Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Page 2

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Page 2
åSWådMllTO © GRØNLANDSPOSTEN Postbox 29, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70. akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben- havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S. Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar- dlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal- annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane. pissarissersuineK J.B. maskinarssuit kisitsissutit — EDB — sujorna nunavtine atorne- Kalermata kingorna ardlaligpag- ssuit sule akigssarsiagssatik erxor- dlugit pisimångilait. aulajangersu- mik akigssarsiagdlit ikingnerpåt ki- simik taimatut nautsorssuissarnex tutsuviginartikunarpåt. taimåitoxa- runime. nunavtinut tungatitdlugo EDB-ip sångTssutiginerusså tåssa Dan- markimut ungasigpatdlårnex, ma- skinarssuime kisitsissutit nunavti- nTngingmata. ungasls'susex plssuti- galugo kisitsisit erKortQnerånik nå- kutigingningniarnex ajornakusor- pox Danmarkime nunavtinilo. tai- maingmat tamatumOna mardloriåu- mik ingerdlatsinexalersimavoK ait- såt taima angnertutigissumik. akigssautinik påslssutigssat kisit- slssutinukartut ima ingerdlassar- put: aningaussarsissugssamit, akig- ssautit pivdlugit agdlagfingmut tau- valo agdlagkasuartautexarfingmut nunavtine. tåssångånit Danmarkime agdlagkasuartautexarfingmut, mini- steriap akigssautit pivdlugit ag- dlagfexarfianut, påslssutigssat pu- tugångordlugit nalunaerssornexar- tarfiånut, EDB-mut il. il. masktnat nautsorssorérpatigik nunavtinut ag- dlagartat utertarput aningausseri- vingnut akigssarsissugssamutdlo. ardlåne kiikunexarsimagångat år- xiniarnex ajornakusortaxaox, årxT- niarnex xulåne tainexartut tamaisa avxusårxårdlugit pissariaxarmat. arxinexartarpordlo akigssarsiag- ssat ilåne amerdlanårdlugit ikinår- dlugitdlunit. amerdlånglkaluanik amerdlanåru- ssinexarsimagångat akigssarsi- ssugssap nipangiutTnarusugtarpai, ikinårunexarsimagångamigdle akig- ssarsissugssat ingnagtautigssåinå- ngortarput, tauvalo årxtniarssarinex pissarioxissox autdlartltarpox. periautsip tamatuma pissarioxutå tåssa nautsorssuinerme avxuså- gagssat amerdlavatdlårnerat, nå- magkaluarporme avxusågagssat u- kugpata: akigssars'issugssax, akig- ssautit pivdlugit agdlagfexarfik a- ningausserivigdlo. månåkutume i- ngerdlatsinex pissariuvatdlåxaox akisuvatdlårdlunilo. EDB atordlugo nunavtine akig- ssarsiagssanik nautsorssuissarne- rup takutlpå påslssutigssanik ka- terssuissarfik KøbenhavnimTtox a- torungnaertariaxartox, åmale ma- skinanik mingnerussunik pissarTne- russunigdlo pigssarsissoxartaria- xartox, borgmester Peter Thaarup Høeghip normorume uvane agdlau- tigissame oxautigissaitut Itunik. ku- kuneruslnaussut tamatumQnåkut i- kingnerullsåput kukuneritdlo iluar- sinexarslnaullsåput administrationi- mut sågfigingnlssutexarnlkut. EDB junglen J.B. Mange har endnu ikke fået et fejlfrit lønkort, siden EDB for ca. et år siden holdt sit indtog i Grønland. Det er de aller færre- ste lønmodtagere, der føler sig trygge ved systemet. Hvis nogen overhovedet gør det. Den væsentligste svaghed ved EDB-systemet for Grønlands ved- kommende er den lange afstand over Atlanterhavet. Afstanden be- tyder unøjagtig kommunikation og derfor nødvendige kontrol-led i både Danmark og Grønland. Den betyder altså dobbelt-administra- tion i et omfang, man hidtil ikke har kendt. Løn-oplysninger følger i store træk disse kanaler: Lønmodtager, lønkontor og telex-kontor i Grøn- land, telex-kontor i Danmark, løn- kontor i ministeriet, hulkortkontor, EDB, o.s.v. — indtil pengeinstitut- ter og lønmodtager i Grønland. Når der først er sket en fejl i en lønudbetaling, så ruller lavinen. Fejlen rettes lokalt og i grønlands- ministeriet — og måske også på hulkort-kontoret. Differencen ud- lignes, men på en sådan måde, at lønmodtageren i Grønland enten får for mange penge eller for mange fradrag — nemlig ét fra hvert kontor. Der er lønmodtagere, der helt alvorligt mener, at man gør klo- gest i at tie stille med fejl på indtil et par hundrede kroner. Dem kan man nemlig overskue. Men når først hele EDB-organisationen går i gang med den røde blyant, så farer lønmodtageren vild i den offentlige tal-jungle — som altså med EDB er blevet et ufremkom- meligt vildnis. De eneste nødvendige led for registrering og lønudbetaling er lønmodtager, lønkontor og penge- institut. Alle de øvrige institutio- ner, der drages ind i lønadmini- strationen, er oprigtig talt over- flødige. De gør ikke administra- tionen rationel, men tværtimod upraktisk, kompliceret og dyr. De hidtidige erfaringer med dansk EDB-behandling af grøn- landske forhold må føre til, at den del af lønadministrationen, der sker i København, likvideres, og at man i stedet skaffer sig mindre databehandlingsanlæg af den ty- pe, som borgmester Peter Thaa- rup Høegh omtaler i en artikel inde i bladet. Fejlmulighederne bli- ver derved færre, og lønmodta- gerne kan overskue situationen ved hjælp af den direkte kontakt med administrationen. diamantinik niu- vertoK Kalåtdlit- nunånut måna Kalåtdlit-nunåne diaman- térniaKalisaoK. xanigtukut tikf- saoK direktør Evald Dietz, IDI Inter Diamond Invest Asp., kø- benhavnimioK, Nungmut, dia- mantinik tuniniainiardlune. tå- ssauko iluanårnartut torxortag- ssat. IDI Inter Diamond Invest Asp. Danmarkime ingmikortortauvoK pigingnexatigit niuvertarfisa pi- ngårnerssåt ZurichimlpoK Svejts- ime. suliagssarårput naliliutexaleru- massut Skandinaviame ikiusav- dlugit — diamantit naliliutiginiar- patigik, silarssuarme avdlane ta- mane naliliutigiumaneKartarmata, taima oxarpoK Evald Dietz AG- mut. Evald Dietz nalunaerpox niu- vernertik sujuariartorsimassoK Skandinaviame niorKutexalerner- mingnit. pissutausorissane imatut oxau- tigai: — diamantiutitik pitsaunersiu- gaungmata akuerissausimassut, silarssuarme tamarme atåssuti- lingmik, pitsåussutsimutdlo ag- dlagartamik ugpernarsauserne- xartarmata tunineKarångata. uki- une kingugdlerpåne pingasune diamantit akiat mardloriautingor- simavoK. diamantit silarssuarme tamarme pisiarinexarsinåuput a- ngatdlånerilo ajornångeKalutik. Kalåtdlit-nunåne diamantexar- nigssax iluatingnautexaKaoK, tå- ssa Hollandisut EF-ime nunanit kisimik akitsutexångitsumik pi- sivfiusinaungmata, Evald Dietz nalunaerpox. tamatumunga erxarsarxajånar- pox: Kalåtdlit-nunåt-una åssigl- ngexissut nunåt. igpagssax oxat- dlisiginexarpata inugtut atugkat aningaussarsiornerdlo ajornartor- siornaxissut axaguane diamantér- nianut kalerriutiginexåsaoK i- nungnik atåssutexarumassox ani- ngaussautitik sumut atusanerdlu- git nalussunut. H. Diamanthandler besøger Grønland — Diamanter et godt investeringsobjekt, særlig fordi Grønland er momsfri, siger diamantagent Nu starter diamanthandelen i Grønland. Om få dage ankommer salgsagent Evald Dietz, IDI, Inter Diamond Invest Aps., København, til Godthåb, hvor han søger af- sætning for diamanter. Det er en god investering, erklærer firmaet. IDI Inter Diamond Invest Aps. i Danmark er en filial af selska- bets hovedafdeling, som har do- micil i Ziirich i Schweitz. — Vi har til opgave at hjælpe investorer i Skandinavien — her- under Grønland — med at inve- stere i diamanter, som i den øv- rige verden er et alment benyttet investeringsobjekt, oplyser Evald Dietz til AG. Evald Dietz erklærer, at firma- et har haft stor fremgang, siden det startede i Skandinavien. Han anfører sin egen opfattelse af årsagerne: — Firmaets dia- manter er kvalitetsbestemt af en godkendt, ubildig, international instans, og de leveres med certi- fikat. I løbet af de tre seneste år er diamanternes pris ca. fordob- let. Diamanter er internationalt omsættelige og lette at transpor- tere. På Grønland vil en investe- ring i diamanter være specielt fordelagtigt, fordi Grønland sam- men med Holland er eneste moms- frie områder i EF, erklærer Evald * Dietz. Til dette skal kun føjes en en- kelt strøtanke: Grønland er i sandhed modsætningernes land. Den ene dag diskuteres de for- tvivlede sociale og økonomiske problemer, mange kæmper med. Den næste dag kan man introdu- cere en diamanthandler, som vil i kontakt med mennesker, som ikke ved, hvad de skal stille op med deres penge. H. Grønlandske piloter Knud Rosing Olsen (billedet), Egedesminde, p.t. Grenaa Stats- gymnasium, håbede, at han skulle blive den første grønlandske tra- fikflyver. Men det blev han ikke. Det blev i stedet Per Hennings, Godthåb, søn af tidligere udsteds- bestyrer Poul Hennings, nu Ang- magssalik. Per Hennings blev færdig som trafikflyver sidste år og er i øje- blikket i Umeå ved Laplandsfly for at få helikoptercirtifikat. Han ventes til Godthåb i april, og Grønlandsfly A/S regner med, at han derefter er klar til omsko- ling til Sikorsky-fly. Per Henning vil være klar til operativ tjeneste allerede i juni. Knud Rosing Olsen har certifi- kat som privatflyver og har haft halvdelen af flyvetiden til trafik- certifikat. En del teoretiske prø- ver er allerede overstået. Knud Rosing Olsen klarer sin pilotuddannelse samtidig med, at han går i 3. G i Grenå. Børne- tegninger AG modtager mange børneteg- ninger for tiden. I dag har vi så mange, at vi i løbet af kort tid bringer to hele sider med teg- ninger. For at markere dette, laver vi en lille tegnekonkurrence for børn. Der er ikke særskilte præ- mier for konkurrencedeltagerne. Men den bedste tegning kommer på AG’s forside. Tegningen skal være i tre far- ver, blåt, rødt og sort og tegnes på et hvidt og ikke-linieret papir. Skriv kort Næsten hver dag modtager AG læserbreve, og nogle af dem er meget lange. I øjeblikket har vi på redaktionen mere end 50 læ- serindlæg, som vi hidtil ikke har kunnet trykke på grund af plads- mangel. Vi er nødsaget til at for- korte indlæggene kraftigt, og vi bringer i denne form i nr. 12 eller 13. Men vi benytter denne lejlig- hed til at indskærpe endnu en- gang: Skriv så kort som muligt. Et meget langt læserindlæg, som måske ledsages med krav om, at det ikke må forkortes, optager pladsen for 4—5—6 andre læseres meninger, som måske kunne væ- re lige så værdifulde. Kvinde-frimærke Det danske postvæsen udgiver 20. marts et nyt 90 øres frimærke i anledning af FNs kvindeår. Frimærket får en overpris på 20 øre til fordel for en velgøren- de fond for kvindesagens tjeneste i Grønland og på Færøerne. Frimærket er tegnet af arkitek- ten Claus Achton Friis, og det er graveret af Czelaw Slania. -rg. 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.