Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 8
Norseap pilersuiveKarfiata titartarneKarneragut takuneKarsinauvOK pilersuiveKarfik KanoK angnertutigisinaussoK. tåuna 250.000 kvadratmeterinik ang- nertussuseKarpoK. En tegning over en forsyningsbase giver indtryk af størrelsesforholdet i en forsyningsbase. Basen dækker et areal på 250.000 m '2. CHR. RICHARDT A/S FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres .. . eksperter i hurtig og sikker forsendelse! ne. Op til 90 pct. af overskuddet fra olieindustrien er sikret den norske stat. Og de nye oliefelter, der måske findes nord for den 62. breddegrad, vil udelukkende blive udnyttet af statens eget sel- skab. — Noget andet, som er påfal- dende, er det lange tidsrum, der forløber fra efterforskningsstadiet til en udvinding af stort omfang begynder, siger Peter Frederik Rosing. Det er jo mere end ti år siden, efterforskningen startede langs Norges vestkyst, og først om tre år regner man med, at der virkelig kommer penge i stats- kassen, nemlig 8-12 milliarder norske kroner. I 1981-1982 skøn- nes statens udbytte at blive ca. 15 milliarder kr. DEN KRITISKE FASE ER STARTEN — Har indtrykkene i Norge gjort dig betænkelig m. h. t. et grøn- landsk olieeventyr? — Hvis vi kan styre udviklin- gen i Grønland ligeså godt, som Norge gør det i dag, ser jeg in- gen. alvorlig risici. Men de er- farne folk, som vi talte med i Norge, lagde hele tiden vægt på, at staten gennem lovgivning skal sikre sig indflydlesen straks fra den første planlægning. Ellers en- der man hurtigt i en situation, hvor tingene sker eller er sket, uden at man kan gribe ind. Star- ten er den kritiske fase. DE GØNLANDSKE BYER FOR SMÅ — løvrigt tror jeg, der er til- bøjelighed til at overvurdere den beskæftigelsesmæssige betydning i Grønland af en olieindustri. En meget stor del af aktiviteterne både i efterforskningsfasen og den eventuelle udvindingsfase vil man overhovedet ikke mærke til i Grønland. Den sker på havet på platformene og boreskibe, der er udviklede som næsten selvforsy- nende samfund. Naturligvis bliver her mener jeg, at vi bør opgive der afledte aktiviteter i land, og tanken om at lade grønlandske byer blive basishavne og centre for olieindustrien. Det er byerne alt for små til. Tanken om at bruge Færingehavn til dette for- mål virker langt mere rimelig, slutter Peter Frederik Rosing. H. De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! Vi giver fra 20- 50 °/<> rabat på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas- ses arbejde i sort/hvid eller farve -r- vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelsesma- teriale! sarKarmiuligau- simassut kungip agdlagfeaarfianit nalunae- rutåuput: atarKinartorssup kungip arnap Kalåtdlit-nunåne tikerårnerane uko Ridder af Dannebrogs- ordenen-imik sarKarmiuligåuput: visitatsprovst Karl Pavia Hans Alexander Poulsen, Ilulissat, landsrådimut ilaussortaK, aulisar- tOK Niels I. J. Carlo Heilmann, ManitsoK, kommunalbestyrelsimut sujuligtaissoK Peter Thaarup Høegh, Nuk åma kæmner Carl Christian Resting-Jeppesen, K’a- KOrtOK. tåuko saniatigut: landsrådimut ilaussortaK Jørgen Clemens Val- demar Frederik Olsen, Ridder af Dannebrog, sisimiormio, kommu- nalbestyrelsimut sujuligtaissoK, fru Emilie Lennert, Sisimiut, kredsdommer, iliniartitsissoK Ni- kolaj Fly Petersen, Ausiait, radio- overassistent Ado Lynge, Ausiait, radiooverassistent Abraham Svendsen, Ilulissat, sygeplejerske Eva Steenstrup, OménaK, faktor Stephen Petersen, Nuk, skibsfører Eli Larsen, Nuk, overassistent Klaus J. T. K. Møller, Nuk, for- standerinde Gerda Chemnitz, K’aKortoK, kommunalbestyrelsi- mut sujuligtaissoK fru Agnethe Nielsen, Narssax, åmalo skonnert- fører Niels Larsen Underbjerg, Angmagssalik, sarKarmiortårsi- rr.åput fortjenstmedallen i sølv, pisinautitauvdlutigdlo atornigsså- nik. Fedtstens- skæring En af nyskabelserne på kursus- programmet for Jakobshavn Ung- domsskole er fedtstensskæring, som pensioneret overkateket Peter Steenholdt underviser i. Ungdomsskolen er nu i fuld gang, og der er tilmeldt 215 ele- ver. I øvrigt er der ud af ungdoms- skolens 24 lærere kun 5 dansk- sprogede, og kun 9 af de 24 er uddannede lærere. M. B. P. Programsekretær Peter Frederik Rosing: — De grønlandske byer for små som centre i en olieindustri. programsekretær Peter Frederik Rosing: — kalåtdlit igdloKarfé mikivat- dlårput uliasiulernigssame katerssorfigssatut. Grønland kan lære meget af Norges erfaringer om olie I næste uge starter Grønlands Radio spændende udsendelsesrække om det norske olieeventyr Programsekretærerne Johan Abei- sen og Peter Frederik Rosing, Grønlands Radio, indleder i næ- ste uge en udsendelsesrække om det norske „olie-eventyr“. De to radiofolk har rejst i Norge i ca. tre uger og har besøgt brænd- punkterne for norsk olieindustri, først og fermmest Stavanger. Se- rien omfatter ca. ti udsendelser. — Grønland kan lære meget af de erfaringer, som Norge har gjort, siger Peter Frederik Ro- sing. — Det vil f. eks. være „off- shore“-teknik, der skal sættes ind ved Grønland i lighed med Norge. De betyder, at olien efterforskes og udvindes under havet i nær- heden af fastlandssoklen og for- holdsvis tæt på land. Særlige pro- blemer i Grønland bliver naturlig- vis isforholdene. MILLIARDERNE RULLER — Hvad gør stærkest indtryk, når man ser en ny olieindustri på nært hold? erKumitsuliat kalåtdlit erKumitsuliait kussanar- tuliaitdlo pisiariumavavut. nag- siutlnåkit KanoK aké nalunaeru- tigalugit. ernlnaK akilerneKartå- såput. Møbel- og Tæppehuset Box 44 . 3900 Godthåb FOTO og KINO — Jeg er overrasket over det vældige tekniske apparatur og omkostningerne ved opstarten. De billigste efterforskningsplatforme koster 200 mili. norske kroner (ca. 10 pct. mere i danske kro- ner). Et platformanlæg, klargjort til olieudvinding, koster op mod 1,5 milliard norske kroner. Der bygges fem af denne type på nor- ske skibsværfter. Investeringerne betyder, at norsk olie er dyr at udvinde — ca. tre gange så dyr som arabisk olie. Som eksempel kan nævnes, at der i et enkelt felt, Ekofisk, blev investeret 15 milliarder norske kroner, før de første liter olie kunne udvindes. Det svarer til omkring halvdelen af Norges statsbudget. CA. 15.000 NYE ARBEJDS- PLADSER — Hvordan er de samfundsmæs- sige virkninger? — Norge har været så heldig, at man kunne koncentrere olie- industrien omkring Stavanger, som med sine 90.000 indbyggere faktisk har kunnet opsuge den udenlandske og indenlandske ekstra arbejdskraft uden større ulykker. Olieeventyret har natur- ligvis udløst en vis spekulation i ejendomspriser, udlejningsvirk- somhed, o. s. v., men stort set går livet i Stavanger sin vante gang, siger byens borgere. Man skønner, at olieindustrien i Norge direkte eller indirekte har skabt 15.000 nye arbejdspladser. Der er almindelig enighed om, at olie- aktiviteten er medvirkende år- sag til, at Norge i dag har fuld beskæftigelse og gode konjunktu- STATENS FASTE HÅND — Hvad får det norske samfund økonomisk ud af olien? — Den norske stat har sat me- get stramme vilkår for selskaber- 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.