Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 32
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Arbejderne forstår ikke afskedigelsen Arbejderne i Sukkertoppen KGH- fiskefabrik var ikke så lidt for- bavsede, da de fik at vide, at deres mester er blevet afskediget. Mere forbavsede over afskedigel- sen var fabriksformaendene. De havde nemlig heller ikke hørt no- get om afskedigelsen eller selve optakten til denne episode. Af- skedigelsen drejede sig om fa- briksmester Claus Jensen. Claus Jensen havde heller ikke kend- skab til, at han den dag ville blive afskediget med øjeblikkeligt var- sel. Han blev kaldt op til fabriks- leder Poul Nielsen, og der fik han at vide, at han er uønsket som mester i fabrikken. Grunden var, at Claus Jensen havde vist uvilje til nærmere samarbejde med fabrikslederen. Det var et slag for arbejderne og formændene. De havde trods alt regnet med, at et så vigtigt emne burde have været gennem samarbejdsudvalget, som faktisk er et led, endda et vigtigt led, i en demokratisk ledet fabrik. Men man havde gået uden om dette udvalg, og sagen synes at være behandlet kun mellem fabriks- lederen og handelschefen på den ene side og KGH’s ledelse i Kø- benhavn på den anden side. Arbejdernes og nærmeste med- arbejdere udtrykker tydeligt, at de er meget tilfredse med fabriks- mester Claus Jensen og deres samarbejde med denne mester er gået godt i de år, Claus Jensen har været i Skt., hvorimod sam- arbejdet til fabrikslederen er dår- ligt. Det fantastiske er, at sam- arbejdsudvalget først er blevet tilsagt til møde med fabrikslede- ren, efter at Claus Jensen er ble- vet afskediget mundtligt. Under mødet ville man ikke fra ledel- sens side udtale, hvilke grunde En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder over hele Grønland Officielt „I henhold til Aktieselskabslovens § 158, stk. 1 bekendtgøres det her- ved, at nedennævnte aktieselskab har Indsendt årsregnskab til Ak- tieselskabs-registeret: 41.714 GOTA-GODTHAB RESTAURATIONS- OG HANDELSVIRKSOMHED A/S (1971 og 1972) Under 29. august 1975 er der i Ak- tieselskabs-registeret optaget føl- gende ændringer vedrørende „TRANSPORTAKTIESELSKABET AE 16. APRIL 1974" af Godthåb: Knud Karl Chemnitz Mortensen er udtrådt af. og inspektør Jørgen Fougaard Larsen, Box 28, Godthåb, Grønland, er Indtrådt i bestyrel- sen. Under 14. december 1974 og 6. maj 1975 er selskabets vedtægter ændret. Selskabets navn er: „RE- STAURANT KRISTINEMUT A S“. Selskabets formål er at drive ho- tel- og restaurationsvirksomhed, samt enhver anden efter bestyrel- sens skøn hermed beslægtet virk- somhed. Aktiekapitalen er udvidet med 1.390.000 kr. fuldt indbetalt i værdier. Den tegnede aktiekapital udgør herefter 1.400.000 kr. fuldt Indbetalt. Aktiekapitalen er fordelt i aktier på 100 kr. eller multipla heraf. Bestemmelserne om ind- skrænkninger i aktiernes omsæt- telighed er ændret, jfr. vedtægter- nes § 7. Selskabets regnskabsår: 1. november — 31. oktober. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 18. september 1975. J. R. Karlsson. der er til afskedigelsen, kun ville man meddele, at hans fortsatte tilstedeværelse på fabrikken er uønsket. For øvrigt havde ca. 65 ansatte lavet en protestskrivelse, hvori de satte deres stillinger ind på at beholde Claus Jensen som fabriksmester, inden ledelsens møde med arbejdernes repræsen- tanter. Denne skrivelse med de mange underskrifter blev ikke engang nævnt fra ledelsens side, og medarbejderne kunne ikke få den udleveret, da handelschefen ikke vil levere den tilbage, før han får underretning om hvortil den skal bruges. Under mødet blev det gjort klart for tilstedeværende repræ- sentanter for arbejderne i fabrik- ken, at Claus Jensen forinden sin afskedigelse havde fået fire ad- varsler, som Claus Jensen havde tilsidesat. Efter at have fået ord- lyden af denne udtalelse gik Claus Jensen til handelschefen og spurgte denne, om det var rig- tigt, at han havde sagt dette. Handelschefen svarede at dette beroede på tolkens fejltolkning og selvfølgelig ikke havde noget på sig. Dette synes løgnagtigt, da der under mødet var mødt flere danskere, og disse udtalte at han- indledningsvis må jeg ønske GAS tillykke med det overraskende gode resultat, der blev opnået ved lønforhandlingerne med mi- nisteriet. Et resultat, som vel dels skyldtes GAS’s dygtige forhand- lere, dels Grønlandsministeriets „slægtsskab” med LO og dermed GAS! Vi kan hurtigt blive enige om, at den løn, GAS’s medlem- mer hidtil har fået, var under det anstændige. Imidlertid må det være mig tilladt som fisker at påpege, at den lønstigning på ca. 20 procent, som GAS’s medlemmer har opnå- et, fremover vil kunne registre- res, som en kraftig merudgift for fiskerne. Intet ville være mere naivt end at tro, at GTO (værf- terne), KGH og andre, der yder fiskerne service, vil undlade at lægge de nævnte 20 procent på deres serviceydelser, i praksis vil det sandsynligvis ende med en stigning, der er væsenlig højere. Med andre ord betyder GAS’s løngevinst en reel nedgang i ind- tægten for landets fiskeribefolk- ning. Fiskeriets rentabilitetsminimum er forlængst passeret i neddagå- ende retning. Laksefiskeriet er blevet kvoteret, laksepriserne stærkt faldende, KGH har afsæt- ningsvanskeligheder for fiskeri- produkterne, bl.a. rejerne, olie- priserne er blevet fordoblet (en yderligere stigning på 30 procent pr. 1. januar 1976 er stillet i ud- sigt), KGH har øget prisen på trawlerreparation med 15 pro- cent i indeværende år i Jakobs- havn. Fiskeriets krise er så alvorlig, at havde erhvervsstøtten ikke vist grænseløs tålmodighed i kredit- givningen, ville stort set samt- delschefen snakkede om advars- ler til Claus Jensen. Claus Jensen har ikke selv kendskab til advars- lerne, hverken mundtlige eller skriftlige. Arbejderne og deres repræsen- tanter mener, at sagen bør for- følges, da dette er en principsag, som måske også forekommer på andre KGH-arbejdspladser og institutioner. De mener, at der ligger ganske almindelige person- lige uoverensstemmelser mellem fabrikslederen og Claus Jensen til grund for opsigelsen. Arbejderne mener, at de burde have været informeret, og at samarbejdsud- valget burde have været gjort bekendt med forholdet, før man i det hele taget begyndte at snak- ke om afskedigelsen af deres fore- satte. Som sagt fandtes der stort og tillidsfuldt samarbejde mel- lem fabriksmester Claus Jensen og arbejderne og formændene imellem, hvilket også handels- chefen har udtalt. Det synes såle- des at et samarbejde med én mand, nemlig fabrikslederen, pri- oriteres højere end samarbejdet med resten af fabrikkens med- arbejdere! Thue Christiansen Kangamiut lige grønlandske kuttere kunne sættes på tvangsauktion. Spørgs- målet om de grønlandske fiskeres duelighed melder sig selvsagt, men forklaringen på de stadig stigende vanskeligheder, findes ikke der, men i den kendsgerning, at de grønlandske fiskere i årevis har fået en ussel betaling for deres produkter, vel kun 60 pro- cent af, hvad en dansk fisker får i Danmark for sine produkter. Den bevågenhed, politikerne har vist det grønlandske fiskeri, har været minimal, og forståelsen for erhvervets voksende vanskelig- heder har ganske enkelt ikke væ- ret til stede. Det tilkommer ikke mig at kommentere „den nye politiks” mange slagord, men jeg tvinges til, i al beskedenhed, at gøre op- mærksom på, at vil man en grøn- landsk udvikling på de grønland- ske betingelser, må det nødven- digvis betyde en konsolidering og udvikling af det grønlandske fi- skerierhverv, som er den eneste forudsætning for samfundets ek- sistens. En patient med hjertestop red- des ikke med to eller seks cody- magnyltabletter. Det gør det grønlandske fiskeri heller ikke med en almisse på 10 eller seks millioner kroner. Fiskerierhvervet vil under de givne betingelser være afgået ved døden indenfor få år! — Man kan så filosofere over, hvad sam- fundet vil sætte fiskeindustriens mange arbejdsløse (GAS-folk) til at lave! — Men det bliver ret be- set politikernes og GAS’s hoved- pine. Fiskeskipper C. H. B. Thomsen 3911 Holsteinsborg Fiskeri-erhvervet går døden imøde Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal laserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Penneven Det er blevet mig oplyst, at man kan få sit navn og sin adresse offentliggjort i Grønlandsposten, hvis man ønsker „pen pals” fra Grønland. Derfor skriver jeg. Jeg er 21 år og kvindelig studerende. Mit navn er Bente Hansen, Indu- striparken 9, 2750 Ballerup, Dan- mark. Norsk penneven Jeg er en norsk pige, der ønsker at skrive med grønlandske piger i alderen 20—40 år. Nogle af mine interesser er historie, litte- ratur, folkemusik og folkekunst. Alle får svar. Hilsen Edel Risberg Brettesnes Skole 8322 Brettesnes, Norge 20 direktørvillaer på Malenelandet? Herr redaktør. 1. I den senere tid har jeg ofte set Færingehavn omtalt som kom- mende forsyningsbase. Som be- kendt skal grønlandsk arbejds- kraft og grønlandsk næringsliv først og fremmest tilgodeses i for- bindelse med de kommende olie- aktiviteter. Jeg befrygter at det færøsk ejede NORDAFAR vil løbe med forretningerne, hvis disse planer virkeliggøres. 2. På den netop igangværende udstilling i Aberdeen for oliein- dustrien, omtaler Grønlands Ra- dio, at KGH og GTO er repræ- senteret, hvor er de grønlandske næringsdrivende? 3. Samtlige tyve koncessionere- de olieselskaber har hjemsted i København, så vidt jeg kan for- stå. Tyve oliedirektører og deres personale tilgodeser Københavns kommune med indkomstskatter, der dog efer vore begreber må beløbe sig til store summer. Hvor- når kræver man, at disse sel- skaber skal have hjemsted i dette land? Tyve direktørvillaer på Ma- lenelandet, kontorer m. v. ville skabe indtægter og beskæftigelse for skattevæsen, banker og hand- lende i vor by. Med venlig hilsen. Bennet Hansen. Nedværdigende lakse-ordning Ja, så er lakseræset forbi for de store både. 841 tons fanget på godt tre uger, og den frie kvote er opbrugt. Ca. 300 tons er lev- net til både under 26 fod. Denne ordning, hvor de min- dre både også har en chance for at tjene lidt ved laksefiskeriet, mener jeg er udmærket. Men hele ordningen er en nedværdigende forestilling for de grønlandske fiskere. Laksene kan ikke undvære de grønlandske kyster som ædeplad- ser, og de grønlandske fiskere kan ikke undvære fortjenesten ved laksefiskeriet. Derfor opfordrer jeg alle grøn- landske fiskere til at skrive deres navne på lister, hvor de kræver laksefiskeriet påbegyndt den 15. august og afsluttes den 15. okto- ber, men ingen fastsat kvote, altså frit laksefiskeri i to måne- der, for alle bådstørrelser. Disse lister indsendes så til formanden for landsrådet for viderebehand- ling. Landene, hvorfra hovedparten af laksene kommer, får rigelig deres part selv om denne ord- ning gennemføres. Før kvota- ordningen blev gennemført, blev der fisket mange laks fra 15. ok- tober til helt hen til 15. decem- ber, når disse laks vender til- bage, samt alle dem, der undgår garnene fra 15. august til 15. ok- tober, bliver der rigelig til lyst- fiskerne i Amerika og England. Desuden er det nu slut med fiskeri for de danske og færøske laksefiskere. 1975 var det sidste år, de må fiske laks heroppe. Alene af den grund skulle der ikke være noget til hinder for, at de grønlandske fiskere får to måneders frit laksefiskeri. Vi må ej heller glemme, at den gang den amerikanske sanger Bing Crosby lavede hetz mod lakse- fiskeriet ved Grønland, kan for- urening af de amerikanske flo- der, have en stor del af skylden, og at han derfor ikke fik så man- ge laks på sin fiskestang. Man må håbe Amerika og Eng- land, ligesom Danmark, har fået styr på forurening af floder, åer og vandløb, for så vil der være laks nok til alle. Med venlig hilsen Direktør Frede Sørensen Napassok Penneven Dansk familie ønsker penneven i Grønland fra 10—90 år. Skriv venligst kun på dansk. Adressen er: Helen Jensen, GI. Tuse-Nær- vej 30, 4531 Mårsø, Danmark. 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.