Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 5

Lars Chemnitz'
indtryk fra
Shetlandsøerne
— Befolkningen glad for olieindustrien, fordi den
betyder opgangstider økonomisk og befolknings-
mæssigt
AG oplevede næsten en telefonstorm i sidste uge, da vi udkom med en tegning af en uvaK på forsiden
og inde i bladet. — Det er IKKE en uvaK, sagde bl. a. handelschef Aage Chemnitz, Godthåb. Det er en
polartorsk, som ganske vist kaldes uvaK i Østgrøn land, men som er en helt anden slags torsk. Nemlig
en fiske med meget fedt kød og en betydelig mindre fisk end uvaK’en. I „Danmarks Natur" har vi i bindet
om Færøerne og Grønland fundet foto af den rigtige uvaK, som hermed gengives.
AG telefonlkut angnikitdliortitaulivigkaluarpoK sapåtip akunerane kingugdlerme, tåssa titartagaK ugau-
nerardlugo sarKåne ilångukavtigo. — ugåungilaK, ilåtigut taima oKarpoK handelsinspektør Aage Chem-
nitz, NQk. tåssauna polartorskimik atilik, Tunume Og kamik taigorneKaraluartoK, kisiåne avdlauvdlulnartoK.
tåssa orssulerujugssuaK ugkamitdlo mingneroKalune. atuagkame „Danmarks Natur" Savalingmiut Kalåt-
dlit-nunåtdlo pivdlugo atuagkiame åssilinera erKortoK nanisimavarput, aunalo.
KGH afviser blankt at ville
købe sælkød fra Sydafrika!
— På Shetlandsøerne er man læn-
gere fremme end i Grønland med
hensyn til olieudvinding. Der er
foretaget flere boringer. Men vi er
langt foran, hvad angår olieud-
vindings-lovgivningen, fortæller
landsrådsformand Lars Chemnitz.
I efteråret var Lars Chemnitz
leder af landsrådets delegation,
der var på studierejse til den lille
ø-gruppe i Atlanten.
Lars Chemnitz fortæller videre,
at de lokale myndigheder på
Shetlandsøerne ikke har indfly-
delse på selve olieudvindingen.
Alt bestemmes af regeringen i
London. Afgifterne går også di-
rekte til regeringen. Men de lo-
kale myndigheder har stor ind-
flydelse på forsyningsbaserne,
hvis placering de selv bestem-
mer. De lokale myndigheder gjor-
de gældende, at planlægning af
forsyningsbaser er meget vigtig.
Shetlandsøerne har oplevet be-
folkningsmæssig tilbagegang i de
sidste 200 år. Flertallet af befolk-
ningen er derfor glad for olie-
industrien, som betyder opgangs-
tider i økonomisk og befolknings-
— Shetlandip KeKertåmiut nunav-
tiningarnit sujuarsimaneruput u-
liamik piainerup tungåtigut. tå-
ssame uliasiordlune ardlalingnik
KivdlerissoKarérsimavoK. uvagut-
dle sujuarsimaneroKaugut uliasi-
ornigssamut tungatitdlugo inatsi-
siliornikut, landsrådip sujuligtai-
ssua Lars Chemnitz oKalugtuar-
poK. ukiagssaK Lars Chemnitz su-
julerssortauvoK landsrådip aut-
dlartitainut uiasiornermik påsini-
aiartordlutik Tuluit-nunåta a-
vangnåne KeKertanukartunut.
Lars Chemnitz ama oKalugtuar-
poK Shetlandip KeKertaine pissor-
tat uliasiorneK suniuteKarfigingi-
kåt. sut uliasiornermut tungassut
tamarmik aulajangivfigineKartar-
put nålagkersuissunit Londonimi-
tunit. uliasiornermit akilerårutit
åma nålagkersuissunut tuniune-
Kartarput. Shetlandivdle KeKertai-
ne pissortat angnertumik suniute-
Karput uliasiortunik pilersuivfit
tungaisigut, tåuko suminigssåt
nangmingneK aulajangertardlugo.
KeKertane tåukunane pissortat er-
sserKigsarpåt pilersuivfigssat pi-
lerssårusiornigssåt pingårdluinar-
tussoK.
Shetlandip KeKertai ukiune 200-
ne kingugdlerne inuerukiartuårsi-
måput. taimaingmat tamånimiut
amerdlanerit uliasiorneK Kujaru-
simavåt inuit amerdliartulernerå-
nik aningaussarsiorfigigsårner-
migdlo kinguneKarsimangmat. ki-
siåne kikut tamarmik taima isu-
maKarsimångitdlat. aulisartut
taorsivfigerKuvdlutik KinuteKar-
tarsimåput piumassarisimavdlu-
gulo suvdluligssuit uliap avautai
imap naraanut agssåuneKåsassut.
nunalo avdlångutsailiumavdlugo
uliasivigssuit nunamut agssåune-
Kartalersimåput. nunavtine tai-
mailiorneK ajornaKaoK. landsrå-
mæssig henseende. Men det er
ikke alle, som er af samme me-
ning. Fiskerne har således kræ-
vet erstatning og har forlangt, at
olieledningerne skal graves ned i
havbunden. Og for at bevare na-
turen er man begyndt at grave
store oliebeholdere ned i jorden.
Det kan ikke lade sig gøre i
Grønland. Men landsrådets dele-
gation har erfaret, at det er bil-
ligere at sprænge olietanke ind i
fjeldet.
— På Shetlandsøerne er der gi-
vet flere koncessioner end i Grøn-
land. Det er vor styrke, at vi kan
forhindre en for hurtig udvikling
inden for olieindustrien ved at
forhale godkendelse af nye kon-
cessioner, siger landsrådsformand
Lars Chemnitz. Den kommende
lov om erealanvendelse vil også
begrænse olieindustrien.
— Hvad olieinformation angår
er man på Shetlandsøerne læn-
gere fremme end her. Informatio-
nerne skal heller ikke oversæt-
tes. Det er vort handicap, at vi
mangler tolke, slutter landsråds-
formand Lars Chemnitz.
Julut.
divdle autdlartitaisa påsisimavåt
KaersoK Kaertiterdlugo Kårusuli-
ordlune inigssinigssåt nunamut
agssåunigssånit akikinerussoK.
— Shetlandip KeKertaine uliasi-
ornermut akuerssissutit nunavti-
ningarnit amerdlaneruput. tamå-
na nukigtussutigårput. uliasiorni-
kut ineriartupilornigssaK pékersi-
mårsinauvarput akuerssissutig-
ssanik norKainerit avdlat kingu-
arsarneratigut, landsrådip sujulig-
taissua Lars Chemnitz OKarpoK.
sanaortorfigssat atorneKarnerånik
inatsisigssaK åma uliasiornermik
kigdlilisinauvOK.
— uliasiornermik tusardlerne-
Kartarnerup tungåtigut Shetland-
ip KeKertarmiut uvavtinit sujuar-
simaneruput. åma tusardliutagssat
nugterKågagssåungitdlat, uvagut
sångéKUtigårput nugterissugssai-
leKineK, landsrådip sujuligtaissua
naggasivoK. Julut.
toKungassoK
navsså råt
Anne Margrethe Mikiassen, K’a-
KortoK, Nuk, 22-nik ukiulik, sisa-
mångormat sapåtip akunerane ki-
ngugdlerme navssårineKarpoK sig-
ssap kigdlingane sarfarsertoK
GTO-p ineKarfigititåta aumarssu-
arsiniartarfiuvdlo akornåne ka-
ngerdliumanerme. Imame pugta-
ssok toKUngassordlo navssåråt.
politit patsisaussumik nalunaeru-
teKånggitdlat, kisiåne agsut kaler-
rineKarusugkaluarput inungnit
Anne Margrethe Mikiassenip —
taineKartartoK Anni Maka — uv-
dlune toKunerme sujuninguagut
Kanos inuneranik ilisimassaKar-
tunik.
Grønlandsposten bragte for et par
måneder siden — åbenbart med
en dansk provinsavis som kilde
— meddelelser om forestående
levering af sælkød fra Sydafrika
til Grønland. Ved mine besøg i
Umanak og Upernavik distrikter
opdagede jeg, at denne meddelel-
se har virket foruroligende selv
ude i fjerne udsteder, og derfor
er det nok rigtigt, at rygtet bliver
sat på plads.
Umiddelbart virker tanken om
import af sælkød til Grønland
måske både spændende og alar-
merende, tilmed da det skulle
dreje sig om ungsæler. Tænk
hvilket røre det ville kunne give,
når vi skal til at sælge grønland-
ske sælskind på verdensmarkedet.
Vi behøver blot at mindes, hvad
det betød, da de canadiske sæl-
drab sidst var fremme i hele ver-
denspressen. Da faldt prisen på
vore netsideskind fra et gennem-
snit af 180,- kr. pr. skind helt ned
til 60,- kr. Lad os være glade for,
at det er lykkedes at komme ud
af denne prisdal, eftersom pri-
serne i dag igen ligger et godt
stykke over 200,- kr. i snit. Det
kan vel ikke tænkes at nogen i
Grønland ville begå den uhyrlige
dumhed at spolere vort fredelige
sælskindsmarked med en så over-
lagt handling som det ville være
at give sig til at importere kød af
ungsæler til Grønland — helt
bortset fra, at det ville påføre
de grønlandske kødproducenter
(både fangerne og fåreholderne)
en hel urimelig konkurrence.
Jeg har som sagt mødt en le-
vende interesse for påstanden om
truende indførsel af sælkød i fan-
gerdistrikterne, men jeg har jo
ikke kunnet give forklaringen
Fundet død
Den 22-årige Anne Margrethe
Mikiassen, Myggedalen, Godthåb,
belv torsdag i sidste uge fundet
død i strandkanten i bugten mel-
lem kulpladsen og GTO-lejren.
Hun lå og drev i vandet og var
død, da hun blev fundet. Politiet
oplyser intet om dødsårsagen, men
vil meget gerne i kontakt med
folk, som ved noget om Anne
Margrethe Mikiassens — kaldet
Anni Maka — færden i dagene
før hun blev fundet død.
overalt. Derfor vil jeg gerne her
give oplysning om det, vi ved
i KGH om denne sag. Noget er
der nemlig om snakken, og da
den historie ikke stammer fra
KGH, kan det vel heller ikke ude-
lukkes, at der også arbejdes med
disse muligheder ad kanaler, som
vi ikke kender.
I KGH har vi fra flere sider
haft tilbud om at købe 30.000 syd-
afrikanske sælkroppe årligt. Til-
buddene kommer dels direkte fra
Sydafrika og dels ad omveje over
andre lande. Det drejer sig utvivl-
somt om den sydafrikanske pels-
sæl (Arctocephalus pusillus), som
lever på kysten af det tidligere
tysk Sydvestafrika (også kaldet
Namibia) og Cap-provinsens vest-
og sydkyst.
Bestanden omfatter ca. '/s mil-
lion individer, men har været
truet af udryddelse på grund af
intensiv jagt. Nu er sælbestanden
fredet og jagten reguleret til to
perioder. Om sommeren er jagten
rettet mod voksne hansæler, mens
vinterjagten i juli og august er
koncentreret om de 7—10 måne-
der gamle unger, hvis skind er
en efterspurgt salgsvare.
Sælerne nedlægges for skinde-
nes skyld, og man har åbenbart
ikke kunnet finde anvendelse for
kødet. Vi ved jo også selv, at sæl-
kød ville være vanskeligt at sælge
udenfor Grønland, og så må én
eller anden have læst eller hørt
noget om, at man i Grønland spi-
ser sælkød. Der nævnes i alt fald
både i sydafrikanske blade og i
danske dagblade muligheden for
at sælge kødet i Grønland, og et
dansk firma har oplyst, at man
allerede har prøver på vej.
Lad mig sige lige ud, at vi fra
KGH’s side blankt har afvist tan-
ken. For ikke at skabe den mind-
ste støtte til den idé, at måske
andre kanaler kunne bruges, hvis
vi ikke vil, har vi gjort det så
umiddelbart og klart, at enhver
forhandling har været udelukket.
Det er jo ikke til at sige, hvad
andre kan finde på, men så læn-
ge det står til KGH — og så læn-
ge vi føler, at dette er i over-
ensstemmelse med grønlandske
interesser, og vi støttes heri fra
grønlandsk side — bliver det alt-
så ikke tale om levering af sæl-
kød til Grønland — i alt fald
ikke gennem KGH.
København, den 16. september.
Hans C. Christiansen
Hans C. Christiansen
KeKertat uliasiorfit
pivdlugit påsissat
5