Atuagagdliutit - 20.06.1974, Blaðsíða 28

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Ina Jensens
syn på film
i Grønland
Mit indlæg angående film til
Grønlands Oplysnings-Forbunds
repræsentantskabsmøde lød så-
dan:
„Et nyt kriterium for udvælgel-
se af film til Grønland er ønske-
ligt. Hellere „de bedste" end „et
bredt udsnit af, hvad der vises i
Danmark" og færre forbudt for
børn.
Jeg sagde selv indledningsvis
ved mødet: „Det er for dårlige
film vi får, ikke mindst i betragt-
ning af, at de koster 15-30.000 kr.
stykket, og der er alt for mange,
der er forbudt for børn, hvilket
passer meget dårligt til de mange
børn og unge i samfundet her. Vi
får så lidt af værdi for pengene,
så disse lige så gerne kunne an-
vendes til omdeling af gratis uge-
blade. Vi må søge at få bedre
ting frem, og endelig, hvad der
ikke står i omdelte redegørelse,
nogle af de bedste film kommer i
TV, og man bør overveje, om det
er muligt at opbevare disse spoler
til senere brug".
En redegørelse om film, bilag
ved rep. mødet sammen med mit
forslag, lyder sådan:
„Grunden til min henvendelse
er en vurdering af de film, som
er vist de første 2 måneder 1974
og udtalelser desangående, bl. a.
formanden for Godthåb Forsam-
lingshus Peter Thaarup Høegh,
der udtalte ved generalforsamlin-
gen jvnf. „SermitsiaK": — De
film, Statens Filmcentral byder
os, er blevet af ringere og ringere
kvalitet, og i dag er det svært at
skaffe film, som folk vil se“.
FILM VIST I GODTHÅB
DE FØRSTE 2 MDR. 1974
11. jan. Cabaret. Forbudt for børn
under 12 år.
18. jan. Knald Fald Revolution.
25. jan. Det Var Ikke Butleren.
(Week-end-murders). Forb. for
børn under 12 år.
1. feb. Manden I Vildmarken.
Forbudt for børn under 16 år.
8. feb. Giv Gud En Chance Om
Søndagen.
15. feb. Livets Galskab. Forbudt
for børn under 16 år.
22.feb. Chok. Forbudt for børn
under 16 år.
1. marts. Mazurka På Senge-
kanten. Forbudt for børn under
16 år.
Efter min mening er såvel ud-
vælgelseskomiteen som valg af
film forfejlet. Man bør træffe en
Båd og motor
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg
Tlf. (08) 13 73 22
Vi har alt hvad du skal
bruge til din båd.
Landets største bådtil-
behørsforretning.
Varer sendes overalt
Stort nyt katalog: 10,- kr.
aftale med filmkyndige folk om
udvælgelse af gode film, hvilket
vil sige de mest ægte, menneske-
ligt såvel som kunstnerisk, og de
mest givende. — At grønlændere
i København skal vælge forekom-
mer besynderligt, om de ikke er
filmkyndige, da der ikke er tale
om grønlandsk produktion. — „Et
bredt udsnit af, hvad der vises i
Danmark" er et forkert grundlag,
da der kun er penge til et meget
begrænset udvalg, så man ikke
får det store udbud at vælge mel-
lem her. Endelig mener jeg, at
det forholdsvist unge publikum
her har krav på betydeligt bedre
ting end den spekulation i gro-
teske og usmagelige sager med
vold, mord og pornografi til livs-
trætte mennesker, sløvet af al-
skens underholdningsindustri,
som præger en del filmproduk-
tion.
Lad filmkyndige folk vælge
gode film og tillige komme med
en redegørelse for indholdet, hvil-
ket igen kan mangfoldiggøres på
grønlandsk og benyttes som an-
meldelser, programmer og oplæg
til filmkundskab, som nu er et
meget populært fag i skolernes
ældste klasser.
Jeg foreslår, at beløbet, film-
centralen GOF har til rådighed,
skønsmæssigt fordeles, så man
får færre, men bedre, dyre „hel-
aftens" spillefilm og mange flere
kortfilm, som er billigere og mere
anvendelige, f. eks. efter følgende
plan:
1. Spillefilm af kvalitet, udvalgt
af filmkyndige personer med fol-
kelig baggrund og pædagogisk
sans. Færre film end tidligere,
men med udførlig omtale.
2. Flere kortfilm fra Statens
Filmcentral. Der er såvel oplysen-
de som underholdende ting af
fremragende kvalitet.
3. Lån af såvel oplysende som
underholdende film fra ambassa-
der, firmaer og organisationer. (Da
lånetiden er begrænset, må de be-
stilles på lokalt plan. En opgave
for lokalafdelingerne). En over-
sigt og omtale af egnede ting
ønskeligt.
4. Man skal opmuntre amatører
og andre til at producere film
optaget i Grønland. Der er folk,
som privat har lavet gode ting,
som filmcentralen sikkert kan til-
egne sig på rimelige vilkår. (Ved
repræsentantskabsmødet 1973 øn-
skede Nikolaj Karlsen oplysende
film på grønlandsk om fiskeri).
Kan man gå ind for nævnte
plan, er vi ude over problemet
med de forholdsvis mange film
forbudt for børn.
Kan Grønlands Oplysnings-
Forbund for alvor gå ind for film
som et led i oplysningens tjeneste,
så kan man her nå langt videre
end i Danmark, hvor privatejede
biografer, der kører på folks
uvidenhed og dårlige smag, har
domineret i tyndtbefolkede egne,
så folk er blevet til filmisk anal-
fabeter".
Sådan lød mit forslag, og det
blev positivt modtaget. Repræ-
sentantskabet gik ind for at ned-
sætte et udvalg, som skal fremme
en grønlandsk filmproduktion,
hvilket i øvrigt falder i tråd med
ønsker om en selvstændig grøn-
landsk TV produktion, det kan
kombineres ved, at TV aftager en
del film og dermed er med til at
dække omkostningerne.
Som man kan se af indlægget,
har der ikke været tale om porno-
diskussion. Ingen kan vel benægte,
at en del filmproduktion er præ-
get af „en spekulation i groteske
og usmagelige sager med vold,
mord og pornografi til livstrætte
mennesker, sløvet af underhold-
ningsindustrien" og „det forholds-
vist unge publikum her har krav
på betydeligt bedre ting".
Pornoen er blot bærmen af en
underholdningsindustri, der har
indsneget sig i meget af det, som
kaldes kultur i Vesten, og som
blot efterlader tomhed og lede.
Så man fristes til at sige, det
er ikke sært, at „Jeppe drikker"
både her og der i stadig større
omfang.
Film er et medium, der virker
meget stærkt, og det kan være i
positiv såvel som negativ retning.
Den gode film kan åbne vort blik
og vore sanser for skønhed og
menneskelige følelser, så vor
hverdag bliver rigere. Den dårlige
film bringer gys og glemsel og
forventninger til noget, som intet
har med virkeligheden at gøre,
slår tiden ihjel og efterlader tom-
hed.
Selv om film kan være så for-
skellige, så er der efter manges
udsagn ingen forklaringer med
film, som bliver sendt rundt til
bygder i Grønland. Det sker, at
man ikke engang er klar over,
om en film er forbudt for børn.
Når jeg ser på filmene her og
tænker på, med hvilken forvent-
ning mange børn og unge kom-
mer til filmfremvisning, så må
jeg sige, det er som at give sten
for brød, og det er for mig at se
meget værre end nogle pornofilm
i Danmark. Her er stor forvent-
ning og ingen valgmuligheder, og
her er endnu mennesker, som ikke
har sanserne sløvet af underhold-
ningsindustrien, de har krav på
„det bedste“.
Ina Jensen.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Begravelses-
metoden
bør ændres
I AG nr. 20 af 23. maj havde man
refereret menighedsrepræsentan-
ternes møde.
Kirkegårdsvanskelighederne,
der er i de fleste byer og bygder,
er også meget udtalte i Sukker-
toppen. Det mærker man især,
når man selv hjælper til med
gravearbejdet på kirkegården.
Derfor havde jeg fremsat et for-
slag om krematorier og urnebe-
gravelser sidste år.
Nu da man atter har berørt
problemet, vil jeg igen opfordre
myndighederne i byerne om at
undersøge mulighederne herfor.
Er det ikke på tide?
Jeg sender et billede af en del
af Sukkertoppens kirkegård, så
De selv kan se, at vi har proble-
mer.
Med venlig hilsen.
Jens K. Lyberth.
Grønlandske
fiskere sover
bestemt ikke
Nedenstående svar til Jørgen
Sakariassens omdiskuterede
indlæg om de grønlandske fi-
skere er forsinket på grund af
oversætterens sygdom. Men
„bedre sent end aldrig", og
derfor bringer vi trods forsin-
kelsen Elisabeth F. Brandts
indlæg:
Jeg vil gerne svare Jørgen Saka-
riassen i hans indlæg i AG af 28.
februar. Han tror måske, at alle
grønlandske fiskere sover. Det
passer ikke. Jeg har endnu ikke
set en fisker sove under sæson i
Nordgrønland. Det er ikke alle
fiskere, som sover. Det havde el-
lers været mærkeligt, hvis de
skulle sove, sådan som KGH un-
derbetaler dem. Det er allerede
sagt, at KGH nok har glemt fan-
gerne. Det er ikke sikkert, at fi-
skerne kommer i havn for at hol-
de weekend, men hvis båden ik-
ke er stor skal den jo nok tankes,
eller måske har skipperen andet
arbejde at gøre. Fiskerne sover
ikke altid. Det kan være, at det
er Jørgen Sakariassen’s fiskere,
som sover. Det kan være, at de
lave fiskepriser har gjort dem
søvnige.
Elisabeth F. Brandt,
Christianshåb.
Rettelse
I AG nr. 9 af 28. februar 1974
side 15: „Vær ikke for eftergiven-
de for videnskabsmænd".
I min artikel har redaktionen
skrevet noget forkert. Jeg har
villet kritisere de udsendte dan-
skeres adgang på Østkysten til
at fange moskosokser hvert år.
Jeg har ikke sagt, at jeg finder
det urimeligt, at de ikke skulle
have adgang, fordi de kommer
fra et andet samfund. Det har
jeg aldrig sagt. Jeg vil anmode
redaktionen om lige at rette det.
TalilangaK Peary-
- Hvad vil vi egentlig
med spiritusdebatten?
Arxaluk Kleemann, Godthåb, mener ikke, spirituspro-
blemet kan løses fra dag til dag og foreslår ædruelig-
hedsudvalget opløst.
Indledningsvis må jeg understre-
ge, at jeg er tilhænger af, at tin-
gene debatteres åbent, og at så
mange som muligt tilkendegiver
deres synspunkter i debatten, når
det drejer sig om samfundspro-
blemer.
Men jeg synes, at alting må
have en ende.
Vi er vel nok nogle, der efter-
hånden er ved at være trætte af
debatten om spiritusproblemer i
Grønland.
Det vil vel være overflødigt, at
fortælle læserne om, hvor meget,
der er skrevet og hvor store sum-
mer myndighederne har ofret af
de sparsomme midler, de får stil-
let til rådighed til udviklingsop-
gaver i det hele taget.
Lokalbladet „SermitsiaK" har
kørt en spirituskampagne, og
G.O.F. har planer om noget lig-
nende til efteråret. Hvad er op-
nået ved „SermitsiaK“s kampag-
ne? Hvad vil G.O.F. opnå?
Må jeg understrege, at det grøn-
landske samfund er et meget nyt
samfund, når det drejer sig om
disse problemer. Forventer man,
at vi grønlændere ville være så
udviklede i forhold til andre sam-
fund, at vi vil være i stand til at
modtage nyskabelser uden nogen
form for tilpasning? Jeg tvivler
på, at vi grønlændere vil være
så meget klogere end alle andre
samfund, at vi modtager nye ting
med kyshånd og taknemmelighed
og tilpasser os dette lige fra det
første øjeblik.
Vi er vidende om, at „Sermit-
siaK" som afslutning på sin kam-
pagne angående problemet havde
fremsendt resultatet af debatten
til kommunerne og landsrådsmed-
lemmerne. Det er således meget
interessant for os almindelige bor-
gere at få at vide, hvad lokal-
bladet har opnået ved kampag-
nen, bortset fra de forholdsvis få
intetsigende artikler fra lands-
rådsmedlemmer i „SermitsiaK".
Jeg tror personligt, at Tobias
Heilmann i sin artikel i A/G nr.
22 udtrykte noget meget væsent-
ligt, hvorfor jeg vil foreslå, at
denne artikel følges op i samme
ånd i stedet for den tomme tale,
som er foregået i al den tid, hvor
netop spiritusdebatten har fundet
sted.
Lad samfundet og omgivelserne
give os tid til at tilpasse os alle
de nye ting på samme måde som
alle andre samfund har oplevet
det og har tilpasset sig gennem
mange år.
Til slut vil jeg foreslå, at det
af landsrådet nedsatte ædruelig-
hedsudvalg ophæves, og at den
tid og de kræfter, der bruges i
udvalget, anvendes til andre mere
formålstjenlige opgaver. Jeg tror
nemlig ikke på, at „problemet"
kan løses fra dag til dag, men at
vi må være tålmodige og laere
at leve med dette „problem", så-
ledes som vi har lært at overvin-
de talrige andre vanskeligheder
i vort samfund.
28