Atuagagdliutit - 01.05.1975, Blaðsíða 17

forbrugerorganisationerne
(fortsat fra foregående side)
Ligesom forbrugerudvalgene
kan rådet tilkalde sagkyndige
uden for rådet til uden stemmeret
at deltage i rådets forhandlinger
eller til at bidrage med tilveje-
bringelse af materiale til belys-
ning af de af rådet behandlede
spørgsmål. Rådet er berettiget til
at optage sager til behandling ef-
ter egen bestemmelse samt efter
begæring af landsrådet.
Såfremt et af forbrugerrådet
fremsat forslag til forbedring af
vareforsyningen, herunder vare-
fordelingen, er blevet afvist, uan-
set at forslaget efter rådets skøn
over samtlige de foreliggende om-
stændigheder burde have været
fulgt, kan rådet forelægge mini-
steren for Grønland sagen.
Grundlaget for forbrugerudvalg
og forbrugerråd i Grønland blev
tilvejebragt, da landsrådsvedtægt
om forbrugerråd og forbruger-
udvalg blev stadfæstet den 2. de-
cember 1954.
Denne landsrådsvedtægt med
senere ændringer (1963, 1967 og
1970) har været gældende, indtil
den nugældende landsrådsved-
tægt af 21. februar 1974 trådte i
kraft den 1. marts 1974.
Det var Grønlandskommissio-
nen (1948—50), der i sin betænk-
ning har været inde på spørgs-
målet, idet man mente „at det
ville være rigtigt at nedsætte et
råd, der skulle varetage forbru-
gernes interesser, for at befolk-
ningen kunne have en vis ind-
flydelse på Den kgl. grønlandske
Handel’s dispositioner". Det var
dengang, da de private handlende
endnu ikke rigtigt var dukket op
■ Grønland. Landsrådsvedtægten
af 2. december 1954 indeholdt
imidlertid bestemmelser der ved-
rørte de private erhvervsdrivende
ved siden af KGH. Ved drøftelse
af oprettelsen af et forbrugerråd
blev det ganske naturligt fore-
slået, at der nedsættes under-
udvalg, hvorfra der kunne ind-
hentes erfaringer. Disse under-
udvalg er de nuværende kommu-
nale forbrugerudvalg.
Begrebet „forbruger", der som
bekendt også på grønlandsk er
vanskeligt håndterligt var man
ved fremsættelsen af forslaget til
landsrådet også opmærksom på.
Eet hedder i formandens frem-
sættelse af forslaget: „Der er
sgentlig ikke sagt noget videre
orn, hvem man skulle forstå ved
forbrugere, men det vil forment-
lig være enhver, som er henvist
bl at benytte handelen som leve-
randør. Man tænker dels på hus-
moderen, dels på erhververen.
l^et afgørende er det vigtige, at
landsrådet har et organ, som føl-
§er med i handelens virksomhed
°g tager sig af de klager, der
måtte fremkomme". Som nævnt
skal man i dag i denne forbindel-
se ikke alene have KGH, men og-
så de private handlende, i tan-
kerne.
Inden vi nærmere omtaler selve
landsrådsvedtægtens bestemmel-
Seri er det vigtigt at få fastslået,
at det drejer sig om to organer,
nemlig de lokale (eller kommu-
hale) forbrugerudvalg og et for-
brugerråd, nedsat af landsrådet,
faldet Grønlands Forbrugerråd.
fORBRUGERUDVALGENE
Ifølge landsrådsvedtægten hen-
stiller landsrådet til kommunerne
at nedsætte et forbrugerudvalg i
alle byer og bygder.
Forbrugerudvalgets medlemmer
er sammensat af:
Et medlem af kommunalbesty-
relsen, en husmoder, udpeget af
kommunalbestyrelsen, et medlem
fra kvindeforeningen, en repræ-
sentant for frierhvervene, udpe-
bet af KNAPP og et medlem ud-
Peget af GAS.
imigagssaK, ikioKatigingmkut
ajugauvfiginiagagssarput
agdl.: JENS POULSEN
1954-ime imigagssap kigdlilersu-
gaujungnaernigssånik aulajangi-
ssoKarmat taimane landsrådiussoK
ånilångateKarpatdlårsimångika-
luartoK åmalo inuiaKatigingnerme
pissutsinik misigssuissutitat imi-
gagssaK kalåtdlit ilungardlutik
periringnigssap, inoKatigingnerup
aningaussauteKarneruvdlo tungai-
sigut erKasutigssarissåtut oKauti-
giumasimångikaluaråt uvanga uv-
dlumikut OKarumavunga nunav-
tine imigagssaK ima atornerdlu-
gautigilersimassoK pissariaKaler-
simavdlune nukivut piumåssuser-
putdlo tamaisa atordlugit ator-
nerdluinermik kigdliliniarnigssar-
put, taimalo imungårnerussoK er-
Karsautigalugo ajoKusisinaunera-
nik sapingisamik angnikitdlisitsi-
niarnigssarput.
agdlagkavne sujugdlerme tai-
vara nunat avangnardlit (pingår-
tumik Sverigep) KåumarsaineK
angnertunerussoK, imeruersautig-
ssat (iggisigssat) imigagssartaKå-
ngitsut angnertunerussumik atu-
gaulernigssåt anguniardlugo isu-
maKatigssarsiorneK, imigagssamik
akitsuinerit angnertut il. il. ator-
dlugit imigagssap atornerdlugau-
neranik migdlisainiaraluarnerat
imigagssap atugaorKalårneruler-
neranik nagsataKarsimångitsoK.
agdlåme Danmarkime misigssui-
nerit kingugdlit takutipåt Dan-
markime angutit 15 pet-isa ar-
natdlo 5 pet-isa migssait imigag-
ssamik nåpauteKaussardlutik a-
tornerdluissussut. åma OKautigi-
neKarpoK danskit 15 akimordlugit
ukiugdlit uvdlumikut avguaKati-
gigsitamik uvdlormut pingasut-
sisamanik atausinguartortartut!
tåssa danskit imigagssamik atui-
nerat angnertuserujugssuarsima-
vok ilåtigut mérKat inusugtutdlo
imigagssartortorujugssuångorsi-
manerånik pissuteKartumik. Ka-
nigtukut misigssuinerit danskit a-
visine erKartorneKartut maligdlu-
git mérKat inusugtutdlo 13-inik
ukiugdlit utorKaunerussutdlo 90
pet-é imiartortardlutigdlo imigag-
ssartortarput.
tåssa ilimanarpiarungnaerpoK
periusiussartut nalinginauneru-
ssut atordlugit imigagssap atupi-
lungneKarneranik ajugauvfiging-
nigsinaunigssarput.. ama nunav-
tine avisérKat ilane sujunersutigi-
neKartutut imigagssaK KinoKati-
gigtarnerit atordlugit ajugauvfigi-
sinaunaviénginguatsiarparput. —
silarssuarmiussugut silamiutut i-
nussuvugut taimåituartugssaugu-
nardlutalo, åma KaKugulunit ug-
sagsårineK pingitsailinerdlunit pi-
ssutigalugit perKigsimingårdluta
inunerput nåvdlugo inussugsså-
ngortugssåunginguatsiarpugut. tå-
ssa taimaingmat ajorpatdlångitsu-
mik imigagssap tungånut pissuse-
Kardluta inulersinåusaguvta ta-
måna namagissariaKarunarparput.
åma tåssaKa angnertunerussumik
kigsauteKartariaKarpugut? inuit
amerdlanertait atausinguartungi-
såinavigdlutik inunigssamingnik
kigsauteKarunångitdlat, måssa å-
ssigingitsunik pissuteKardlutik i-
mingisåinarusugtut issorineKarna-
viångitdluinaraluartut.
tamåkissumik ilåinakortumig-
dlunit imigagssap kigdlilersugau-
nigsså inuit ilåinit isumaKatigine-
KarpoK. åma uvdlumikut atugka-
vut tungavigalugit taimak kigsau-
teKarneK tupingnångilaK. taimåi-
kaluartoK tåingitsortariaKångilaK
maleruagagssiat atuinermik kig-
dlilersuiniutit inatsisinigdlo uni-
orKutitsailisitsineK ingmingnut a-
tavdluinartungmata. påsisimassa-
riaKarpoK maleruagagssiaujung-
nart.ut Kanoir uniorKutitsailisine-
Karsinaunigssåt, åmalo tamatu-
munga atassumik maleruagagssiat
imaKa såkortusisitat pinerdlung-
niarnerulernermik nagsataKåså-
nginersut — tamatumane sordlo
ångiordlune niorKutinik ingerdlå-
ssineK, inatsisinik uniorKUtitsiv-
dlune imigagssaliorneK tuniniai-
nerdlume erKarsautigalugit. uni-
orKutitsinerit amerdlavatdlålisa-
galuarpata tamatuma ilåtigut ki-
ngunerissugssauvå inatsiseKar-
nermut atarKingnigpiarungnaer-
neK tatigingnigpiarungnaerner-
dlume.
kigdlilersugkanik pisisinauti-
tauneK pivdlugo isumaga malig-
dlugo imåipoK atuinermik kigdli-
liniarnerit taimåitut inuit pisi-
naussartik tamåkerdlugo kigdli-
lingmik pisinaussamingnik atuini-
artarnerånik kinguneKartardlutik.
sorssungnerssup kingugdliup na-
låne tamåna påsivdluarparput.
tamåkissumik ilåinakortumig-
dlunit kigdlilersuinerit atorsinåu-
nginguatsiarmata soruname pi-
ssarneK maligdlugo misiligaluar-
sinauvugut imigagssap inoKati-
gingnermut, timimut tarnimut-
dlume suniutigissartagai pivdlugit
påsisitsiniaivdluta. tamånale nu-
navtine imaKa amigaraluartumik
misilingneKartarérnikuvoK ajora-
luartumik suniuteKardluartartu-
tut OKautigineKarsinaugunarane.
ilisimatitsissutigineKartarsima-
galuarpoK imigagssamik atorner-
dluineK sunik alianartunik såkor-
tunigdlo suniuteKartartoK. tusar-
tarérnikuvarput imigagssap ajo-
Kusersimassai avdlanit aningau-
ssarsiakinerugajugtut, imigagssa-
mik atornerdluineK pinerdlugtu-
liornernik kinguneKarsinaussar-
toK, imigagssamik atornerdluissut
timikut tarnikutdlo (ingminut nå-
lagkersinauvdluångineK, inungnut
avdlanut atåssuteKarniarnerme a-
jornartorsiutit „sianiutilungne-
rit“dlo) nåpauteKarKajånerussar-
tut il. il. — tusartagkavut tamå-
kua (imingernavérsårtutdlume
iravsitigut nersortarialingmik su-
liniarnerat ajoraluartumik na-
magtumik suniuteKarsimångitdlat.
tauvame KanoK iliusaugut? —
misiarnanga OKardlanga mana
angnikitdliornartoK angugavko.
kinauvungame OKaonugsårissar-
tunut ilångutisaguma! åle tåuku-
nunga ilångutinginigssara kigsau-
tigiuagarisimagaluariga. åle Ka-
Kutigoraluartorme whiskymik ki-
magsauteKartartunut ilaussunga,
åma åle ussat ima OKausertalik i-
lumortortaKalangitsungitsutut i-
ssigiuarsimagiga: — ussernartu-
nik umigssuissoK silarssuarmioKa-
timinik umigssuissuvoK. —
avdlatut ajornartumik sujunig-
ssame imigagssap tungånut Ka-
noK pissuseKarnigssaK pivdlugo
OKaorKigsårineK atornerussariaKa-
lerunarparput, måssa nalungika-
luardlutigdlo sordlo rådiukut, a-
visitigut il. il. ilagssarsiorneK su-
niutigisinaussame saniatigut åma
umitsåussinermik sernigssorniar-
neKartututdlo misigisimanermik
nagsataKarsinaussoK, åmalume i-
lagssarsiortoK tatigineKångitsug-
pat tamåna anguniagkamut navi-
anarsinaugaluartoK.
avdlatut ajornartumik misiara-
ta påsissariaKåsavarput nunavti-
ne avdlångulertornerssuaK kisime
imigagssamik atuivatdlårnivtinut
pissutautiniarneKarsinåungitsoK.
tamåna påsiumanatigulo utorKat-
sissutigssarsiortuåsaguvta sor-
ssugfiginiagarput KaKugulunit a-
jugauvfiginaviångilarput.
åmale miserratigingilara sor-
ssugfiginiagarput imåinaK navsu-
iarneKarsinaussunanilo ajugauvfi-
giniaruminaitsorujugssungmat.
politit nåkutigdlinerulersitaune-
rat, pisiagssat kigdlilersugaunerat
åmalo nakorsautit inuiaKatiging-
nermilume tapersiniutit avdlat ki-
sisa atordlugit ajugauvfigineKar-
sinåungilaK. inoKatigingnivtine a-
vatangissivut inungnut najorumi-
narnerussungorsartariaKarput.
mérKat, inusugtut utorKaitdlo ila-
Kutaringnerup iluane inoKatiging-
nerat KangaunerussoK pissusiusi-
massutut ataKatigigdluarnermik
tunga veKalerserKingniartaria-
KarpoK. sulivfit demokratiskiune-
russungorsartariaKarput, sordlo i-
liniartitaunikut akigssausersuini-
kutdlo naligigsitauneK avKutiga-
lugit. inusugtut, avdlatut ajornar-
pat atuarfit igdlutåine, soKutigi-
ssamingnik inoKatigigkusungner-
mingnigdlume ingerdlatsivigisi-
naussamingnik inigssaKartitaussa-
riaKarput. naligigsitauneK (naligi-
ssuseK) ataKatigingnerdlo OKausi-
nair, silarssuånit uvdluinarne ino-
Katigingnivtinut piviussumut pisi-
tariaKarput. imaKalo tamåkua ta-
marmik tunuåne aperKutaussoK
unaussariaKarpoK: kalåliussugut
inunerput sumununa, Kanordlo,
atorniarigput?
ingminut nålagkersorsinauner-
mut perorsarneKarneK ila pissa-
riaKåsaKaoK. ataKatigingneK ka-
magigtarnerdlo inunivta ilagiv-
dluinagarilertariaKåsavai. ilåne
piumåssuserKortunerpaugaluit-
dlunit issitarumårput. imåingi-
larme sujunigssame ikingutivut-
dlunit takujumajungnaerdlugit
Kånanut inoKajuitsunutdlo Kimå-
sassugut. sujunigssamisaoK inu-
ssutigssat, akit (OKorutit), uvngi-
aut il. il. atugarissugssauvavut,
nipilerssorneK taigdliornerdlo nu-
ånårutigissardlugit, igdlartåsav-
dluta Kungujulassåsavdlutalo å-
malo inunivta sivikitsup nuånåru-
tigssartai avdlat ingalangniartå-
sanagit. imigagssaK atortuåsavar-
put, imaiginångitsoK mamarmat
åmale Kimagtitsissarmat — kig-
dligssåle sianigalugo.
kisamilime: niaKora pugutamut
ikivdlugo savssaigdliutigineKar-
poK. piumassut avårtardlinga, su-
junertaK pivdlugo.
lej en bil nu ul ferien derhjemme

er ' h fe o h A jeg vil gerne omgåend UH have tilsendt Deres pri NAVN: e og uden forbindende sliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:

så står den parat til Dem . nar De kommer hjem os Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ;rien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld g send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn ele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PIT7NFR * INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING A B TROMMESALEN 4. KOBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO
Briller - issarusat
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til
os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye
brillestel. Vi yder 10 "/o rabat.
Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand
til at ekspedere ordrene omgående.
OPTICA
Østerport, 7430 Ikast.
17