Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 16.10.1975, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 16.10.1975, Qupperneq 22
Den glemte lære - og konsekvenserne Af kontorchef Børge Rasmussen Grønlands landsråd drøftede un- der møde i sommeren 1959 en række politiske, økonomiske og administrative spørgsmål. Drøf- telserne mundede ud i en ud- talelse, hvori landsrådet som et hovedpunkt henstiller til folke- tinget at søge fastlagt en langsig- tet målsætning for opbygningen i Grønland og for det dansk- grønlandske samarbejde. Udtalelsen indeholder mange principielle bemærkninger, men Grønlands- ^ administrationen ^ særlig følgende afsnit synes be- tydningsfuldt: „Landsrådet er klar over, at grønlandske spørgsmål hidtil er blevet behandlet stort set uden partipolitiske hensyn, hvilket man har set med tilfredshed og med håb om, at denne tendens kan bevares. Med forbehold heraf fin- der landsrådet, at kompetence- fordelingen mellem myndigheder- ne, specielt Grønlandsministeriet, landsrådet og folketinget, bør trækkes klart op — alt sigtende imod administrativt og politisk at normalisere forholdene i Grøn- land og mellem Grønland og Dan- mark, således at Grønlands pla- cering som en ligeberettiget dansk Flytning TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted for emballering, stuvning i container og aflevering til KGH. FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt- ning på Deres adr. landet over. OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres disposition ved opbevaring i København eller Aalborg. STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions- rammer uanset fra/til flytningssted. Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange årige erfaring. FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S“ Grundlagt 1836 Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300 Telex 19228 Nyhed* glasfiberkutter til erhvervsfiskeri - LIH 29 Behovet for erhvervs- og fiskerfartøjer i glasfiberarmeret M polyester er stadigt stigende. Derfor har LM ::$l i I bragt denne 29 fods fiskerbåd på markedet. ' Skroget er støbt i én form med rigelig godstykkelse og afstivning. Overbygning i sandwichkonstruktion med ekstra afstivning for beslag. Massiv fenderliste monteret. Rummeligt styrehus i forbindelse med forluk af med fuld ståhøjde indeholdende 2 køjer, bord og pantry arrangement samt toilet. Brønd agter for adgang til skrue. Det selvlænsende agterdæk byder på rigelig arbejdsplads. Længde 8,85 m Bredde 3,00 m Dybgang 1,15 m Deplacement 6,4 tons Dam 2.000 I Brændstof 2x3001 Vand 2001 Motorstr. efter ønske! EUROPA TIL SØS MARINECENTER TOFT-DK 6300 GRÅSTEN TLF.(04)650523 landsdel — hverken mere eller mindre — fastslås og efterleves med den tilpasning, som landets natur og fjerne beliggenhed må nødvendiggøre". 19-MANDS-UDVALG På grundlag af landsrådets ud- talelse nedsatte regeringen den 18. februar 1960 et 19-mands udvalg, der bl. a. kom til at bestå af 5 danske folketingsmænd, de 2 grønlandske folketingsmænd og 5 medlemmer udpeget af Grønlands landsråd. Derudover bestod ud- valget — „Grønlandsudvalget af 1960“ — bl. a. af repræsentanter for Ministeriet for Grønland, KGH, landshøvdingen samt re- præsentanter for nogle danske erhvervsorganisationer. NY OPGAVE-FORDELING Det kommissorium, som udvalget skulle arbejde efter, henviser til landsrådsudtalelsen, og har bl. a. vedrørende tilrettelæggelsen af grønlandsadministrationen dette afsnit: „Det vil endelig være udvalgets opgave at gennemgå de admini- strative problemer vedrørende Grønland, og i denne henseende tilkendegive sit synspunkt med hensyn til mulighederne for, at en del af de af Ministeriet for Grøn- land hidtil varetagne opgaver eventuelt henlægges under fag- ministeriernes ressort, ligesom ud- valget bør overveje betimelighe- den af at henlægge yderligere op- gaver til administrationen i Grøn- land, hvorved de personalemæs- sige og økonomiske konsekvenser af en sådan henlægning naturlig- vis må tages i betragtning. I det følgende vil kun de be- mærkninger i udvalgets betænk- ning, der direkte vedrører til- rettelæggelsen af grønlandsadmi- nistrationen blive omtalt. UDVALGETS PRINCIPIELLE SYNSPUNKTER OM GRØN- LANDSADMINISTRATIONEN Udvalget afgav sin betænkning i 1964. I betænkningen siges, at den grønlandske befolknings medbe- stemmelsesret og medansvar skal øges, samtidig med at Grønlands stilling som en ligeberettiget del af det danske rige må styrkes. Dette må dog ske med fuld re- spekt for de grønlandske proble- mers egenart. Og det tilføjes her- om: „En sådan målsætning for den grønlandske befolknings politiske medvirken indebærer ikke, at man under alle forhold skal tilstræbe ordninger svarende til dem, der gælder i det øvrige land. De grøn- landske problemers egenart er en følge af landets geografiske be- liggenhed, udstrækning og klima samt af, at den grønlandske be- folkning har sit eget sprog, egne kulturelle forudsætninger og egen historisk baggrund". KRAVET OM LIGEBERET- TIGELSE Det citerede stykke indebærer altså krav om ligeberettigelse mellem Grønland og (de øvrige) Danmark, men under hensyntagen til, hvad der med et forstærket — og misbrugt — udtryk kaldes „de særlige grønlandske forhold". At denne målsætning har vanskeligt ved at trænge igennem i dagens grønlandsadministration skal se- nere omtales. I betænkningen stilles også krav om, at planlægningen af den of- fentlige virksomhed i Grønland sker under landsrådets medvir- ken, og vel at mærke således at landsrådet får en virkelig mulig- hed for at øve indflydelse herpå. Om dette krav tilgodeses i Grøn- land idag vil også blive vurderet nærmere i det følgende. MANGLENDE KLARHED Betænkningen har en række tek- niske bemærkninger om rets- grundlaget i Grønland, d. v. s. om danske love og andre retsregler umiddelbart kan anvendes i Grøn- land og om muligheden for at landsrådet kan fastsætte resreg- ler. Hverken i 1964 eller i dag er der almindelige regler om i hvilke tilfælde landsrådet kan fastsætte retsregler med gyldighed over for borgerne og i hvilke tilfælde så- danne regler kun kan fastsættes af lovgivningsmagten eller mini- steriet. I praksis ordner man sig nu som dengang i tvivlstilfælde på den måde, at landsrådsvedtæg- terne stadfæstes af ministeriet. Den manglende klarhed er dog ikke særlig tilfredsstillende. DE MANGLENDE RETSREGLER På mange områder mangler man — også nu som dengang — rets- regler i Grønland. Herom siger be- tænkningen: „Der er derfor i dag betydelige områder inden for lov- givningen, hvor de for Danmark gældende love ikke gælder for Grønland, og hvor der ej heller findes en særlig lovgivning for Grønland". Der findes således fortsat ikke i 1975 en byggelovgivning for God smag breder sig: mamardluåssuseK siaruarpoK. MINI GOLF smager af succes. MINI GOLF mamåssusia fj&k akimarpalårtoK. cn * > z o z > < cn h O CD > * cn o S ■o > o z Grønland, men reglerne er en kombination af den danske byg- gelovgivning og GTO’s praksis, et forhold, der ikke gør det umid- delbart let for dem, der i Grøn- land ønsker at bygge uden GTO’s medvirken. Men ikke engang for GTO selv er denne mangel på regler åbenbart nogen fordel, tværtimod, jfr. flg. bemærkning i betænkningen herom: „Løsnin- gen af de tekniske opgaver, der er pålagt GTO, kompliceres af, at det kompleks af love og bekendt- gørelser, som i Danmark regulerer sådan virksomhed, stort set mang- ler i Grønland". — Altså skrevet i 1964, men fortsat gyldigt i 1975. Yderligere sættes regler ofte i kraft i Grønland i let omskrevet form, uden at det altid er klart, hvorfor der er fastsat særlige regler. I andre tilfælde er det ikke klart, hvorfor man overho- vedet anvender de danske regler selv i omskrevet form, idet de yderst enkle grønlandske sam- fundsforhold synes at muliggøre helt anderledes forenklede regler, altså regler, der totalt afviger fra de danske. MAGISTER-SAGEN Manglen på retsregler kan give sig sære udtryk. Som et eksempel herpå skal nævnes situationen omkring lønkonflikten i vinteren 1974/75 mellem Ministeriet for Grønland og 3 i Grønland be- skæftigede, udsendte danske ma- gistre ved seminariet repræsente- ret ved Dansk Magisterforening. Som led i lønkonflikten opsag- de magistrene kollektivt deres ansættelsesforhold, hvorefter mi- nisteriet meddelte, at de fra da- toen for opsigelsens ikrafttræden skulle fraflytte deres boliger, der som for alle udsendte var stillet til rådighed af staten. Opsigelsen af de pågældendes boligforhold blev kraftigt angre- bet bl. a. under interviews i Grøn- lands Radio, idet magistrene fandt, at staten ikke moralsk kun- ne tillade sig at bruge udsættelse af boligerne som kampmiddel i en lønkonflikt. Det helt afgøren- de var imidlertid, at staten ikke havde haft mulighed for inden for en overskuelig fremtid at gen- nemføre udsættelsen af boliger- ne, idet man ikke som i Danmark har en mulighed for ved en fogeds hjælp at foretage sådanne umid- delbare udsættelsesforretninger. Havde magistrene nægtet at flyt- te, skulle sagen have været be- handlet som enhver anden rets- sag, begyndende i kredsretten og med mulighed for anke til Grøn- lands landsret, og en sådan rets- sag ville have taget måneder for ikke — med lidt snilde fra ma- gistrenes side — at sige år. Nu kom det ikke så langt, idet man i sidste øjeblik fandt en forhand- lingsløsning, men ministeriet ville have fået en slem bet, hvis ma- gistrene havde nægtet at flytte frivilligt. Betænkningen nævner, at det som hovedregel kan fastslås, at Ministeriet for Grønland er res- sortministerium for alle grøn- landske anliggender og den cite- rer fra Grønlandskommissionens betænkning (af 1950) „at det må være i det grønlandske samfunds interesse, at der i Danmark fort- sat findes eet — og kun eet — organ, der har til eneste opgave at varetage de grønlandske anlig- gender på de områder, hvor be- handling i Danmark er påkræ- vet". — Som det vil fremgå af ar- tiklen i næste uge er G-60 be- tænkningen dog ikke enig i dette synspunk. Næste uges artikel „Den glemte lære 11“ vil handle om forslagene i G-60 betænkningen om ændring af administrationen og den skæb- ne forslagene fik. 22

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.