Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Side 26

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Side 26
KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt Kapigat — sammenslutningen af grønlandske andelsforeninger — i sidste uge. Kapigat drøftede spørgsmålet, fordi man fra KGH har modtaget en opfordring om forsøgsvis at overtage forsynin- gen af bygderne ved Nanortalik og Julianehåb. akilmermut periausertågssaK kalåtdlit pigingneKatigingnermut kåtuvfiat, Kapikat, sågfigingning- niarpoK FDF-mut Kalåtdlit-nu- nåne akilissarnermut maligtari- ssagssat avdlångorterKuvdlugit. månåkorpiaK uvdlut 60 pivfigssa- rititaussartut, autdlarKautitut nautsorssutigissardlugo FDF-ip Skalborgime atautsimut torKorsi- viata brugsforeninginit bestilligkat tigussarnerånit. Kapikat-ip suju- nersutiginiarpå akilivfigssanut pivfigssarititaussoK nautsorssor- neKartalisassoK brugsforeningip bestilligkame niuvertarfingmut a- puneråne. agssartuissarnerme a- jornartorsiutit pivdlugit avdlå- ngut kalåtdlit brugsforeninginut agsut aningaussatigut suniuteKå- saoK. USA-satellit skal overvåge Grønland Opsendelsen af den amerikanske satellit „Scasata" i 1978 vil give danske myndigheder bedre mu- ligheder for en effektiv overvåg- ning af de grønlandske farvande. Ved hjælp af en jordrettet radar vil satellitten kunne sende oplys- ninger om strøm- og isforhold, som kan danne basis for udarbej- delse af løbende prognoser om be- sejlingsforhold for skibsfarten, også i forbindelse med olieefter- søgning, som kan ventes ud for den grønlandske vestkyst i de kommende år, vil satellit-bille- derne kunne få stor betydning. Til ingeniørens Ugeblad oply- ser professor P. Gudmansen, Elektromagnetisk Institut på Dan- marks tekniske Højskole, at insti- tuttet netop har truffet aftale om at udnytte de data, satellitten kan give om det grønlandske område. Han siger, at satellittens radar- anlæg også vil kunne give oplys- ninger om indlandsisens tykkelse med indtil ti meters nøjagtighed i området nord for den 72. bred- degrad. Fragtpriserne tredobledes på kun tre år på samme tid melder om stagne- rende eller dalende fragtpriser. KGH kan heller ikke motivere stigningerne i oliepriserne, for den stigning blev jo gennemført alle- rede for et års tid siden. Heller ikke lønstigninger synes at kunne berettige til fragsprisernes him- melflugt. — Vi mener, at fragtpriserne påvirker samfundsøkonomien så kraftigt, at politikerne må tage stilling til, om denne udvikling uantastet skal have lov til at løbe videre. Derfor bringer vi sagen ind i landsrådet, slutter Peter Mathiassen. pilotit kalåtdlit Knud Rosing Olsen, Ausiait, må- na Grenaame iliniarnertungorni- artoK neriugsimagaluarpoK kalåt- dlinit sujugdliuvdlune tingmi- ssartortartungusavdlune. kisiåne sujugdliungilaK. sujugdliuvoK Per Hennings, Nuk, Poul Henningsip niuvertoru- siugalup måna Angmagssalingml- tup ernera. Per Hennings tingmissartortan- tutut sujorna inerpoK månalo U- meåmipoK Laplandsflyme heli- kopterinik ingerdlatitsissalernig- ssaminut agdlagartartårniardlune. aprilime Nungmut uternigsså nautsorssutiginexarpoK Grøn- landsfly A/S-ivdlo nautsorssutigå helikopteriutiminik Sikorskynik ingerdlatitsissugssatut sungiusari- ardlugo junime taimatut atorfi- nigtisinåusavdlugo. Knud Rosing Olsen nangminer- ssordlune tingmisinaunermut ag- dlagartaKarpoK åmalo angatdlå- nerme tingmissartortalernigssa- mut, piumassarineKartut agfait tingmivfigerérsimavdlugit. atuag- katigut soraerumérutigssat ilait soraerumérutigerérsimavai. Knud Rosing Olsenip pilotitut atuarnine iliniarnertungorniar- nerme saniatigut ingerdlåpå. Norsk-færøske rejefiskere ved Grønland Firmaet Havreker A/L i Ålesund eksporterer nu rejer for ca. een miil. kr. om ugen. Størsteparten af rejerne stammer fra de grøn- landske rejefelter, hvor ca. 10 norske både deltager i fiskeriet, hedder det i „Fiskaren". Bladets korespondent i Thors- havn nævner, at ca. 10 færøske rejekuttere fisker ved Vest-Grøn- land. De fleste af dem er bygget de sidste 4-5 år i Norge. Den sidst overleverede er netop draget vest- over, og i maj kommer yderligere en nybygning fra Norge til Thors- havn — en 150 fod lang rejekut- ter til 10 mili. kr. ukiut pingasut ingerdlaneråne pi- ngasoriautmgorput — ukiune kingugdlerne pingasune niorKutigssiat angatdlånerat Dan- markimit Kalåtdlit-nunanut pi- ngasoriåumik akitsorput. tamåna kinguneKarsimavoK Kalåtdlit-nu- nåne inuniarnerup akitsorujug- ssuarneranik, Kapikat-ilo — ka- låtdlit pigingneKatigigfisa kåtuv- fiat — måna sågfigingnigpoK landsrådimut tusarumavdlugo landsrådip KGH-ip akitigut i- ngerdlatsinera nåmaginarniarne- rå. tåssa Kapikat-ip sujuligtaissua Peter Mathiassen, taima nalunae- ruteKartoK, ilångupålo. — sap. ak. kingugdlerme atautsimérssuar- nerme ajornartorsiut pendgsårtu- mik OKatdlisigisirpavarput Nung- me, agssartuinermilo akigititat agdlerujugssuarnerat kingugdleK pissusigssamisorsoringilarput. si- larssuarme avdlane tamane ag- ssartuinerup aké unigkiartortutut imalunit migdliartulersutut nalu- naerutigineKartarput. KGH-ip å- ma oliap akisa agdliartortinere sumik pissuteKarnere navsuiarsi- nåungilai. agdlisitsinerme sujor- nale perérpoK. åmåtaoK akigssar- siat Kagfariartornerisa agssartui- nerup akisa Kilangmut aputilerne- rat navsuiarsinåungilåt. — isumaKarpugut, agssartuiner- me akiussut inuiaKatigit aningau- ssatigut atugait agsut sunersima- gait, politikeritdlo aulajangerni- artarianalerpåt taimatut inger- dlatsineK suneKarane ingerdlåinå- sanersoK. taimåitumik tamåna landsrådimut sarKumiuparput, Peter Mathiassen naggasivoK. Medarbejderne skal selv tage initiativ til overenskomst Kapikat — sammenslutningen af grønlandske andelsforeninger — har fra Grønlands Arbejdersam- menslutning modtaget forespørg- sel om, hvorvidt sammenslutnin- gen vil medvirke til, at der op- rettes overenskomst mellem GAS og Kapikat. — Vi vil svare GAS, at initiativet til en overenskomst bør udgå fra medarbejderne i an- delsforetagenderne, f. eks. brugs- foreningernes medarbejdere. Det kan ikke være Kapikats opgave, siger formanden, Peter Mathias- sen. akilersuinigssaK inigssaKartitåusaoK — ilait isumaKåsåput Greenex A/S-ip akilersueriarfigssai agsut periarfigssaKartut pigingneKatigit nålagauvfiuvdlo akornåne, taima OKarpoK Kalåtdlit-nunanut mini- stere Jørgen Peder Hansen AG- mut aperineKarame isumaicatigl- ssutausimassoK iluarinerå. — kisiåne, Jørgen Peder Han- sen-ip ilångupå, taima angnertu- tigissupilorujugssuarnik aningau- ssartutigssalingnik ingerdlatsiniå- sagåine akilersueriarnigssamut pivfigssaKartitaussariaKarpoK ani- ngaussallssutit uterteriarnigssåt periarfigssaralugo. Kalåtdlit-nunanut ministerip nautsorssutigå Greenex 1976-ime Kalåtdlit-nunanut ukiox ménami- sut aningaussanik iluanårutigssa- KartitsisassoK, tåssa 5,6 mili. kr. iluanårutinit akilerårutitut åma 3,6 miil. kr. sulissut akigssarsia- mingnit akilerårutåinit. 1977-ime ilimagineKarpoK Gree- nex-ip aningaussalissutine akile- rérsimåsagai. tauva danskit nåla- gauvfiata piaisinautitsinerminik iluanårutinit pigssarsiagssane pi- ssalisavai. 1974-ime niorKutigssi- ornerme angussat angunexartå- sagpata — imaxalo Kångernexar- dlutik — ukiune aggersune mar- dlungne tugdlerne, 1977-ime nå- lagauvfiup nautsorssutigisinauvai 70 mili. kr. Greenex-imit pisav- dlugit Kalåtdlit-nunanut ministe- re isumaKarpoK. -rg. Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen. Mamtsok Kalåtdlit-nunåne katerssugausivit atautsimik ilanexarput. xanigtu- kut Manitsume katerssugausivik Manitsume pexatigingnit sulissu- tiginexardlune angmarpox, suju- ligtaissoK Thomas Petrussen tå- ssunga tungatitdlugo kikutdlunit kajumigsårpai, Manitsup erxåtalo pigissainik pigdlit katerssugausi- vingmut tunisserxuvdlugit, imalu- nit tunerxuvdlugit iluatingnartu- nut angnertungikaluanik kater- ssugausivik akigssaxarmat. såg- figingnissutit tamarmik xujaru- nexarumårput. O. L. H.l- Der må være plads til afskrivning — Nogle vil vel mene, at af- skrivningsmulighederne for Gree- nex A/S er for store i koncessio- nen mellem selskabet og staten, siger grønlandsminister Jørgen Peder Hansen til AG på spørgs- målet om, han er tilfreds med af- talen. — Men, tilføjer Jørgen Peter Hansen, hvis man skal planlægge investering i så store projekter, så må der også være plads til af- skrivning af den investerede kapi- tal. Grønlandsministeren regner med, at Greenex i 1976 giver samme indtægter til Grønland som i indeværende år, nemlig 5,6 mili. kr. i udbytteskat og 3,6 miil. kr. i personskatter. I 1977 formodes det, at Gree- nex har betalt alle investeringer. Den danske stat vil da modtage første koncessionsmæssige andel af overskuddet. Hvis produktions- resultatet i 1974 kan opnås — og måske overgås — i de to kom- mende år, vil staten i 1977 kunne regne med alt i alt 70 miil. kr. fra Greenex A/S, mener grøn- landsministeren. -rg. Frimærkip arnat tapersersorai danskit agdlagkerivisa 20. marts frimærke nutåx 90 ørilik niorxu- tigilisavåt FN-ip arnanut ukiori- titånut atatitdlugo. frimærkip akia ilanexésaoK 20 ørimik Kalåtdlit-nunåne Sava- lingmiunilo arnanut suliniarner- mut atugagssanik. frimærke titartarneKarsimavoK igdlugssanik titartaissartumit Claus Achton Friis-imit, kigartu- gausimavdlunilo Czeslaw Slania- mit. -rg. atuartartut agdlagait nåingnerussut atuartartut agdlagait Atuagagdli- utit årxigssuissoKarfiånut uvdlut tamardluinangajaisa tikiutarput. agdlagkat ilåtigut takikulugtarput — taimåitumigdlo inigssapiloru- jugssuarmik tigusissardlutik. må- na årKigssuissoxarfik atuartartut agdlagåinik 50-it migssåinik uni- ngatitaxarpoK inigssakitdliomex patsisigalugo naKinexarsinåungi- katdlartunik. sapåtip akunerine xaningnerpåne agdlagkat nailisar- dlugit inigssaxartiniaraluåsava- vut. taimåitumik atuartartuvut ag- dlagtartut ima xinuviginiarpavut: sapingisamik agdlagkase naili- sartarniarsigit. taimailivdlusitaoK inuit agdlagtartut amerdlanerit isumaisa angnertunerussumik i- nigssaKartineKarnigssåt periarfig- ssisavarse amerdlanerpåtdlo isu- mamingnik sarKumisinaunerat ig- dlersusavdlugo. mérKat titartagait Atuagagdliutit uvdlut tamardlui- nangajaisa mérKat titartagåinik pajungneKartarput. måna tamåko ima amerdlatigilersimåput agdlåt pissariaKalerdlune sapåtip akune- rine Kaningnerne amerdlaneru- ssungordlugit atautsikut sarKU- mersitariaKalerdlutigit. taimailiorniarnerput avisip sar- xåtigut kussanartumik nalunae- rutiginiardlugo mérKat unangmi- siniarpavut. unangmissut ingmi- kut akigssarsiagssaxångitdlat — akigssarsiagssatuaråt ajugaussup titartagå Atuagagdliutit sarxånut ivertineKåsangmat åmalo xalipai- ssup atine siaruartisangmago i- maxa kingorna iluaKutigisinaussa- minik nuånårutigisinaussaminig- dlo. KalipagaK pingasunik Kalipau- serdlugo KalipangneKåsaoK åmalo påpiaramut KaKortumut titartor- neKarlngitsumut KalipangneKå- savdlune. Kalipautit augpalugtoK, tungujortoK Kernertordlo atorne- Kåsåput. Initiativet skal starte i bygderne Grønlandske brugsforeninger vil gerne overtage forsyningen af bygderne. Men bygdernes befolk- ning bør tage initiativet ved at starte lokale brugsforeninger, og derefter skal der være god tid til at planlægge og indkøre forsy- ningsopgaverne. Dette synspunkt var der enighed om på mødet i — I de seneste tre år er fragtpri- serne mellem Danmark og Grøn- land tredoblet. Det har medført en drastisk forhøjelse af leveom- kostningerne i Grønland, og Kapi- kat — landsforeningen af grøn- landske andelsforetagender — ret- ter nu henvendelse til Grønlands Landsråd for at høre, om lands- rådet fortsat vil affinde sig med KGHs prispolitik. Det er formanden for Kapikat, Peter Mathiassen, der giver den- ne oplysning, og han tilføjer: — Vi behandlede problemet indgåen- de på landsforeningens møde i sidste uge i Godthåb, og vi kunne ikke finde rimelighed i de seneste oplysninger om voldsomme stig- ninger i fragtpriserne, fordi man på det internationale fragtmarked Salg af husflid De grønlandske andelsforeningers landssammenslutning, Kapikat, overvejer at støtte producenter af grønlandsk husflid og kunsthånd- værk ved oprettelse af produk- tionssammenslutninger over alt i Grønland. Desuden blev der på et møde i Godthåb i sidste uge stillet forslag om at oprette lokale bedømmelseskomiteer, der skal udvælge de husflidsprodukter, som sælges i brugsforeningerne. I øjeblikket er det uddelernes op- gave, og det finder forslagsstiller- ne ikke helt tilfredstillende. 26

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.