Atuagagdliutit - 16.10.1975, Síða 22

Den glemte lære -
og konsekvenserne
Af kontorchef Børge Rasmussen
Grønlands landsråd drøftede un-
der møde i sommeren 1959 en
række politiske, økonomiske og
administrative spørgsmål. Drøf-
telserne mundede ud i en ud-
talelse, hvori landsrådet som et
hovedpunkt henstiller til folke-
tinget at søge fastlagt en langsig-
tet målsætning for opbygningen
i Grønland og for det dansk-
grønlandske samarbejde.
Udtalelsen indeholder mange
principielle bemærkninger, men
Grønlands- ^
administrationen ^
særlig følgende afsnit synes be-
tydningsfuldt:
„Landsrådet er klar over, at
grønlandske spørgsmål hidtil er
blevet behandlet stort set uden
partipolitiske hensyn, hvilket man
har set med tilfredshed og med
håb om, at denne tendens kan
bevares. Med forbehold heraf fin-
der landsrådet, at kompetence-
fordelingen mellem myndigheder-
ne, specielt Grønlandsministeriet,
landsrådet og folketinget, bør
trækkes klart op — alt sigtende
imod administrativt og politisk at
normalisere forholdene i Grøn-
land og mellem Grønland og Dan-
mark, således at Grønlands pla-
cering som en ligeberettiget dansk
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og aflevering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra/til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S“
Grundlagt 1836
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
Nyhed*
glasfiberkutter til
erhvervsfiskeri - LIH 29
Behovet for erhvervs- og fiskerfartøjer i glasfiberarmeret
M polyester er stadigt stigende. Derfor har LM
::$l i I bragt denne 29 fods fiskerbåd på markedet.
' Skroget er støbt i én form med rigelig godstykkelse og
afstivning. Overbygning i sandwichkonstruktion
med ekstra afstivning for beslag. Massiv fenderliste
monteret. Rummeligt styrehus i forbindelse med forluk
af med fuld ståhøjde indeholdende 2 køjer,
bord og pantry arrangement samt toilet. Brønd agter for
adgang til skrue. Det selvlænsende agterdæk byder
på rigelig arbejdsplads.
Længde 8,85 m
Bredde 3,00 m
Dybgang 1,15 m
Deplacement 6,4 tons
Dam 2.000 I
Brændstof 2x3001
Vand 2001
Motorstr. efter ønske!
EUROPA TIL SØS
MARINECENTER
TOFT-DK 6300 GRÅSTEN TLF.(04)650523
landsdel — hverken mere eller
mindre — fastslås og efterleves
med den tilpasning, som landets
natur og fjerne beliggenhed må
nødvendiggøre".
19-MANDS-UDVALG
På grundlag af landsrådets ud-
talelse nedsatte regeringen den 18.
februar 1960 et 19-mands udvalg,
der bl. a. kom til at bestå af 5
danske folketingsmænd, de 2
grønlandske folketingsmænd og 5
medlemmer udpeget af Grønlands
landsråd. Derudover bestod ud-
valget — „Grønlandsudvalget af
1960“ — bl. a. af repræsentanter
for Ministeriet for Grønland,
KGH, landshøvdingen samt re-
præsentanter for nogle danske
erhvervsorganisationer.
NY OPGAVE-FORDELING
Det kommissorium, som udvalget
skulle arbejde efter, henviser til
landsrådsudtalelsen, og har bl. a.
vedrørende tilrettelæggelsen af
grønlandsadministrationen dette
afsnit:
„Det vil endelig være udvalgets
opgave at gennemgå de admini-
strative problemer vedrørende
Grønland, og i denne henseende
tilkendegive sit synspunkt med
hensyn til mulighederne for, at en
del af de af Ministeriet for Grøn-
land hidtil varetagne opgaver
eventuelt henlægges under fag-
ministeriernes ressort, ligesom ud-
valget bør overveje betimelighe-
den af at henlægge yderligere op-
gaver til administrationen i Grøn-
land, hvorved de personalemæs-
sige og økonomiske konsekvenser
af en sådan henlægning naturlig-
vis må tages i betragtning.
I det følgende vil kun de be-
mærkninger i udvalgets betænk-
ning, der direkte vedrører til-
rettelæggelsen af grønlandsadmi-
nistrationen blive omtalt.
UDVALGETS PRINCIPIELLE
SYNSPUNKTER OM GRØN-
LANDSADMINISTRATIONEN
Udvalget afgav sin betænkning i
1964.
I betænkningen siges, at den
grønlandske befolknings medbe-
stemmelsesret og medansvar skal
øges, samtidig med at Grønlands
stilling som en ligeberettiget del
af det danske rige må styrkes.
Dette må dog ske med fuld re-
spekt for de grønlandske proble-
mers egenart. Og det tilføjes her-
om:
„En sådan målsætning for den
grønlandske befolknings politiske
medvirken indebærer ikke, at man
under alle forhold skal tilstræbe
ordninger svarende til dem, der
gælder i det øvrige land. De grøn-
landske problemers egenart er en
følge af landets geografiske be-
liggenhed, udstrækning og klima
samt af, at den grønlandske be-
folkning har sit eget sprog, egne
kulturelle forudsætninger og egen
historisk baggrund".
KRAVET OM LIGEBERET-
TIGELSE
Det citerede stykke indebærer
altså krav om ligeberettigelse
mellem Grønland og (de øvrige)
Danmark, men under hensyntagen
til, hvad der med et forstærket —
og misbrugt — udtryk kaldes „de
særlige grønlandske forhold". At
denne målsætning har vanskeligt
ved at trænge igennem i dagens
grønlandsadministration skal se-
nere omtales.
I betænkningen stilles også krav
om, at planlægningen af den of-
fentlige virksomhed i Grønland
sker under landsrådets medvir-
ken, og vel at mærke således at
landsrådet får en virkelig mulig-
hed for at øve indflydelse herpå.
Om dette krav tilgodeses i Grøn-
land idag vil også blive vurderet
nærmere i det følgende.
MANGLENDE KLARHED
Betænkningen har en række tek-
niske bemærkninger om rets-
grundlaget i Grønland, d. v. s. om
danske love og andre retsregler
umiddelbart kan anvendes i Grøn-
land og om muligheden for at
landsrådet kan fastsætte resreg-
ler. Hverken i 1964 eller i dag er
der almindelige regler om i hvilke
tilfælde landsrådet kan fastsætte
retsregler med gyldighed over for
borgerne og i hvilke tilfælde så-
danne regler kun kan fastsættes
af lovgivningsmagten eller mini-
steriet. I praksis ordner man sig
nu som dengang i tvivlstilfælde
på den måde, at landsrådsvedtæg-
terne stadfæstes af ministeriet.
Den manglende klarhed er dog
ikke særlig tilfredsstillende.
DE MANGLENDE RETSREGLER
På mange områder mangler man
— også nu som dengang — rets-
regler i Grønland. Herom siger be-
tænkningen: „Der er derfor i dag
betydelige områder inden for lov-
givningen, hvor de for Danmark
gældende love ikke gælder for
Grønland, og hvor der ej heller
findes en særlig lovgivning for
Grønland".
Der findes således fortsat ikke
i 1975 en byggelovgivning for
God smag breder sig:
mamardluåssuseK siaruarpoK.
MINI GOLF
smager af
succes.
MINI GOLF
mamåssusia
fj&k akimarpalårtoK.
cn
*
>
z
o
z
>
<
cn
h
O
CD
>
*
cn
o
S
■o
>
o
z
Grønland, men reglerne er en
kombination af den danske byg-
gelovgivning og GTO’s praksis,
et forhold, der ikke gør det umid-
delbart let for dem, der i Grøn-
land ønsker at bygge uden GTO’s
medvirken. Men ikke engang for
GTO selv er denne mangel på
regler åbenbart nogen fordel,
tværtimod, jfr. flg. bemærkning
i betænkningen herom: „Løsnin-
gen af de tekniske opgaver, der
er pålagt GTO, kompliceres af, at
det kompleks af love og bekendt-
gørelser, som i Danmark regulerer
sådan virksomhed, stort set mang-
ler i Grønland". — Altså skrevet
i 1964, men fortsat gyldigt i 1975.
Yderligere sættes regler ofte i
kraft i Grønland i let omskrevet
form, uden at det altid er klart,
hvorfor der er fastsat særlige
regler. I andre tilfælde er det
ikke klart, hvorfor man overho-
vedet anvender de danske regler
selv i omskrevet form, idet de
yderst enkle grønlandske sam-
fundsforhold synes at muliggøre
helt anderledes forenklede regler,
altså regler, der totalt afviger fra
de danske.
MAGISTER-SAGEN
Manglen på retsregler kan give
sig sære udtryk. Som et eksempel
herpå skal nævnes situationen
omkring lønkonflikten i vinteren
1974/75 mellem Ministeriet for
Grønland og 3 i Grønland be-
skæftigede, udsendte danske ma-
gistre ved seminariet repræsente-
ret ved Dansk Magisterforening.
Som led i lønkonflikten opsag-
de magistrene kollektivt deres
ansættelsesforhold, hvorefter mi-
nisteriet meddelte, at de fra da-
toen for opsigelsens ikrafttræden
skulle fraflytte deres boliger, der
som for alle udsendte var stillet
til rådighed af staten.
Opsigelsen af de pågældendes
boligforhold blev kraftigt angre-
bet bl. a. under interviews i Grøn-
lands Radio, idet magistrene
fandt, at staten ikke moralsk kun-
ne tillade sig at bruge udsættelse
af boligerne som kampmiddel i
en lønkonflikt. Det helt afgøren-
de var imidlertid, at staten ikke
havde haft mulighed for inden
for en overskuelig fremtid at gen-
nemføre udsættelsen af boliger-
ne, idet man ikke som i Danmark
har en mulighed for ved en fogeds
hjælp at foretage sådanne umid-
delbare udsættelsesforretninger.
Havde magistrene nægtet at flyt-
te, skulle sagen have været be-
handlet som enhver anden rets-
sag, begyndende i kredsretten og
med mulighed for anke til Grøn-
lands landsret, og en sådan rets-
sag ville have taget måneder for
ikke — med lidt snilde fra ma-
gistrenes side — at sige år. Nu
kom det ikke så langt, idet man
i sidste øjeblik fandt en forhand-
lingsløsning, men ministeriet ville
have fået en slem bet, hvis ma-
gistrene havde nægtet at flytte
frivilligt.
Betænkningen nævner, at det
som hovedregel kan fastslås, at
Ministeriet for Grønland er res-
sortministerium for alle grøn-
landske anliggender og den cite-
rer fra Grønlandskommissionens
betænkning (af 1950) „at det må
være i det grønlandske samfunds
interesse, at der i Danmark fort-
sat findes eet — og kun eet —
organ, der har til eneste opgave
at varetage de grønlandske anlig-
gender på de områder, hvor be-
handling i Danmark er påkræ-
vet". — Som det vil fremgå af ar-
tiklen i næste uge er G-60 be-
tænkningen dog ikke enig i dette
synspunk.
Næste uges artikel „Den glemte
lære 11“ vil handle om forslagene
i G-60 betænkningen om ændring
af administrationen og den skæb-
ne forslagene fik.
22