Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 23.10.1975, Síða 20

Atuagagdliutit - 23.10.1975, Síða 20
Hvorfor blev G 60- betænkningen kun et slag i luften? Kontorchef Børge Rasmussens artikel handler i den- ne uge om den skæbne, som en del af forslagene fra grønlandsudvalget af 1960 har fået Televæsenet skulle flyttes fra MfG til Ministeriet for offentlige Arbejder. Det er ikke sket. Televæsen MfG-mit nålagauvfiup suliagssautainut ministeriaKarfingnut nusagaluartoK nOngneKångilaK. G-60-Udvalget stiller forslag om opdettelse af et grønlandsråd, der skal have til opgave på grundlag af det af Ministeriet for Grøn- land, KGH og andre ministerier og institutioner tilvejebragte ma- teriale at foretage en central plan- lægning og koordinering af grøn- landsarbejdet. Grønlandsrådet skal være poli- tisk sammensat og det skal kunne planlægge uden at være tynget af daglig sagsekspedition. Det skal varetage planlægningen inden for alle områder og det skal have nø- je føling med de politiske forhold i Grønland og Danmark. Rådet skal være rådgivende for ministe- ren for Grønland, til hvem det skal afgive indstillinger. GRØNLANDSRÅDET OPRETTET 1964 Rådet blev oprettet allerede i 1964 og kom til at bestå af 10 po- litisk udpegede medlemmer og en kongelig udnævnt formand. Sam- tidig med oprettelsen af grøn- landsrådet blev folketingets grøn- landsudvalg, der havde eksisteret siden 1925, nedlagt. Det nedlagte grønlandsudvalg bestod af de 2 i Grønland valgte folketingsmed- lemmer og 8 medlemmer valgt af folketinget. Der var ikke enighed i G-60-ud- valget om oprettelsen af grøn- landsrådet, og et mindretal bestå- ende af Venstres repræsentant og repræsentanten for 2 danske er- hvervsorganisationer afgav en mindretalsudtalelse, hvori bl. a. siges, at mindretallet ikke kan til- træde forslaget om oprettelse af et grønlandsråd, når formanden skal udnævnes af regeringen, li- gesom mindretallet finder det uheldigt, at grønlandsrådets sek- retariat skal ligge direkte under ministeren for Grønland. Mindre- tallet lægger vægt på, at et par- lamentarisk organ d.v.s. et organ, der er ansvarlig ikke over for en minister/regeringen, men over for folketinget, på samme måde som det hidtidige grønlandsudvalg får mulighed for at kontrollere rege- ringens grønlandspoliti'k. SAMMENBLANDING AF LOV- GIVENDE OG UDØVENDE MAGT Mindretallet peger på, at flertal- lets forslag om grønlandsrådets opgaver og sammensætning med- fører en uheldig sammenblanding af den lovgivende magt (folketin- get og Grønlands landsråd i det omfang landsrådet deltager i for- beredelsen af lovforslag) og den udøvende magt (regeringen). Prin- cippet om adskillelsen af den lov- givende og den udøvende magt er et almindeligt demokratisk prin- cip, der er fastslået i grundloven, men dette princip bliver tilsidesat, når de lovforslag, der forelægges i folketinget (og landsrådet) i for- vejen er behandlet i grønlandsrå- det, der er regeringsdomineret, idet hverken folketing eller lands- råd vil stå frit over for forslagene på grund af grønlandsrådets sam- mensætning med folketingsmænd og landsrådsmedlemmer. Jeg finder på mange punkter mindretalsudtalelsen rigtig og me- ner at den er blevet retfærd iggjort under grønlandsrådets virke. Jeg vil senere vende tilbage til for- holdet mellem folketing/landsråd på den ene side og grønlandsrå- det/Ministeriet for Grønland på den anden side. OVEFLYTNING AF OMRADER FRA MfG TIL ANDRE MINISTERIER G-60-udvalget skulle efter sit kommissorium undersøge og vur- dere muligheden for at overføre sagsområder fra Ministeriet for Grønland til andre ministerier. I betænkningen betones, at hvor kravene indtil 1950 først og frem- mest gik på, at de ansatte skulle have kendskab til de specielle grønlandske forhold, så har hele udviklingen ført til, at kravene til faglig kundskab er vokset, idet det grønlandske samfund gradvis er blevet ændret og nu (i 1964) i højere grad kan sidestilles med det øvrige danske samfund. Ministeriet for Grønland besid- der efter udvalgets opfattelse ikke tilstrækkelig faglig sagkundskab og det samarbejde, der har været med andre ministerier, slår ikke længere til. De andre ministerier må i højere grad drages ind i grønlandsarbejdet. En række opgaver bør derfor efter udvalgets opfattelse over- flyttes fra Ministeriet for Grøn- land til andre ministerier, men de andre ministerier må i deres ad- ministration af de grønlandske områder følge de retningslinier, der er fastsat for grønlandspoli- tikken. Det sidste er helt natur- ligt og fremgår allerede af den samlede grønlandsadministration naturligvis må tilrettelægges ud fra de retningslinier, som er fast- lagt af de politiske organer. Ikke alene er der i G-60-be- tænkningen opregnes en række konkrete sagsområder, der bør overføres fra Ministeriet for Grøn- land til andre ministerier, jfr. ne- den for, men det pålægges i al- mindelighed Ministeriet for Grøn- land at være opmærksom på, hvil- ke andre fagområder, der med fordel kan overføres til de andre ministerier. IKKE OVEFØRSEL AF ALLE OMRADER G-60-udvalget mener ikke, at alle områder skal overføres til fagmi- nisterierne, men som de „kerne- områder", der bliver tilbage, skal høre under en særlig minister for Grønland eller ligge under en an- den minister tager udvalget ikke stilling til. Som områder, der skal forblive samlet fortsat nævnes al- mene grønlandspolitiske spørgs- mål, herunder landsrådets, kom- munalbestyrelsernes, landshøv- dingeembedets og kæmnervæse- nets forhold, administrative spørgsmål i forbindelse GTO og visse forhold omkring KGH, råd- givning for udenrigsministeriet og de fagministerier, der ikke har særlige administrative organer i Grønland samt sager vedrørende generelle løn- og personalefor- hold i Grønland. Siden G-60-betænkningen frem- kom er der sket meget med de netop nævnte områder. Kæmner- væsenet overgår til kommunerne om nogle få måneder, og kommu- nerne er ved at have samme stil- ling som i Danmark. Der er en del røre om GTO’s stilling i Grønland og der er afgivet en særlig be- tænkning om KGH’s fremtid. Hele lønpolitikken er inde i ny baner bl. a. på grund af kæmnervæse- nets kommunalisering, men også på grund af Grønlands Arbejder Sammenslutnings voksende betyd- ning for fastlæggelsen af lønni- veau og andre ansættelsesforhold i Grønland — og også, fordi Mi- nisteriet for Grønland ikke har magtet at løse løn- og ansættel- sesproblemerne. Rådgivningen til udenrigsministeriet og andre mi- nisterier om, hvad der er „sær- lige grønlandske forudsætninger" kan bedst ske fra Grønland, som G-60-betænkningen mener fortsat bør forblive samlet som et „kerne- område" i administrationen af Grønland. FORSLAG OM OVERFLYTNING AF FAGOMRADER — OG HVORDAN DET GIK Politiet skulle overflyttes til ju- stitsministeriet. Det skete kort tid efter. Der stilles ikke direkte forslag om overførsel af domstolene til justitsministeriet, men spørgsmå- let skulle overvejes. Der fremgår intet om, hvad der senere er sket, men området hører fortsat under Ministeriet for Grønland. Televæsenet skulle overgå til Ministeriet for offentlige arbejder (trafikministeriet), men dette er ikke sket. Kirken forslås overflyttet til kirkeministeriet, hvilket er sket. Grønlands Radio foreslås over- flyttet til kulturministeriet, hvil- ket også skete, men i 1972 kom ra- dioen tilbage til Ministeriet for Grønland. Skole- og uddannelsesvæsen og herunder erhvervsuddannelsen skulle senest i 1970 overføres til undervisningsministeriet. Det er ikke sket. Sundhedsvæsenet skal inden 1968 overføres til indenrigsmini- steriet. Det er ikke sket. På få undtagelser nær blev for- slagene i G-60-betænkningen alt- så ikke fulgt — eller snarere glemt efter at udvalget var opløst. Hel- ler ikke pålægget til Ministeriet for Grønland om at undersøge, hvilke andre områder, der med fordel kunne overflyttes til fag- ministerierne har medført at om- råder er overflyttet, og også an- befalingerne om at lægge mere af administrartionen op til Grønland er glemt — eller snarere tenden- sen går idag i retning af, at mi- nisteriet trækker områder til Kø- benhavn. HVORFOR BLEV G-60 ET SLAG I LUFTEN? Jeg tror ikke at G 60-betænknin- gen var „forud for sin tid". Syns- punkterne var rigtige dengang, men de kræfter, der arbejdede for at beholde mest mulig kompetan- ce i Ministeriet for Grønland, var sammen med den almindelige inerti stærkere end de kræfter, der ønskede udflytning af områ- der til andre ministerier. I Mini- steriet for Grønland var der bl. a. direkte personalemæssige begrun- delser for at beholde mest muligt i dette ministerium, samtidig med, at andre ministerier ikke havde nogen særlig interesse i at få til- lagt nye og bl. a. på grund af de- res fremmedartethed besværlige områder, hvorfor der ikke var no- get særligt pres i Danmark for overførsel af områder fra Ministe- riet for Grønland til fagministeri- erne efter at G 60-udvalget var opløst. Det må derfor først og fremmest være fra Grønland, at initiativet til en fornyelse af „den glemte lære" fra G 60-betænkningen skal komme. Yderligere er argu- menterne for overflytning af sags- områder ikke alene til andre mi- nisterier, men også til Grønland, blevet endnu mere bærekraftige siden G 60, og de kan endda i dag bære en total nedlæggelse af Mi- nisteriet for Grønland. Næste uges artikel vil handle om problemerne i den nuværende grønlandsadministration. Skal De til København? GØ N LANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING HENTER DEM I LUFTHAVNEN Vi kan tilbyde mange mærker fra MERCEDES til MASCOT på meget billige betingelser Skriv eller ring om priser og forudbestilling til: HOLDING FARVER 3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10 OLE SIEWARTZ NIELSEN 3920 Julianehåb AMAGER AUTOUDLEJNING A/S Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60 SOMMERHUSGRUND . LANGELAND Sommerhusgrund, velbeliggende på sydvestvendt skråning nær badestrand (Nordenbro), sælges. Areal ca. 1225 m2, fuldt byggemodnet med alle modningsudgifter betalt. Nærmere oplysninger: A. G. Laursen . Børnehjemsvej 1218 . Box 254 . 3900 Godthåb 20

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.