Atuagagdliutit - 13.03.1975, Page 2

åSWådMllTO ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 29, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar-
dlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane.
pissarissersuineK
J.B. maskinarssuit kisitsissutit —
EDB — sujorna nunavtine atorne-
Kalermata kingorna ardlaligpag-
ssuit sule akigssarsiagssatik erxor-
dlugit pisimångilait. aulajangersu-
mik akigssarsiagdlit ikingnerpåt ki-
simik taimatut nautsorssuissarnex
tutsuviginartikunarpåt. taimåitoxa-
runime.
nunavtinut tungatitdlugo EDB-ip
sångTssutiginerusså tåssa Dan-
markimut ungasigpatdlårnex, ma-
skinarssuime kisitsissutit nunavti-
nTngingmata. ungasls'susex plssuti-
galugo kisitsisit erKortQnerånik nå-
kutigingningniarnex ajornakusor-
pox Danmarkime nunavtinilo. tai-
maingmat tamatumOna mardloriåu-
mik ingerdlatsinexalersimavoK ait-
såt taima angnertutigissumik.
akigssautinik påslssutigssat kisit-
slssutinukartut ima ingerdlassar-
put: aningaussarsissugssamit, akig-
ssautit pivdlugit agdlagfingmut tau-
valo agdlagkasuartautexarfingmut
nunavtine. tåssångånit Danmarkime
agdlagkasuartautexarfingmut, mini-
steriap akigssautit pivdlugit ag-
dlagfexarfianut, påslssutigssat pu-
tugångordlugit nalunaerssornexar-
tarfiånut, EDB-mut il. il. masktnat
nautsorssorérpatigik nunavtinut ag-
dlagartat utertarput aningausseri-
vingnut akigssarsissugssamutdlo.
ardlåne kiikunexarsimagångat år-
xiniarnex ajornakusortaxaox, årxT-
niarnex xulåne tainexartut tamaisa
avxusårxårdlugit pissariaxarmat.
arxinexartarpordlo akigssarsiag-
ssat ilåne amerdlanårdlugit ikinår-
dlugitdlunit.
amerdlånglkaluanik amerdlanåru-
ssinexarsimagångat akigssarsi-
ssugssap nipangiutTnarusugtarpai,
ikinårunexarsimagångamigdle akig-
ssarsissugssat ingnagtautigssåinå-
ngortarput, tauvalo årxtniarssarinex
pissarioxissox autdlartltarpox.
periautsip tamatuma pissarioxutå
tåssa nautsorssuinerme avxuså-
gagssat amerdlavatdlårnerat, nå-
magkaluarporme avxusågagssat u-
kugpata: akigssars'issugssax, akig-
ssautit pivdlugit agdlagfexarfik a-
ningausserivigdlo. månåkutume i-
ngerdlatsinex pissariuvatdlåxaox
akisuvatdlårdlunilo.
EDB atordlugo nunavtine akig-
ssarsiagssanik nautsorssuissarne-
rup takutlpå påslssutigssanik ka-
terssuissarfik KøbenhavnimTtox a-
torungnaertariaxartox, åmale ma-
skinanik mingnerussunik pissarTne-
russunigdlo pigssarsissoxartaria-
xartox, borgmester Peter Thaarup
Høeghip normorume uvane agdlau-
tigissame oxautigissaitut Itunik. ku-
kuneruslnaussut tamatumQnåkut i-
kingnerullsåput kukuneritdlo iluar-
sinexarslnaullsåput administrationi-
mut sågfigingnlssutexarnlkut.
EDB junglen
J.B. Mange har endnu ikke fået
et fejlfrit lønkort, siden EDB for
ca. et år siden holdt sit indtog
i Grønland. Det er de aller færre-
ste lønmodtagere, der føler sig
trygge ved systemet. Hvis nogen
overhovedet gør det.
Den væsentligste svaghed ved
EDB-systemet for Grønlands ved-
kommende er den lange afstand
over Atlanterhavet. Afstanden be-
tyder unøjagtig kommunikation og
derfor nødvendige kontrol-led i
både Danmark og Grønland. Den
betyder altså dobbelt-administra-
tion i et omfang, man hidtil ikke
har kendt.
Løn-oplysninger følger i store
træk disse kanaler: Lønmodtager,
lønkontor og telex-kontor i Grøn-
land, telex-kontor i Danmark, løn-
kontor i ministeriet, hulkortkontor,
EDB, o.s.v. — indtil pengeinstitut-
ter og lønmodtager i Grønland.
Når der først er sket en fejl i en
lønudbetaling, så ruller lavinen.
Fejlen rettes lokalt og i grønlands-
ministeriet — og måske også på
hulkort-kontoret. Differencen ud-
lignes, men på en sådan måde, at
lønmodtageren i Grønland enten
får for mange penge eller for
mange fradrag — nemlig ét fra
hvert kontor.
Der er lønmodtagere, der helt
alvorligt mener, at man gør klo-
gest i at tie stille med fejl på
indtil et par hundrede kroner. Dem
kan man nemlig overskue. Men
når først hele EDB-organisationen
går i gang med den røde blyant,
så farer lønmodtageren vild i den
offentlige tal-jungle — som altså
med EDB er blevet et ufremkom-
meligt vildnis.
De eneste nødvendige led for
registrering og lønudbetaling er
lønmodtager, lønkontor og penge-
institut. Alle de øvrige institutio-
ner, der drages ind i lønadmini-
strationen, er oprigtig talt over-
flødige. De gør ikke administra-
tionen rationel, men tværtimod
upraktisk, kompliceret og dyr.
De hidtidige erfaringer med
dansk EDB-behandling af grøn-
landske forhold må føre til, at den
del af lønadministrationen, der
sker i København, likvideres, og at
man i stedet skaffer sig mindre
databehandlingsanlæg af den ty-
pe, som borgmester Peter Thaa-
rup Høegh omtaler i en artikel
inde i bladet. Fejlmulighederne bli-
ver derved færre, og lønmodta-
gerne kan overskue situationen
ved hjælp af den direkte kontakt
med administrationen.
diamantinik niu-
vertoK Kalåtdlit-
nunånut
måna Kalåtdlit-nunåne diaman-
térniaKalisaoK. xanigtukut tikf-
saoK direktør Evald Dietz, IDI
Inter Diamond Invest Asp., kø-
benhavnimioK, Nungmut, dia-
mantinik tuniniainiardlune. tå-
ssauko iluanårnartut torxortag-
ssat.
IDI Inter Diamond Invest Asp.
Danmarkime ingmikortortauvoK
pigingnexatigit niuvertarfisa pi-
ngårnerssåt ZurichimlpoK Svejts-
ime.
suliagssarårput naliliutexaleru-
massut Skandinaviame ikiusav-
dlugit — diamantit naliliutiginiar-
patigik, silarssuarme avdlane ta-
mane naliliutigiumaneKartarmata,
taima oxarpoK Evald Dietz AG-
mut.
Evald Dietz nalunaerpox niu-
vernertik sujuariartorsimassoK
Skandinaviame niorKutexalerner-
mingnit.
pissutausorissane imatut oxau-
tigai:
— diamantiutitik pitsaunersiu-
gaungmata akuerissausimassut,
silarssuarme tamarme atåssuti-
lingmik, pitsåussutsimutdlo ag-
dlagartamik ugpernarsauserne-
xartarmata tunineKarångata. uki-
une kingugdlerpåne pingasune
diamantit akiat mardloriautingor-
simavoK. diamantit silarssuarme
tamarme pisiarinexarsinåuput a-
ngatdlånerilo ajornångeKalutik.
Kalåtdlit-nunåne diamantexar-
nigssax iluatingnautexaKaoK, tå-
ssa Hollandisut EF-ime nunanit
kisimik akitsutexångitsumik pi-
sivfiusinaungmata, Evald Dietz
nalunaerpox.
tamatumunga erxarsarxajånar-
pox: Kalåtdlit-nunåt-una åssigl-
ngexissut nunåt. igpagssax oxat-
dlisiginexarpata inugtut atugkat
aningaussarsiornerdlo ajornartor-
siornaxissut axaguane diamantér-
nianut kalerriutiginexåsaoK i-
nungnik atåssutexarumassox ani-
ngaussautitik sumut atusanerdlu-
git nalussunut.
H.
Diamanthandler
besøger Grønland
— Diamanter et godt investeringsobjekt, særlig fordi
Grønland er momsfri, siger diamantagent
Nu starter diamanthandelen i
Grønland. Om få dage ankommer
salgsagent Evald Dietz, IDI, Inter
Diamond Invest Aps., København,
til Godthåb, hvor han søger af-
sætning for diamanter. Det er en
god investering, erklærer firmaet.
IDI Inter Diamond Invest Aps.
i Danmark er en filial af selska-
bets hovedafdeling, som har do-
micil i Ziirich i Schweitz.
— Vi har til opgave at hjælpe
investorer i Skandinavien — her-
under Grønland — med at inve-
stere i diamanter, som i den øv-
rige verden er et alment benyttet
investeringsobjekt, oplyser Evald
Dietz til AG.
Evald Dietz erklærer, at firma-
et har haft stor fremgang, siden
det startede i Skandinavien.
Han anfører sin egen opfattelse
af årsagerne: — Firmaets dia-
manter er kvalitetsbestemt af en
godkendt, ubildig, international
instans, og de leveres med certi-
fikat. I løbet af de tre seneste år
er diamanternes pris ca. fordob-
let. Diamanter er internationalt
omsættelige og lette at transpor-
tere. På Grønland vil en investe-
ring i diamanter være specielt
fordelagtigt, fordi Grønland sam-
men med Holland er eneste moms-
frie områder i EF, erklærer Evald
* Dietz.
Til dette skal kun føjes en en-
kelt strøtanke: Grønland er i
sandhed modsætningernes land.
Den ene dag diskuteres de for-
tvivlede sociale og økonomiske
problemer, mange kæmper med.
Den næste dag kan man introdu-
cere en diamanthandler, som vil
i kontakt med mennesker, som
ikke ved, hvad de skal stille op
med deres penge.
H.
Grønlandske
piloter
Knud Rosing Olsen (billedet),
Egedesminde, p.t. Grenaa Stats-
gymnasium, håbede, at han skulle
blive den første grønlandske tra-
fikflyver. Men det blev han ikke.
Det blev i stedet Per Hennings,
Godthåb, søn af tidligere udsteds-
bestyrer Poul Hennings, nu Ang-
magssalik.
Per Hennings blev færdig som
trafikflyver sidste år og er i øje-
blikket i Umeå ved Laplandsfly
for at få helikoptercirtifikat. Han
ventes til Godthåb i april, og
Grønlandsfly A/S regner med,
at han derefter er klar til omsko-
ling til Sikorsky-fly.
Per Henning vil være klar til
operativ tjeneste allerede i juni.
Knud Rosing Olsen har certifi-
kat som privatflyver og har haft
halvdelen af flyvetiden til trafik-
certifikat. En del teoretiske prø-
ver er allerede overstået.
Knud Rosing Olsen klarer sin
pilotuddannelse samtidig med, at
han går i 3. G i Grenå.
Børne-
tegninger
AG modtager mange børneteg-
ninger for tiden. I dag har vi så
mange, at vi i løbet af kort tid
bringer to hele sider med teg-
ninger.
For at markere dette, laver vi
en lille tegnekonkurrence for
børn. Der er ikke særskilte præ-
mier for konkurrencedeltagerne.
Men den bedste tegning kommer
på AG’s forside.
Tegningen skal være i tre far-
ver, blåt, rødt og sort og tegnes
på et hvidt og ikke-linieret papir.
Skriv kort
Næsten hver dag modtager AG
læserbreve, og nogle af dem er
meget lange. I øjeblikket har vi
på redaktionen mere end 50 læ-
serindlæg, som vi hidtil ikke har
kunnet trykke på grund af plads-
mangel. Vi er nødsaget til at for-
korte indlæggene kraftigt, og vi
bringer i denne form i nr. 12 eller
13. Men vi benytter denne lejlig-
hed til at indskærpe endnu en-
gang: Skriv så kort som muligt.
Et meget langt læserindlæg, som
måske ledsages med krav om, at
det ikke må forkortes, optager
pladsen for 4—5—6 andre læseres
meninger, som måske kunne væ-
re lige så værdifulde.
Kvinde-frimærke
Det danske postvæsen udgiver 20.
marts et nyt 90 øres frimærke
i anledning af FNs kvindeår.
Frimærket får en overpris på
20 øre til fordel for en velgøren-
de fond for kvindesagens tjeneste
i Grønland og på Færøerne.
Frimærket er tegnet af arkitek-
ten Claus Achton Friis, og det er
graveret af Czelaw Slania.
-rg.
2