Atuagagdliutit - 13.03.1975, Side 26

KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt
Kapigat — sammenslutningen af
grønlandske andelsforeninger — i
sidste uge. Kapigat drøftede
spørgsmålet, fordi man fra KGH
har modtaget en opfordring om
forsøgsvis at overtage forsynin-
gen af bygderne ved Nanortalik
og Julianehåb.
akilmermut
periausertågssaK
kalåtdlit pigingneKatigingnermut
kåtuvfiat, Kapikat, sågfigingning-
niarpoK FDF-mut Kalåtdlit-nu-
nåne akilissarnermut maligtari-
ssagssat avdlångorterKuvdlugit.
månåkorpiaK uvdlut 60 pivfigssa-
rititaussartut, autdlarKautitut
nautsorssutigissardlugo FDF-ip
Skalborgime atautsimut torKorsi-
viata brugsforeninginit bestilligkat
tigussarnerånit. Kapikat-ip suju-
nersutiginiarpå akilivfigssanut
pivfigssarititaussoK nautsorssor-
neKartalisassoK brugsforeningip
bestilligkame niuvertarfingmut a-
puneråne. agssartuissarnerme a-
jornartorsiutit pivdlugit avdlå-
ngut kalåtdlit brugsforeninginut
agsut aningaussatigut suniuteKå-
saoK.
USA-satellit
skal overvåge
Grønland
Opsendelsen af den amerikanske
satellit „Scasata" i 1978 vil give
danske myndigheder bedre mu-
ligheder for en effektiv overvåg-
ning af de grønlandske farvande.
Ved hjælp af en jordrettet radar
vil satellitten kunne sende oplys-
ninger om strøm- og isforhold,
som kan danne basis for udarbej-
delse af løbende prognoser om be-
sejlingsforhold for skibsfarten,
også i forbindelse med olieefter-
søgning, som kan ventes ud for
den grønlandske vestkyst i de
kommende år, vil satellit-bille-
derne kunne få stor betydning.
Til ingeniørens Ugeblad oply-
ser professor P. Gudmansen,
Elektromagnetisk Institut på Dan-
marks tekniske Højskole, at insti-
tuttet netop har truffet aftale om
at udnytte de data, satellitten kan
give om det grønlandske område.
Han siger, at satellittens radar-
anlæg også vil kunne give oplys-
ninger om indlandsisens tykkelse
med indtil ti meters nøjagtighed
i området nord for den 72. bred-
degrad.
Fragtpriserne
tredobledes
på kun tre år
på samme tid melder om stagne-
rende eller dalende fragtpriser.
KGH kan heller ikke motivere
stigningerne i oliepriserne, for den
stigning blev jo gennemført alle-
rede for et års tid siden. Heller
ikke lønstigninger synes at kunne
berettige til fragsprisernes him-
melflugt.
— Vi mener, at fragtpriserne
påvirker samfundsøkonomien så
kraftigt, at politikerne må tage
stilling til, om denne udvikling
uantastet skal have lov til at løbe
videre. Derfor bringer vi sagen
ind i landsrådet, slutter Peter
Mathiassen.
pilotit
kalåtdlit
Knud Rosing Olsen, Ausiait, må-
na Grenaame iliniarnertungorni-
artoK neriugsimagaluarpoK kalåt-
dlinit sujugdliuvdlune tingmi-
ssartortartungusavdlune. kisiåne
sujugdliungilaK.
sujugdliuvoK Per Hennings,
Nuk, Poul Henningsip niuvertoru-
siugalup måna Angmagssalingml-
tup ernera.
Per Hennings tingmissartortan-
tutut sujorna inerpoK månalo U-
meåmipoK Laplandsflyme heli-
kopterinik ingerdlatitsissalernig-
ssaminut agdlagartartårniardlune.
aprilime Nungmut uternigsså
nautsorssutiginexarpoK Grøn-
landsfly A/S-ivdlo nautsorssutigå
helikopteriutiminik Sikorskynik
ingerdlatitsissugssatut sungiusari-
ardlugo junime taimatut atorfi-
nigtisinåusavdlugo.
Knud Rosing Olsen nangminer-
ssordlune tingmisinaunermut ag-
dlagartaKarpoK åmalo angatdlå-
nerme tingmissartortalernigssa-
mut, piumassarineKartut agfait
tingmivfigerérsimavdlugit. atuag-
katigut soraerumérutigssat ilait
soraerumérutigerérsimavai.
Knud Rosing Olsenip pilotitut
atuarnine iliniarnertungorniar-
nerme saniatigut ingerdlåpå.
Norsk-færøske
rejefiskere
ved Grønland
Firmaet Havreker A/L i Ålesund
eksporterer nu rejer for ca. een
miil. kr. om ugen. Størsteparten
af rejerne stammer fra de grøn-
landske rejefelter, hvor ca. 10
norske både deltager i fiskeriet,
hedder det i „Fiskaren".
Bladets korespondent i Thors-
havn nævner, at ca. 10 færøske
rejekuttere fisker ved Vest-Grøn-
land. De fleste af dem er bygget
de sidste 4-5 år i Norge. Den sidst
overleverede er netop draget vest-
over, og i maj kommer yderligere
en nybygning fra Norge til Thors-
havn — en 150 fod lang rejekut-
ter til 10 mili. kr.
ukiut pingasut
ingerdlaneråne pi-
ngasoriautmgorput
— ukiune kingugdlerne pingasune
niorKutigssiat angatdlånerat Dan-
markimit Kalåtdlit-nunanut pi-
ngasoriåumik akitsorput. tamåna
kinguneKarsimavoK Kalåtdlit-nu-
nåne inuniarnerup akitsorujug-
ssuarneranik, Kapikat-ilo — ka-
låtdlit pigingneKatigigfisa kåtuv-
fiat — måna sågfigingnigpoK
landsrådimut tusarumavdlugo
landsrådip KGH-ip akitigut i-
ngerdlatsinera nåmaginarniarne-
rå.
tåssa Kapikat-ip sujuligtaissua
Peter Mathiassen, taima nalunae-
ruteKartoK, ilångupålo. — sap. ak.
kingugdlerme atautsimérssuar-
nerme ajornartorsiut pendgsårtu-
mik OKatdlisigisirpavarput Nung-
me, agssartuinermilo akigititat
agdlerujugssuarnerat kingugdleK
pissusigssamisorsoringilarput. si-
larssuarme avdlane tamane ag-
ssartuinerup aké unigkiartortutut
imalunit migdliartulersutut nalu-
naerutigineKartarput. KGH-ip å-
ma oliap akisa agdliartortinere
sumik pissuteKarnere navsuiarsi-
nåungilai. agdlisitsinerme sujor-
nale perérpoK. åmåtaoK akigssar-
siat Kagfariartornerisa agssartui-
nerup akisa Kilangmut aputilerne-
rat navsuiarsinåungilåt.
— isumaKarpugut, agssartuiner-
me akiussut inuiaKatigit aningau-
ssatigut atugait agsut sunersima-
gait, politikeritdlo aulajangerni-
artarianalerpåt taimatut inger-
dlatsineK suneKarane ingerdlåinå-
sanersoK. taimåitumik tamåna
landsrådimut sarKumiuparput,
Peter Mathiassen naggasivoK.
Medarbejderne
skal selv tage
initiativ til
overenskomst
Kapikat — sammenslutningen af
grønlandske andelsforeninger —
har fra Grønlands Arbejdersam-
menslutning modtaget forespørg-
sel om, hvorvidt sammenslutnin-
gen vil medvirke til, at der op-
rettes overenskomst mellem GAS
og Kapikat. — Vi vil svare GAS,
at initiativet til en overenskomst
bør udgå fra medarbejderne i an-
delsforetagenderne, f. eks. brugs-
foreningernes medarbejdere. Det
kan ikke være Kapikats opgave,
siger formanden, Peter Mathias-
sen.
akilersuinigssaK
inigssaKartitåusaoK
— ilait isumaKåsåput Greenex
A/S-ip akilersueriarfigssai agsut
periarfigssaKartut pigingneKatigit
nålagauvfiuvdlo akornåne, taima
OKarpoK Kalåtdlit-nunanut mini-
stere Jørgen Peder Hansen AG-
mut aperineKarame isumaicatigl-
ssutausimassoK iluarinerå.
— kisiåne, Jørgen Peder Han-
sen-ip ilångupå, taima angnertu-
tigissupilorujugssuarnik aningau-
ssartutigssalingnik ingerdlatsiniå-
sagåine akilersueriarnigssamut
pivfigssaKartitaussariaKarpoK ani-
ngaussallssutit uterteriarnigssåt
periarfigssaralugo.
Kalåtdlit-nunanut ministerip
nautsorssutigå Greenex 1976-ime
Kalåtdlit-nunanut ukiox ménami-
sut aningaussanik iluanårutigssa-
KartitsisassoK, tåssa 5,6 mili. kr.
iluanårutinit akilerårutitut åma
3,6 miil. kr. sulissut akigssarsia-
mingnit akilerårutåinit.
1977-ime ilimagineKarpoK Gree-
nex-ip aningaussalissutine akile-
rérsimåsagai. tauva danskit nåla-
gauvfiata piaisinautitsinerminik
iluanårutinit pigssarsiagssane pi-
ssalisavai. 1974-ime niorKutigssi-
ornerme angussat angunexartå-
sagpata — imaxalo Kångernexar-
dlutik — ukiune aggersune mar-
dlungne tugdlerne, 1977-ime nå-
lagauvfiup nautsorssutigisinauvai
70 mili. kr. Greenex-imit pisav-
dlugit Kalåtdlit-nunanut ministe-
re isumaKarpoK.
-rg.
Grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen.
Mamtsok
Kalåtdlit-nunåne katerssugausivit
atautsimik ilanexarput. xanigtu-
kut Manitsume katerssugausivik
Manitsume pexatigingnit sulissu-
tiginexardlune angmarpox, suju-
ligtaissoK Thomas Petrussen tå-
ssunga tungatitdlugo kikutdlunit
kajumigsårpai, Manitsup erxåtalo
pigissainik pigdlit katerssugausi-
vingmut tunisserxuvdlugit, imalu-
nit tunerxuvdlugit iluatingnartu-
nut angnertungikaluanik kater-
ssugausivik akigssaxarmat. såg-
figingnissutit tamarmik xujaru-
nexarumårput.
O. L. H.l-
Der må være
plads til
afskrivning
— Nogle vil vel mene, at af-
skrivningsmulighederne for Gree-
nex A/S er for store i koncessio-
nen mellem selskabet og staten,
siger grønlandsminister Jørgen
Peder Hansen til AG på spørgs-
målet om, han er tilfreds med af-
talen.
— Men, tilføjer Jørgen Peter
Hansen, hvis man skal planlægge
investering i så store projekter,
så må der også være plads til af-
skrivning af den investerede kapi-
tal.
Grønlandsministeren regner
med, at Greenex i 1976 giver
samme indtægter til Grønland
som i indeværende år, nemlig 5,6
mili. kr. i udbytteskat og 3,6 miil.
kr. i personskatter.
I 1977 formodes det, at Gree-
nex har betalt alle investeringer.
Den danske stat vil da modtage
første koncessionsmæssige andel
af overskuddet. Hvis produktions-
resultatet i 1974 kan opnås — og
måske overgås — i de to kom-
mende år, vil staten i 1977 kunne
regne med alt i alt 70 miil. kr.
fra Greenex A/S, mener grøn-
landsministeren. -rg.
Frimærkip arnat
tapersersorai
danskit agdlagkerivisa 20. marts
frimærke nutåx 90 ørilik niorxu-
tigilisavåt FN-ip arnanut ukiori-
titånut atatitdlugo.
frimærkip akia ilanexésaoK 20
ørimik Kalåtdlit-nunåne Sava-
lingmiunilo arnanut suliniarner-
mut atugagssanik.
frimærke titartarneKarsimavoK
igdlugssanik titartaissartumit
Claus Achton Friis-imit, kigartu-
gausimavdlunilo Czeslaw Slania-
mit.
-rg.
atuartartut
agdlagait
nåingnerussut
atuartartut agdlagait Atuagagdli-
utit årxigssuissoKarfiånut uvdlut
tamardluinangajaisa tikiutarput.
agdlagkat ilåtigut takikulugtarput
— taimåitumigdlo inigssapiloru-
jugssuarmik tigusissardlutik. må-
na årKigssuissoxarfik atuartartut
agdlagåinik 50-it migssåinik uni-
ngatitaxarpoK inigssakitdliomex
patsisigalugo naKinexarsinåungi-
katdlartunik. sapåtip akunerine
xaningnerpåne agdlagkat nailisar-
dlugit inigssaxartiniaraluåsava-
vut.
taimåitumik atuartartuvut ag-
dlagtartut ima xinuviginiarpavut:
sapingisamik agdlagkase naili-
sartarniarsigit. taimailivdlusitaoK
inuit agdlagtartut amerdlanerit
isumaisa angnertunerussumik i-
nigssaKartineKarnigssåt periarfig-
ssisavarse amerdlanerpåtdlo isu-
mamingnik sarKumisinaunerat ig-
dlersusavdlugo.
mérKat
titartagait
Atuagagdliutit uvdlut tamardlui-
nangajaisa mérKat titartagåinik
pajungneKartarput. måna tamåko
ima amerdlatigilersimåput agdlåt
pissariaKalerdlune sapåtip akune-
rine Kaningnerne amerdlaneru-
ssungordlugit atautsikut sarKU-
mersitariaKalerdlutigit.
taimailiorniarnerput avisip sar-
xåtigut kussanartumik nalunae-
rutiginiardlugo mérKat unangmi-
siniarpavut. unangmissut ingmi-
kut akigssarsiagssaxångitdlat —
akigssarsiagssatuaråt ajugaussup
titartagå Atuagagdliutit sarxånut
ivertineKåsangmat åmalo xalipai-
ssup atine siaruartisangmago i-
maxa kingorna iluaKutigisinaussa-
minik nuånårutigisinaussaminig-
dlo.
KalipagaK pingasunik Kalipau-
serdlugo KalipangneKåsaoK åmalo
påpiaramut KaKortumut titartor-
neKarlngitsumut KalipangneKå-
savdlune. Kalipautit augpalugtoK,
tungujortoK Kernertordlo atorne-
Kåsåput.
Initiativet
skal starte
i bygderne
Grønlandske brugsforeninger vil
gerne overtage forsyningen af
bygderne. Men bygdernes befolk-
ning bør tage initiativet ved at
starte lokale brugsforeninger, og
derefter skal der være god tid til
at planlægge og indkøre forsy-
ningsopgaverne. Dette synspunkt
var der enighed om på mødet i
— I de seneste tre år er fragtpri-
serne mellem Danmark og Grøn-
land tredoblet. Det har medført
en drastisk forhøjelse af leveom-
kostningerne i Grønland, og Kapi-
kat — landsforeningen af grøn-
landske andelsforetagender — ret-
ter nu henvendelse til Grønlands
Landsråd for at høre, om lands-
rådet fortsat vil affinde sig med
KGHs prispolitik.
Det er formanden for Kapikat,
Peter Mathiassen, der giver den-
ne oplysning, og han tilføjer: —
Vi behandlede problemet indgåen-
de på landsforeningens møde i
sidste uge i Godthåb, og vi kunne
ikke finde rimelighed i de seneste
oplysninger om voldsomme stig-
ninger i fragtpriserne, fordi man
på det internationale fragtmarked
Salg af
husflid
De grønlandske andelsforeningers
landssammenslutning, Kapikat,
overvejer at støtte producenter af
grønlandsk husflid og kunsthånd-
værk ved oprettelse af produk-
tionssammenslutninger over alt i
Grønland. Desuden blev der på
et møde i Godthåb i sidste uge
stillet forslag om at oprette lokale
bedømmelseskomiteer, der skal
udvælge de husflidsprodukter,
som sælges i brugsforeningerne. I
øjeblikket er det uddelernes op-
gave, og det finder forslagsstiller-
ne ikke helt tilfredstillende.
26