Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 32

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Arbejderne forstår
ikke afskedigelsen
Arbejderne i Sukkertoppen KGH-
fiskefabrik var ikke så lidt for-
bavsede, da de fik at vide, at
deres mester er blevet afskediget.
Mere forbavsede over afskedigel-
sen var fabriksformaendene. De
havde nemlig heller ikke hørt no-
get om afskedigelsen eller selve
optakten til denne episode. Af-
skedigelsen drejede sig om fa-
briksmester Claus Jensen. Claus
Jensen havde heller ikke kend-
skab til, at han den dag ville blive
afskediget med øjeblikkeligt var-
sel. Han blev kaldt op til fabriks-
leder Poul Nielsen, og der fik
han at vide, at han er uønsket
som mester i fabrikken. Grunden
var, at Claus Jensen havde vist
uvilje til nærmere samarbejde
med fabrikslederen.
Det var et slag for arbejderne
og formændene. De havde trods
alt regnet med, at et så vigtigt
emne burde have været gennem
samarbejdsudvalget, som faktisk
er et led, endda et vigtigt led, i
en demokratisk ledet fabrik. Men
man havde gået uden om dette
udvalg, og sagen synes at være
behandlet kun mellem fabriks-
lederen og handelschefen på den
ene side og KGH’s ledelse i Kø-
benhavn på den anden side.
Arbejdernes og nærmeste med-
arbejdere udtrykker tydeligt, at
de er meget tilfredse med fabriks-
mester Claus Jensen og deres
samarbejde med denne mester er
gået godt i de år, Claus Jensen
har været i Skt., hvorimod sam-
arbejdet til fabrikslederen er dår-
ligt. Det fantastiske er, at sam-
arbejdsudvalget først er blevet
tilsagt til møde med fabrikslede-
ren, efter at Claus Jensen er ble-
vet afskediget mundtligt. Under
mødet ville man ikke fra ledel-
sens side udtale, hvilke grunde
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Officielt
„I henhold til Aktieselskabslovens
§ 158, stk. 1 bekendtgøres det her-
ved, at nedennævnte aktieselskab
har Indsendt årsregnskab til Ak-
tieselskabs-registeret:
41.714 GOTA-GODTHAB
RESTAURATIONS- OG
HANDELSVIRKSOMHED A/S
(1971 og 1972)
Under 29. august 1975 er der i Ak-
tieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„TRANSPORTAKTIESELSKABET
AE 16. APRIL 1974" af Godthåb:
Knud Karl Chemnitz Mortensen
er udtrådt af. og inspektør Jørgen
Fougaard Larsen, Box 28, Godthåb,
Grønland, er Indtrådt i bestyrel-
sen. Under 14. december 1974 og 6.
maj 1975 er selskabets vedtægter
ændret. Selskabets navn er: „RE-
STAURANT KRISTINEMUT A S“.
Selskabets formål er at drive ho-
tel- og restaurationsvirksomhed,
samt enhver anden efter bestyrel-
sens skøn hermed beslægtet virk-
somhed. Aktiekapitalen er udvidet
med 1.390.000 kr. fuldt indbetalt i
værdier. Den tegnede aktiekapital
udgør herefter 1.400.000 kr. fuldt
Indbetalt. Aktiekapitalen er fordelt
i aktier på 100 kr. eller multipla
heraf. Bestemmelserne om ind-
skrænkninger i aktiernes omsæt-
telighed er ændret, jfr. vedtægter-
nes § 7. Selskabets regnskabsår: 1.
november — 31. oktober.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 18. september 1975.
J. R. Karlsson.
der er til afskedigelsen, kun ville
man meddele, at hans fortsatte
tilstedeværelse på fabrikken er
uønsket. For øvrigt havde ca. 65
ansatte lavet en protestskrivelse,
hvori de satte deres stillinger ind
på at beholde Claus Jensen som
fabriksmester, inden ledelsens
møde med arbejdernes repræsen-
tanter. Denne skrivelse med de
mange underskrifter blev ikke
engang nævnt fra ledelsens side,
og medarbejderne kunne ikke få
den udleveret, da handelschefen
ikke vil levere den tilbage, før
han får underretning om hvortil
den skal bruges.
Under mødet blev det gjort
klart for tilstedeværende repræ-
sentanter for arbejderne i fabrik-
ken, at Claus Jensen forinden sin
afskedigelse havde fået fire ad-
varsler, som Claus Jensen havde
tilsidesat. Efter at have fået ord-
lyden af denne udtalelse gik
Claus Jensen til handelschefen
og spurgte denne, om det var rig-
tigt, at han havde sagt dette.
Handelschefen svarede at dette
beroede på tolkens fejltolkning
og selvfølgelig ikke havde noget
på sig. Dette synes løgnagtigt, da
der under mødet var mødt flere
danskere, og disse udtalte at han-
indledningsvis må jeg ønske GAS
tillykke med det overraskende
gode resultat, der blev opnået
ved lønforhandlingerne med mi-
nisteriet. Et resultat, som vel dels
skyldtes GAS’s dygtige forhand-
lere, dels Grønlandsministeriets
„slægtsskab” med LO og dermed
GAS! Vi kan hurtigt blive enige
om, at den løn, GAS’s medlem-
mer hidtil har fået, var under
det anstændige.
Imidlertid må det være mig
tilladt som fisker at påpege, at
den lønstigning på ca. 20 procent,
som GAS’s medlemmer har opnå-
et, fremover vil kunne registre-
res, som en kraftig merudgift for
fiskerne. Intet ville være mere
naivt end at tro, at GTO (værf-
terne), KGH og andre, der yder
fiskerne service, vil undlade at
lægge de nævnte 20 procent på
deres serviceydelser, i praksis vil
det sandsynligvis ende med en
stigning, der er væsenlig højere.
Med andre ord betyder GAS’s
løngevinst en reel nedgang i ind-
tægten for landets fiskeribefolk-
ning.
Fiskeriets rentabilitetsminimum
er forlængst passeret i neddagå-
ende retning. Laksefiskeriet er
blevet kvoteret, laksepriserne
stærkt faldende, KGH har afsæt-
ningsvanskeligheder for fiskeri-
produkterne, bl.a. rejerne, olie-
priserne er blevet fordoblet (en
yderligere stigning på 30 procent
pr. 1. januar 1976 er stillet i ud-
sigt), KGH har øget prisen på
trawlerreparation med 15 pro-
cent i indeværende år i Jakobs-
havn.
Fiskeriets krise er så alvorlig,
at havde erhvervsstøtten ikke vist
grænseløs tålmodighed i kredit-
givningen, ville stort set samt-
delschefen snakkede om advars-
ler til Claus Jensen. Claus Jensen
har ikke selv kendskab til advars-
lerne, hverken mundtlige eller
skriftlige.
Arbejderne og deres repræsen-
tanter mener, at sagen bør for-
følges, da dette er en principsag,
som måske også forekommer på
andre KGH-arbejdspladser og
institutioner. De mener, at der
ligger ganske almindelige person-
lige uoverensstemmelser mellem
fabrikslederen og Claus Jensen til
grund for opsigelsen. Arbejderne
mener, at de burde have været
informeret, og at samarbejdsud-
valget burde have været gjort
bekendt med forholdet, før man
i det hele taget begyndte at snak-
ke om afskedigelsen af deres fore-
satte. Som sagt fandtes der stort
og tillidsfuldt samarbejde mel-
lem fabriksmester Claus Jensen
og arbejderne og formændene
imellem, hvilket også handels-
chefen har udtalt. Det synes såle-
des at et samarbejde med én
mand, nemlig fabrikslederen, pri-
oriteres højere end samarbejdet
med resten af fabrikkens med-
arbejdere!
Thue Christiansen
Kangamiut
lige grønlandske kuttere kunne
sættes på tvangsauktion. Spørgs-
målet om de grønlandske fiskeres
duelighed melder sig selvsagt,
men forklaringen på de stadig
stigende vanskeligheder, findes
ikke der, men i den kendsgerning,
at de grønlandske fiskere i årevis
har fået en ussel betaling for
deres produkter, vel kun 60 pro-
cent af, hvad en dansk fisker får
i Danmark for sine produkter.
Den bevågenhed, politikerne har
vist det grønlandske fiskeri, har
været minimal, og forståelsen for
erhvervets voksende vanskelig-
heder har ganske enkelt ikke væ-
ret til stede.
Det tilkommer ikke mig at
kommentere „den nye politiks”
mange slagord, men jeg tvinges
til, i al beskedenhed, at gøre op-
mærksom på, at vil man en grøn-
landsk udvikling på de grønland-
ske betingelser, må det nødven-
digvis betyde en konsolidering og
udvikling af det grønlandske fi-
skerierhverv, som er den eneste
forudsætning for samfundets ek-
sistens.
En patient med hjertestop red-
des ikke med to eller seks cody-
magnyltabletter. Det gør det
grønlandske fiskeri heller ikke
med en almisse på 10 eller seks
millioner kroner.
Fiskerierhvervet vil under de
givne betingelser være afgået ved
døden indenfor få år! — Man
kan så filosofere over, hvad sam-
fundet vil sætte fiskeindustriens
mange arbejdsløse (GAS-folk) til
at lave! — Men det bliver ret be-
set politikernes og GAS’s hoved-
pine.
Fiskeskipper
C. H. B. Thomsen
3911 Holsteinsborg
Fiskeri-erhvervet
går døden imøde
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal laserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Penneven
Det er blevet mig oplyst, at man
kan få sit navn og sin adresse
offentliggjort i Grønlandsposten,
hvis man ønsker „pen pals” fra
Grønland. Derfor skriver jeg. Jeg
er 21 år og kvindelig studerende.
Mit navn er Bente Hansen, Indu-
striparken 9, 2750 Ballerup, Dan-
mark.
Norsk penneven
Jeg er en norsk pige, der ønsker
at skrive med grønlandske piger
i alderen 20—40 år. Nogle af
mine interesser er historie, litte-
ratur, folkemusik og folkekunst.
Alle får svar.
Hilsen Edel Risberg
Brettesnes Skole
8322 Brettesnes, Norge
20 direktørvillaer
på Malenelandet?
Herr redaktør.
1. I den senere tid har jeg ofte
set Færingehavn omtalt som kom-
mende forsyningsbase. Som be-
kendt skal grønlandsk arbejds-
kraft og grønlandsk næringsliv
først og fremmest tilgodeses i for-
bindelse med de kommende olie-
aktiviteter. Jeg befrygter at det
færøsk ejede NORDAFAR vil løbe
med forretningerne, hvis disse
planer virkeliggøres.
2. På den netop igangværende
udstilling i Aberdeen for oliein-
dustrien, omtaler Grønlands Ra-
dio, at KGH og GTO er repræ-
senteret, hvor er de grønlandske
næringsdrivende?
3. Samtlige tyve koncessionere-
de olieselskaber har hjemsted i
København, så vidt jeg kan for-
stå. Tyve oliedirektører og deres
personale tilgodeser Københavns
kommune med indkomstskatter,
der dog efer vore begreber må
beløbe sig til store summer. Hvor-
når kræver man, at disse sel-
skaber skal have hjemsted i dette
land? Tyve direktørvillaer på Ma-
lenelandet, kontorer m. v. ville
skabe indtægter og beskæftigelse
for skattevæsen, banker og hand-
lende i vor by.
Med venlig hilsen.
Bennet Hansen.
Nedværdigende
lakse-ordning
Ja, så er lakseræset forbi for de
store både. 841 tons fanget på
godt tre uger, og den frie kvote
er opbrugt. Ca. 300 tons er lev-
net til både under 26 fod.
Denne ordning, hvor de min-
dre både også har en chance for
at tjene lidt ved laksefiskeriet,
mener jeg er udmærket. Men hele
ordningen er en nedværdigende
forestilling for de grønlandske
fiskere.
Laksene kan ikke undvære de
grønlandske kyster som ædeplad-
ser, og de grønlandske fiskere
kan ikke undvære fortjenesten
ved laksefiskeriet.
Derfor opfordrer jeg alle grøn-
landske fiskere til at skrive deres
navne på lister, hvor de kræver
laksefiskeriet påbegyndt den 15.
august og afsluttes den 15. okto-
ber, men ingen fastsat kvote,
altså frit laksefiskeri i to måne-
der, for alle bådstørrelser. Disse
lister indsendes så til formanden
for landsrådet for viderebehand-
ling.
Landene, hvorfra hovedparten
af laksene kommer, får rigelig
deres part selv om denne ord-
ning gennemføres. Før kvota-
ordningen blev gennemført, blev
der fisket mange laks fra 15. ok-
tober til helt hen til 15. decem-
ber, når disse laks vender til-
bage, samt alle dem, der undgår
garnene fra 15. august til 15. ok-
tober, bliver der rigelig til lyst-
fiskerne i Amerika og England.
Desuden er det nu slut med
fiskeri for de danske og færøske
laksefiskere. 1975 var det sidste
år, de må fiske laks heroppe.
Alene af den grund skulle der
ikke være noget til hinder for,
at de grønlandske fiskere får to
måneders frit laksefiskeri. Vi må
ej heller glemme, at den gang
den amerikanske sanger Bing
Crosby lavede hetz mod lakse-
fiskeriet ved Grønland, kan for-
urening af de amerikanske flo-
der, have en stor del af skylden,
og at han derfor ikke fik så man-
ge laks på sin fiskestang.
Man må håbe Amerika og Eng-
land, ligesom Danmark, har fået
styr på forurening af floder, åer
og vandløb, for så vil der være
laks nok til alle.
Med venlig hilsen
Direktør Frede Sørensen
Napassok
Penneven
Dansk familie ønsker penneven i
Grønland fra 10—90 år. Skriv
venligst kun på dansk. Adressen
er: Helen Jensen, GI. Tuse-Nær-
vej 30, 4531 Mårsø, Danmark.
32