Atuagagdliutit - 01.05.1975, Blaðsíða 13

Hvordan få foreninger
i Grønland til
at gøre større gavn?
■’unångitdlat tåssaunerussarunar-
tUuligdlo igdloKarfingne filminik
'■gusc'i'Kårta rtunc najugagdlit.
'WåipoK K'aKortup—Nup Ausiait-
dlo ei'Kaine najugagdlit. taimåi-
kaluarlorme soruname ama av-
dlanik igdlonarfcKarpoK nunaaar-
fouardlunilo jutdlimut tungas.su-
aik filmilianik jutdlip migssåne
'akungnigtartunik — ukioK atau-
spK imalunit ukiut mardluk i<a-
hgiukångata filmip Kalåtdlit-nu-
■lanut tikisincKarneranit. tåssalo
filmit nutåjujungnacrérsimassar-
kaumarsaineK sulissutiginiartit-
hlugo sulcKataussariaKarnerput
kåtuvfeKalernikut periarfilerne-
Karmat, tamatumane takordlor-
hc'Karsimassutut pingårnerutitdlu-
peKatigigfit Kåumarsainermut
suleKataussariaKarnerat, kisalo
kanoK agtigissumik suniuteKarsi-
htanersut, imalunit Kanon agtigi-
ssbmik suniuteKarsimanerat tai-
atanikutut takordlorneKartutut i-
hgerdlasimanersoK uvanga takor-
Qluinera maligdlugo sordluna ili-
^agisimassatut angnertutigingit-
sok.
kularnångitsumik Kåumarsaine-
luP sujunertarpiåta inuiaaatigit
nangmingneK KåumarsartariaKar-
herata angnertunerussumik sule
PasineKarsimånginera tamatuma-
ne pissutausimassoK, nauk imaKa
'aimatut OKåsavdlune ingassagi-
heKarsinaugaluartoK.
kåumarsainerme kåtuvfik piler-
SlniarneKa lermat sujunertarine-
kartoK tapersernartoK pivdiugo
n°rrn. kingugdl. nangitciK)
sujuligtaissup atautsimineK suju-
'erssusavå. agdlagtordle agdlag-
^Qsaoa (fører protokol).
taisinerit (afstemninger) nali-
nginaussumik amerdlanerussute-
karnikut pissåsåput. amerdlaaati-
glrtgmik taisineKartitdlugo suju-
‘‘gtaissup taisinera aulajangi-
ssugssauvoK. taisinerit pingitsor-
Pjartariaaarput periusigssatdlo
k'ftgugdlersarissariaKarpåt. de-
mokrati piviussoa avdlat isumåi-
P'k nålaordluarnermut nautsor-
SsUtigingningnermutdlo piumå-
SsUseKarnermik tungaveaarpoK.
''uaKutausinauvoK sujulerssui-
Ssut atautsimitisavdlugit nuki-
nS'ngnangikaluartunik (uden kon-
put. taimaingmal OKartariaKångi-
nerdlune assigigsoK filmit mau-
nga aptinigssånut, pivfigssaa aa-
nordlunit sivisutigissoa alortara-
luarpat. pingårnerussugssaa tåssa
filmit takutmeaartut pitsaussu-
nigssål nuånersunigssåtdlo, aanoa
sivisutigissumik utarainigssaa fi 1 -
mitdlo aanoa pisoaautigineral pi-
natik. suleautigit sujuligtai.ssual
atautsiminerit ardlane ilåtigut o-
aarpoa: filmeaarporme pitsaus.su-
nik ardlalingnik 1938-mérsunik.
oaautsit tauko TV-kut issiging-
AG-kut agdlagaaai simavunga au-
leautserdlugo: „nangmineK ariu-
marsarnialisaKaugut" tåssame i-
sumaaarama inuit aåumarsainer-
me suleaataorusugtut kåtuvfeaa-
lernikut periai'figssaaartariaaar-
tut oaausea aaumarsainea inuia-
aatigit nangmingnea ingerdlati-
sagpåssuk.
sut aåumarsautigineaåsåpat? —
ila amerdlaaaut. taimatut oaai-
r.artariaaarpoa. atausiakårdlugit
taissångikaluardlugit oaautsip
aaumarsainerup isumå eraaigi-
nartai'iaaarpoa sulissutigineaarsi-
naussut amerdlangårmata.
peaatigigfit suleaataussariaaar-
nerat eraartortitdlugo nunaaar-
fingne peaatigigfit aaumarsai-
nermut ilaussortaussut atautsi-
mut suleaatigingnigssåt imaaa pi-
ssusigssamisdi nerussumik timita-
lerneaarsinaugaluarpoa, sujuner-
tarineaartoa peaatigigfingne ang-
nertunerussumik atautsimut sang-
krete) oaaluserissagssaaardlune.
tamatumane oaaluserineaarsinau-
put sut anguneaarsimassut sut-
dlo amigautaussut. isumagssarsiat
nutåt atulersitsinigssamik aulaja-
ngineaångikaluaa sujugdlermé-
rutaussumik oaaluserineaarsinau-
put.
udvalgit udvalgéraanik pilersit-
sisinåuput.
udvalgit pilersitsissutik autdler-
sarait (står til ansvar) overfor).
udvalgit generalforsamlingimit
pilersitaussut suliagssamik iluåne
nangminerssortumik KanoK ilior-
nigssamut pisinautitausinåuput.
pissusigssamisortuvoK udvalgi-
me ilaussortan mingnerpåmik a-
tausea sujulerssuissunut ilaussor-
taujutigigpat.
nårnigssamut periarfigssanartut
erKornerarsinauvait, i lå?
kisalo lainoKasaoK matuma ki-
ngorna filminik Kinersissarnigssa-
mut tungassumik sujunersutit su-
leicatigingnit sarKumiuneKartut
isumaKaligalugit GOF-ip sujuler-
ssuissonarfia oKauscKarsimang-
mat, kisiånile Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfiup Statens Filmcen-
tralivdlunit GOF-ip sujulerssui-
sscKarfia isumaKatigingilåt.
miniarneKarpat. soruname sule-
KatigingneK pissusigssamisut i-
ngerdlusimagpat tamåna pissaria-
aångilaK, kisiåne tusartagkat på-
sissatdlo tungavigalugit Kåumar-
sainerme peKatigigfit isumavdlu-
arfigineKarneråtut angussaKar-
nigssaK isumavdluteKarnigssardlo
pissaria Kartu tut issigiuåinartar-
para.
pissariaKartutut issigissariuaar-
soråra peKatigigfit pingårnei utit-
dlugit Kåumarsainerme suleKa-
taussariaKarnerput, i må i ta ria Kå-
ngingmåme sujulerssuissut inger-
dlatsiniarnerat kisiat isumavdlu-
tigisavdlugo.
isumaKartariaKångilardlume pe-
Katigigfit ingcrdlavdlualerpata
Kåumarsainerme kåtuvfik atorfig-
ssaerututut issigisavdlugo, imale
påsissariaKarparput sule Kåumar-
sainermik kåtuvfik sujunertari-
neKartut maligdlugit tamåkissu-
mik ingerdlalersimångitsoK. isu-
maKai tariaKångilagutaoK sujorna-
tigutut inuit aulajangersimassut
kisimik Kåumarsainermik sulivfi-
gisagåtigut, Kåumarsainermile i-
suma imatut påsineKartariaKar-
poK: inuiaKatigit Kåumarsainer-
me peKatigigfigtigut suleKataune-
rulerpata aitsåt Kåumarsainerme
kåtuvfik ingmikortortaKarfilo su-
junertarincKartutut atorfigssaKar-
dlualisassut.
tamåna ugpernarsarneKarsorå-
ra kåtuvfiup maligtarissagssåne
ersscr Kigsum ik piumassarineKar-
mat: „sugingisamik omerdlasut
suleKatigigfiussune inoKntiging-
nermilo sulinpssat nåmagsiniar-
nigssånul peicntaulinidsavdlugit".
peKatigigfit suleKataussariaKar-
nerat angnerussumik timilalerne-
Karsinaugpat ersserKigsartuarta-
riaKarpoK sujunertaK suleaatau-
ssariaKarnivtigut periarfigssau-
ssok KanoK iliornivtigut angnertu-
nerussumik timitalersinauneriput,
sordlo taineKarérsoK anguniagkat
ilait sule angusimångikivut inuit-
dlo bestyrclsime ilaussortaussut
kisisa ulaiKissutut agdlåt oaauti-
gissariaKardlune, nauk taimåita-
riaKångitsutut sujuline OKautigi-
neKaréraluartoK.
M. Mikaelsen,
K’agssimiut.
•leg vil indlede med at sige, at
jeg fornylig hørte en radioudsen-
delse — det var en samtale mel-
lem programsekretær Per Brandt
og Axel Søholm — der nøjagtig
handlede om de tanker, jeg har
haft kørende inde i mit hoved.
Denne udsendelse har fået mig
til at skrive følgende:
Der er ingen tvivl om, at de
lokale myndigheder i de forskel-
lige byer tit har oplevet, at der
næsten aldrig var tilslutning til
mange foreningers forskellige ar-
rangementer. Grundet den dår-
lige tilslutning til de forskellige
arrangementer udebliver de re-
sultater, som foreningerne ellers
har tilstræbt sig efter, hvilket vil
sige, at foreningerne på en måde
ikke gør gavn for befolkningen.
Der findes endog foreninger, som
indsamler pengemidler, der inden-
for foreningers eget virke ikke
vil gøre større gavn. Der er også
foreninger, der afholder vigtige
møder, men hvis egentlige formål
udebliver. Sådanne forhold bør
ordnes, derfor vil jeg stille føl-
gende spørgsmål til GOF. Grøn-
lands Oplysnings Forbund:
1. Hvad er GOF, og hvor stor be-
myndigelse har det?
a. Dets formal?
b. Hvilken kategori af befolk-
ningen vil man især arbejde
for?
c. Har det den rette betegnel-
se?
Adam Egede fremlægger en ræk-
ke spørgsmål, som jeg vil svare
på ud fra faktiske forhold. Jeg
håber, at læsere, som er utilfredse
med svarene, lader høre fra sig.
Hvad forbundet er, kan udledes
af formålsparagraffen, som findes
i den første GOF indlægsavis i
AG i slutningen af januar. Hvis
nogen er i tvivl, hvordan para-
grafindholdet forstås, kan man
stille spørgsmål til sekretariatet,
som vil besvare det efter bedste
evne gennem indlægsavisen.
Forbundet har et repræsentant-
skab, som er den øverste myndig-
hed. Repræsentantskabets med-
lemmer er udpeget af de til GOF
tilsluttede organisationer, sam-
menslutninger og GOF-afdelin-
ger. Derved styrer forbundet sig
selv og arbejder ikke specielt for
en gruppe.
Lad mig gøre det klart, at for-
bundets medlemmer er organisa-
tioner og sammenslutninger, men
GOF-ujdelingens medlemmer er
foreninger. F.eks. foreningerne
her i Godthåb er ikke forbundets
medlemmer, men afdelingens.
Hvor effektivt forbundet er, af-
hænger af flere faktorer. For det
første afhænger det af, om med-
lemmerne udnytter forbundet for
at realisere de udadvendte aktivi-
teter. For det andet om sekretaria-
tet er i stand til at udføre akti-
viteter på en tilfredsstillende må-
de.
Repræsentantskabet afgør, hvil-
ke aktiviteter GOF skal tage sig
af. De udføres af sekretariatet,
som til dags dato har svært ved
at honorere kravene. Det skyldes
bl.a. konsulentsituationen, da sek-
retariatet i visse længere perioder
2. Hvis det er den, hvor stor ind-
flydelse har den så?
a. For dem, der har brug for
oplysning?
b. For sine medarbejdere i
Grønland?
c. Og når man tænker på disse,
kan det gøre noget mere cen-
traliseret indenfor ungdoms-
arbejdet?
3. Hvornår og hvordan kan man
få bedre nytte af GOF’s aktivi-
teter?
a. Samarbejde indenfor alle
mulige foreninger?
b. Ved at de forskellige for-
eninger afholder møder ikke
på samme tidspunkter?
c. Ved at man benytter de
grønlandsksprogede tids-
skrifter og blade som for-
midlere. Jeg kan henvise til
sekretariatschefens artikel i
AG nr. 4.
Til slut!
Bliver GOF støttet økonomisk
af foreningerne som andre for-
bund? — Dette bør ske, hvis man
ikke vil betragte GOF som een
blomst, der trænger til at blive
vandet.
Jeg vil endnu engang sige til
Axel Søholm: „Hvis man vil op-
nå noget gavnligt, så er der mas-
ser at lave", og hvis det ikke er
tilfældet „så kan det ikke betale
sig".
Adam Egede
i de sidste par år kun har haft een
konsulent. Situationen vil blive
bedre til sommer efter ansættel-
sen af tre konsulenter.
Effektiviteten afhænger også af
afdelingernes arbejdsdygtighed,
da de er sekretariatets forlængede
arme i udadvendte aktiviteter.
For at gøre afdelingerne arbejds-
dygtige udbygges de så godt som
økonomien tillader det i kontor-
og sekretærforhold.
I sit tredje spørgsmål går Adam
Egede ind på foreningers med-
lemsskab. Som nævnt er forenin-
ger ikke forbundets medlemmer,
men afdelingernes. Og enhver
forening, som vil gå ind for for-
bundets formålsparagraf, kan bli-
ve medlem af afdelingen.
Det er ikke præciseret, hvad
spørgeren mener med, at forbun-
det burde være centrum for ung-
domsarbejdet. Hvis han mener
fritidsforanstaltninger for ung-
dommen, vil jeg understrege, at
fritidsforanstaltninger er under
fritidskommissionen, hvis forlæn-
gede arm er fritidsnævnet, som
står for lokale fritidsforanstalt-
ninger.
GOF’s afdelinger kan udmær-
ket medvirke til, at foreningerne
arbejder uden at genere hinanden.
Man er nået så langt i enkelte
afdelinger. Samarbejdsviljen fra
foreningernes side er afgørende
for resultatet.
Forbundets medlemmer betaler
kontingent. Samlede kontingent-
indtægter er uden betydning for
samfundets økonomi, GOF finan-
sieres af staten og landsrådet, som
dækker henholdsvis 2'3 og 1 3 af
bevillingen.
ob.
Kan man opnå større samarbejde?
Grønlands Oplysnings For-
bod blev oprettet fik vi mulig-
ed for sejv at mec)virke inden-
°r oplysningsarbejdet, især var
foreningerne, der fik den gode
^blighed. Man kommer til at
®nke på. hvor meget foreninger-
e har medvirket indenfor oplys-
ningsarbejdet. Efter min egen be-
airiiTielse synes jeg, at forenin-
®e,he ikke har levet op til for-
er>tningerne.
L flette kan måske skyldes, at
dolkningen endnu ikke har fået

rette forståelse af oplysnings-
i^hejdet. selv om dette på een
acte kan være overdrivelse.
Dengang GOF kom på tale —
eb tanke, der fortjener al mulig
støtte — skrev jeg en artikel i AG
b'ed overskriften: ..Nu skal vi
Selv til at oplyse os”, fordi jeg
^bnte, at den del af befolkningen.
er vil medvirke indenfor oplys-
hin
gsarbejdet må have den mu-
lighed, hvis ordet „oplysning"
skal drives af samfundet.
Hvad kan man oplyse om? —
Der er masser, kan man blot sige.
Man behøver ikke at komme ind
på enkeltheder, da ordet „oplys-
ning" indeholder mange forskel-
lige meninger.
De forskellige foreningers op-
lysningsarbejde kan blive bedre,
hvis man indenfor de forskellige
foreninger skaber et større sam-
arbejde. Hvis dette er tilfældet
i forvejen, er der ingen grund til
bebrejdelser, men man må hele
tiden have tiltro til foreningerne,
hvad oplysningsarbejdet angår.
Vi må allesammen medvirke in-
denfor oplysningsarbejdet, d.v.s.
alle medlemmer af en forening,
og ikke kun regne med forenin-
gens bestyrelse.
Vi må ikke tro, at GOF bliver
en unodvendighed, når forenin-
gerne begynder at fungere godt.
Vi må heller ikke tro, at det skal
gå som i gamle dage, hvor det var
bestemte personer, der arbejdede
for os, men at man må opfatte
oplysningsarbejdet således: Når
samfundet gennem foreningerne
begynder at medvirke indenfor
oplysningsarbejdet må man sige,
at man har opnået meningen med
GOF og dets lokale afdelinger.
Jeg kan blot henvise til GOF’s
regler, hvor der .tydeligt står
trykt:
„at bidrage til, at de flest mu-
lige deltager aktivt i løsningen
af organisationernes og samfun-
dets opgaver".
Hvis man vil opnå, hvad man har
sat sig efter, så må man skabe et
større samarbejde. Alle mål er nu
ikke nået. og der er nogle besty-
relsesmedlemmer, der endnu har
deres hænder på skødet uden at
lave noget, dette må ikke være
tilfældet, som det er nævnt før.
M. Mikaelsen
K’agssimiut
angnertunerussumik
suleKatigmgneKarsinauva
peKatigigfeKarnerme
ilisimassariaKartut
Svar til spørgsmål
13