Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 8

Norseap pilersuiveKarfiata titartarneKarneragut takuneKarsinauvOK pilersuiveKarfik KanoK angnertutigisinaussoK. tåuna 250.000 kvadratmeterinik ang-
nertussuseKarpoK.
En tegning over en forsyningsbase giver indtryk af størrelsesforholdet i en forsyningsbase. Basen dækker et areal på 250.000 m '2.
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
.. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
ne. Op til 90 pct. af overskuddet
fra olieindustrien er sikret den
norske stat. Og de nye oliefelter,
der måske findes nord for den
62. breddegrad, vil udelukkende
blive udnyttet af statens eget sel-
skab.
— Noget andet, som er påfal-
dende, er det lange tidsrum, der
forløber fra efterforskningsstadiet
til en udvinding af stort omfang
begynder, siger Peter Frederik
Rosing. Det er jo mere end ti år
siden, efterforskningen startede
langs Norges vestkyst, og først
om tre år regner man med, at
der virkelig kommer penge i stats-
kassen, nemlig 8-12 milliarder
norske kroner. I 1981-1982 skøn-
nes statens udbytte at blive ca.
15 milliarder kr.
DEN KRITISKE FASE
ER STARTEN
— Har indtrykkene i Norge gjort
dig betænkelig m. h. t. et grøn-
landsk olieeventyr?
— Hvis vi kan styre udviklin-
gen i Grønland ligeså godt, som
Norge gør det i dag, ser jeg in-
gen. alvorlig risici. Men de er-
farne folk, som vi talte med i
Norge, lagde hele tiden vægt på,
at staten gennem lovgivning skal
sikre sig indflydlesen straks fra
den første planlægning. Ellers en-
der man hurtigt i en situation,
hvor tingene sker eller er sket,
uden at man kan gribe ind. Star-
ten er den kritiske fase.
DE GØNLANDSKE BYER
FOR SMÅ
— løvrigt tror jeg, der er til-
bøjelighed til at overvurdere den
beskæftigelsesmæssige betydning
i Grønland af en olieindustri. En
meget stor del af aktiviteterne
både i efterforskningsfasen og den
eventuelle udvindingsfase vil man
overhovedet ikke mærke til i
Grønland. Den sker på havet på
platformene og boreskibe, der er
udviklede som næsten selvforsy-
nende samfund. Naturligvis bliver
her mener jeg, at vi bør opgive
der afledte aktiviteter i land, og
tanken om at lade grønlandske
byer blive basishavne og centre
for olieindustrien. Det er byerne
alt for små til. Tanken om at
bruge Færingehavn til dette for-
mål virker langt mere rimelig,
slutter Peter Frederik Rosing.
H.
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 °/<> rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
sarKarmiuligau-
simassut
kungip agdlagfeaarfianit nalunae-
rutåuput:
atarKinartorssup kungip arnap
Kalåtdlit-nunåne tikerårnerane
uko Ridder af Dannebrogs-
ordenen-imik sarKarmiuligåuput:
visitatsprovst Karl Pavia Hans
Alexander Poulsen, Ilulissat,
landsrådimut ilaussortaK, aulisar-
tOK Niels I. J. Carlo Heilmann,
ManitsoK, kommunalbestyrelsimut
sujuligtaissoK Peter Thaarup
Høegh, Nuk åma kæmner Carl
Christian Resting-Jeppesen, K’a-
KOrtOK.
tåuko saniatigut: landsrådimut
ilaussortaK Jørgen Clemens Val-
demar Frederik Olsen, Ridder af
Dannebrog, sisimiormio, kommu-
nalbestyrelsimut sujuligtaissoK,
fru Emilie Lennert, Sisimiut,
kredsdommer, iliniartitsissoK Ni-
kolaj Fly Petersen, Ausiait, radio-
overassistent Ado Lynge, Ausiait,
radiooverassistent Abraham
Svendsen, Ilulissat, sygeplejerske
Eva Steenstrup, OménaK, faktor
Stephen Petersen, Nuk, skibsfører
Eli Larsen, Nuk, overassistent
Klaus J. T. K. Møller, Nuk, for-
standerinde Gerda Chemnitz,
K’aKortoK, kommunalbestyrelsi-
mut sujuligtaissoK fru Agnethe
Nielsen, Narssax, åmalo skonnert-
fører Niels Larsen Underbjerg,
Angmagssalik, sarKarmiortårsi-
rr.åput fortjenstmedallen i sølv,
pisinautitauvdlutigdlo atornigsså-
nik.
Fedtstens-
skæring
En af nyskabelserne på kursus-
programmet for Jakobshavn Ung-
domsskole er fedtstensskæring,
som pensioneret overkateket Peter
Steenholdt underviser i.
Ungdomsskolen er nu i fuld
gang, og der er tilmeldt 215 ele-
ver.
I øvrigt er der ud af ungdoms-
skolens 24 lærere kun 5 dansk-
sprogede, og kun 9 af de 24 er
uddannede lærere. M. B. P.
Programsekretær Peter Frederik Rosing: — De grønlandske byer for små
som centre i en olieindustri.
programsekretær Peter Frederik Rosing: — kalåtdlit igdloKarfé mikivat-
dlårput uliasiulernigssame katerssorfigssatut.
Grønland kan lære
meget af Norges
erfaringer om olie
I næste uge starter Grønlands Radio spændende
udsendelsesrække om det norske olieeventyr
Programsekretærerne Johan Abei-
sen og Peter Frederik Rosing,
Grønlands Radio, indleder i næ-
ste uge en udsendelsesrække om
det norske „olie-eventyr“. De to
radiofolk har rejst i Norge i ca.
tre uger og har besøgt brænd-
punkterne for norsk olieindustri,
først og fermmest Stavanger. Se-
rien omfatter ca. ti udsendelser.
— Grønland kan lære meget af
de erfaringer, som Norge har
gjort, siger Peter Frederik Ro-
sing. — Det vil f. eks. være „off-
shore“-teknik, der skal sættes ind
ved Grønland i lighed med Norge.
De betyder, at olien efterforskes
og udvindes under havet i nær-
heden af fastlandssoklen og for-
holdsvis tæt på land. Særlige pro-
blemer i Grønland bliver naturlig-
vis isforholdene.
MILLIARDERNE RULLER
— Hvad gør stærkest indtryk,
når man ser en ny olieindustri
på nært hold?
erKumitsuliat
kalåtdlit erKumitsuliait kussanar-
tuliaitdlo pisiariumavavut. nag-
siutlnåkit KanoK aké nalunaeru-
tigalugit. ernlnaK akilerneKartå-
såput.
Møbel- og Tæppehuset
Box 44 . 3900 Godthåb
FOTO
og
KINO
— Jeg er overrasket over det
vældige tekniske apparatur og
omkostningerne ved opstarten. De
billigste efterforskningsplatforme
koster 200 mili. norske kroner
(ca. 10 pct. mere i danske kro-
ner). Et platformanlæg, klargjort
til olieudvinding, koster op mod
1,5 milliard norske kroner. Der
bygges fem af denne type på nor-
ske skibsværfter. Investeringerne
betyder, at norsk olie er dyr at
udvinde — ca. tre gange så dyr
som arabisk olie.
Som eksempel kan nævnes, at
der i et enkelt felt, Ekofisk, blev
investeret 15 milliarder norske
kroner, før de første liter olie
kunne udvindes. Det svarer til
omkring halvdelen af Norges
statsbudget.
CA. 15.000 NYE ARBEJDS-
PLADSER
— Hvordan er de samfundsmæs-
sige virkninger?
— Norge har været så heldig,
at man kunne koncentrere olie-
industrien omkring Stavanger,
som med sine 90.000 indbyggere
faktisk har kunnet opsuge den
udenlandske og indenlandske
ekstra arbejdskraft uden større
ulykker. Olieeventyret har natur-
ligvis udløst en vis spekulation i
ejendomspriser, udlejningsvirk-
somhed, o. s. v., men stort set
går livet i Stavanger sin vante
gang, siger byens borgere. Man
skønner, at olieindustrien i Norge
direkte eller indirekte har skabt
15.000 nye arbejdspladser. Der er
almindelig enighed om, at olie-
aktiviteten er medvirkende år-
sag til, at Norge i dag har fuld
beskæftigelse og gode konjunktu-
STATENS FASTE HÅND
— Hvad får det norske samfund
økonomisk ud af olien?
— Den norske stat har sat me-
get stramme vilkår for selskaber-
8