Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.06.1974, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 20.06.1974, Blaðsíða 14
Skipperskolen i Grønland skal have ny forstander Forstander H. J. Jensen, der nu forlader skolen, for- tæller om opbygningen og skolens aktuelle situation — Det er mit håb, at Skipper- skolen i Grønland videreføres som en ren grønlandsk uddannelses- institution. Fra starten har jeg selv lagt vægt på, at al undervis- ning foregår på grønlandsk eller med assistance af tolk, siger for- stander H. J. Jensen, som efter fem år som leder af Skippersko- len sætter kursen mod Danmark, hvor han er udnævnt til besty- rer for Skagens Skipperskole. H. J. Jensens virke i Grønland begyndte i Sukkertoppen 1968, hvor han førte et kystskipperhold frem til eksamen. Året efter blev han ansat som leder af Skipper- skolen i Godthåb, som dengang var en del af den daværende cen- tralfagskole. HELÅRSSKOLE FRA 1969 — Skipperskolens historie går til- bage til 1960, da et hold elever bestod kystskippereksamen i Godthåb, fortæller H. J. Jensen. Derefter har der været eksamen hvert år. Før 1969 var der kun undervisning om vinteren, men fra 1969 har skolen fungeret som helårsskole. Det var nødvendigt, da skipperuddannelsens pensum blev udvidet. Skipperskolen er pædagogisk underlagt Direktoratet for Sø- fartsuddannelsen. Undervisningen er den samme som ved tilsvaren- de skoler i Danmark. Den ene- ste forskel på en eksamen i Dan- mark og i Grønland er, at vi har en vis form for dispensation i fagene dansk og engelsk. Normalt skal eleverne opnå karaktererne 5 i alle fag, men her tolererer man, at eleverne i Grønland får under 5 i de nævnte fag. Dog skal de alligevel opnå gennemsnittet 6 i samlet sum beregnet ud fra 13- skalaen. Efter endt eksamen får eleverne, såfremt de har den krævede farts- tid og den nødvendige alder, ud- stedt sønæringsbevis. Det giver samme rettigheder som det til- svarende danske bevis. EN FISKER- OG EN COASTER Fra 1969 til 1972 afholdtes i Godt- håb kystskippereksamen og sætte- skippereksamen af 2. og 1. grad. Fra 1973 er indført en ny, speciel fiskeskipperuddannelse. Det vil i praksis sige, at man har delt ud- dannelsen til sætteskippereksa- men af 2. grad i to linier, en fisker- og en coasterlinie. Efter at den nye uddannelse er ind- ført, har vi indtil videre droppet kystskippereksamenen. Den er for lille til anvendelse i de grønland- ske farvande. Skipperskolen har i nogle år haft uddannelse af menige fiskere på programmet. I 1970 startede man i samarbejde med KGH en uddannelse af fiskere til trawler- ne og samme år en basisuddan- nelse for unge fiskere. Efter cen- tralfagskolens opdeling i april 1973, hvor de enkelte skoler blev selvstændige, overgik denne del af undervisningen til specialar- bejderskolen, og der blev opret- tet en selvstændig afdeling for fiskerifaglig undervisning i Fre- derikshåb. Ved skipperskolen tilbydes ud- over den egentlige skipperuddan- nelse forskellige former for efter- uddannelse. Således er der gen- nemført flere kurser i betjening af tekniske navigeringsmidler. Kurserne henvender sig til folk, som tidligere har bestået sætte- skipperuddannelse. I efteråret 1973 blev forsøgsvis indført en uddannelse for skippere uden eksamen, d.v.s. for skippere, som har både under 20 BRT. Dette kursus drejer sig om bejening af tekniske navigeringsmidler, samt oplæring i vedligeholdelse af skib og motor. IND I EGNE LOKALER Skipperskolen er i januar 1974 flyttet til egne lokaler i det tid- ligere „Møbel- og Tæppehus" i Godthåb. Beliggenheden helt ud til vandet er ideel. Skolen råder bl.a. over et veludstyret instru- mentrum, indrettet som broen på et skib med god udsigt over van- det. Her er moderne anlæg til navigation, fiskesøgning, såsom radar, radiopejlere, forskellige ekkolod, fiskelup og sonar. Skolen har bestilt selvstyreanlæg og VHF-udstyr og har flere instru- menter på ønskelisten. Uddannelsen er i al væsentlig- hed teoretisk. Dog gennemføres i tilknytning til undervisningen for- skellige praktiske øvelser i motor- betjening, brandbekæmpelse, an- vendelse af redningsmidler, m. v. samt øvelsessejladser for at give eleverne lejlighed til i praksis at få tillid til deres teoretiske indlæring. På ønskelisten er i øv- rigt et øvelsesfartøj, som hele ti- den kan være til rådighed for skolen. DE FLESTE VIL VIRKE I GRØNLAND H. J. Jensen siger, at det ville være ønskeligt, hvis flere af de unge grønlændere, der uddannes som coasterskippere, ville søge videreuddannelse f. eks. til et job i den danske handelsflåde. Men de fleste er mest interesseret i at Skipperskolen har i år fået egne lokaler i det tidligere „Møbel- og Tæppehuset'1 i Godthåb. Her står nu afgående forstander H. J. Jen- sen på „kommandobroen" til huset. H. J. Jensen, der er 45 år, har vir- ket i Grønland i ca. 6 år. angatdlatinut nålagångorniartut atuarfiat ukioK måna „igdlOtitår- poK“ NQngme sujusingnerussåkut „Møbel- og Tæppehuset“ip pigi- ssaraluane. uvane takuneKarsInau- vok pissortå H. J. Jensen igdlup „nålagkersuissarfia“-nltoK. H. J. Jensen, 45-nik ukioKartoK, ukiut ar- finigdlit migssiliordlugit Kalåtdlit- nunåne sulivoK. blive i Grønland, selvom mulighe- derne her er begrænsede. — Vi har også satset meget på, at uddanne officerer, der kan virke på KGH-trawlerne, og vi håber at få en fiskerifaglig ud- dannelseslinie på Fiskerifagsko- len, der kan kombineres med vo- res skipperuddannelse. Også efter- uddannelsen er en meget væsent- lig aktivitet på Skipperskolen — både m. h. t. kurser i brug af moderne navigeringsmidler, der jo hele tiden er i udvikling og den efteruddannelse, som vi kan til- byde folk, som skal arbejde på skibe under 20 tons, selvom loven i dette tilfælde ikke kræver no- gen egentlig uddannelse. Det er alligevel af stor værdi, at disse mennesker kan få en grundlæg- gende om motorpleje, navigering, o. s. v. STØRRE UDVIDELSER IKKE AKTUELLE H. J. Jensen forudser ikke, at større udvidelser af Skippersko- len bliver nødvendig de første år. — En rolig udbygning i takt med stigende pensumkrav og den tekniske udvikling vil efter min opfattelse være tilstrækkeligt til at dække det eksisterende uddan- nelsesbehov, siger H. J. Jensen. Det er lidt vemodigt for mig a* forlade skolen og de gode medar- bejdere jeg har haft. Men jeg mener, at jeg med rette kan sige, at den egentlige opbygningsfase er afsluttet. Derfor er det nok et passende tidspunkt at sige farvel, slutter H. J. Jensen. H- Kok søges Til vor restaurant i Kangek søges en dygtig kok. Må have gode referencer samt være ædruelig. Henvendelse: GODTHÅB TURISTSERVICE Box 78 Telefon 2 10 33 Spar ca. 15,- kr. som medlem af musikklub Een gang om måneden modtager du een musikkassette eller grammofonplade, for ca. 20,- kr. Du sender 10,- kr. til din indmeldelse, og du modtager om kort tid din første sending. Du vil som medlem løbende blive orienteret om pladenyt Husk at mærke din indmeldelse musikkassette eller plade. Send din indmeldelse til: GRØNLANDS MUSIKKLUB Box 42, 3912, Sukkertoppen Balance pr. 31. maj 1974 Debet Kassebeholdning ............................ kr. 554.816,50 Indeni, banker og sparekasser, indskud .. kr. 32.922.940,79 Indeni, banker og sparekasser, kreditter og lån ......................... kr. 87.242,51 *)Fremmed mønt og veksler på udlandet .. kr. 415.783,75 Indenlandske obligationer og aktier .... kr. 32.030.774,76 Indenlandske veksler ....................... kr. 276.260,00 Konto kurant, indenlandsk regning .... kr. 45.227.778,20 Forskellige debitorer ...................... kr. 130.179,95 Garantier .................................. kr. 9.882.744,62 Faste ejendomme ............................ kr. 2.320.978,65 Inventar og boksanlæg ...................... kr. 63.747,80 Kuponer, børs- og stempelmærker ............ kr. 13.177,00 Omkostninger ............................... kr. 1.210.595,50 Kredit Aktiekapital ............................. kr. Lovmæssig reservefond ................... kr. Ekstra reservefond ....................... kr. Overførsel fra forrige år ............... kr. Konto kurant, indenlandsk regning .... kr. *)Konto kurant, udenlandsk regning .... kr. *)Indlån på bankbog m.v. med kortere opsigelsesvarsel end 1 måned .......... kr. *)Indlån på 1 måned eller længere tid .... kr. Indenlandske banker og sparekasser, indskud ................................ kr. Garantier ............................... kr. Forskellige kreditorer ................... kr. Rente og provision ...................... kr. 4.500.000,00 675.000,00 3.000.000,00 659.270,85 31.051.754,55 29.432,04 17.420.745,05 37.327.335,44 157.928,53 9.882.744,62 18.219.298,62 2.213.510,33 kr. 125.137.020,03 kr. 125.137.020,03 *)Mellemværende med udlandet kr. 415.783,75. *)Mellemværende med udlandet kr. 73.407,63. GRØNLANDSBANKEN 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.