Atuagagdliutit - 28.03.1974, Blaðsíða 10

ag-information om erhvervsuddannelsen
ag påsfssutigssivik inutigssarsiutitigut ilmiartitaunermik — ag-information om erhvervs
inuit tusintigdlit
sivneKartut inussu-
tigssarsiornermut
ilmiarfingmukarni-
artugssåuput 74me
Kalåtdlit-nunåne inuit tusintit
sivneKartut 1974-ime inussutig-
ssarsiumut sumutdlunit iliniaKa-
taussugssåuput. tåuko 1000-it i-
liniarniartut åssigingeKissunik u-
kiugdlit avdlatdlume inussutig-
ssarsiornerme iliniartitsissarfing-
mit akeKångitsumik angalanig-
ssartik, iliniartitaunigssartik, kur-
suseKarnerme aningaussarsiagssa-
tik iliniarnermutdlunit tapissuti-
siagssatik pissugssauvait. taimai-
livdlune kikutdlunit pikoringne-
rulerumassut pikorigsinigssamut
periarfigssaKarput.
17 marts 1971 OKauseK „inu-
ssutigssarsiornermut atuarfik" pi-
lersitauvoK inatsisikut. inatsisip
aulajangerpå, pilersitsineKåsassoK
Erhvervsuddannelsesrådimik i-
matut ilaussortaKartumik: lands-
høvdinge (sujuligtaissoK), Kalåt-
dlit-nunånut atuarfingmut direk-
Over 1000 personer i Grønland vil
i 1974 deltage i en eller anden
form for erhvervsmæssig uddan-
nelse. Disse 1000 uddannelsessø-
gende i vidt forskellige aldre vil
af erhvervsuddannelsesmyndighe-
derne få bevilget frirejser, fri un-
dervisning, kursusgodtgørelse el-
ler uddannelsesstøtte, således at
alle, der vil, får mulighed for at
blive dygtigere.
17. marts 1971 blev begrebet
„Erhvervsuddannelsen i Grøn-
land" indført ved lov. Loven be-
stemte, at der skulle nedsættes
tøriussoK, Arbejds- åma socialdi-
rektøre, KNAPP-imit autdlarti-
taK atausen, Kalåtdlit-nunåne su-
lisitsissut peKatigigfiånit autdlar-
titaK atauseK, GAS-imit autdlar-
titat mardluk, åipå kalåtdlit ar-
nartaisa autdlartitåt, kisalo lands-
rådip ilaussortautitå atauseK. ud-
dannelsesrådimut agdlagtingorti-
tauvoK uddannelsesinspektøre, ag-
dlagtaunerme saniatigut uvdlui-
narne agdlagfiup ingerdlatitau-
neranut sujulerssuissugssaK må-
na sulivfeKarfingme ukiume pi-
ngasune atarérsume, 1974-imilo
inuit 90 migssiliortut sulissorai.
suliagssanut iliniartitsissar-
fik KanoK iliorpa?
sulivfeKarfingme uvdluinarne su-
lineK sujulerssorneKarpoK suliag-
ssanut iliniartitsinigssame inatsi-
et Erhvervsuddannelsesråd med
følgende sammensætning: Lands-
høvdingen over Grønland (for-
mand), Skoledirektøren for Grøn-
land, Arbejds- og Socialdirektø-
ren for Grønland, 1 repræsentant
for KNAPP, 1 repræsentant fra
arbejdegiverne i Grønland, 2 re-
præsentanter fra Grønlands Ar-
bejdersammenslutning (GAS),
hvoraf den ene skal repræsentere
de kvindelige arbejdere, samt 1
repræsentant fra Grønlands
landsråd. Som sekretær for rådet
blev ansat en Uddannelsesinspek-
saussup perKUSsutai maligdlugit
imatut OKausertaKartut: „Er-
hvervsuddannelsesrådip isumagi-
ssagssarai inussutigssarsiutit tu-
ngaisigut iliniartitsissarnigssaK,
nalerKutungorsardlugo teknikikut
ineriartornermut suliagssaKartit-
sinermutdlo."
inungnut periarfigssarpagssuit
Erhvervsuddannelsimut inatsisi-
kut angmarneKarput, kisiåne i-
kioKatigigtariaKarpugut periar-
figssat tamaisa iluaKutiginiaru-
mavdlugit (sujornagut, iliniartit-
dlune iliniarnermilo inerérnikut)
tamaisa sulinermut tungassut su-
leKatiginiardlugit. sulivfingnit na-
lunaerfigineKartariaKarpugut su-
linerme iliniagagssat sordlit piu-
maneKarnerunersut uvdluinarne
sulinerme pissariaKartitaussartut.
1974-ime kursusit 125 migssait
neKerorutigisinauvagut avguatår-
simassut iliniarfigssanut 40 mig-
ssåinut. kursusit tamåko igdlo-
Karfingnut nåmagtumik pissaria-
Kartitsinermut matussisinåungig-
pata, periarfigssaKarpoK ingmikut
iliniartitsinigssamut inungnut a-
tausiåkånut sivikitsukutdlang-
mik.
taimatut suliagssamut
ilmialersinauvutit
inussutigssarsiutitigut iliniartitsi-
ssarfik suleKatigingnigpoK igdlo-
Karfingne arbejdsmarkedskonto-
rinik kæmnerinigdlo Kalåtdlit-
nunåt tamåkerdlugo. agdlagfit
tør, der samtidig leder det daglige
arbejde i den nu tre år gamle in-
stitution, der i 1974 beskæftiger
ca. 90 medarbejdere.
HVAD GØR ERHVERVS-
UDDANNELSEN I GRØNLAND?
Det daglige arbejde i institutionen
styres af erhvervsuddannelseslo-
vens formålsparagraf, der siger:
„Erhvervsuddannelsesrådet skal
søge gennemført erhvervsmæssi-
ge uddannelsesforanstaltninger,
som svarer til den tekniske udvik-
ling og forholdene på arbejdsmar-
kedet."
Erhvervsuddannelsesloven åb-
ner mange muligheder for befolk-
ningen, men vi må hjælpes ad for
at få det bedste ud af de mulig-
heder. For at sikre de uddannel-
sessøgende de bedste muligheder
(både før, under og efter uddan-
nelsesforløbet) samarbejder vi
med arbejdsmarkedets parter. Vi
har behov for at modtage tilken-
degivelser fra arbejdsmarkedet
om, hvilke uddannelser/kurser
man i det enkelte område har
brug for i det daglige arbejde.
tamåko agsorssuaK ilungersutigåt
soKutigingnigtunut ikiuiniardlutik
ilitsersuinia- ''utigdlo inungnut i-
nussutigss; mut iliniagaKarni-
artumut. iliniarusugtOKarpat su-
junersutigssarput pitsaunerpåK
auna:
igdloKarfingme arbejdsmarked
imalunit kæmnereKarfik uvdlu-
me orneréruk. imåisinaungmat
sujunigssangnut pitsånguatdlau-
tigssaK.
Uddannelsesinspektørime
suleuataussut,
martsime 1974.
I 1974 kan vi tilbyde ca. 125
kurser fordelt på ca. 40 forskel-
lige uddannelsesretninger. Så-
fremt de tilbudte kurser ikke
dækker de lokale krav om uddan-
nelse, er der mulighed for at søge
individuelle, kortvarige uddan-
nelser.
SÅDAN KOMMER DU IND
I EN ERHVERVSUDDANNELSE
Erhvervsuddannelsen i Grønland
samarbejder med de lokale ar-
bejdsmarkedskontorer og kæmne-
re i hele Grønland. Disse konto-
rer lægger et meget stort arbejde
i at hjælpe og vejlede interessere-
de, der ønsker en erhvervsuddan-
nelse. Har man uddannelse i tan-
kerne, er det bedste råd, vi her
kan give:
Kontakt det lokale arbejdsmar-
keds- eller kæmnerkontor allere-
de i dag. Det kan blive vejen til
en bedre fremtid.
Medarbejdere hos
Uddannelsesinspektøren
I Grønland, marts 1974.
sulivfig-
ssaerunerup
akeravig-
ssuarå ilini-
arsimaneK
sap. akunere mardlugsuit matuma
sujornagut AG-ip Kalåidiit-nunåne
sulivfigssaerusimaneK pingårnerut-
dlugo oKatdlisigå. aulagsagtitau-
ssut ilagait Uddannelsesinspektø-
reKarfingme sulissut, nalunaerdlu-
tik: — sulivfigssaerusimanermut
akiussutigssamik såkortunerpåmik
peKarpugut: iliniarusugtunut ang-
nertumik neKerorutigssaKaravta a-
merdlasQnut.
Kupernerit tugdlit erhvervsud-
dannelsime sulivfingne suleKatau-
ssut suleKatigalugit agdlagpavut.
Uddannelsesinspektøre Karf i ngme
periarfigssat tamåkerdlugit sule pl-
ngilavut. sordlo taisimångilarput
Social pædagogisk skole, AG nr.
9-me erKartorsimassarput. åma er-
Kartorsimångilavut aulisarnermut i-
liniarfik, ningiugssat iliniarfiat Dan-
markime i I Ini arf igssat sutdIOnit av-
dlatdlo. neriutigTnarparput agdlag-
kat sarKumiuss'avta issit uisisagait
Kalåtdlit-nunåne sulivfeKarfit pi-
ngårnerssaralugulo angnerssåt —
pivdlugo. Erhvervsuddannelsip pi-
slnaunera tamarme iluaKutiginiar-
tariaKarpoK. tamarmik ilisimassa-
riaKarpait periarfigssaKaramik, ta-
månalo kalåtdlit inoKatigit pitsau-
nerulersinigssånut avKutigssauvoK
— kalåliunerulersitdlugitdlo.
H.
Arbejds-
løshedens
værste
fjende er
en god
uddannelse
For et par uger siden behandlede
AG arbejdsløsheden i Grønland i
temaform. Blandt reaktionerne var
en henvendelse fra medarbejderne
hos Uddannelsesinspektøren i
Grønland, der erklærede: — Vi
råder over et af de stærkeste vå-
ben i kampen mod arbejdsløshe-
den: Uddannelsestilbud af stort
omfang og kvalitet.
De følgende sider er skrevet i
samarbejde med medarbejdere fra
erhvervsuddannelsens institutioner.
Vi foregiver ikke at dække hele
området under Uddannelsesinspek-
tøren. F. eks. behandler vi ikke
Social-Pædagogisk Skole, som vi
bragte en artikel om i AG nr. 9.
Vi mangler også en skildring af
den fiskerifaglige uddannelse, hus-
holdningsfagskolen, mulighederne
for videreuddannelser på alle om-
råder i Danmark, m. v. Vi håber
bare med de artikler, vi bringer,
at rette opmærksomheden mod en
af de største — og vigtigste —
institutioner i Grønland. Erhvervs-
uddannelsens kapacitet udnyttes
fuldt ud. Alle skal være klar over
uddannelsesmulighederne, som er
forudsætningen for, at det grøn-
landske samfund kan blive bedre
— og mere grønlandsk.
H.
NYHED!
21’ NOR-FISK DAMJOLLE
NUTÅRSIAGSSAK'!
21’ Nor-fisk damjolle
• Sødygtig jolle, fremstillet i glasfiber
• Motorstørrelse 8—20 hk benzin eller diesel
• Vandindhold i dam: ca. 600 1.
• PRIS F. O. B. (u. motor) ...................
kr. 20,000
• umiatsiaK imarsiutdlarKigsoK glasfiberimik sanåK
• motorilik 8—20 hk-lingmik benzinatortumik dieselimig-
dlunit
• umatitsiviata imartussusia: 600 1 migss.
• akia, nagsiuneKarnera ilångunago
(moforeKarane) ............................. kr. 20,000
SVENDBORG MARINE CENTER
Tvedvej 139 A - Svendborg - Tlf. (09) 21 38 41
HORNIMANS
en hel masse af den
bedste the smag i
små praktiske poser
- tTsungnerpagssuit pitsaunerpåt pugssiårkane atoruminartune
Mere end tusinde vil melde sig til
erhvervsmæssig uddannelse i 74