Atuagagdliutit - 23.10.1975, Síða 20

Hvorfor blev G 60-
betænkningen kun
et slag i luften?
Kontorchef Børge Rasmussens artikel handler i den-
ne uge om den skæbne, som en del af forslagene
fra grønlandsudvalget af 1960 har fået
Televæsenet skulle flyttes fra MfG til Ministeriet for offentlige Arbejder.
Det er ikke sket.
Televæsen MfG-mit nålagauvfiup suliagssautainut ministeriaKarfingnut
nusagaluartoK nOngneKångilaK.
G-60-Udvalget stiller forslag om
opdettelse af et grønlandsråd, der
skal have til opgave på grundlag
af det af Ministeriet for Grøn-
land, KGH og andre ministerier
og institutioner tilvejebragte ma-
teriale at foretage en central plan-
lægning og koordinering af grøn-
landsarbejdet.
Grønlandsrådet skal være poli-
tisk sammensat og det skal kunne
planlægge uden at være tynget af
daglig sagsekspedition. Det skal
varetage planlægningen inden for
alle områder og det skal have nø-
je føling med de politiske forhold
i Grønland og Danmark. Rådet
skal være rådgivende for ministe-
ren for Grønland, til hvem det
skal afgive indstillinger.
GRØNLANDSRÅDET
OPRETTET 1964
Rådet blev oprettet allerede i
1964 og kom til at bestå af 10 po-
litisk udpegede medlemmer og en
kongelig udnævnt formand. Sam-
tidig med oprettelsen af grøn-
landsrådet blev folketingets grøn-
landsudvalg, der havde eksisteret
siden 1925, nedlagt. Det nedlagte
grønlandsudvalg bestod af de 2
i Grønland valgte folketingsmed-
lemmer og 8 medlemmer valgt af
folketinget.
Der var ikke enighed i G-60-ud-
valget om oprettelsen af grøn-
landsrådet, og et mindretal bestå-
ende af Venstres repræsentant og
repræsentanten for 2 danske er-
hvervsorganisationer afgav en
mindretalsudtalelse, hvori bl. a.
siges, at mindretallet ikke kan til-
træde forslaget om oprettelse af
et grønlandsråd, når formanden
skal udnævnes af regeringen, li-
gesom mindretallet finder det
uheldigt, at grønlandsrådets sek-
retariat skal ligge direkte under
ministeren for Grønland. Mindre-
tallet lægger vægt på, at et par-
lamentarisk organ d.v.s. et organ,
der er ansvarlig ikke over for en
minister/regeringen, men over for
folketinget, på samme måde som
det hidtidige grønlandsudvalg får
mulighed for at kontrollere rege-
ringens grønlandspoliti'k.
SAMMENBLANDING AF LOV-
GIVENDE OG UDØVENDE MAGT
Mindretallet peger på, at flertal-
lets forslag om grønlandsrådets
opgaver og sammensætning med-
fører en uheldig sammenblanding
af den lovgivende magt (folketin-
get og Grønlands landsråd i det
omfang landsrådet deltager i for-
beredelsen af lovforslag) og den
udøvende magt (regeringen). Prin-
cippet om adskillelsen af den lov-
givende og den udøvende magt er
et almindeligt demokratisk prin-
cip, der er fastslået i grundloven,
men dette princip bliver tilsidesat,
når de lovforslag, der forelægges
i folketinget (og landsrådet) i for-
vejen er behandlet i grønlandsrå-
det, der er regeringsdomineret,
idet hverken folketing eller lands-
råd vil stå frit over for forslagene
på grund af grønlandsrådets sam-
mensætning med folketingsmænd
og landsrådsmedlemmer.
Jeg finder på mange punkter
mindretalsudtalelsen rigtig og me-
ner at den er blevet retfærd iggjort
under grønlandsrådets virke. Jeg
vil senere vende tilbage til for-
holdet mellem folketing/landsråd
på den ene side og grønlandsrå-
det/Ministeriet for Grønland på
den anden side.
OVEFLYTNING AF OMRADER
FRA MfG TIL ANDRE
MINISTERIER
G-60-udvalget skulle efter sit
kommissorium undersøge og vur-
dere muligheden for at overføre
sagsområder fra Ministeriet for
Grønland til andre ministerier.
I betænkningen betones, at hvor
kravene indtil 1950 først og frem-
mest gik på, at de ansatte skulle
have kendskab til de specielle
grønlandske forhold, så har hele
udviklingen ført til, at kravene
til faglig kundskab er vokset, idet
det grønlandske samfund gradvis
er blevet ændret og nu (i 1964) i
højere grad kan sidestilles med
det øvrige danske samfund.
Ministeriet for Grønland besid-
der efter udvalgets opfattelse ikke
tilstrækkelig faglig sagkundskab
og det samarbejde, der har været
med andre ministerier, slår ikke
længere til. De andre ministerier
må i højere grad drages ind i
grønlandsarbejdet.
En række opgaver bør derfor
efter udvalgets opfattelse over-
flyttes fra Ministeriet for Grøn-
land til andre ministerier, men de
andre ministerier må i deres ad-
ministration af de grønlandske
områder følge de retningslinier,
der er fastsat for grønlandspoli-
tikken. Det sidste er helt natur-
ligt og fremgår allerede af den
samlede grønlandsadministration
naturligvis må tilrettelægges ud
fra de retningslinier, som er fast-
lagt af de politiske organer.
Ikke alene er der i G-60-be-
tænkningen opregnes en række
konkrete sagsområder, der bør
overføres fra Ministeriet for Grøn-
land til andre ministerier, jfr. ne-
den for, men det pålægges i al-
mindelighed Ministeriet for Grøn-
land at være opmærksom på, hvil-
ke andre fagområder, der med
fordel kan overføres til de andre
ministerier.
IKKE OVEFØRSEL AF
ALLE OMRADER
G-60-udvalget mener ikke, at alle
områder skal overføres til fagmi-
nisterierne, men som de „kerne-
områder", der bliver tilbage, skal
høre under en særlig minister for
Grønland eller ligge under en an-
den minister tager udvalget ikke
stilling til. Som områder, der skal
forblive samlet fortsat nævnes al-
mene grønlandspolitiske spørgs-
mål, herunder landsrådets, kom-
munalbestyrelsernes, landshøv-
dingeembedets og kæmnervæse-
nets forhold, administrative
spørgsmål i forbindelse GTO og
visse forhold omkring KGH, råd-
givning for udenrigsministeriet og
de fagministerier, der ikke har
særlige administrative organer i
Grønland samt sager vedrørende
generelle løn- og personalefor-
hold i Grønland.
Siden G-60-betænkningen frem-
kom er der sket meget med de
netop nævnte områder. Kæmner-
væsenet overgår til kommunerne
om nogle få måneder, og kommu-
nerne er ved at have samme stil-
ling som i Danmark. Der er en del
røre om GTO’s stilling i Grønland
og der er afgivet en særlig be-
tænkning om KGH’s fremtid. Hele
lønpolitikken er inde i ny baner
bl. a. på grund af kæmnervæse-
nets kommunalisering, men også
på grund af Grønlands Arbejder
Sammenslutnings voksende betyd-
ning for fastlæggelsen af lønni-
veau og andre ansættelsesforhold
i Grønland — og også, fordi Mi-
nisteriet for Grønland ikke har
magtet at løse løn- og ansættel-
sesproblemerne. Rådgivningen til
udenrigsministeriet og andre mi-
nisterier om, hvad der er „sær-
lige grønlandske forudsætninger"
kan bedst ske fra Grønland, som
G-60-betænkningen mener fortsat
bør forblive samlet som et „kerne-
område" i administrationen af
Grønland.
FORSLAG OM OVERFLYTNING
AF FAGOMRADER —
OG HVORDAN DET GIK
Politiet skulle overflyttes til ju-
stitsministeriet. Det skete kort tid
efter.
Der stilles ikke direkte forslag
om overførsel af domstolene til
justitsministeriet, men spørgsmå-
let skulle overvejes. Der fremgår
intet om, hvad der senere er sket,
men området hører fortsat under
Ministeriet for Grønland.
Televæsenet skulle overgå til
Ministeriet for offentlige arbejder
(trafikministeriet), men dette er
ikke sket.
Kirken forslås overflyttet til
kirkeministeriet, hvilket er sket.
Grønlands Radio foreslås over-
flyttet til kulturministeriet, hvil-
ket også skete, men i 1972 kom ra-
dioen tilbage til Ministeriet for
Grønland.
Skole- og uddannelsesvæsen og
herunder erhvervsuddannelsen
skulle senest i 1970 overføres til
undervisningsministeriet. Det er
ikke sket.
Sundhedsvæsenet skal inden
1968 overføres til indenrigsmini-
steriet. Det er ikke sket.
På få undtagelser nær blev for-
slagene i G-60-betænkningen alt-
så ikke fulgt — eller snarere glemt
efter at udvalget var opløst. Hel-
ler ikke pålægget til Ministeriet
for Grønland om at undersøge,
hvilke andre områder, der med
fordel kunne overflyttes til fag-
ministerierne har medført at om-
råder er overflyttet, og også an-
befalingerne om at lægge mere af
administrartionen op til Grønland
er glemt — eller snarere tenden-
sen går idag i retning af, at mi-
nisteriet trækker områder til Kø-
benhavn.
HVORFOR BLEV G-60
ET SLAG I LUFTEN?
Jeg tror ikke at G 60-betænknin-
gen var „forud for sin tid". Syns-
punkterne var rigtige dengang,
men de kræfter, der arbejdede for
at beholde mest mulig kompetan-
ce i Ministeriet for Grønland, var
sammen med den almindelige
inerti stærkere end de kræfter,
der ønskede udflytning af områ-
der til andre ministerier. I Mini-
steriet for Grønland var der bl. a.
direkte personalemæssige begrun-
delser for at beholde mest muligt
i dette ministerium, samtidig med,
at andre ministerier ikke havde
nogen særlig interesse i at få til-
lagt nye og bl. a. på grund af de-
res fremmedartethed besværlige
områder, hvorfor der ikke var no-
get særligt pres i Danmark for
overførsel af områder fra Ministe-
riet for Grønland til fagministeri-
erne efter at G 60-udvalget var
opløst.
Det må derfor først og fremmest
være fra Grønland, at initiativet
til en fornyelse af „den glemte
lære" fra G 60-betænkningen
skal komme. Yderligere er argu-
menterne for overflytning af sags-
områder ikke alene til andre mi-
nisterier, men også til Grønland,
blevet endnu mere bærekraftige
siden G 60, og de kan endda i dag
bære en total nedlæggelse af Mi-
nisteriet for Grønland.
Næste uges artikel vil handle
om problemerne i den nuværende
grønlandsadministration.
Skal De til København?
GØ N LANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10
OLE SIEWARTZ NIELSEN
3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60
SOMMERHUSGRUND . LANGELAND
Sommerhusgrund, velbeliggende på sydvestvendt skråning
nær badestrand (Nordenbro), sælges. Areal ca. 1225 m2, fuldt
byggemodnet med alle modningsudgifter betalt.
Nærmere oplysninger:
A. G. Laursen . Børnehjemsvej 1218 . Box 254 . 3900 Godthåb
20