Atuagagdliutit - 28.03.1974, Blaðsíða 2

mMmmmmmi ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 3900 Godthåb — Telf. 210 83 — Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssaK mardlungorneK sarKu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
atugartussutsip
perdlorKussutai
J. F. landsrådip katerssunera i-
migagssamik oKatdlinertaKångitsoK
iluamérsumik atautsiminerungilaK.
ukiut 20 Kångiutut imigagssap kig-
dlérutitaunerata kingornagut ukiut
tamardluinangajaisa ajornartorsiut
tamåna landsrådip sangmissarsi-
mavå. tamatumQnåkut rådip uvdlut
mardlungajait atorpai erssersiku-
mavdlugo imigagssaK ajomartorsi-
utaussoK, Kanordlo iliuseKartoKar-
tariaKartoK akiorniarsfnaujumav-
dlugo. maligtarissagssaorérsut ang-
nikitsunik iluarsineKarnigssånik ma-
ligtarissagssatdlo pitsaunerussu-
mik erKortiniarneKarnigssånik inå-
ssutit suliagssångortineKarput imi-
gagssap akiorneKarnigssånik ud-
valgimut. angussaK sugdlunaKaoK.
landsrådile tamåna pivdlugo a-
sigssorneKåsångila«. kinalunit uv-
dlumikut nikuisinåungilaK tugdlOsi-
mårdlunilo suaordlune: årKinigssaK
nanivara! taimame imigagssamik
ajoir.artorsiutip iluarsinigsså pissa-
ritsigfngilaK.
kalåtdlit inugtut akornåne pissut-
sit, imigagssamik ajornartorsiutip
ilåtigut erssersitai påsisinaujumav-
dlugit KaKutigordluinartumik taku-
ssutigssauvdluartumigdle åssersQ-
siortariaKarpoK:
OKariarta Danmark tåssångåinaK
avativtinit nunarssuarnit sujuarsi-
massorssuarnit tikerårneKartoK, er-
nTnaK piorsailersunik Danmarkimik
kinguarsimassumik, mingugtitsineK,
kraafte umatitdlo nåpautait nungu-
titdlugitdlo inuitdlo ukiue atGtdlu-
arfiussut ukiunik 20-nik amerdlisit-
dlugit, sume inungorsimane« o-
Kautsitdlo takornartat atuarfingne
atulersitdlugit, uvfa danskit tupi-
gusungnermit aitsåinardlutik i-
ssigingnårtut.
ilimagissariaKångilaK danskit i-
noKatigit tamatumQnåkut kångiså-
ruteKånginerussumik ingerdlallsa-
ssut. kingunerisavåle danskit ikia-
rornartunik sujumukartorssuit nag-
satåinik tug patdi ersautigssarsio r-
nigssåt. ilaKutaringne avångunartu-
liat, ajunårnerit ingminorneritdlo i-
maiginalisåput. danskit suniaratik
utarKlnalisåput, erKarsartautsiml-
kut unigtordlutik anersåkutdlo ki-
nguariarujugssuard lutik.
pissutsit taimåitut nunavtine ma-
lungniusimåput. ajortoK sordlåtigut
pérsinaujumavdlugo sujumut issi-
oissumik pol i ti kfkut ingerdlatsissa-
riaKarpoK. tamåna uvdlumikut aut-
dlartisimavoK. pissortat politikerit-
dlo akissugssaussut måna soKuti-
gilerpåt kalåtdlit ineriartornerme
peKataunigssåt sujornatigornitdlo
angnerussumik aulajangissalernig-
ssåt akissugssaulernigssåtdlo.
tamåna ilorrånut avdloriarneru-
vo KsujugdleK. ajoKutaunaviångi-
laK landsrådip ukiut tamaisa imi-
gagssaK oKatdlisigissåsagpago,
taimailiornerdle iluamérsumik ki-
nguneKartugssåungilaK.
Civilisationens
forbandelser
J.F. En landsrådssamling uden
spiritusdebat er ikke nogen rigtig
landsrådssamling. Siden spiritus-
sen blev frigivet for 20 år siden
har rådet så at sige hvert år be-
skæftiget sig med problemet. Den-
ne gang brugte rådet næsten to
dage for at konstatere, at spiri-
tusproblemet eksisterer, og at der
må gøres noget for at bekæmpe
det. Henstillinger om små juste-
ringer og bedre overholdelse af de
eksisterende regler blev videregi-
vet til behandling i ædrueligheds-
udvalget. Det var et magert resul-
tat.
Men landsrådet skal ikke lastes
for det. Ingen kan i dag stå op og
begejstret udbryde: Jeg har det!
Så ligetil er løsningen af spiritus-
problemet nemlig ikke.
For at forstå grønlændernes si-
tuation, som spiritusproblemet bl.
a. spejler sig i, må man komme
med et usædvanligt, men ganske
illustrerende eksempel:
Lad os antage, at Danmark plud-
selig fik besøg af en supercivilisa-
tion, som straks gik i gang med at
bygge det tilbagestående Dan-
mark op, udrydde forureningen,
cancer- og hjertesygdomme og
øgede den aktive alder med en
snes år, indføre fødestedskriteriet
og det fremmede sprog som un-
dervisningssprog i skolerne, alt
imens danskerne måbende så til.
Man kan næppe forvente, at det
danske samfund blev mere harmo-
nisk af den grund. Tværtimod vil-
le resultatet nok blive, at dansker-
ne søgte trøst med de euforiseren-
de stoffer, som supercivilisationen
bragte med sig. Familietragedier,
ulykker og selvmord ville tage til.
Danskerne ville blive apatiske,
stagnere mentalt og komme i, ån-
delig tilbagegang.
Det er den samme situation, der
gør sig gældende i Grønland. For
at tage ondet ved roden, må man
føre en langsigtet politik. Det er
man nu begyndt på i dag. Myn-
digheder og de ansvarlige politi-
kere interesserer sig nu for, at
grønlænderne tager aktivt del i
beslutningsmyndigheden i højere
grad end hidtil placeres hos grøn-
lænderne.
Det er det første skridt i den
rigtige retning. At landsrådet så
hvert år holder generaldebat ska-
der vel ikke, men det vil ikke i sig
selv føre til nogen løsning.
Skattei nspektøren
maner falske håb
i jorden - skatten
bliver ikke udskudt
— Hvis nogle skulle nære håb
om, at vi ikke kan nå at sætte
skatten i kraft til den planlagte
tid, er jeg nødt til at skuffe dem,
siger Grønlands nye skatteinspek-
tør, Ole Sinkbæk, Godthåb. —
Alt går som planlagt. Fra 1. au-
gust regner vi med at kunne an-
sætte de første ca. 25 medarbej-
dere ved det grønlandske skatte-
væsen. På samme tid sætter vi
en meget stor oplysningskampag-
ne igang. Den kører året ud, til
skatten indføres fra 1. januar
1975.
Ole Sinkbæk fortæller, at det
første hold af de nævnte ca. 25
skatte-medarbejdere har været
på et månedlangt skattekursus.
Endnu et hold skal på kursus, før
ansættelserne kan træde i kraft.
Selvom der i øjeblikket gælder
ansættelsesstop for alle statsin-
stitutioner, regner skattevæsenet
med at kunne gennemføre de
nødvendige ansættelser. — Sagen
er dog ikke helt afklaret, siger
Ole Sinkbæk.
CA. 40 ANSATTE I 1975
På skatteinspektoratet i Godthåb
er i øjeblikket ansat 7 medarbej-
dere, skatteinspektøren inklusive.
— Om et par år vil skattevæsenet
være fuldt udbygget personale-
mæssigt. Vi vil til den tid være
ialt ca. 40 ansatte, hvoraf de 12 er
tilknyttet skatteinsnektoratet.
— Det grønlandske skattesy-
stem starter som en enkel og for-
holdsvis overskuelig sag. Vil det
— ligesom i Danmark — blive
mere og mere kompliceret år for
år?
— Det håber vi ikke, men det
er ikke til at forudse. Vi vil selv-
følgelig forsøge at fastholde et
meget enkelt system. Administra-
tionsformen i Grønland er den,
vi faktisk drømmer om i Dan-
mark: Kommunerne klarer admi-
nistrationen maskinelt på stedet.
Han onlyser i øvrigt, at opbyg-
ningen af de folkevalgte organer,
der hører til skattevæsenet, er i
fuld gang. I kommunerne udpeger
kommunalbestyrelserne en lig-
ningskommission på tre personer
i hver kommune. Og i denne sam-
ling skal landsrådet udpege Grøn-
lands Skatteråd på 10 medlem-
mer.
— Hvordan har man modtaget
manden, der skal indføre skatten
i Grønland?
— Grønlænderne er jo selv ind-
stillet på, at de også bør betale
skat, så fra den side har jeg intet
negativt mærket. — De udsendte
danske er sikkert ikke begejstret
for skatten, selvom den er meget
lempeligere end i Danmark. Der
er dog ingen, som har skældt mig
ud. Man er mere interesseret i
konkrete oplysninger, slutter
skatteinspektør Ole Sinkbæk.
isumavdluartoKåsångilaK
akilerårutit kinguåsassut
— inuit ilait neriugkaluarpata,
akilerårtalernigssaK pilerssåru-
taussutut atulersisinåungikiput
pivfigssaK erKordlugo ajoraluar-
tumik pakatsisitariaKarpåka, tai-
ma OKarpoK Kalåtdlit-nunåne a-
kilerårtarnermut inspektøringor-
dlåK, Ole Sindbæk, Nuk. — sut
tamarmik pilerssårusiorneråtut i-
ngerdlåput. 1. augustimit nautsor-
ssutigårput atorfigdlit sujugdlit
25 migssait atorfinigtisavdlugit.
peKatigalugit påsisitsiniaineK
angnertorujugssuaK ingerdlatili-
savarput. ukiup nåneranut inger-
dlåsaoK, akilerårtalerneK 1 ja-
nuar 1975 autdlarterserdlugo.
Ole Sindbæk oKalugpalårpoK,
akilerårtalernermut sulissugssat
25 tåuko taineKartut sujugdlit
Kåumatikårtumik kursuseKarsi-
massut. sule avdlat kursuseKar-
tugssåuput, atorfinigtitsiortorneK
pilersinago.
måssa månåkorpiaK nålagauv-
fingme atorfinigtitsissarneK unig-
titausimagaluartoK, akilerårtitsi-
ssarfiup nautsorssutigå atorfinig-
titagssane tamaisa atorfinigtisav-
dlugit. — sule tamåna nalorni-
naitdlivingikaluarpoK, Ole Sind-
bæk OKarpoK.
akilerårtarnermut inspektoratip
Nungmitup månåkorpiaK 7 ator-
finigtisimavai, skatteinspektøre
ilångutdlugo. — ukiut mardlug-
suit Kångiugpata akilerårtitsissar-
fik sulissugssane tamåkersimali-
savai. tamatuma nalåne suiissut
40 migssiliusavavut, tåuko ilait 12
skatteinspektoratime.
— kalåtdlit akilerårtalernigssåt
påsiuminartumik tamåtdlo ataut-
simut issigalugo ajornarpatdlåså-
ngilaK autdlarKåumut. Danmarki-
misut — ukiut tamaisa påsiumi-
naitdliartusava?
— taima neriungilagut, kisiåne
OKautigiuminåipoK. soruname u-
vagut ajornånginerpåK erdligini-
åsavarput. tåssame agdlagfigti-
gut ingerdlatsineK Kalåtdlit-nu-
nåne imåipoK uvagut Danmarki-
me nuånårtoralugo: kommunit
uvdluinarne suliagssat tamaisa
sapingilait.
tamatuma saniatigut OKautigå,
akilerårtarnigssamut tungassuti-
gut inuit Kinigait atåssuteKautit
Kinernerat ingerdlavdlualerérsoK.
kommunit kommunalbestyrelsitik
avKutigalugit ligningskommissio-
ninut ilaussortagssat pingasut
kommunine tamane Kinertitiler-
pait. landsrådivdlo måna atautsi-
minermine skatteråde 10-nik ilau-
ssortalik Kinertugssauvå.
— KanoK angut akilerårt.aler-
nermik erKussissoK Kalåtdlit-
nunåne ilagsineKarpa?
— kalåtdlit nangmingneK kig-
sautigisimavåt akileråKataussari-
aKardlutik, tåukulo tungånit ilua-
KORT NYT — tamalåt
Kviksølvindholdet i fjer på grøn-
landske alkefugle er fordoblet på
20 år, fremgår det af en rapport
fra Isotopcentralen. Kviksølvkon-
centrationen hos mennesker øges
også. Hårprøver fra grønlændere
viser, at kviksølvindholdet er fra
7 til 40 gange så stort hos en grøn-
lænder som hos en „normalsven-
sker“, der ikke som grønlænderen
er henvist til traditionel føde fra
havet.
rineKånginermik misigisimasimå-
ngilanga. — danskit autdlartitau-
ssut Kularnångitsumik akilerårta-
lernigssartik nuånarivatdlångilåt,
kisiånile OKalorujugtoKarsimå-
ngilaK. soKutigineruvåt pissusivi-
ussut påsinigssait, skatteinspek-
tør Ole Sindbæk naggasivoK.
H.
S.O.S. fra
Ungbo-
beboere
De fleste beboere i „Ungbo Ra-
diofjeldet" risikerer at blive bort-
vist fra deres boliger efter 1. april
i år, når huslejen stiger med 20
pct.
De såkaldte paragraf 30-lær-
linge får hverken råd til kost
eller logi.
Det samme gælder de enlige
mødre i beboelsen. De har i for-
vejen store udgifter i forbindelse
med børnepasning.
Ungbos beboere har rettet hen-
vendelse til landsrådet, og her gør
de opmærksom på problemet.
Samtidig anmoder de om tilskud
fra landsrådet.
Uden hjælp vil GAS-lønnede
lærlinge, efter huslejeforhøjelsen,
kun have lidt over 200 kr. til tøj
og andre fornødenheder. Husleje-
forhøjelsen betyder, at et værelse
på 20 kvm. efter 1. april koster
928 kr .om måneden.
Julut.