Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 21
Grønlandsadministrationen i Danmark Af kontorchef Børge Rasmussen Som indledning til denne artikel- række om forenkling af den nu- værende grønlandsadministration vil jeg i denne og næste artikel kort omtale grønlandsadministra- tionen på de 2 sider af Atlanter- havet, nemlig i Danmark, hvilket stort set betyder København, og i Grønland. Meget af det, der siges i de 2 første artikler vil være kendt af de fleste i Grønland, men admini- strationen er så kompliceret op- bygget, at det alligevel nok kun er de færreste, der har et totalt billede af denne. Denne artikel skal handle om grønlandsadministrationen i Dan- mark, medens den næste artikel kommer til at handle om admini- strationen her i Grønland. MINISTERIET FOR GRØNLAND I 1953 gik Grønland over fra at være en koloni under Danmark til at blive en med andre landsdele ligeberettiget del af det danske rige. Grønland skulle således ikke være anderledes stillet end Sjæl- land, Fyn og Jylland. På et punkt blev der dog ikke ligestilling. Grønland fik sit eget ministerium, Ministeriet for Grøn- land, og selvom andre danske mi- nisterier idag har opgaver i Grøn- land, er det dog først og frem- mest Ministeriet for Grønland, der styrer Grønland. Ministeriet for Grønland har i første række de såkaldte depar- tementale funktioner, d. v. s. de funktioner der skal varetages af en minister, men derudover har ministeriet mange opgaver, som i Danmark klares af amterne eller amtskommunerne eller af de så- kaldte primærkommuner (svaren- de til de grønlandske kommuner). Ministeriet for Grønland er idag opbygget med ministeren som øverste leder og med det poli- tiske ansvar over for folketinget samt en departementschef som øverste embedsmand. Under mini- ster og departementschef er 5 kontorer, der hver ledes af en kontorchef, samt en særlig afde- ling, grønlandsrådets sekretariat, med en sekretariatschef som le- der. Endelig fik ministeriet for nylig en økonomiafdeling under ledelse af en økonomichef. Denne afdeling tager sig bl. a. af de op- gaver, der tidligere blev vareta- get af ministeriets regnskabsaf- deling og statistikafdeling. Den 1. april 1974 var der i mi- nisteriet ansat ialt 231 medarbej- dere. Af disse var 48 akademikere (jurister og økonomer), 7 pæda- goger og 5 socialrådgivere. Resten af personalet var enten kontorfolk med almindelig kontoruddannelse eller folk med særlige uddannel- ser ligesom der var serviceperso- nale i kantine og betjentstue. Grønlands- 1 administrationen Ministeriet har en række opga- ver, der i det øvrige Danmark hø- rer under ressort(fag)ministerier- ne. Ministeriet for Grønland skal således, når det drejer sig om grønlandske anliggender, beskæf- tige sig med opgaver, der ellers hører under f. eks. udenrigsmini- rigsministeriet, trafikministeriet, steriet, forsvarsministeriet, inden- finansministeriet, lønnings- og pensionsministeriet, justitsmini- steriet, socialministeriet, under- visningsministeriet o. s. v. samti- dig med, at en række af disse mi- nisterier dog også har opgaver direkte i Grønland. GRØNLANDSRADET Grønlandsrådet blev oprettet i 1964 efter forslag fra grønlands- udvalget af 1960 (G-60). Rådet består af en kongeligt udnævnt formand samt 10 poli- tikere, nemlig 5 danske folketings- mænd repræsenterende de 5 stør- ste partier i folketinget, de 2 grøn- landske folketingsmænd og 3 landsrådsmedlemmer. Grønlandsrådet skal efter sin formålsparagraf følge udviklingen i Grønland og afgive indstillinger til ministeren for Grønland i spørgsmål om den centrale plan- lægning og koordinering af det offentliges virksomhed i Grøn- land. Til rådet er knyttet det oven for nævnte sekretariat, der er en del af Ministeriet for Grønland. I en senere artikel vil grøn- landsrådet og dettes sekretariat blive gjort til genstand for nær- mere omtale og vurdering. DEN KONGELIGE GRØN- LANDSKE HANDEL (KGH) KGH er sammen med Grønlands tekniske Organisation (GTO) og Grønlands geologiske Undersøgel- ser (GGU) direktorater under Ministeriet for Grønland. At de er direktorater betyder, at de for ministeriet skal varetage opga- ver, der er skilt ud fra ministe- riets arbejdsområde. KGH skal således sikre Grøn- lands forsyning med forbrugsva- rer og erhvervsredskaber, vare- tage indkøb og behandling af grønlandske produkter og sikre gennemførelsen af den nødvendige godstransport og passagerbefor- dring til og fra samt i Grønland samt postvæsen og en vis ind- kvarteringsvirksomhed for rej- sende i Grønland. For at kunne varetage alle dis- se opgaver har KGH i mange retninger en mere fri stilling end statsinstitutioner i almindelighed. Det gælder således i forhold til finansloven, hvor de bemærknin- ger, der står om KGH’s drifts- udgifter, nærmest er af oriente- rende art, hvor andre statsinsti- tutioner må finde sig i stort set at være bundet af bemærkninger- ne i finansloven. KGH dækker meget vigtige om- råder af det grønlandske sam- fundsliv og dette forhold sam- menholdt med institutionens al- der (mere end 200 år gammel) samt den omstændighed at KGH’s virksomhed er meget teknisk be- tonet giver KGH en meget selv- stændig stilling over for Mini- steriet for Grønland. Det er ikke meningen at gøre mere ud af KGH’s rolle i grøn- landsadministrationen i denne artikelserie, men mange af de be- mærkninger, der senere vil blive gjort om Ministeriet for Grønland vil også i et vist omfang kunne gælde for KGH’s stilling. KGH har en handelsinspektør i Grønland, men stillingen er uden større selvstændigt indhold, idet KGH styres meget centrali- seret fra Danmark (København og delvis Aalborg). GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION (GTO) GTO varetager de 2 store hoved- områder bygge- og anlægsvirk- somhed og teknisk virksomhed. Grønland har i de godt 20 år, der er gået siden udviklingen tog fart mod et moderne industri- og velfærdssamfund, gennemgået en vældig teknisk udvikling, og GTO indtager en meget central stil- ling i denne udvikling. GTO’s virksomhed, der næppe behøver at beskrives nærmere, har ikke alene betydning for, om folk har et sted at bo. om der er elektricitet og varme, om telefon og telegraf fungerer o. s. v., men er også helt afgørende for be- skæftigelsessituationen i Grøn- land. Som det vil fremgå af senere bemærkninger i denne artikelse- rie er denne magtstilling ikke uden betænkeligheder set fra et grønlandsk synspunkt, idet den bl. a. vil kunne modvirke udvik- lingen af større selvstændighed hos de grønlandske kommuner og også medfører, at f. eks. gennem- førelsen af statsbyggeri bliver mere kompliceret end nødvendigt. GTO har ingen central ledelse i Grønland, men arbejdet er delt ud på 5 distriktsingeniører og et antal telegrafbestyrere m. fl. Des- uden har GTO en rådgivende sek- tion hos landshøvdingen. På samme måde som KGH’s virksomhed styres GTO meget centraliseret fra København, og de lokale GTO-instansers selv- stændighed er ringe. GTO’s stilling som direktorat under Ministeriet for Grønland er mere formel end reel. Ministe- riets indflydelse indskrænker sig til den — ganske vist væsentlige — opgave at godkende GTO’s budgetter og særligt via grøn- landsrådet og dettes sekretariat at stå for den overordnede plan- lægning, som GTO’s virksomhed skal indpasses i. Men eftersom den tekniske side af denne plan- lægning ikke er den mindst be- tydningsfulde, og GTO varetager denne del af planlægningen, bli- ver GTO’s stilling i forhold til ministeriet meget stærk. Næste uges artikel vil, som alle- rede nævnt, handle om admini- strationen i Grønland. Kontorchef Børge Rasmus- sen, Landshøvdingens Em- bede, Godthåb, har som ho- vedopgave ved diplomstu- diet i organisation (HD) ved Handelshøjskolen i Køben- havn skildret „Grønlandsad- ministrationen" og givet for- slag til forenkling. Børge Rasmussens arbejde har, selvom det hidtil ikke har været offentliggjort, alle- rede vakt opmærksomhed på grund af den meget kritiske holdning til det nuværende „system". Bl. a. har Mogens Glistrup, Fremskridtspartiet, taget visse dele af rappor- ten til indtægt for sin politik. Børge Rasmussen havde op- rindelig ikke tænkt sig, at opgaven skulle offentliggø- res, men da' den nu risikerer at blive taget til indtægt for bestemte politiske opfattel- ser, finder han det mere rig- tigt, at den kommer ud i hans egen version. AG har anmodet Børge Ras- mussen om at sammenfatte sin redegørelse i et antal artikler, hvoraf den første bringes i dag og de øvrige i løbet af den kommende tid. De første artikler skildrer grønlandsadministrationen og dens tilknyttede institu- tioner. De følgende artikler analyserer administrationens funktionsmåde, og der slut- tes af med forslag til en for- enkling af det store „appa- rat". Bortkomne bankbøger bankbogit tåmartut 1 anledning af at sparekassebøger med BIKUBEN Konto nr. 1826, 2658, 4934, 5214. 5853, 6066, 6194, 6267, 6503, 6757, 6821, 6897, 6951, 7166, 7355, 70.937, 71.014, 71.029, 101.083, 101 122, 109.269A, 109613, 112.017, 117.121, 117.513, 117.562, 117.693, 222.622, 136.763, 136.804, 136,940, 146.316, 154.862, 154.890, 165.427, 227.015, 401.798. 437.337 er bortkommet, indkaldes ihamdehaverne til inden 1. januar 1976 at fremkomme med sparekassebøgerne og bevisliggøre deres ret hertil. Efter nævnte frist vil sparekassebøgerne blive mortificeret. konto normut Kulåne taineicartut Bikuben-ime aningaussanik torKortagdlit pé tåmarsimassutut nalunaerutigineKarsimåput. pigingnigtutdlo KinuvigineKarput 1. januar 1976 tikitinago sparekassebøge takutikiartorKuvdlugo tåssånga pigingnigtu- nerminik ugpernarsåumik ilalerdlugo. uvdlup tainoKartup kingorna sparekassebøge atortugssau- jungnaersutut nalunaerutigineKåsaoK. BIKUBEN uvdlume Atuagagdliutit □ □ □ □ □ pissart. + nagsiunera, NOngme .............. kr. 167 □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207 □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart . . kr. 220 □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 182 □ ukioK tamåt akilissarumavunga. □ ukiup agfå akilissarumavunga. 3 ctj 83,50 103,50 110,00 91,00 fri- mærke ateK ................... atorfik ............... postbox ................ postnummer, igdloxarfik Atuagagdliutit pissartagaKarfik postbox 39 3900 Nuk 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.