Atuagagdliutit - 16.10.1975, Síða 26

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait
læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Samarbejde eller
Potemkin-kulisser
I en tid, hvor der tales så meget
om demokrati, hjemmestyre o.s.v.,
undres man over, at man i KGH,
i det mindste ved fabriksanlæg-
get i Sukkertoppen forsøger at
fastholde en ganske udemokratisk
personaleledelse. Den senere tid
har godtgjort, at KGHs ledelse i
København bifalder ledelsesprin-
cippet, hvilket ikke rigtigt passer
ind i det billede, organisationen
forsøger at give udtryk for udad-
til, hvor man netop vil fastslå, at
man er i et snævert samarbejde
alle imellem. Det er ufatteligt, at
det virkeligt skulle være menin-
gen, at KGH frem for alt gen-
nem deres personalepolitik støt-
ter ambitiøse danske lederes min-
dreværdskomplekser, ledere som
har behov for i vort grønlandske
samfund at skabe sig en person-
lig magtfølelse overfor andre
samfundsgrupper, et forhold, der
gør det umuligt at opnå et loyalt
samarbejde. Hvorfor viger man
tilbage for at vise grønlandske
formænd og arbejdere tillid og
give medindflydelse?
Det er naturligvis nødvendigt,
at man i den ledelsesform, der
vælges, absolut tager hensyn til
de krav, der stilles til virksom-
heden. Dette hensyn må aldrig
tilsidesættes, da en af betingel-
serne for, at det grønlandske fi-
skeri og den grønlandske fiske-
industri vil overleve de afsæt-
ningsvanskeligheder, der i øje-
blikket hersker på verdensmarke-
det, er, at grønlandske produkter
beholder deres gode renommé. En
af betingelserne for at kunne
fremstille første klasses produk-
ter er, at man indgår et snævert
samarbejde alle imellem i sam-
fundet, der beskæftiger sig med
produktet; et samarbejde, der
medfører, at alle de implicerede
loyalt arbejder for samme sag.
Jeg tror, at alle er parate til et
sådant fællesskab, i det mindste
har jeg aldrig mødt nogen uvilje
fra grønlandsk side til at indgå
i et sådant fællesskab. Tværtimod
mener jeg at spore meget stor
velvilje fra folk til på enhver
måde at gøre et stykke arbejde
for i fællesskab at opretholde en
god arbejdsplads og et godt er-
hverv. En betingelse for etable-
ring af dette samarbejdsforhold
er, at lederen har en absolut de-
mokratisk indstilling, der ikke
blot en manifesteret i et godt og
solidt floskelbundt og en flaske
billig portvin.
Mange af de vanskeligheder,
produktionsstedet lider under med
hensyn til manglende arbejdskraft
i perioder og en utilstrækkelig
god produkttilvirkning, vil jeg til-
kende den gældende ledelsesform.
Problemet er kunstigt, — tillem-
pet i forbindelse med dårlig dis-
ponering, bl. a. af indhandlingen,
og en følge af alt for stor af-
stand mellem leder og arbejder.
Jeg kender ingen eksempler på,
at arbejdere ved anlægget i Suk-
kertoppen forsætligt har lavet
utilstrækkeligt arbejde, tvært-
imod vil jeg påstå, at der inden-
for de givne rammer virkelig gø-
res et forsøg på at opfylde de
stillede krav, når opgaven søges
løst i nært samarbejde. Naturlig-
vis er arbejderne i det store hele
afhængige af en akkord og skal
opnå en hæderlig indtjening,
hvilket ofte kan være vanskeligt
med de varierende fiskekvalite-
ter og kvantiteter, men en æn-
dret lønpolitik og en anderledes
holdning overfor arbejdsproble-
merne vil givet medføre det øn-
skede resultat. Jeg mener ikke,
det skal være nødvendigt at af-
skedige eller overfuse en operatør,
der har ydet sit bedste. Var det
ikke bedre at ofre lidt tid og
kræfter på at hjælpe vedkom-
mende til at være tilfreds med
sit udførte arbejde, således at det
ønskede resultat samtidig opnås.
Til hjælp og støtte for arbej-
derne findes ved anlægget i Suk-
kertoppen en meget dygtig og
godt samarbejdende formands-
stab, godt blandet af folk med
mange års erfaring og unge folk
med stor interesse og gå-på-mod.
Af disse formænd forlanger le-
delsen et stort arbejde, og under
de givne præmisser et meget
utaknemmeligt stykke arbejde.
Der forlanges initiativ og loyali-
tet i enhver henseende. Til gen-
gæld kunne man tænke sig, at
formændene forventede at blive
vist en smule interesse og tillid.
Hvorfor blev sidste ugentlige
formandsmøde afholdt i maj må-
ned?
Hvorfor pointerede fabrikslede-
ren netop på dette møde vigtig-
heden af afholdelsen af disse af
ham indkaldte møder?
Hvorfor udtaler fabrikslederen,
at man ikke kan stole på for-
mændene, og at der derfor ønskes
tilført danske formænd?
Disse spørgsmål og mange an-
dre viser en klar afstandtagen fra
noget af det allervigtigste i ledel-
sesfunktionen, nemlig at gøre de
ansatte bevidst, at de er det bæ-
rende element i fabrikken.
Man bør påtænke, at de be-
skæftigede ofte ikke har anden
mulighed for arbejde end det,
filetfabrikken tilbyder, og man
bør i stedet for at udnytte denne
situation tilstræbe, at de beskæf-
tigede finder godt ind i arbejdet
i fabriksvirksomheden.
Devisen: „Produktion frem for
alt og ryggen fri“, har været alt
for fanatisk gældende i Sukker-
toppen, men efter fabrikslederens
udsagn er det et krav fra produk-
tionschefens side. Jeg har erfa-
ret, at det hverken er produk-
tionschefens eller direktørens ind-
stilling, — tværtimod har netop
direktøren i pressen og ved per-
sonligt besøg på fabriksanlægget
ladet forstå, at produktionen skal
varetages med størst mulige men-
neskeligé, eller, om man vil, so-
ciale hensyn,
De bedste muligheder, der tæn-
kes kan, for at skabe et godt
fællesskab og et deraf følgende
godt produktionsresultat, findes i
Sukkertoppen. Hvorfor må det
ikke realiseres?
Claus Jensen,
Sukkertoppen.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbrc-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
VOLVO
PENTA
aulisartunut motore
- ilungersornartulingme
avdlanut kåvigtutigut atå-
ssusivfik — igdlugingnik
ikussivfigssat motorip sane-
raine. — ingmikut piniar-
neKarsinaussut. talerpia’tu-
ngåtigut 1 ‘/.-imik imaer-
såumut ikussivik.
orssuanut pumpe. — naKit-
sinikut uliatigaK.
cylinderisa Kåmikut matue
ingmikortut, sisangmik Ka-
jangnaitsumik pakningigdlit
angmassortugssåungitsunik.
kissarnermik avdlångortit-
sissartOK — imlnarmik nig-
dlusagaK. saligkuminartOK.
imamit nigdlusagautitdlune
imermut tankiliorfilik.
mardloKiussamik ikumatå-
nut salivfilik ingmikut av-
Kusågagssalingmik sanån.
salivfé „Spin-on“-typit. a-
jornaitsumik taorserneKar-
sinaussartut sukasumik.
nigdlusautip silåmut aniav-
fiata avKutå.
lkussissarfik pérsissarfigdlo
koblingimik piligan agdli-
sautilik migdlisautiligdlo
piumagåine. motorimut na-
KitsineK atordlugo pumpit
torKåinarlut taorsiutdlugit
pineKarsinåuput.
elektricitetiliorfia 600 W.
amerdlanertigut såkortuni-
ngordlugo piligaussarpoK
1440 W-imik.
tikisitsissartunex
misigssuinigssamut matut
pértagkat angisut. taimåitu-
imik motore pérnago misig-
ssorneKarsinauvOK iluarsa-
gagssatdlo iluarsardlugit.
johs.__
thornam
geare sitdlimat naKitsineK
atordlugo såkortussusé åssi-
gingitsorpagssusinaussut 6:1
tikitdlugo. åssigtngmik ig-
dluanut igdluanutdlo kåvig-
slnaussoK åma slierventili-
lerneKarsinauvoK sarpft u-
lugtartugpata.
pujorfianut sangoriarneK
ingmikut iluaKusersugaK.
tagdlisinaussumik slange
mångertornerneK ajortumik
sisaliamit ilaussarpoK.
— Danmarkime tunineKarnerpåK
— Kalåtdlit-nunåne åma
iluarsaussarfilik
— Kalåtdlit-nunåne kingorårtigssai
pineKarsinaussut
sune tamane aulisartunit iluarisimågaK
ikumatigssanik atornikinine pivdlugo,
iluarsakulungnångmine ingerdlavdluartit-
sissarninilo pivdlugit
tuniniaineK isumagingningneK
pigssamautitdlo:
BRANLACO A/S
BOX 118 . 3900 Nuk
26