Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 2

Grøn-øldåse-land
er ved at kvæles
i tomme øldåser
Det grønne ved Grønland er ikke
længere glasskår fra knuste øl-
flasker, men øldåser. De har væ-
ret anvendt siden 1972 men har
ikke virket efter hensigten. Øl-
forbruget er nu så stort, at det
vil koste 4,5 mili. kr. årligt, hvis
dåserne skal indhandles for 15
øre stykket til destruktion. —
Problemet skal løses, hvis Grøn-
land ikke skal hedde „grøn-
øldåse-land", sagde en af talerne
i landsrådet. Der var også i rådet
enighed om, at stat, landsråd og
kommune i fællesskab skal prøve
på at løse den tiltagende forure-
ning som følge af anvendelse af
eengangsemballage til øl.
Det var resultatet af Severin
Johansen’s forslag om genindfø-
relse af returemballage til øl. Ef-
terhånden flyder det med øldåser
overalt i byer og bygder på land
så vel som på vand. Uhemmet
drikkeri finder sted uden for bu-
tikker, ja endog uden for kirker.
Det er så nemt at købe en karton
dåser øl. Man behøver ingen
dåseåbner. Den tomme dåse smi-
der man væk.
I sit svarnotat sagde formanden,
at Grønlandsministeriet i sit tele-
gram den 8. oktober i år meddel-
te, at anvendelse af dåseøl synes
at være den mest praktiske og
økonomiske løsning. Formanden
mente, at destruktion af øldåser
må være en kommunal opgave.
Jonathan Motzfeldt oplyste, at
professor Jørgen Clausen fra
Odense universitet gennem sine
undersøgelser i Sydgrønland har
konstateret stor forurening, for-
årsaget af øldåser. Det er nu 4
år siden, anvendelse af retur-
emballage ophørte. Nu må man
undersøge mulighederne for gen-
indførelse. Mange skibe returne-
rer tomme.
Lars Godtfredsen var enig med
forslagsstilleren. Man må gen-
indføre returemballage. Samtidig
må landsrådet pålægge kommu-
ner at sætte stopper for den over-
drevne drikkeri ude i det fri.
Lamik Møller ønskede ikke gen-
indførelse af returemballage, så
længe der drikkes så meget ude
i det fri. Der vil atter flyde med
glasskår. Landsrådet må hellere
pålægge kommunerne at sørge for
destruktion af øldåser.
Konrad Steenholdt påpegede, at
„ølringe" forårsager mange fisks
død. De smides i havet og siuges
af fisk. Voldsforbrydere bruger
også „ølringe" som våben.
OdaK Olsen erklærede sig som
tilhænger af genindførelse. Det
vil sætte stopper for den store
dåseforurening. Dåseøl er heller
ikke holdbart. Man hører somme-
tider om store partier dåseøl, som
destrueres.
Anders Andreassen: Vi har
grønne områder også om vinte-
ren. Det er de store bunker øl-
dåser uden for butikkerne. Vi må
løse det problem, hvis Grønland
ikke skal hedde „grøn-øldåse-
land".
Otto Steenholdt foreslog i ram-
me alvor anskaffelsen af øl-tank-
skib til Grønland. 01 er den vare,
man bruger mest i Grønland. Tap-
ning vil give beskæftigelse. Steen-
holdt efterlyste også bryggerier i
Grønland eller oprettelse af filia-
ler af danske bryggerier.
Formanden oplyste, at KGH for
tiden i samarbejde med forenede
bryggerier undersøger oprettelse
af filialer i Grønland. Indhand-
ling af øldåser til 15 øre, som
Knud Kristiansen foreslog vil ko-
ste 4,5 mili. kr. årligt. Det er ikke
realistisk at tro, at KGH vil gå
med til det. Julut
aggersitat åmalo
piumavfigineKartut
aggersitat iliniartineKartarnerånik
isumaliutigssissut landsrådip for-
relningsudvalgiata novemberime
ministeriamik atautsiméKatiging-
ningnigssåne suliagssat ilagisavåt.
isumaliutigssissut imaKarpoK ag-
gersitat iliniartineKartarnerata
pitsångorsagaunigssånik angner-
tusinigssånigdlo. tamatumunga a-
ningaussartutigssat tiguneKartå-
såput ministereKarfingmut atu-
gagssångortitaussunit. taimaing-
mat aningaussat avdlanut atugag-
ssaugaluit ikililertariaKåsåput. su-
junersut piviussungusagpat ag-
gersitat iliniartineKartarnerånut
aningaussartutit amerdlisåput 1
mili. kr-nit 4 mili. kr-nut.
Otto Steenholdt sujunersute-
KarpoK aggersitat nunavtinernl-
nermingnut tapisiåt pissutsit su-
ngiusimassat maKaissinerånut ta-
pisiaunane tåssaulisassoK kalåt-
dlit OKausinik pisinaunermut ta-
pisiaK. tamåna aitsåt angunercar-
sinåusaoK kalåtdlit OKausinik mi-
siligtinerme angussisimagåine å-
male nunavtine suliagssanut tu-
ngassut avdlat pivdlugit misilig-
tinerne angussisimagåine.
Nikolaj Karlsenip kigsautigi-
nartipå nunaKarfingne iliniartitsi-
ssugssat Kavdlunåt kalåtdlisut
angnertunerussumik iliniartine-
Kartarnigssåt. nunaKarfingne ili-
niartitsissut Kavdlunåt ajornaku-
sortitarpåt angajorKånik atåssu-
teKarniarneK Kåumarsainermilo
sulinerme peKatausinaussaratik
kalåtdlisut sapernertik pissutiga-
lugo. iliniartitsissut aggersitat ka-
låtdlisut iliniartineKarnerata ang-
nertusinigssånut aningaussartutit
ingassagissagssaunaviångitdlat
sordlo iliniartitsissut akeKångit-
sumik feriartineKartarnerånut
nalerKiutdlugo.
Jonathan Motzfeldtip nuånåru-
tiginerarpå landsrådip tungånit
kigsautigissatoKaK måna piviu-
ssungortiniarneKalermat, aperKU-
taulersordle tåssa KanoK aningau-
ssalivfigineKåsassoK. 4 mili. kr-
nit nunavtinut aningaussallssu-
taussartunit ilisarnarungnaerdlu-
git ilångartorneKartartunit tigu-
neKarnigssåt kåmagtutigineKarsi-
nåungilaK. nålagkersuissut aperi-
ssariaKarput tamåna aningaussa-
lerneKarsinåunginersoK nunanut
kinguarsimanerussunut atugag-
ssångortineKartartunit.
Bent Frederiksen aperaoK nu-
naKarfingne iliniartitsissut Kav-
dlunåt aningaussatigut Kimagsau-
serneKarsinaunersut, nunaKar-
fingne iliniartitsissut kalåtdlisut
iliniartartugssaungmata mardlo-
riåumik, tåssa igdloKarfingne i-
liniartitsissunut nalerKiutdlugo.
nuånårutiginerarpå nunaKarfing-
miut Kanoic iliuseKarfiginiarneKa-
lermata, nunaKarfingnipume nu-
navta inuisa sisamararterutait. 10
mili. kr. ukiut tamaisa atorneKar-
tartut nunaKarfingnit 8. åma 9.
klassit Danmarkimut atuariartor-
tarnerånut, atorneKartariaKaralu-
arput iliniartitsissut Kavdlunåt
nunavtine sulilernigssamut su-
ngiusarneKartarnerånut. tåssame
mérKat angisut Danmarkimitar-
nerat sujunertaussutut kingune-
KartångilaK. ardlaligpagssuit nu-
navtine pissutsit sungiusimajung-
naertarpait angerdlarsimavfitig-
dlo Kasagilersardlugit.
Niels Carlo Heilmann: — suju-
nersut nangånartoKartipara. Ka-
noK pigssarsiviutigisinauva? ta-
matuma kinguarsåsångilå kalåt-
dlit iliniartitsissugssat atuartar-
nerat.
Lars Godtfredsen Otto Steen-
holdtimut isumaKatauvoK nunav-
tinlnermut tapisiaK tåssaulersari-
aKartoK kalåtdlit OKausinik pisi-
naunermut tapisiaK.
Odåx Olsen: Kavdlunåtorsi-
naunermut tapisiaK måna taimai-
tineKarpoK. taimaingmat imailiat-
dlåinaK erKuneKarsinåungilaK ka-
låtdlisut pisinaunermut tapisiaKa-
lernigssaK.
sujuligtaissoK naggatågut suju-
nersuteKarpoK forretningsudval-
gs tamåna nunavtinut ministere-
Karfingmik atautsiméKatigingni-
ssutigisagå. tamåna isumaKatigi-
neKarpoK. Julut.
□ Grønlandsfly 1974-ime ami-
gartoruteKarsimavoK 15 mili. kr-
nik, tåssa sinerissame ilaussunik
angatdlåssinermut tungatitdlugo.
tamåna sarKumiuneKarpoK lands-
rådime navsuiauteKarnerme.
nautsorssutigineKarpoK nålagauv-
fik ilaussunut tamanut 175 kr-nik
taptssuteKartartoK, måssa bilitit
akisoreraluaKissut. tamatumunga-
le pissutauvoK Grønlandsflyp su-
lissugssat iliniartitagssatdlo tu-
ngaisigut pissariaKartitsinera ang-
nertoKingmat. angnerussumigdle
pissutaussoK tåssa atortugssanut
aningaussallssutit angnertuneru-
jugssuat. helikoptere atauseK 14
mili. kr-KarpoK, aningaussatdlo
pisissutigssat nunanit avdlanit
taorsigagssarsiarineKartarput.
Fjeldene spækket med ølflasker - et almindeligt syn i Grønland.
Det er ikke mere tilfældet. Der
er forlydender om, at en af
kommunerne påtænker at an-
sætte en informationsmedar-
bejder. Men det er absolut me-
re nødvendigt, at landsrådet
gør det.
Otto Steenholdt ønskede
først at se tiden an. Der er
måske brug for en informati-
onsmedarbejder, men der er
ingen penge til det. Man må
nøje tænke over det. Det kan
godt være, at den kommende
oliemedarbejder kan klare og-
så det problem.
Jonathan Motzfeldt var imod
tanken om informationsmedar-
bejder under landsrådet, men
anbefalede større information
gennem medierne. — Jeg fore-
trækker direkte information.
Ansættelse vil udbygge den
indirekte information, sagde
han og foreslog, at man kon-
takter radiostyrelsen og anmo-
der om større adgang til di-
rekte information.
OdaK Olsen foreslog ansæt-
telse af en grønlænder, som
Skal sørge for udarbejdelsen
af mødereferater i forkortet og
letforståelig form. De skal sen-
des videre til radio og presse.
Konrad Steenholdt sluttede
sig til forslaget, som han fandt
vigtigt og interessant ved ind-
gangen til hjemmestyreordnin-
gen.
Severin Johansen var enig
med Carlo Heilmann, men var
tilbageholdende af hensyn til
den slunkne landskasse.
Anders Andreassen foreslog,
at man anmoder radiostyrelsen
om at udsende båndoptagelser
fra forhandlinger. Det kan ske
om eftermiddagen.
Ved afstemningen tilbage-
vistes Niels Carlo Heilmann’s
forslag. Fem medlemmer gik
ind for det, mens ni medlem-
mer støttede Jonathan Motz-
feldt’s og Lars Chemnits for'
slag om effektivisering af den
direkte information.
Julut
— Ja til bedre
information
— nej til en
medarbejder
Direkte information om lands-
rådsarbejdet også uden for
samlingerne Skal effektivise-
res. Landsrådet vedtog at på-
lægge sagsbehandlerne i sek-
retariatet om at sørge for lø-
bende informationer. Der er
også enighed om at anmode
radio og den trykte presse om
større adgang for informatio-
ner.
Niels Carlo Heilmann’s for-
slag om ansættelse af en in-
formationsmedarbejder under
landsrådet var udgangspunktet
for en længere debat. Heil-
mann påpegede, at rådet an-
satte en informationschef, da
det fik eget sekretariat i 1967.
Men stillingen blev nedlagt si-
den. — Behovet for kontakt
mellem vælgerne og rådet er
i dag større end 1967, sagde
han. Det er vigtigt at infor-
mere vælgerne om landsråds-
arbejdet også uden for sam-
lingerne.
Formanden oplyste i sit svar-
notat, at stillingen som infor-
mationsmedarbejder stadig er
anført i landsrådets budget for
1975, normeret som assistent-
stilling. Men af sparehensyn
kan formanden ikke anbefale
besættelse af stillingen, men
foreslår opretholdelse af den
nuværende ordning med sær-
lig pressedækning under sam-
lingerne. Derudover skal det
pålægges sekretariatet at ud-
sende løbende referater fra ud-
valgsbeslutninger m.v., som
træffes mellem samlingerne.
Niels Carlo Heilmann erklæ-
rede sig utilfreds med forman-
dens svar og sagde, møderne
i landsrådet fik fuld radio-
dækning tidligere. Hver aften
udsendtes den uforkortede
båndoptagelse af dagens debat.
2 AG EXTRA