Atuagagdliutit - 05.06.1975, Qupperneq 19

Voksende støtte til
grønlandske interesser
på havretskonferencen
Havretskonferencen fortsætter til foråret. — Del-
tagerne delt i to grupper. — Nyt forslag om skæl-
laksefiskeriet indeholder forbedrede muligheder for
grønlandske fiskere
— Vi kan ikke være tilfreds med
den langsomme afvikling af FN’s
havretskonference, og at der sta-
digvæk ikke er opnået enighed
om et eller flere forslag blandt
deltagerne. Men vi har grund til
at glæde os over nogle af kon-
ferencens resultater, da det ser
ud til, at flere og flere deltagere
støtter de grønlandske interesser
ikke mindst i skællaksefiskeriet,
siger landsrådets formand Lars
Chemnitz efter at have overværet
nogle af møderne i Schweiz midt
i april sammen med formanden
for KNAPP, Niels Carlo Heilmann.
Da lederen for den danske dele-
gation blev spurgt, om han kunne
glæde sig over de hidtidige re-
sultater af konferencen, sagde han
nej, pegede på mig og sagde: —
Denne herre har størst grund til
at være glad, fortsætter Lars
Chemnitz.
Konferencen i Schweiz sluttede
10. maj, selv om der ikke blev
vedtaget en resolution, fordi del-
tagerne ønsker at opnå et resul-
tat, der kan få støtte af flest mu-
lige lande. Så vidt muligt prøver
man på at undgå at vedtage et
forslag, der udelukkende stammer
enten fra i- eller u-landene. Kon-
ferencen vil derfor blive fortsat
et nyt sted i foråret 1976.
Det er en efterhånden udbredt
opfattelse, som bl. a. den norske
havretsminister Jens Evensen har
gjort sig til talsmand for, at kyst-
lande selv skal kunne bestemme
over en økonomisk zone på have,
der støder op til deres egne kyster.
Men når videnskabsmænd kan be-
vise, at fiskebestandene kan tåle
en større beskatning end kyst-
statens fiskere kan fange, må an-
dre staters fiskere også tillades at
fiske. Her må man tage hensyn
til nationernes historiske rettig-
heder. Nabosatemes rettigheder
må man heller ikke glemme.
Vi, der kom fra Grønland,
gjorde bl. a. opmærksom på, at
Grønland har en geografisk sær-
stilling. Derfor er der ingen grund
til at give fiskere fra Danmarks
naboer samme rettigheder, som de
evenuelt får ud for Danmarks
kyster, ved Grønland. En gruppe
af konferencedeltagerne — såkaldt
Idrætskonsulent søges
Stillingen som idrætskonsulent i Grønlands Idræts-Forbund
opslås hermed ledig fra og med den 1. august 1975.
Som idrætskonsulent ønskes en ansvarsbevidst, myndig
dobbeltsproget person, der har erfaring med lederarbejde og
planlægning, da vedkommende skal beskæftige sig med or-
ganisatoriske opgaver for at bistå forbundets sekretariat og
klublederne i Grønland med råd og vejledning, ligesom kend-
skab til regnskabsførelse vil være en fordel. Stillingen er
meget afvekslende, men naturligvis også krævende.
Stillingen aflønnes efter tjenestemandslønninger lønramme
24, der pr. 1. april 1975 udgør 5.864,95 kr. Der stilles ingen
bolig til rådighed, men forbundet vil være behjælpelig med
løsningen af boligproblemet.
Ansøgning med fyldestgørende oplysninger om navn, stil-
ling, alder, uddannelse og tidligere ledervirksomhed med evt.
anbefalinger stiles til Grønlands Idræts-Forbund, Postbox
84, 3900 Godthåb, senest den 15. juni 1975.
har ikke ønsket at binde sig i den-
ne sag, sålænge man ikke véd,
hvordan denne klageinstans vil
blive sammensat. Men de danske
forhandlere støtter oprettelsen af
en klageinstans, da vi — grøn-
lændere — via denne får mulig-
hed for at forsvare vore inter-
esser.
Det er tanken, at gruppefor-
mændene skal samle de forslag og
meninger, der hidtil er fremkom-
met og udfra dette lave et enkelt
forslag til en konvention. Når kon-
ferencen genåbnes, vil der således
være en fælles udgangspunkt for
forhandlingrne. På den måde vil
man prøve på at undgå et even-
tuelt sammenbrud af konferencen,
slutter Lars Chemnitz.
I en norsk kommentar til hav-
retskonferencen hedder det bl. a.
at pessimisterne kan få ret, da de
mener, at det var fuldstændig
uberettiget at vente, at 149 lande,
supermagter og små lande, rige og
fattige, kyststater og kystløse lan-
de i løbet af et par konferencer
skulle blive enige om, hvordan
havet og havbunden som dækker
70 procent af jordens overflade,
skulle udnyttes på en retfærdig
måde. Konferencen kan udvikle
sig til en mere eller mindre per-
manent årlig institution i lighed
med nedrustningskonferencen.
77 lande, sammensat hovedsage-
ligt af u-lande — går ind for, at
havets rigdomme udelukkende må
udnyttes af stater, der har til-
knytning til omgivende havområ-
der. Det er ikke alene havets
fiskerigdomme, konferencedelta-
gerne tænker på, men også andre
rigdomme, der findes på og under
havbunden.
De fleste deltagere ønsker at
opnå 200 sømils fiskerigrænse —
en såkaldt økonomisk zonegrænse.
Konferencen er beslutningsdygtig
med 2/3 majoritet. Man mener, at
denne majoritet allerede er til-
stede, men deltagerne ser helst,
at der bliver opnået et resultat,
der kan få støtte af alle betyd-
ningsfulde nationer.
Havet, der omgiver Danmark,
er ikke stort. Derfor er de dan-
ske fiskere ikke interesseret i at
opnå samme resultat som u-lande-
nes fiskere. De danske forhandlere
har dog rigeligt at lave, da de
tager sig af Danmarks, Færøernes
og Grønlands interesser, der er
vidt forskellige. Der er mest vind
i de grønlandske ønsker, men det
ser dog også ud til, at de danske
fiskere til en vis grad kan blive
tilgodeset ved regionalordninger.
Et af de vigtigste spørgsmål for
os i Grønland er skællaksefiske-
riet. I Caracas-konferencen sidste
år forreslog amerikanerne, at alle
beslutninger om skællaksefiskeriet
skal afgøres af lande, hvor skæl-
lakseæggene bliver udklækket.
Forslaget blev mødt med sympati
fra en række nationer, selv om
bl. a. Danmark var stærkt imod.
I et andet forslag, der nu er ud-
arbejdet, tages i langt højere grad
hensyn til de grønlandske inter-
esser. Den samlede laksefangst
skal herefter fremover reguleres
ved en særlig aftaleform, der vil
indebære kvoter for alle de om-
fattede nationer, og kvotaerne
skal bygge på den maksimale ud-
nyttelse på forsvarligt biologisk
grundlag.
Til at bilægge eventuelle uover-
ensstemmelser er der planer om
at oprette en klageinstans, hvor
bl. a. alle spørgsmål angående
skællaksefiskeriet vil blive be-
handlet. De danske forhandlere

. ■> Y
SS&S' , .

ÉÉéCf « .-tåfrMiwI+wl
DET ER I SÅDAN
ET VEJR, DU SKAL
VÆRE HELT SIKKER
PÅ DIN MOTOR.
EN MERCURY
KAN DU STOLE PÅ.
Alle taler om vejret, men ingen gør noget
ved det. Undtagen Mercury. Det er en motor,
der er forberedt på hårdt vejr og pludselige
kastevinde. Den reagerer øjeblikkeligt -
med lynhurtig start og støt og rolig gang.
Et gnistrende godt tændingssystem smel-
der et stød fra sig, der er mere end halv-
anden gang kraftigere end egentlig nød-
vendig for en flyvende start. Men det er
kraftoverskuddet, der gi’r sikkerhed. Tænd-
rørene holder sig rene. Der bliver aldrig vrøvl
med karburatoren - Mercury har karburator
med fast dyse, der ikke skal justeres. Og
hvis man skulle gå på en eller anden under-
søisk forhindring, sørger Mercury's stød-
absorberende skruenav for, at der ellers
ikke sker mere ved det. Hver eneste Mer-
cury motor - fra 4.5 til 150 HK - er konstru-
eret til at yde mere end det bedste. Mere
end man egentlig forventer. Spørg bare
Mercury-forhandleren.
MERCURY. MERE AF ALTING. BEDRE END BEDST. PÅLIDELIGHED.
silapilugtume taimåitume
motdrit tatigiydlumarta-
riaKarpat.
motore Mercury
tatiginarnerssauvoK.
tamavivta sila oKalOserigaluardlugo KanoK iliOse-
KarfigineK ajorparput. taimågdl&t Mercury’p.
motdriuvoK silardlungmut anoråsuarssuarnutdlo
akiusfnaussoK. periat&tdlarKOKaoK — autdlaria-
tåtdlarKigdlune åssigtgsumigdlo ingerdlassardlu-
ne. ikltautå avdlanit mardloriautingajangmik så-
kortunerussumik autdlariartarpoK. såkortuneru-
ssutåle isumangnaitdlisautauneruvoK. ikftautåime
mingufnerussaramik. karburatoria aserortungisåi-
narpoK — Mercury-me atausTnavingmik Oliamut
avKutexarpoK avdlångortlneKarsInåungitsumik. —
motOrilo (lap iluanut piss-Dsagaluarpat Mer-
cury-p Kalasiuss&ta ingmfkut Itup imex isåtlna-
/IsavA. motdrit Mercury-t tamavingmik — 4,5
HK-nit 150 HK-nut — pitsaunerp&mit pitsauneru-
ssumik ingerdlassugssiåuput. ilimagissamit pit-
saunerung&rtumik. Mercury-nik niorKutilik ape-
rTnaruk.
MERCURY. TAMATIGORTOK’. PITSAUNERPAK'. TATIGINARTOK’.
MARINE AFD ^
AARHUS MOTOR
COM PAG NI A#S
Gåseagervej 12, 8250 Egå
Telefon (06) 220833
Forhandlere på Grønland:
3951 Christianshåb
Varehuset Uilok
v. K. G. Lauridsen
3950 Egedesminde
Landskassens B&debyggeri
v. Jeppe Mørk
3940 Frederikshåb
Frederikshåb Olie- og Auto-
service
v. Jens Nielsen, box 91
3900 Godthåb
Godthåb Motor Compagni
v. Knud Jensen, box 33
3911 Holsteinsborg
Trans-arctic Marine I/S
3912 Sukkertoppen
Sukkertoppen Auto Service I/S
box 60
3920 Julianehåb
El-Service v. Bent Kolby
3952 Jakobshavn
Købmand Birger Hansen
19