Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 18

pisiniarfft matusiving-
nigssamut tapersTssut
imigagssanut lungassumik påsisit-
siniainigssaK OKatdlisigineKale-
rugtortoK naluneKångilsutut Na-
nortalingn e kommunalbestyrelse
sapåtip akunerine mardlungne
imigagssamik matussigatdlarpoK
kommunime tamarme atortine-
Kartumik. tamatumunga tunga-
ssumik sutorniartarfit peKatigig-
fitdlo OKauseKarterérdlugit uvdloK
imigagssat angmarneKarfigssåt
erKordlugo Nanortalingme pisi-
niarfit mardluk nangminerssortu-
nit ingerdlåneKartut Sputnik
Brugsenilo åssigingnik aperKute-
Karfigisimavavut ima imaKartu-
nik: pisiagssat nalinginauneru-
ssut, tåssa nerissagssat pisiarine-
Karnerat soruname avdlångorsi-
månginersoK, pisiniartartut nikat-
dlunganerussutut misigineKarsi-
naunersut, atissagssarsineK av-
dlanigdlo akisunik, sordlo radiot,
båndoptagerit, penutit avdlatdlo
pisiarineKarnerusimanersut kisalo
akilersinauvdluartumik niuversi-
manersut. tamatumunga Nanor-
talingme Brugsenip nålagå (udde-
ler) akivoK:
nerissagssanik niorKuteicarner-
put soruname avdlånguteKartutut
OKautigissariaKångilaK, imigagssa-
nutdle taorsiutdlugo nerissagssar-
siaussartut Kagfarialårunarput.
atissanik niorKuteKarnerput Kag-
fåtdlagpoK atortugssanigdlo pit-
saussunik tunissavut Kåumatinut
sujulinut nalerKiutdlugit ama
Kagfarialårput, åma ukiune suju-
line Kåumatine tåukunane tai-
måitarput inuit aningaussarsior-
dluarnerussarmata. pisiniartori-
ssartagkavta ldmassarnerat tai-
maiginarpoK, taimåitordle issiku-
mikut Kilalerpasingnerat malugi-
ngitsugagssåungilaK. imigagssar-
taKångikaluartumik iluanårdlune
niuverneK ajornångilaK, tamåku-
natigut angnikitsuinarmik pig-
ssarsiagssaKaravta. ungasingneru-
ssok ernarsautigalugo imigagssan
matussauvisagaluarpat iluåinåsa-
Virkningen af de to ugers total-
forbud mod salg og udskænkning
af øl og spiritus i Nanortalik har
kommunalbestyrelsen betegnet
som stort set kun god.
galuarpoK iluanårnarnerussunik
niorKUteKarnerulisagaluaravta.
sujunigssaK ernarsautigalugo
kommunalbestyrelsimit ersser-
Kingnerussumik påsissutigssanik
amigauteKarpugut, tåssame måna
tikitdlugo kigdlilersuinermut tu-
ngassunik maligtarissagssanik su-
le ilisimatineKångilagut, Brugsen-
ip Nanortalingme uddeleria nag-
gasivoK.
M. Ellegård-Hansen, Sputnik:
påsisimavarput majime, junime,
julime augustivdlo autdlartinera-
ne imigagssanik niorKuteKarner-
put KagfagkalugtuinartoK. imi-
gagssanigdle matussisimanerup
nalåne niorKutivut måko tunine-
Men hvad siger forretningerne
om et sådant forbud? AG har
spurgt i Brugsen og i Sputnik, om
man har konstateret ændrede
købevaner hvad angår fødevarer.
Om forbrugerne virker mindre
oplagte end før. Om salet af va-
rige forbrugsgoder såsom radio-
apparater, båndoptagere og møb-
ler er gået i vejret. Og om hvor-
vidt forretningerne gik rentabelt
under forbudsperioden.
Brugsuddeleren svarer: — Man
kan ikke sige, at fødevaresalget
har ændret sig, men man kan nok
konstatere en mindre stigning på
området. Salget af tøj og varige
forbrugsgoder gik også lidt op,
hvilket i øvrigt er en normal ten-
dens på denne tid af året, hvor
folk har flere penge mellem hæn-
derne. Forbrugerne var deres
sædvane tro glade og oplagte, om-
end deres ansigter nu og da bar
umiskendelige tegn på tørst. Man
kan da sagtens drive en forret-
ning rentabelt uden salg af spiri-
tus, da fortjenesten på disse varer
i forvejen er ringe. Hvis man på
længere sigt indfører totalforbud
Karnermingne Kagfariarput: neri-
ssagssat — pingårtumik neicit. ati-
ssagssat mérKanut tungassut, pe-
Kutit, radiot TV-tdlo, kisalo pi-
siagssat avdlat akisunik taineKar-
sinaussut. imigagssat matungma-
ta uvdlut sujugdlit aningaussat
isertitarissartagkavut ikilerialåra-
luarput, naggatågutdle påsinar-
siartuinarpoK imigagssap mator-
KatineKarnera niuvertarfivtinut
suniuteKarsimångitsoK. nuånåru-
tigalugit påsivavut pisiniartori-
ssartagkavut ilagserårtuarsimang-
mata sulissorissavtinigdlo aggi-
ngitsortoKarsimanane, M. Ellegård
naggatågut OKarpoK.
mod salg af øl og spiritus, ville
det kun være gavnligt, da vi så
kunne begynde at handle med
andre varer, der er mere ind-
bringende for os, slutter brugs-
uddeleren.
M. Ellegård-Hansen, Sputnik,
siger: — I løbet af maj, juni, juli
og august konstaterede vi, at der
blev købt en stadig stigende
mængde spiritus. Under forbuds-
perioden var der større salg af
fødevarer — især kødprodukter
— børnetøj, møbler, radio og tv-
apparater samt andre dyrere va-
rer. I de første dage af forbuds-
perioden var der en mindre ned-
gang i vores omsætning, men som
dagene gik, blev det klart, at for-
budet ikke ændrede på vores om-
sætning, altså at der ikke var tale
om en omsætningsnedgang. Med
glæde konstaterede vi venlighed
og imødekommenhed fra kunder-
nes side, og der var ingen af vores
medarbejdere, der udeblev fra ar-
bejde, slutter Ellegård-Hansen.
Winnie Russell.
Hjemmestyre
skal torpedere
bureaukratiet
Folketingsmedlem Winnie
Russell (S), har været med
en af årets folketingsdele-
gationer i Grønland. I mod-
sætning til mange andre
folketingsmedlemmer har
hun en klar opfattelse af
fremtidens nødvendige po-
litik i Grønland.
X „Nørrebro Avis" skri-
ver hun: Personligt tror jeg,
at den vigtigste opgave i de
kommende år for hele den
danske grønlandspolitik bli-
ver så hurtigt at få gennem-
ført en så vidtstrakt hjem-
mestyreordning som muligt.
Med den udvikling, der i
disse år foregår i det grøn-
landske samfund, er den
eneste logiske konsekvens,
at de fleste af de beslut-
ninger, der overhovedet kan
træffes af grønlænderne
selv også overlades til dis-
se. Det vil samtidig betyde,
at vi får fjernet en stor
del af det embedsmands-
vælde, som den danske ad-
ministration af Grønland
-på mange måder har ud-
gjort og udgør, og som i
dag efter min mening, og
hvad jeg har set på mit
korte besøg på Grønland,
mere virker som en hæm-
sko end som en hjælp.
Jeg er ganske klar over,
at en hjemmestyreordning
selvfølgelig vil indebære, at
der også her vil kunne
træffes fejlagtige beslut-
ninger, men disse vil i det
mindste blive truffet af
grønlænderne selv og ikke
af nogle velmenende dan-
ske administratorer.
Dommen over den dan-
ske administration kan
forekomme hård, men jeg
mener ikke, at den er uri-
melig. Som eksempler her-
på kan jeg blot nævne den
form for boligpolitik, der
føres, og hvor det gælder
om at fylde flest mulig ind
i lejligheder i moderne byg-
geri, der formålsmæssigt
ikke opfylder de betingel-
ser, som jeg mener, det
grønlandske samfund stil-
ler. En anden fejltagelse,
der er blevet gjort i de
senere år, er hele befolk-
ningskoncentrationspolitik-
ken, gående ud på at samle
flest mulig mennesker i
nogle større bysamfund.
Denne politik er i dag op-
givet, men inden det skete,
mener jeg, at der allerede
er blevet gjort ubodelig
skade.
Handelsassistenter KGH
Den kongelige grønlandske Handel ansætter hvert år nogle
unge mænd i alderen 22 til 25 år til sin faste stab af tjeneste-
mand i Grønland og skal i de kommende måneder ansætte et
antal til placering ved forskellige .handelssteder.
De første 2 ansættelsesår er en prøvetid, hvor vi tilstræber
at give aspiranten en alsidig uddannelse indenfor KGH’s
funktioner i Grønland: forsyningstjenesten, produktion, tra-
fiksektoren etc. Sideløbende hermed vil der såvel i prøve-
tiden som senere blive givet supplerende teoretisk uddannelse
i ferm af kurser af såvel faglig art som af mere almen ledel-
sesmæssig karakter.
Efter 2 års tilfredsstillende prøvetid ansættes handels-
assistenter som tjencstemænd i Grønland lønramme 9 og har
herefter gede muligheder for videre avancement til KGH’s
lederstillinger i Grønland: handelsoverassistent, handelsfuld-
mægtig og handelschef.
Såvel af uddannelsesmæssige som af praktiske grunde må
ansatte inden for denne kategcri forvente at blive forflyttet
t il forskellige handelssteder i Grønland, og der kan således
ikke forventes fast placering i een bestemt by. Til gengæld
indebærer forflyttelserne muligheder for at lære befolkningen
og forholdene i alle regioner af Grønland at kende.
Vi stiller sem krav til ansøgerne, at de nogenlunde i skrift
og i tale behersker det danske sprog, og iøvrigt har gennem-
gået en normal handelsuddannelse. Af hensyn til den fly-
tjeneste, i'.cm KGH udfører i en del af de grønlandske heli-
perts, kræves endvidere et godt kendskab til engelsk, og det
bedste grundlag for en ansa_-ttelse vil derfor — foruden han-
delsuddannelse — vane realeksamen med gode karakter i
dansk, engelsk og regning.
Begyndelseslønnen ved ansættelse på prøve er i henhold til
den grønlandske tjenestemandslovs lønramme 7, hvilket for
tiden svarer til en Iran på 3.427,68 kr. pr. måned.
Interesserede ansøgere bedes henvende sig skriftligt til
handelschefen i den by, hvor de bor. Eksamensbeviser, lære-
kontrakt. m. m. bedes medsendt.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
KGH inusugtunik handelsassistentigssarsiorpoK. atorfinigti-
tagssat tjenestemaridilut crKarsautigineKarput, autdlarKåu-
mut Kåumåmut akigssarsianariugssat 3.427,68 kr. periarfig-
ssaKardluåséput KGH-ime itagfariarfigssanut sujulerssuissu-
1ut. KinuteKartut realeksameneKarsimanigssåt danskisut tu-
lugtutdlo oKalugsinauvdluardlutik piuminarneruvoK.
Fr. Silassen
Nanortalik
B BBC
HANDELSKOSTSKOLE ... ...... , ...
————— Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
NYE KVALITETSVOGNE KAN LEVERES TIL FORDELAGTIGE
PRISER. OGSÅ PÅ GRÆNSEPLADER.
BROCHURER OG PRISER SENDES GERNE PÅ FORLAN-
GENDE.
SNEJBJERG . 7400 HERNING . DANMARK . TLF. (07) 16 18 66
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21-7430 IKAST
Fr. Silassen.
Forretninger positivt stemt
overfor totalt spiritusforbud
18