Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.05.1975, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 01.05.1975, Blaðsíða 22
KORT NYT — tamalåt KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt millione atau- seK Erhvervs- støttip isumåkigfnarå 1973-ip nånerane erhvervsstøtti- mit tacrsigagssarsiat tamarmik katitdlutik 44 pct.-é kinguarto- ruteKarsimåput taorsersuinikut amigartumik, kisiåne 1974-ime nautsorssutitigut isumåkiginarne- Karput 1 mili. kr. tåuko tåssåuput tacrsingitsugkat KularnavérKutig- ssaerusimassut. taorsigagssarsiat akilerneKå- ngitsut ukiune tatdlimane kingug- dlerne amerdleriarsimåput 75,8 mili. kr.-nit 1970-ime 100,3 miil. kr.-nut 1974-ime, ukiutdle mar- dlugsuit kingugdlit akiligagssat kinguartortut ikileriarsimåput. påsissutigssat pinenarput Er- hvervsstøtteudvalgip 1974 pivdlu- go nalunaerutånit. Erhvervs- støtten afskrev en million 44 pct. af samtlige erhvervsstøtte- lån var i restance ved udgangen af 1973, men i løbet af 1974 blev der foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på 1 mili. kr. Det drejer sig om udestående fordrin- ger, der ikke længere er sikret ved pant. Restgælden er de sidste fem år steget fra 75,8 mili. kr. i 1970 til 100,3 mili. kr. i 1974, mens restan- cerne de sidste par år er faldet. Oplysningerne er hentet fra be- retningen om erhvervsstøtteud- valgets virksomhed i 1974. landsstynata utorKalinersiutigdlit timimikutdlo ajoKutigdlit ani- ngaussaKartitaunerat, inungnut ikiuissarneK taimatutdlo mérna- nut ikiuissarneK kisalo uverssag- kanut akilersutit åmalo kisimitu- nut Kitornalingnut mérnanut ikiu- tit tigumissarilisagai. ilaussortat 115 akuerssiput. akerdliussut 24 (Fremskridtsparti). -rg. savalingmior- miut nunavta avatåne aulisagartait - savalingmiormiut aulisartue su- jorna Kalåtdlit-nunavta kimut si- neriåta avatåne 7742 tonsinik au- lisagarsimåput. tåuko ilait 5000 tonsit migssiliortut sårugdliuput. nunavta kimut sineriåta avatåne savalingmiormiut 100 tonsinik ka- pisiligsimåput. savalingmiormiut aulisartue su- jorna nunavta tunuata avatåne 1076 tonsinik aulisagarsimassut, savalingmiormiut sujorna aulisa- gartaisa nautsorssusiorneKarnerå- ne taineKarsimassut ilagåt. sava- lingmiormiut sujorna aulisagar- tait katitdlutik 241.359 tonsinik amerdlåssuseKarput — 1973-ime aulisagartarineKartunit 2000 ton- singajangnik amerdlanerussunik. Socialforvalt- ningen over- tages af Det færøske Savalingmiune nunap ilua piv- dlugo isurna- Katigmgniat — Savalingmiune nunap ilua inat- sisit maligdlugit erninaK savaling- miormiut OKausigssaKarfingmig- tut ingmikut tigusinåungikatdlar- påt, taima onarpoK statsminister Anker Jørgensen folketingit ape- rissarfiåne, akissutimine frem- skridtspartip ilaussortåta Jørgen Junior-ip aperKutånut. — kisiåne landsstyre isumaKatigineKarsima- vok nålagkersuissut aperKut mi- sigssusagåt erKarsautigalugulo su- junersuteKarnigssaK KanoK isu- maKatigingniarnerit ingerdlanu- sassut, statsministere onarpoK. 1. aprilimit landsstyrip tigu- ssugssauvai agdlagkeriveKarneK, statsministere nalunaerpoK. lands- styrip kigsautigisimavå atuarfit ingerdlatitaunerat tigujumavdlu- go, kisiåne folketingip inatsisiliu- terKåratdlartugssauvå. isumanati- gissutigerKingniarneKåsaoK. -rg. ikiuissarner- mut tungassut landsstyrip tigusagai folketingip pingajugssånik sulia- ralugo aulajangerpå sujunersut akueralugo savalingmiormiut Landsstyre Folketinget har ved tredie be- handling vedtaget fem forslag om, at Det færøske Landsstyre skal overtage administrationen af lo- vene om folke- og invalidepen- sion, om offentlig forsorg og bør- neforsorg samt om børnebidrag til enlige forsørgere. For stemte 115 medlemmer. Imod 24 (Frem- skridtspartiet). -rg. isertitsivrt K'aKortume Ausiangnilo GTO-p parnaerussiveKarnermut direktoratimit atugagssat titartar- simavai isertitsivingnut mar- dlungnut åssigigtugssanut, 1976- ime nåpagagssatut pilerssårutau- ssunut K’aKortume Ausiangnilo. Nup atåne isertitsivivigtut su- liat sujugdlersarisavait. isertitanik pårssissup inigsså ilångutdlugo igdlut 300 kvadrat- meterit migssiliordlugit angissu- seKartugssåuput — Kissungnit sa- nåt Kaliatigut åma initagdlit. pissutsit nalinginautitdlugit isertitsivik inigssaKarpoK inung- nut arfineK-pingasunut. tatdlimat atausiutarissat atauserdlo pinga- sutariaK. atausiutarissat 8 kvad- ratmeter migss. angissuseKarput — Nungme parnaerussivingmitut inåinit angnerulårdlutik mardlu- tariaKalersinaunerat nautsorssuti- galugo. Arresthuse i Julianehåb og Egedesminde Grønlands tekniske Organisation (GTO) har for Direktoratet for Fængselsvæsenet udarbejdet pro- jekt til to identiske arrestbygnin- ger, som er planlagt opført i 1976 i henholdsvis Julianehåb og Ege- desminde. Det bliver de første egentlige arrestbygninger i Grønland uden- for Godthåb. Inclusive en bolig for arrestfor- vareren bliver arrestbygningen på ca. 300 kvadratmeter etageareal — opført i bindingsværk og i halvanden etage. Arresten er projekteret til un- der normale forhold at kunne huse otte personer. Den får fem enkeltceller og en tremands celle. Enkeltcellerne bliver på ca. 8 kva- dratmeter — noget større end cel- lerne i Anstalten for Domfældte i Godthåb af hensyn til evt. dob- beltbelægning. igdlut ingml- kortut kalåt- dlinut atuartu- nut Ikast Handelskostskole-me besty- relsip, kalåtdlit HK-t Karasarssor- tarissanut atuarfigissartagåne, au- lajangersimavoK igdlut 20 sanane- Kåsassut atuartunut inigssiatut taorsiutdlugo Kuleriånik igdlor- ssuarssuaK inilik atuartunut inig- ssiagssaugaluaK taorserdlugo. ig- dlut akeKartugssåuput 7 mili. kr. migss. igdlorssuaK kollegiagssau- galuaK akeKartugssaugaluarpoK 11 miil. kr. migss. igdlut handelssko- lip erKånguane sananeKartugssåu- put — ilarpagssue atuartunut, må- na atuarfingmit 5 km. migssilior- dlugo ungasigtigissume najuga- Kartunut. Parcelhuse som elev- boliger for grønlændere Bestyrelsen for Ikast Handels- kostskole, hvor grønlandske HK’ere får deres teoretiske ud- dannelse, har besluttet at bygge 20 parcelhuse som elevboliger i stedet for en kollegiebygning i flere etager. Husene vi koste ca. 7 mili. kr. En kollegiebygning ca. 11 mili. kr. Parcelhusene bygges nær den nye handelsskole — en stor fordel for eleverne, som i dag bor ca. 5 kilometer fra skolen. ikingnerussu- tigdlit ajornar- torsiutait atautsimTssu- tigigait „folketingip ilaussortai inuiang- nut ikingnerussuteKartunut sivni- ssaussut, Kalåtdlit-nunånit, Sava- lingmiunit, tyskinitdlo" isumaKa- tigigsimåput atautsimut ajornar- torsiutitik oKatdlisigiumavdlugit. ilåtigut OKaluseralugit ikingneru- ssutigdlit kulturikut ingmikoru- tait ilisarnautaussut åmalo nunap ilaisa ineriartortitsiniarneritdlo a- jornartorsiutait. -rg. angatdlatit nutåt erhverv- støttimut Erhvervsstøtteudvalge angatdlati- nut nutålianut ilalersuissuvoK. 1974-ime taorsigagssarsisitsinig- ssamik neriorssuteKarsimavoK sjarkitut sanånut glasfiberimik sanaussunut taorsigagssarsisitsi- nigssamut pujortulérKanut Kulai- luanut. pigssarsiarineKarsimåput angissutsimikut åssiglngitsut ar- fineK-pingasut 27 fodinit 35 fodi- nut. Erhvervsstøtteudvalge 1973-mi- le nalunaersimavoK angatdlat fer- ro-cementimit sanåK Kalåtdlit- nunåne misilingneKartikumaga- luarine kingornagut taimåitunut taorsigagssarsisitsisinaujumårnig- ssaK erKarsautigalugo. kisiåne ta- måna KGH-imut suliagssissutigi- neKarsimavoK KGH-ilo misillssu- mik aulisartitsiniarpoK. ama Erhvervsstøtteudvalge kut- teringuamik sisangmit sanaussu- mik taorsigagssarsisitsisimavoK rejerniutigssatut atortulersugka- mik. tåunalo erhvervsstøttip tai- måitunik taorsigagssarsisitserKau- tigå. diamantit tæppitdlo akileråruser- dlugit? Kalåtdlit-nunåne forbrugerrådip landsrådimut sujunersutiginiarpå erKarsautigerauvdlugo tæppit, bi- lit, igavfingme atortut akisut ilait diamantitdlo akilerårusersornig- ssait taorsiutdlugo cigaritit imi- gagssatdlo kisimik akilerårutita- Karnerinut Forbrugerrådip tamå- na kingugdlerpåmik atautsiml- nermine oKaluserisimavå tunule- Kutaralugo akitsuinerit imiårKa- nut, imigagssanut kimigtunut tu- panutdlo norskeK nuliaK kalåtdlimik arnamik agdlagfigi- ssagssarsiortOK Brit Jacobsen, Fagerland, 5526 Auklandshamn, Norge, AG-mut agdlagpoK: — Kalåtdlit-nunånit arnanik agdlagfigissartagagssar- siorpunga. 39-nik ukioKarpunga, uvilik, mardlungnik Kitornalik, måna Vestlandsgård-ime nausso- rigsaissup nuliarånga. 1973 tikit- dlugo Oslo-me najugaKardluta su- lisimavugut. To svenske piger ønsker penne- venner i Grønland, som kan skrive på engelsk eller dansk. Pigernes adresser: Christina Gustavsson, Rågvågen 12, S-370 20 Lyckeby, Sverige, og Anna Larsson, Råg- vågen 8, S-370 20 Lyckeby, Sve- rige. De er henholdsvis 12 og 14 år. Grønland*75 Wé-comc to Gfeenland /Velkommen > I Grenlana m Gravand Kal.-nunåt 75 30.000-ngor- dlugo „Kalåtdlit-nunånut tikitdluarit" 1975-imut tungatitaK soKutiginar- torpagssuarmk agdlauserissaKar- dlunilo oKalugtuarpoK. Kalåtdlit- nunåta katerssugausiviane suju- lerssuissoK, Jens Kreutzmann Kåi- namxk navsuiaivoK. agdlauseri- ssaK åssiliartalersugauvoK sana- nerisa titartarnerinik Kåinioriaut- sinut åssigingitsunut. Kalåtdlit-nunånut ministere Jørgen Peder Hansen agdlause- ringnigpoK „kalåtdlit politikiata nutåmik ineriartulernera". Natio- nalmuseum-ime overinspektøriu- ssok, dr. scient. Helge Larsen-ip kitåne arnat atissaisa ineriartor- nerat OKalugtuarå, magister Ro- bert Petersen-ivdlo kalåtdlit o- Kausé åssersutilersorpai. agdlau- serissat avdlanik ilaKarput. „Kalåtdlit-nunånuit tikitdlua- rit“ 30.000-ngordlugo naKitigau- vok nunane 40 migssiliortune. Grønland 75 i 30.000 eksemplarer 1975-udgaven af „Velkommen til Grønland" indeholder en række interessante artikler og reporta- ger. Lederen af Grønlands Lands- museum, Jens Kreutzmann, for- tæller om den grønlandske kajak. Artiklen illustreres med kon- struktionstegninger over forskel- lige kajaktyper. Grønlandsminister Jørgen Pe- der Hansen skriver om „Ny ud- vikling i grønlandspolitikken". Overinspektør ved Nationalmuse- et, dr. scient. Helge Larsen skil- drer den vestgrønlandske kvinde- dragts udvikling, og magister Ro- bert Petersen giver smagsprøver på det grønlandske sprog. Der er flere andre artikler. „Velkommen til Grønland" ud- sendes i 30.000 eksemplarer i ca. 40 lande. Norsk bonde- kone ønsker grønlandsk penneveninde Brit Jacobsen, Fagerland, 5526 Auklandshamn, Norge, skriver til AG: — Jeg ønsker at få penne- veninder i Grønland. Jeg er 39 år, gift, har to børn, er nu bondekone på en lille Vestlandsgård. Indtil 1973 boede vi og arbejdede i Oslo. 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.