Atuagagdliutit - 28.03.1974, Blaðsíða 23

atuagkat nutåt nye bøger atuagkat nutåt nye bøger atuagkat nutåt nye bøger atuagkat nutåt nye bøger atu
M. Lidegaard og
imperialismen
På de sidste 20-30 sider i denne
bog begynder tampen at brænde:
Det er, hvor forfatteren, grøn-
iandskenderen M. Lidegaard i sin
nye bog: „LIGESTILLING UDEN
LIGHED" taler om hjemmestyre-
planerne, om den tabte grønland-
ske identitet, om integrationens
umulighed, om de politiske kon-
sekvenser, og om de unges valg.
Disse unge grønlændere definerer
Danmarks politik vis-a-vis Grøn-
land som et eksempel på imperia-
lisme, og hertil svarer Lidegård
i bogens sidste afsnit: „Imperia-
lisme?", at der slet ikke er tale
°m imperialisme i klassisk for-
stand, og han anfører en række
argumenter for sin opfattelse, ar-
gumenter, der i det store og hele
fungerer som en art forsvar for og
forklaring på den førte politik.
Han afviser den skarpe kritik,
samtidig med at han indrømmer,
den på en lang række punkter er
begrundet. Danmark har således
i rigt mål nydt godt af de rige
grønlandske resourcer. Allerede
fra 1750, og et hundrede år frem
i tiden, brugte store dele af Vest-
europa grønlandsk tran i de den-
gang moderne tranlamper. Spæk-
ket til denne tran fik man for en
billig penge fra de grønlandske
fangere, smeltede det selv i Dan-
mark, og solgte det videre med
Pæn avance. Derpå begyndte ud-
nyttelsen af kryolitminen ved
Ivigtut, også her må Lidegård
vedgå, at grønlandske arbejdere
ikke fik lov til at tjene en dagløn
i denne mine, der blev drevet af
danske arbejdere og teknikere,
ligesom forædling og salg af kryo-
lit gav store indtægter til de dan-
ske ejere, og til den danske stat,
men ikke til grønlandske stats-
borgere.
Analogt med de andre resour-
cer. Hvalerne er væk, udryddet
af industrilandenes og Danmarks
rovfangst. Sælerne stærkt på re-
tur, takket være især stormag-
ternes rovjagt, og her har også
Danmark været med. Fiskeriet er
På retur, takket være de samme
internationale og nationale mag-
ters storfiskeri, med langt bedre
redskaber end grønlændernes.
Af Grønlands fiskeressourcer
fik grønlænderne selv ikke over
1-8 pct. Og nu, hvor man så godt
som har berøvet grønlænderne de
biologiske ressourcer, går man løs
På de mineralske på samme ma-
ner: storminen ved Marmorilik er
nu gået i gang ved hjælp af frem-
medarbejdere; som ved Ivigtut får
de grønlandske minearbejdere ik-
ke lov til at være med til selv at
udvinde malmen, skønt 200 grøn-
landske minearbejdere af staten
er gjort arbejdsløse ved K’utdlig-
ssat-minen, der blev lukket, skønt
man nu kunne have opvarmet
Grønland ved hjælp af denne kul-
mine. — Hvad angår indtægterne
fra Mamorilik, oplyste departe-
mentchef Hesselbjerg i „Grøn-
land", at Greenex de første 10 år
ikke skulle betale noget, og der-
efter måske 40 mili. da. kr. om
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
året, hvis firmaet da kunne be-
tale. Om så Grønland til den tid
får noget af de -'O miil. kr., og om
inflationen til den tid har udhu-
let værdien af dette beløb, får stå
hen.
Javel, men hvis alt dette ikke er
imperialisme, hvad er det så? Nu
vil man forære de fremmede olien
i Grønland, omend måske — efter
den stærke kritik af den måde,
hvorpå man forærede A. P. Møl-
ler Nordsø-soklens olie, — ikke
helt gratis. Det er stadig usikkert,
om grønlænderne selv vil få no-
get af olieindtægterne. Såvidt vi-
des har man ikke uddannet een
eneste grønlænder til oliearbej-
det. Man går vel på forhånd ud
fra, at de fremmede firmaer også
her skal bestemme, og at de ikke
ønsker grønlændere til de grøn-
landske platforme.
Det danske styre har drevet tu-
sinder af grønlandske fangere og
jægere bort fra de rige udsteder
ind til byer, hvor udkommet er
tvivlsomt, og de sociale proble-
mer det eneste sikre. I tusindvis
af år besejrede de grønlandske
eksimoer dette det hårdeste kli-
ma i verden; med stor intelligens,
energi og dygtighed forstod de at
udnytte miljøets rige, skiftende
ressourcer, — samtidig med at de
udviklede en rig, særpræget grøn-
landsk kultur, som danskerne nu
har fået tværet ud, uden at kunne
give en anden kultur i stedet,
bortset fra forbrugerismen. Man
købte de varme skindpelse, og gav
grønlænderne tyndt bomulds- og
uldtøj i stedet. Lokkede dem til at
gå væk fra den naturlige, kraftigt
nærende kost, og solgte dem kan-
dis, kaffe og tobak, som yderlige-
re undergravede deres modstands-
kraft. For ikke at tale om sprut-
ten. Danmark bevilger mange
penge til Grønland, og de 85 pct.
havner atter i danske lommer.
Noget andet er, at Danmark
selv har ladet sig behandle som
en satellit, af de fremmede metro-
poler, og især af USA, som gan-
ske gratis fik baser på Grønland,
som oven i købet ikke kan opsi-
ges uden i forbindelse med ud-
træden af NATO. Men også disse
handlinger har generet grønlæn-
derne. Lidegård rejser selv spørgs-
målet, hvad ret danskerne har
haft til sådan uden videre at di-
sponere over Grønland, og fast-
slår, at retten til Grønland må til-
komme det grønlandske samfund.
Lidegård har ikke ment at kun-
ne føre os ind i dagens grønland-
ske problemer uden en omhygge-
lig gennemgang af landets histo-
rie, som vi således får endnu en
gang, som en indledning til de-
batten om de aktuelle problemer.
Bogen er altså et indlæg i den ak-
tuelle debat, og bør læses som så-
dan.
Eigil Poulsen
undervisningsassistent,
Københavns Universitet.
Kitsuk
kamigpalik
Grimm: Kitsuk kamigpali-
gau. Kupernerit 23-t tamar-
mik Kalipautilingnik titar-
tagartagdlit. nugterissoK:
Karl-Peter Andersen.
Kalåtdlit-nunåne atuagkanik na-
Kiterisitsissarfiup atuagkat 1972-
ime sarKumersitaisa måraanut
piukunartut ilagåt Kulåne taine-
KartoK.
atuagaK titartagkanik Kalipau-
tigigsåkissunik Kupernerne tama-
ne navssågssaKarpoK. atuarsinåu-
ngikaluit agdlåt atuagkap titar-
tagaaartai påsiuminartut iluanut-
siutdlugit atuvfåneKarsinåuput.
Katångutigit pingasut anguming-
nit åssigingitsunik kingornussisi-
manerat nuånersumik erKartorne-
KarpoK. Kitsuvdlo kamigpagtår-
dlunilo ilerKulersutai nuåniving-
mik maligtarineKarsinauvdlutik.
atuagaK akeKarpoK 14,00 kr-
nik suliarivdluagauvdlunilo.
p. b.
Lej bil nemt og
billigt hos Esso.
Ferie eller forretningsrejse - den mest uafhængige måde at komme rundt på
er i »egen vogn«.
Lej en bil. Det er ikke så dyrt, som De måske tror. I hvert fald ikke hos Esso.
Prøv engang at se nærmere på priseksemplerne - for en dag, en uge eller en måned.
Og læg mærke til de fornuftige biltyper: Volvo 142 og VW 1200.
Esso biludlejning findes på 45 service stationer over hele landet. Flere af dem
udlejer også VW pick-up.
Har De et Esso-kundekort kan De betale med det. Synes De, det lyder praktisk
med »egen vogn« i Danmark, så send kuponen ind og bestil den bil, De kunne
tænke Dem - eller få vores brochure tilsendt.
Grundtakst pr. dag 1-4 dage Grundtakst pr. dag 5 dage eller mere km-takst Månedsleje incl. forsikring
Volvo 142 Kr. 78,- Kr. 68,- 60 øre Kr. 2775,-*)
VW 1200 Kr. 48,- Kr. 43,- 40 øre Kr. 1675,-*)
*) Incl. 2.000 km pr. måned
til
Til Dansk Esso A/S, Biludlejning, Skt. Annæ Plads 13, 1298 København K
tiso]
UDLEJNING
Q Send brochure O Reserver bil
Jeg ønsker at leje en □ VW 1200 □ Volvo 142 □ VW Pick-up
Jeg ønsker at leje bilen i følgende periode:
fra den kl.............til den ............kl.
Jeg ønsker at leje bilen i følgende by:
Navn:.
Adresse:
Postnummer og -distrikt:.
Underskrift:
Dato:
23