden for, at vi
foreslog hjemmestyreudvalget
nedsat.
Det er min absolutte mening, at
forholdet til Danmark får større
mening til glæde .for begge parter.
Naturligvis må vi være parat
til at betale, hvad hjemmestyret
koster. Men det må være ligeså
Tilbu Indspillede stereo cassettebånd d
3 stk. assorterede kr. 40,00
6 stk. assorterede 70,00
10 stk. assorterede kr. 100,00
Portofrit mod forudbetaling.
POST SI hop
Postbox 197 . 3900 Godthåb Telefon 2 24 11
li <*\\M
... I lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed i mange måneder.
Indholdet i posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk tør-
gær I huset.
...folienik uvsigdluinartunlk pQg-
dlit. - put taimåitut takujuml-
nardluinartut kapuit Kåumater-
pagssuarne avdléngujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai nalekarput
Kapungnik panersigåungitsunik
50 gr.-nlk. DANISCO-p xapuisa
panertut tamatigut Kapungnik
panertQtekartisavåtit.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. • 2100 KBH. 0
indlysende, at Danmark må være
med til at betale sin del. Ellers
må arbejdet i hjemmestyreudval-
get standses omgående!
Det rammer mig dybt i hjertet,
når man under valgkampen til
folketingsvalget kaldte vore be-
stræbelser for hjemmestyre for
vort samfund for „et forsøg på at
smide danskerne ud af Grønland".
Det er et misbrug af demokrati-
ske rettigheder at svine vore bed-
ste intensioner for et grønlandsk
styret Grønland til på den måde.
For os er det ligeså magtpålig-
gende som tidligere politikere at
fastholde og udbygge den histori-
ske og kulturelle forbindelse mel-
lem Danmark og Grønland. An-
svaret for det vil vi leve op til.
Men når vi engang imellem si-
ger tingene lidt skarpere og for-
håbentlig også lidt klarere end
andre grønlændere — end tidli-
gere generationer, så skyldes det
i virkeligheden, at vi bedre end
dem har lært den danske menta-
litet.
Vi har også lært at forstå, at
ligeså vel som der er tossede dan-
skere i det danske samfund, er
der tossede grønlændere i det
grønlandske samfund. En sådan
erkendelse er et glimrende ud-
gangspunkt, når man vil være
med i samfundets videre udvik-
ling.
Vi må samle os om eksperimen-
tet hjemmestyre nu. For mange
er det økonomiske af afgørende
betydning. Men vi må svare, at
det økonomiske ikke er det ene-
ste af betydning — og måske hel-
ler ikke det væsentligste.
Det er grundlæggende for hjem-
mestyret, at den enkelte bliver sit
ansvar bevidst, ansvaret for sit
hjem og sit samfund. Ligeså væ-
sentlig er den enkeltes pligt til at
dygtiggøre sig i sit arbejde i det
grønlandske samfund, og den en-
keltes pligt til at værne om de
værdier, samfundet har skabt og
pleje nationale værdier.
Det nuværende samfundssy-
stem bærer skylden for mange års
ligegyldighed overfor den enkel-
tes ansvar og pligt. Det er en syg-
dom, der bør og kan bekæmpes.
Under det nuværende styresy-
stem har landsrådet ikke det nød-
vendige ansvar i lovgivningsar-
bejdet. Vedtagelserne finder nem-
lig altid sted i folketinget.
Det er allerede sket, og det vil
fortsat ske, at landsrådet foreslår
love, som folketinget modsætter
sig at gennemføre eller som fol-
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75
PUCGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
landsråde angnikipatdlåmik oKausigssakarpoK akissugssaorKarpatdlår-
dlunilo.
Det grønlandske landsråd har for lidt indflydelse og for lidt ansvar.
ketinget ændrer på tværs af
landsrådets ønsker.
Det demoraliserer politikerne,
som på den måde udvikler sig i
en forkert retning. Og det bela-
ster forholdet mellem Danmark
og Grønland.
Vi må nå dertil, at landets øver-
ste repræsentanter i det politiske
arbejde drages direkte til ansvar
for de beslutninger, de har ved-
taget på borgernes vegne. Lands-
politikerne skal have mulighed for
at forsvare en vedtagelse, vælger-
ne mente var en fejltagelse.
En sådan udvikling vil smitte
af på hele samfundet — blandt
andet fordi det nu engang er po-
litikerne, der har størst adgang
til pressen, til at fremføre ideer
og forsvare dem.
Vi må hilse med glæde, at stør-
re kommunalt selvstyre er på vej
i Grønland. Også her gælder, at
politikerne er med til at forsvare
beslutninger, de har været med
til at foretage.
Vi har i mange år brugt vore
klimatiske forhold som en under-
tiden god og berettiget undskyld-
ning, når et eller andet gik skidt.
Andre gange har danskerne fået
skylden, selvom det ikke altid er
dem, der skal hænges.
Det er vanskeligt at finde grøn-
lændere — både her og i Danmark
— som umiddelbart accepterer vor
egen medskyldighed i vort sam-
funds skævheder.
Men det er vi på mange områ-
der.
Lad mig dog nøjes med at næv-
ne én.
Ikke mindst den grønlandske
ungdom må lære samarbejdets
kunst på de politiske, kulturelle
og økonomiske områder.
På det politiske område har vi
gennem tiderne haft mange dyg-
tige, fremsynede politikere, men
på grund af manglende organisa-
tion og manglende evne til at
mangfoldiggøre deres ideer, gik
det oftest sådan, at tankerne hur-
tigt døde.
Det politiske samarbejde bør
bygge på, at man organiserer sig
om de ideer, man mener bør støt-
tes. Kun gennem et velorganise-
ret samarbejde kan man pleje de
tanker, som er værd at tage med
i vor kamp på at få en reel ind-
flydelse på og et reelt ansvar for
vort samfund.
Unge grønlænderes ønske om
større selvbestemmelsesret —
som det blandt andet kom til ud-
tryk i demonstrationer på grund-
lovsdagen i København — er ikke
udtryk for, at vi vil smide dan- '
skerne ud af Grønland. Det er
blot et udtryk for en politisk pro-
ces, en historisk proces, som helt
naturligt har nået det punkt, hvor
befolkningen ønsker større poli-
tisk indflydelse. Større ansvar.
Men det vil koste tid, kræfter
og penge at få en oplysende kam-
pagne om hjemmestyre i gang i
Grønland. Der er allerede nok af
vore landsmænd, som forsøger at
fordreje kendsgerningerne.
Her i Julianehåb oplever vi en
næsten panikagtig stemning, for-
di nogle ønsker at mistænkelig-
gøre hjemmestyretilhængernes
hensigter i det grønlandske sam-
fund.
Vort udgangspunkt er kun, at
vi kæmper for en større politisk
bestemmelsesret for Grønland.
Den økonomiske side af sagen er
noget, vi som voksne mennesker
kan drøfte mellem danske og
grønlandske politikere. En be- ^
tænkning om dette er jo på vej
nu.
Næste etape på vejen mod
hjemmestyre må være en konfe-
rence om hjemmestyre. Konfe-
rencen skal have en bred repræ-
sentation fra forskellige organi-
sationer og foreninger.
Så kan vi måske undgå, at flere
misfortolkere drukner den gode
sag for Grønland og for os i det
grønlandske samfund.
Nytår 1974. ,
Jonathan Motzfeldt.
6