Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 21

Grønlandsadministrationen i Danmark
Af kontorchef Børge Rasmussen
Som indledning til denne artikel-
række om forenkling af den nu-
værende grønlandsadministration
vil jeg i denne og næste artikel
kort omtale grønlandsadministra-
tionen på de 2 sider af Atlanter-
havet, nemlig i Danmark, hvilket
stort set betyder København, og i
Grønland.
Meget af det, der siges i de 2
første artikler vil være kendt af
de fleste i Grønland, men admini-
strationen er så kompliceret op-
bygget, at det alligevel nok kun
er de færreste, der har et totalt
billede af denne.
Denne artikel skal handle om
grønlandsadministrationen i Dan-
mark, medens den næste artikel
kommer til at handle om admini-
strationen her i Grønland.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
I 1953 gik Grønland over fra at
være en koloni under Danmark til
at blive en med andre landsdele
ligeberettiget del af det danske
rige. Grønland skulle således ikke
være anderledes stillet end Sjæl-
land, Fyn og Jylland.
På et punkt blev der dog ikke
ligestilling. Grønland fik sit eget
ministerium, Ministeriet for Grøn-
land, og selvom andre danske mi-
nisterier idag har opgaver i Grøn-
land, er det dog først og frem-
mest Ministeriet for Grønland,
der styrer Grønland.
Ministeriet for Grønland har i
første række de såkaldte depar-
tementale funktioner, d. v. s. de
funktioner der skal varetages af
en minister, men derudover har
ministeriet mange opgaver, som i
Danmark klares af amterne eller
amtskommunerne eller af de så-
kaldte primærkommuner (svaren-
de til de grønlandske kommuner).
Ministeriet for Grønland er idag
opbygget med ministeren som
øverste leder og med det poli-
tiske ansvar over for folketinget
samt en departementschef som
øverste embedsmand. Under mini-
ster og departementschef er 5
kontorer, der hver ledes af en
kontorchef, samt en særlig afde-
ling, grønlandsrådets sekretariat,
med en sekretariatschef som le-
der. Endelig fik ministeriet for
nylig en økonomiafdeling under
ledelse af en økonomichef. Denne
afdeling tager sig bl. a. af de op-
gaver, der tidligere blev vareta-
get af ministeriets regnskabsaf-
deling og statistikafdeling.
Den 1. april 1974 var der i mi-
nisteriet ansat ialt 231 medarbej-
dere. Af disse var 48 akademikere
(jurister og økonomer), 7 pæda-
goger og 5 socialrådgivere. Resten
af personalet var enten kontorfolk
med almindelig kontoruddannelse
eller folk med særlige uddannel-
ser ligesom der var serviceperso-
nale i kantine og betjentstue.
Grønlands- 1
administrationen
Ministeriet har en række opga-
ver, der i det øvrige Danmark hø-
rer under ressort(fag)ministerier-
ne. Ministeriet for Grønland skal
således, når det drejer sig om
grønlandske anliggender, beskæf-
tige sig med opgaver, der ellers
hører under f. eks. udenrigsmini-
rigsministeriet, trafikministeriet,
steriet, forsvarsministeriet, inden-
finansministeriet, lønnings- og
pensionsministeriet, justitsmini-
steriet, socialministeriet, under-
visningsministeriet o. s. v. samti-
dig med, at en række af disse mi-
nisterier dog også har opgaver
direkte i Grønland.
GRØNLANDSRADET
Grønlandsrådet blev oprettet i
1964 efter forslag fra grønlands-
udvalget af 1960 (G-60).
Rådet består af en kongeligt
udnævnt formand samt 10 poli-
tikere, nemlig 5 danske folketings-
mænd repræsenterende de 5 stør-
ste partier i folketinget, de 2 grøn-
landske folketingsmænd og 3
landsrådsmedlemmer.
Grønlandsrådet skal efter sin
formålsparagraf følge udviklingen
i Grønland og afgive indstillinger
til ministeren for Grønland i
spørgsmål om den centrale plan-
lægning og koordinering af det
offentliges virksomhed i Grøn-
land.
Til rådet er knyttet det oven
for nævnte sekretariat, der er en
del af Ministeriet for Grønland.
I en senere artikel vil grøn-
landsrådet og dettes sekretariat
blive gjort til genstand for nær-
mere omtale og vurdering.
DEN KONGELIGE GRØN-
LANDSKE HANDEL (KGH)
KGH er sammen med Grønlands
tekniske Organisation (GTO) og
Grønlands geologiske Undersøgel-
ser (GGU) direktorater under
Ministeriet for Grønland. At de er
direktorater betyder, at de for
ministeriet skal varetage opga-
ver, der er skilt ud fra ministe-
riets arbejdsområde.
KGH skal således sikre Grøn-
lands forsyning med forbrugsva-
rer og erhvervsredskaber, vare-
tage indkøb og behandling af
grønlandske produkter og sikre
gennemførelsen af den nødvendige
godstransport og passagerbefor-
dring til og fra samt i Grønland
samt postvæsen og en vis ind-
kvarteringsvirksomhed for rej-
sende i Grønland.
For at kunne varetage alle dis-
se opgaver har KGH i mange
retninger en mere fri stilling end
statsinstitutioner i almindelighed.
Det gælder således i forhold til
finansloven, hvor de bemærknin-
ger, der står om KGH’s drifts-
udgifter, nærmest er af oriente-
rende art, hvor andre statsinsti-
tutioner må finde sig i stort set
at være bundet af bemærkninger-
ne i finansloven.
KGH dækker meget vigtige om-
råder af det grønlandske sam-
fundsliv og dette forhold sam-
menholdt med institutionens al-
der (mere end 200 år gammel)
samt den omstændighed at KGH’s
virksomhed er meget teknisk be-
tonet giver KGH en meget selv-
stændig stilling over for Mini-
steriet for Grønland.
Det er ikke meningen at gøre
mere ud af KGH’s rolle i grøn-
landsadministrationen i denne
artikelserie, men mange af de be-
mærkninger, der senere vil blive
gjort om Ministeriet for Grønland
vil også i et vist omfang kunne
gælde for KGH’s stilling.
KGH har en handelsinspektør
i Grønland, men stillingen er
uden større selvstændigt indhold,
idet KGH styres meget centrali-
seret fra Danmark (København
og delvis Aalborg).
GRØNLANDS TEKNISKE
ORGANISATION (GTO)
GTO varetager de 2 store hoved-
områder bygge- og anlægsvirk-
somhed og teknisk virksomhed.
Grønland har i de godt 20 år,
der er gået siden udviklingen tog
fart mod et moderne industri- og
velfærdssamfund, gennemgået en
vældig teknisk udvikling, og GTO
indtager en meget central stil-
ling i denne udvikling.
GTO’s virksomhed, der næppe
behøver at beskrives nærmere,
har ikke alene betydning for, om
folk har et sted at bo. om der er
elektricitet og varme, om telefon
og telegraf fungerer o. s. v., men
er også helt afgørende for be-
skæftigelsessituationen i Grøn-
land.
Som det vil fremgå af senere
bemærkninger i denne artikelse-
rie er denne magtstilling ikke
uden betænkeligheder set fra et
grønlandsk synspunkt, idet den
bl. a. vil kunne modvirke udvik-
lingen af større selvstændighed
hos de grønlandske kommuner og
også medfører, at f. eks. gennem-
førelsen af statsbyggeri bliver
mere kompliceret end nødvendigt.
GTO har ingen central ledelse
i Grønland, men arbejdet er delt
ud på 5 distriktsingeniører og et
antal telegrafbestyrere m. fl. Des-
uden har GTO en rådgivende sek-
tion hos landshøvdingen.
På samme måde som KGH’s
virksomhed styres GTO meget
centraliseret fra København, og
de lokale GTO-instansers selv-
stændighed er ringe.
GTO’s stilling som direktorat
under Ministeriet for Grønland er
mere formel end reel. Ministe-
riets indflydelse indskrænker sig
til den — ganske vist væsentlige
— opgave at godkende GTO’s
budgetter og særligt via grøn-
landsrådet og dettes sekretariat
at stå for den overordnede plan-
lægning, som GTO’s virksomhed
skal indpasses i. Men eftersom
den tekniske side af denne plan-
lægning ikke er den mindst be-
tydningsfulde, og GTO varetager
denne del af planlægningen, bli-
ver GTO’s stilling i forhold til
ministeriet meget stærk.
Næste uges artikel vil, som alle-
rede nævnt, handle om admini-
strationen i Grønland.
Kontorchef Børge Rasmus-
sen, Landshøvdingens Em-
bede, Godthåb, har som ho-
vedopgave ved diplomstu-
diet i organisation (HD) ved
Handelshøjskolen i Køben-
havn skildret „Grønlandsad-
ministrationen" og givet for-
slag til forenkling.
Børge Rasmussens arbejde
har, selvom det hidtil ikke
har været offentliggjort, alle-
rede vakt opmærksomhed på
grund af den meget kritiske
holdning til det nuværende
„system". Bl. a. har Mogens
Glistrup, Fremskridtspartiet,
taget visse dele af rappor-
ten til indtægt for sin politik.
Børge Rasmussen havde op-
rindelig ikke tænkt sig, at
opgaven skulle offentliggø-
res, men da' den nu risikerer
at blive taget til indtægt for
bestemte politiske opfattel-
ser, finder han det mere rig-
tigt, at den kommer ud i hans
egen version.
AG har anmodet Børge Ras-
mussen om at sammenfatte
sin redegørelse i et antal
artikler, hvoraf den første
bringes i dag og de øvrige
i løbet af den kommende tid.
De første artikler skildrer
grønlandsadministrationen
og dens tilknyttede institu-
tioner. De følgende artikler
analyserer administrationens
funktionsmåde, og der slut-
tes af med forslag til en for-
enkling af det store „appa-
rat".
Bortkomne bankbøger
bankbogit tåmartut
1 anledning af at sparekassebøger med BIKUBEN
Konto nr. 1826, 2658, 4934, 5214. 5853, 6066, 6194, 6267, 6503,
6757, 6821, 6897, 6951, 7166, 7355, 70.937, 71.014, 71.029, 101.083,
101 122, 109.269A, 109613, 112.017, 117.121, 117.513, 117.562,
117.693, 222.622, 136.763, 136.804, 136,940, 146.316, 154.862, 154.890,
165.427, 227.015, 401.798. 437.337
er bortkommet, indkaldes ihamdehaverne til inden 1. januar
1976 at fremkomme med sparekassebøgerne og bevisliggøre
deres ret hertil. Efter nævnte frist vil sparekassebøgerne
blive mortificeret.
konto normut Kulåne taineicartut Bikuben-ime aningaussanik
torKortagdlit pé tåmarsimassutut nalunaerutigineKarsimåput.
pigingnigtutdlo KinuvigineKarput 1. januar 1976 tikitinago
sparekassebøge takutikiartorKuvdlugo tåssånga pigingnigtu-
nerminik ugpernarsåumik ilalerdlugo.
uvdlup tainoKartup kingorna sparekassebøge atortugssau-
jungnaersutut nalunaerutigineKåsaoK.
BIKUBEN
uvdlume Atuagagdliutit
□
□
□
□
□ pissart. + nagsiunera, NOngme .............. kr. 167
□ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207
□ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart . . kr. 220
□ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 182
□ ukioK tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
3 ctj
83,50
103,50
110,00
91,00
fri-
mærke
ateK ...................
atorfik ...............
postbox ................
postnummer, igdloxarfik
Atuagagdliutit
pissartagaKarfik
postbox 39
3900 Nuk
21