Atuagagdliutit - 28.03.1974, Blaðsíða 13

ag-information om erhvervsuddannelsen — ag påslssutigssivik inutigssarsiutitigut ili'niartitaunermik — ag-information om erhvervs
Skarpe ord om
GTOs håndlan-
geruddannelse
Teknisk Skoles kapacitet slet ikke udnyttet i dag — tre faglærere og
skolens forstander om den aktuelle situation.
Teknisk Skole iliniarsimassunut nangerKigtitsinernik amerdlaKissunik atuartitsissarpoK. åjuko svendit arfineK-
mardluk saviminilerinermut iliniarsimassut svejserinermik kursuseKarérsimavdlutik, sap. ak. 7 sivisutigissumik.
såmerdlernit iliniartitsissuat Lars Brandt, tauvalo kursusertut, Markus Berthelsen, Sisimiut, Pavia Ludvigsen,
NarssaK, Kristian Johansen, Sisimiut, Johan Kleist, K'aKortoK, Ole Johansen, UmånaK, Emanuel Petersen,
Påmiut åma Hans Jakob Kleist, ManitsoK. Jens Johansen, Sisimiut åma kursuseKarnerminut diplomisisimassoK
åssilissame ilåungilaK.
Teknisk Skole kører mange efteruddannelseskursus for faglærte. Her er syv svende inden for metalfaget foto-
graferet efter afsluttet svejsekursus, der varede syv uger. Fra venstre holdets faglærer, Lars Brandt, der-
efter kursisterne Markus Berthelsen, Holsteinsborg, Pavia Ludvigsen, NarssaK, Kristian Johansen, Holsteins-
borg, Johan Kleist, Julianehåb, Ole Johansen, UmånaK, Emanuel Petersen, Frederikshåb og Hans1 Jakob Kleist,
Sukkertoppen. Jens Johansen, Holsteinsborg, der også fik uddelt kursusdiplom, mangler på billedet.
Teknisk Skole venter. Der er ta-
get principbeslutning om at ind-
føre „Erhvervsfaglig Grundud-
dannelse" — EFG — i Grønland.
Men ingen ved, hvornår uddan-
nelsen kan starte. GTO har be-
nyttet ventetiden til at udkaste
et opsigtsvækkende forslag til en
helt ny, grønlandsk håndværker-
uddannelse af kun to års varig-
hed. Indtil brikkerne er faldet på
plads, må Teknisk Skole gennem-
føre uddannelsen på det hidtidige
grundlag. Det betyder, at skolens
kapacitet langt fra er udnyttet i
dag. Dertil er antallet af lærlinge
med lærekontrakt alt for lille.
Det er i denne situation, AG
har bedt skolens konstituerede
forstander og tre ledende faglæ-
rere om at fremkomme med de-
res syn på sagen.
teknisk skole slet
IKKE UDNYTTET
Ledende faglærer ved autouddan-
nelsen, Holger Thomassen, siger:
— Det er rigtigt, at skolen i dag
ikke er fuldt udnyttet. Vi har ca.
150 elever, men har lærere og un-
dervisningslokaler til at klare be-
tydeligt flere. Kravet om, at ele-
verne skal have en læreplads, er
årsag til, at vi kører nærmest på
halv kraft. Der er ikke tilstræk-
keligt med lærepladser til alle
unge, der ønsker en uddannelse.
Problemet løses, når EFG — de
erhvervsfaglige grunduddannelser
— gennemføres. Men hvornår?
Nogle siger 1976, andre 1977. EFG
kræver en fordobling af Teknisk
Skoles undervisningslokaler, så
det kan ikke laves fra den ene
dag til den anden. Mens vi ven-
ter, vil jeg gå meget kraftigt ind
for, at vi udnytter vores kapacitet
helt ud. Vi må dispensere fra
regelen om, at eleverne skal have
et lærested. Vi må tage alle unge
ind, der vil lære noget — selvom
de måske kun vil „snuse" til et
fag. Vi kan ikke køre med halv-
tomme undervisningslokaler i en
tid, hvor der som aldrig før er
faglærer Poul Møller Jensen såna-
vingme.
brug for uddannelse. Det nuvæ-
rende system er stift og bureau-
kratisk. Allerede nu bør vi se
bort fra „lærepladskravet" og op-
tage alle interesserede i den tolv
ugers forskole. Det er sandsynligt,
at netop skoleopholdet kan skaffe
en elev den læreplads, som i dag
er afgørende forudsætning for en
faglig uddannelse og optagelse på
Teknisk Skole, slutter Holger
Thomassen.
GTOs „HÅNDLANGER-
UDDANNELSE"
Ledende faglærer ved tømrerud-
dannelsen, Poul Møller Jensen: —
Du nævner GTO’s uddannelses-
faglærer Ejvind Christoffersen ma-
skinværkstedime.
Faglærer Ejvind Christoffersen i
maskinværkstedet.
forslag i indledningen. Det skal
ikke være nogen hemmelighed, at
vi på Teknisk Skole har diskute-
ret denne form for „grønlandise-
ret" uddannelse meget kraftigt.
Jeg tror, at alle i lærerkollegiet
er enige om, at vi må og skal
fastholde et uddannelsesniveau,
som er helt på højde med det
danske. En speciel uddannelse i
Grønland, der på to år skal gøre
en mand til en slags tusindkunst-
ner inden for byggebranchen er
en meget betænkelig sag. Man
gør den unge grønlænder en ilde
tjeneste. Hans mulighed for vi-
dereuddannelse på det grundlag
er lig nul. Hans mulighed for at
hævde sig fagligt på byggepladser
uden for Grønland er lig nul. Han
vil med nød kunne klare sig som
bygningsarbejder. Han vil heller
ikke kunne gøre fyldest på en
grønlandsk byggeplads, men højst
sandsynligt ende som håndlanger
for danske udsendte håndværke-
re. Så har jeg sagt det negative
om GTO-forslaget.
Men der er noget positivt i
GTO-ideen, som man bør lægge
mærke til, fortsætter Poul Møller
Jensen. I Grønland er der vitter-
lig brug for håndværkere, som er
mere alsidige end de danske i re-
gelen er det. Denne alsidighed
bør den grønlandske håndværker
kunne skaffe sig efter at han har
sikret sig en god, faglig uddan-
nelse i eet fag. Hvis GTO havde
foreslået en udbygning af den al-
mindelige håndværkeruddannelse
med, en supplerende oplæring i
andre beslægtede fag — efter en
jobvurdering på byggepladserne
så havde der virkelig været per-
spektiv i tanken. Og denne form
for „grønlandisering" tror jeg, at
alle kunne akceptere, slutter Poul
Møller Jensen.
FAKTA OM TEKNISK SKOLE
I DAG
Ledende faglærer for maskinfa-
get, Ejvind Christoffersen: —
„Erhvervsfaglige Grunduddannel-
ser" må fremskyndes, fordi EFG
giver en betydelig bedre hånd-
værkeruddannelse en den, vi kan
tilbyde nu. Vi må i dag på Tek-
nisk Skole holde os strengt til
rent faglige discipliner, men både
de enkelte fag og samfundet som
helhed er så uoverskueligt og
komplicerede, at eleverne har me-
get hårdt behov for at få tingene
forklaret i en større samfunds-
mæssig og menneskelig sammen-
hæng. Det vil de i nogen grad få
i det første år af EFG-uddannel-
sen, basisåret, der bruges til at
finde ud af, hvilket fag, lærlin-
gen vælger, samt en del almen
undervisning om samfundsfor-
hold, psykologi på arbejdsplad-
sen, o.s.v. Efter basisåret følger
to-tre år med den egentlige fag-
uddannelse med praktik på ar-
bejdspladser, men ikke nogen
fast læreplads. Det har vist sig
ved forsøgsundervisningen i Dan-
mark, at EFG-lærlingene klarer
sig bedre både menneskeligt og
fagligt end lærlinge i mesterlære.
Ejvind Christoffersen slutter:
— Poul Møller Jensen har fuld-
stændig ret i, at vi naturligvis
ikke skal byde grønlandske lær-
linge en ringere håndværkerud-
dannelse end den, de unge i Dan-
mark får. EFG vil forbedre ud-
dannelsen, og lærlingene vil der-
efter have et meget fint udgangs-
punkt for videreuddannelse på
mellemteknikerplan, hvor vi jo
mangler masser af grønlandsk ar-
bejdskraft i dag, siger Ejvind
Christoffersen.
Forstander Ove Strægaard giver
følgende fakta om uddannelsen
på Teknisk Skole i dag:
Alle, der ønsker en faglig ud-
dannelse, skal i læretiden have
teoretisk og praktisk undervis-
ning på Teknisk Skole. Hvis man
vil have en faglig uddannelse,
så skal man 1) finde et godkendt
lærested — evt. med arbejds-
markedskontorets hjælp og 2) få
oprettet et kontraktforhold med
lærestedets mester eller ejer.
Teknisk Skole kan kun optage
elever, hvis de har en kontrakt.
Tilmelding til skolen foretages af
det faglige lærlingeudvalg, som
er godkendende myndighed ved
læreforholdets oprettelse. Lær-
lingen tilkaldes af Teknisk Skole
til de tre semestre efter aftale
mellem lærestedet og skolen.
På Teknisk Skole får eleverne
både teoretisk 'og praktisk un-
dervisning. Den praktiske uddan-
nelse, der foregår i værkstedet,
anses for det vigtigste. Formålet
med den teoretiske undervisning
er at give eleverne den baggrund,
der er helt nødvendig for at blive
en veluddannet håndværker.
Ove Strægaard fortæller til
sidst, at Teknisk Skole også gen-
nemfører efteruddannelser for
faglærte. — Vi er i høj grad åbne
over for nye forslag om efterud-
dannelseskursus. Både fra sven-
de og arbejdsgivere.
H.
forstander Ove Strægaard agdlag-
fingmine.
Forstander Ove Strægaard på sit
kontor.
Kujåssut
80-ilinivne pivdluarKussuter-
pagssuarnut Kamånga pissu-
mik Kujavdlunga inuvdluar-
Kussivunga.
Ole Petersen,
ManitsoK.
Faglærer Poul Møller Jensen i tøm-
rerværkstedet.
Grønlands Metalkøb
Greenland Metalscrap
Pr. 1. april har vi overtaget indhandlingen af metaller for
Nordisk Jern og Metal A/S
Vi modtager fortsat metaller fra hele Grønland og afregner
straks ved modtagelsen, til højeste dagspriser.
Skriv til os og få nærmere oplysninger. Postbox 266 - 3900
Godthåb - Telefon 2 18 33.
13
L