Atuagagdliutit - 01.05.1975, Side 22

KORT NYT — tamalåt
KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt
millione atau-
seK Erhvervs-
støttip
isumåkigfnarå
1973-ip nånerane erhvervsstøtti-
mit tacrsigagssarsiat tamarmik
katitdlutik 44 pct.-é kinguarto-
ruteKarsimåput taorsersuinikut
amigartumik, kisiåne 1974-ime
nautsorssutitigut isumåkiginarne-
Karput 1 mili. kr. tåuko tåssåuput
tacrsingitsugkat KularnavérKutig-
ssaerusimassut.
taorsigagssarsiat akilerneKå-
ngitsut ukiune tatdlimane kingug-
dlerne amerdleriarsimåput 75,8
mili. kr.-nit 1970-ime 100,3 miil.
kr.-nut 1974-ime, ukiutdle mar-
dlugsuit kingugdlit akiligagssat
kinguartortut ikileriarsimåput.
påsissutigssat pinenarput Er-
hvervsstøtteudvalgip 1974 pivdlu-
go nalunaerutånit.
Erhvervs-
støtten afskrev
en million
44 pct. af samtlige erhvervsstøtte-
lån var i restance ved udgangen
af 1973, men i løbet af 1974 blev
der foretaget regnskabsmæssige
afskrivninger på 1 mili. kr. Det
drejer sig om udestående fordrin-
ger, der ikke længere er sikret
ved pant.
Restgælden er de sidste fem år
steget fra 75,8 mili. kr. i 1970 til
100,3 mili. kr. i 1974, mens restan-
cerne de sidste par år er faldet.
Oplysningerne er hentet fra be-
retningen om erhvervsstøtteud-
valgets virksomhed i 1974.
landsstynata utorKalinersiutigdlit
timimikutdlo ajoKutigdlit ani-
ngaussaKartitaunerat, inungnut
ikiuissarneK taimatutdlo mérna-
nut ikiuissarneK kisalo uverssag-
kanut akilersutit åmalo kisimitu-
nut Kitornalingnut mérnanut ikiu-
tit tigumissarilisagai. ilaussortat
115 akuerssiput. akerdliussut 24
(Fremskridtsparti).
-rg.
savalingmior-
miut nunavta
avatåne
aulisagartait -
savalingmiormiut aulisartue su-
jorna Kalåtdlit-nunavta kimut si-
neriåta avatåne 7742 tonsinik au-
lisagarsimåput. tåuko ilait 5000
tonsit migssiliortut sårugdliuput.
nunavta kimut sineriåta avatåne
savalingmiormiut 100 tonsinik ka-
pisiligsimåput.
savalingmiormiut aulisartue su-
jorna nunavta tunuata avatåne
1076 tonsinik aulisagarsimassut,
savalingmiormiut sujorna aulisa-
gartaisa nautsorssusiorneKarnerå-
ne taineKarsimassut ilagåt. sava-
lingmiormiut sujorna aulisagar-
tait katitdlutik 241.359 tonsinik
amerdlåssuseKarput — 1973-ime
aulisagartarineKartunit 2000 ton-
singajangnik amerdlanerussunik.
Socialforvalt-
ningen over-
tages af Det
færøske
Savalingmiune
nunap ilua piv-
dlugo isurna-
Katigmgniat
— Savalingmiune nunap ilua inat-
sisit maligdlugit erninaK savaling-
miormiut OKausigssaKarfingmig-
tut ingmikut tigusinåungikatdlar-
påt, taima onarpoK statsminister
Anker Jørgensen folketingit ape-
rissarfiåne, akissutimine frem-
skridtspartip ilaussortåta Jørgen
Junior-ip aperKutånut. — kisiåne
landsstyre isumaKatigineKarsima-
vok nålagkersuissut aperKut mi-
sigssusagåt erKarsautigalugulo su-
junersuteKarnigssaK KanoK isu-
maKatigingniarnerit ingerdlanu-
sassut, statsministere onarpoK.
1. aprilimit landsstyrip tigu-
ssugssauvai agdlagkeriveKarneK,
statsministere nalunaerpoK. lands-
styrip kigsautigisimavå atuarfit
ingerdlatitaunerat tigujumavdlu-
go, kisiåne folketingip inatsisiliu-
terKåratdlartugssauvå. isumanati-
gissutigerKingniarneKåsaoK.
-rg.
ikiuissarner-
mut tungassut
landsstyrip
tigusagai
folketingip pingajugssånik sulia-
ralugo aulajangerpå sujunersut
akueralugo savalingmiormiut
Landsstyre
Folketinget har ved tredie be-
handling vedtaget fem forslag om,
at Det færøske Landsstyre skal
overtage administrationen af lo-
vene om folke- og invalidepen-
sion, om offentlig forsorg og bør-
neforsorg samt om børnebidrag
til enlige forsørgere. For stemte
115 medlemmer. Imod 24 (Frem-
skridtspartiet).
-rg.
isertitsivrt
K'aKortume
Ausiangnilo
GTO-p parnaerussiveKarnermut
direktoratimit atugagssat titartar-
simavai isertitsivingnut mar-
dlungnut åssigigtugssanut, 1976-
ime nåpagagssatut pilerssårutau-
ssunut K’aKortume Ausiangnilo.
Nup atåne isertitsivivigtut su-
liat sujugdlersarisavait.
isertitanik pårssissup inigsså
ilångutdlugo igdlut 300 kvadrat-
meterit migssiliordlugit angissu-
seKartugssåuput — Kissungnit sa-
nåt Kaliatigut åma initagdlit.
pissutsit nalinginautitdlugit
isertitsivik inigssaKarpoK inung-
nut arfineK-pingasunut. tatdlimat
atausiutarissat atauserdlo pinga-
sutariaK. atausiutarissat 8 kvad-
ratmeter migss. angissuseKarput
— Nungme parnaerussivingmitut
inåinit angnerulårdlutik mardlu-
tariaKalersinaunerat nautsorssuti-
galugo.
Arresthuse i
Julianehåb og
Egedesminde
Grønlands tekniske Organisation
(GTO) har for Direktoratet for
Fængselsvæsenet udarbejdet pro-
jekt til to identiske arrestbygnin-
ger, som er planlagt opført i 1976
i henholdsvis Julianehåb og Ege-
desminde.
Det bliver de første egentlige
arrestbygninger i Grønland uden-
for Godthåb.
Inclusive en bolig for arrestfor-
vareren bliver arrestbygningen på
ca. 300 kvadratmeter etageareal
— opført i bindingsværk og i
halvanden etage.
Arresten er projekteret til un-
der normale forhold at kunne
huse otte personer. Den får fem
enkeltceller og en tremands celle.
Enkeltcellerne bliver på ca. 8 kva-
dratmeter — noget større end cel-
lerne i Anstalten for Domfældte
i Godthåb af hensyn til evt. dob-
beltbelægning.
igdlut ingml-
kortut kalåt-
dlinut atuartu-
nut
Ikast Handelskostskole-me besty-
relsip, kalåtdlit HK-t Karasarssor-
tarissanut atuarfigissartagåne, au-
lajangersimavoK igdlut 20 sanane-
Kåsassut atuartunut inigssiatut
taorsiutdlugo Kuleriånik igdlor-
ssuarssuaK inilik atuartunut inig-
ssiagssaugaluaK taorserdlugo. ig-
dlut akeKartugssåuput 7 mili. kr.
migss. igdlorssuaK kollegiagssau-
galuaK akeKartugssaugaluarpoK 11
miil. kr. migss. igdlut handelssko-
lip erKånguane sananeKartugssåu-
put — ilarpagssue atuartunut, må-
na atuarfingmit 5 km. migssilior-
dlugo ungasigtigissume najuga-
Kartunut.
Parcelhuse
som elev-
boliger for
grønlændere
Bestyrelsen for Ikast Handels-
kostskole, hvor grønlandske
HK’ere får deres teoretiske ud-
dannelse, har besluttet at bygge
20 parcelhuse som elevboliger i
stedet for en kollegiebygning i
flere etager. Husene vi koste ca.
7 mili. kr. En kollegiebygning ca.
11 mili. kr. Parcelhusene bygges
nær den nye handelsskole — en
stor fordel for eleverne, som i dag
bor ca. 5 kilometer fra skolen.
ikingnerussu-
tigdlit ajornar-
torsiutait
atautsimTssu-
tigigait
„folketingip ilaussortai inuiang-
nut ikingnerussuteKartunut sivni-
ssaussut, Kalåtdlit-nunånit, Sava-
lingmiunit, tyskinitdlo" isumaKa-
tigigsimåput atautsimut ajornar-
torsiutitik oKatdlisigiumavdlugit.
ilåtigut OKaluseralugit ikingneru-
ssutigdlit kulturikut ingmikoru-
tait ilisarnautaussut åmalo nunap
ilaisa ineriartortitsiniarneritdlo a-
jornartorsiutait.
-rg.
angatdlatit
nutåt erhverv-
støttimut
Erhvervsstøtteudvalge angatdlati-
nut nutålianut ilalersuissuvoK.
1974-ime taorsigagssarsisitsinig-
ssamik neriorssuteKarsimavoK
sjarkitut sanånut glasfiberimik
sanaussunut taorsigagssarsisitsi-
nigssamut pujortulérKanut Kulai-
luanut. pigssarsiarineKarsimåput
angissutsimikut åssiglngitsut ar-
fineK-pingasut 27 fodinit 35 fodi-
nut.
Erhvervsstøtteudvalge 1973-mi-
le nalunaersimavoK angatdlat fer-
ro-cementimit sanåK Kalåtdlit-
nunåne misilingneKartikumaga-
luarine kingornagut taimåitunut
taorsigagssarsisitsisinaujumårnig-
ssaK erKarsautigalugo. kisiåne ta-
måna KGH-imut suliagssissutigi-
neKarsimavoK KGH-ilo misillssu-
mik aulisartitsiniarpoK.
ama Erhvervsstøtteudvalge kut-
teringuamik sisangmit sanaussu-
mik taorsigagssarsisitsisimavoK
rejerniutigssatut atortulersugka-
mik. tåunalo erhvervsstøttip tai-
måitunik taorsigagssarsisitserKau-
tigå.
diamantit
tæppitdlo
akileråruser-
dlugit?
Kalåtdlit-nunåne forbrugerrådip
landsrådimut sujunersutiginiarpå
erKarsautigerauvdlugo tæppit, bi-
lit, igavfingme atortut akisut ilait
diamantitdlo akilerårusersornig-
ssait taorsiutdlugo cigaritit imi-
gagssatdlo kisimik akilerårutita-
Karnerinut Forbrugerrådip tamå-
na kingugdlerpåmik atautsiml-
nermine oKaluserisimavå tunule-
Kutaralugo akitsuinerit imiårKa-
nut, imigagssanut kimigtunut tu-
panutdlo
norskeK nuliaK
kalåtdlimik
arnamik
agdlagfigi-
ssagssarsiortOK
Brit Jacobsen, Fagerland, 5526
Auklandshamn, Norge, AG-mut
agdlagpoK: — Kalåtdlit-nunånit
arnanik agdlagfigissartagagssar-
siorpunga. 39-nik ukioKarpunga,
uvilik, mardlungnik Kitornalik,
måna Vestlandsgård-ime nausso-
rigsaissup nuliarånga. 1973 tikit-
dlugo Oslo-me najugaKardluta su-
lisimavugut.
To svenske piger ønsker penne-
venner i Grønland, som kan skrive
på engelsk eller dansk. Pigernes
adresser: Christina Gustavsson,
Rågvågen 12, S-370 20 Lyckeby,
Sverige, og Anna Larsson, Råg-
vågen 8, S-370 20 Lyckeby, Sve-
rige. De er henholdsvis 12 og 14
år.
Grønland*75
Wé-comc to Gfeenland /Velkommen > I Grenlana m Gravand
Kal.-nunåt 75
30.000-ngor-
dlugo
„Kalåtdlit-nunånut tikitdluarit"
1975-imut tungatitaK soKutiginar-
torpagssuarmk agdlauserissaKar-
dlunilo oKalugtuarpoK. Kalåtdlit-
nunåta katerssugausiviane suju-
lerssuissoK, Jens Kreutzmann Kåi-
namxk navsuiaivoK. agdlauseri-
ssaK åssiliartalersugauvoK sana-
nerisa titartarnerinik Kåinioriaut-
sinut åssigingitsunut.
Kalåtdlit-nunånut ministere
Jørgen Peder Hansen agdlause-
ringnigpoK „kalåtdlit politikiata
nutåmik ineriartulernera". Natio-
nalmuseum-ime overinspektøriu-
ssok, dr. scient. Helge Larsen-ip
kitåne arnat atissaisa ineriartor-
nerat OKalugtuarå, magister Ro-
bert Petersen-ivdlo kalåtdlit o-
Kausé åssersutilersorpai. agdlau-
serissat avdlanik ilaKarput.
„Kalåtdlit-nunånuit tikitdlua-
rit“ 30.000-ngordlugo naKitigau-
vok nunane 40 migssiliortune.
Grønland 75
i 30.000
eksemplarer
1975-udgaven af „Velkommen til
Grønland" indeholder en række
interessante artikler og reporta-
ger. Lederen af Grønlands Lands-
museum, Jens Kreutzmann, for-
tæller om den grønlandske kajak.
Artiklen illustreres med kon-
struktionstegninger over forskel-
lige kajaktyper.
Grønlandsminister Jørgen Pe-
der Hansen skriver om „Ny ud-
vikling i grønlandspolitikken".
Overinspektør ved Nationalmuse-
et, dr. scient. Helge Larsen skil-
drer den vestgrønlandske kvinde-
dragts udvikling, og magister Ro-
bert Petersen giver smagsprøver
på det grønlandske sprog. Der er
flere andre artikler.
„Velkommen til Grønland" ud-
sendes i 30.000 eksemplarer i ca.
40 lande.
Norsk bonde-
kone ønsker
grønlandsk
penneveninde
Brit Jacobsen, Fagerland, 5526
Auklandshamn, Norge, skriver til
AG: — Jeg ønsker at få penne-
veninder i Grønland. Jeg er 39 år,
gift, har to børn, er nu bondekone
på en lille Vestlandsgård. Indtil
1973 boede vi og arbejdede i Oslo.
22