Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 12

ikiutit 1974
102 mio. kr-
-ime
ussut
ernianit isertiat 2,3 mio. kr. er-
Kåinisimåput.
landskasse 1974-ime amigartoru-
teKarsimavoK 9,7 mio. kr-nik,
taima nalunaerpoK nautsorssuti-
tigut pissortaK Hansepåjuk Ga-
brielsen, landskassip 1974-ime
nautsorssutainik landsrådime sar-
Kumiussinermine. isertitat katit-
dlutik 105,6 mio. kr-usimåput,
tåukunånga 86,3 mio. kr. tåssauv-
dlutik kommunit ikiuissarnerme
aningaussartutåinut matussissu-
tigssat åma kommunit nangmi-
nerssutigalugit aningaussartutig-
ssåinut matussissutigssat. aningau-
ssartutit 115,3 mio. kr-usimåput.
aningaussartutigssatut migssi-
ngersersutit ingmikut akuerssi-
ssutit nutatdlo ilångutdlugit 112,2
mio. kr-usimåput. sipuinerit tai-
maingmat 3,1 mio kr-uput. tamå-
na angnermik pissuteKarpoK kom-
munit ikiuissarnermut atugagssa-
tut migssingersersusianik 9,5 mio.
kr-nik sipuisimanerånik.
Kagfagtut 450 pct-imik
landskassip aningaussartutainit a-
merdlanerpåt atorneKarsimåput
ikiuissarnermut tungassunut. ta-
matumunga 1974-ime atorneKar-
simåput 102,0 mio. kr., tåssa
landskassip atautsimut aningau-
ssartutainit 115,3 mio. kr-ussunit.
ikiuissarnermut aningaussartu-
tivit 78,6 mio. kr-usimåput, tåu-
kunånga 62,9 mio. kr. kommunit
atorsimavait inungnik ikiuissar-
nermut. 1973-imut nalerKiutdlugit
inungnik ikiuissarnermut ani-
ngaussartutit 30 pct-imik amer-
dleriarsimåput 1967-imutdlo na-
lerKiutdlugit 450 pct-imik!
ikiuissarneK pivdlugo sulivfe-
Karfingne aningaussartutit 29,9
mio. kr-usimåput. sulivfeKarfing-
ne åssiglngitsune aningaussartutit
nikingasimaKaut. landskassip
mérKanut angerdlarsimavfiutaine
arfiniliussune aningaussartutinik
mérKanut atautsimut avguaKati-
gigsitsineK nikingaKaoK. akikiner-
påmik mérKamut atautsimut uki-
umut aningaussartutit 18.100 kr-
usimåput akisunerpåmigdlo
44.500 kr-usimavdlutik. utorKait
igdluine najugagdlit erKarsauti-
galugit avguaKatigigsitdlugo
mingnerpåmik inungnut atautsi-
mut ukiumut atorneKarsimåput
10.200 kr. angnerpåmigdlo 32.000
kr.
landsrådip agdlagtoKarfiata i-
ngerdlåneKarnera, landsrådip a-
tautsimltarnere angalassarnerilo
ilångutdlugit kisalo sulinikut iki-
uissarnikutdlo KutdlersaKarfiup i-
ngerdlånera aningaussartutausi-
måput 7,5 mio. kr-nik 1974-ime.
5,6 mio. kr. atorneKarsimåput
ungdoms- åma seniorklubit inger-
dlåneKarnerånut, timerssortarfili-
anut, AG-ip kulturimutdlo tu-
ngassut avdlat tapivfigineKarne-
rånut.
aningaussartutit avdlat ilåtigut
Ausiangne umiatsialiorfik nunav-
tinilo angatdlatinik sitdlimasi-
ssarfik pivdlugit atugkat amer-
dlåssuseKarsimåput 4,5 mio. kr-
nik.
landskassip pigissai
landskassip aningaussanik nali-
lingnik pigissai pivdlugit Hanse-
påjuk Gabrielsen OKarpoK, tåuko
13,4 mio. kr-ussut, sanaortugka-
tigutdle pigissat 43,6 mio. kr-uv-
dlutik. landskassip akitsuinit pigi-
ssainitdlo 22,7 mio. kr. tåssåuput
nangmineK pigingisat, pivfigssaK
sivikitsuinaK atordlugo akilemia-
gagssat. tåukunånga 21,4 mio. kr.
ministeriamut akitsuput.
landskassip nangmineK ani-
ngaussautit pigissai 34,1 mio. kr-
ussunit 32,6 mio. kr. tåssåuput
grundfond sivnerilo 1,5 mio. kr.
tåssauvdlutik aningaussautit
nangmineK atorneKarsinaussut.
70,5 mio. akitsutinit
akitsutinit isertitat 70,5 mio. kr-
uput. tåuko angnerussumik imi-
årKanit sikaritinitdlo isertitåuput.
1974-ime tikisineKarsimåput imi-
årKat Kivdlertussat puiaussatdlo
30 mio-ngajait, tåukunånga akit-
sutitigut isertitat 24,2 mio. kr-
uvdlutik. sikaritit 88,9 mio. tikisi-
neKarsimåput, akitsutinigdlo iser-
titait 28,3 mio. kr-usimavdlutik.
niorKutigssat Kulåne taineKar-
tut 1974-ime aké 123 mio. kr. er-
Kåinisimåput, tåssa 18 Kångerdlu-
git ukiugdlit tamarmik ingmikut
tåukunånga ukiumut aningau-
ssartutigisimavdlugit 5.500 kr.
landsrådip nautsorssuserisso-
Karfia nautsorssuisimångilaK ni-
orKutigssat akitsutigdlit sordlo vi-
nit kimigtutdlo imigagssat il. il.
ingmikut KanoK isertitaKarsima-
nerånik, taineKarpordle atautsi-
mut isertitat 18 mio. kr-usimassut.
landskassip 1974-ime nautsor-
ssutai sivikitsumik oKatdlisigine-
Karput. OKalugtut ardlagdlit tiku-
arpåt mérKanut paondngnigfing-
ne mérKamut atautsimut nautsor-
ssutdlugo aningaussartutit niki-
nganerujugssuat. isumaKatigissu-
tigineKarpoK misigssuineKalisa-
ssok suna tamatumunga pissutau-
ssok påsiniardlugo, misigssuivfigi-
neKåsassutdlo isumagingningni-
kut sulivfenarfit tamarmik. Otto
Steenholdt sujunersuteKarpoK i-
sumagingnigfit aningaussanik a-
tugagssineKartåsassut inisimassu-
mut atautsimut nautsorssutdlugo
amerdlåssusiligkanik, tåukulo siv-
nerneKarsimagångata pissortau-
ssut sujorasårneKartåsassut.
Bent Frederiksen OKarpoK ikiui-
ssarnermut aningaussartutit ang-
KGHs jubilæumsfond er på 335.000 kr. Det oplystes i forbindelse
med beretningen fra KGH, som blev forelagt landsrådet af Niels
Carlo Heilmann. Fonden blev oprettet i anledning af KGHs 200
års jubilæum. Der er uddelt 25.000 kr. å conto til hvert af grønlæn-
derhusene i Århus, Herning, Odense, Espjerg, Ålborg og Holste-
bro og 50.000 kr. til grønlænderhuset i København. Billedet viser
grønlænderhuset i Esbjerg, hvor der bl. a. er god brug for pengene
til husets fortsatte modernisering.
KGH-p nagdliutorsiornermine aningaussauteKarfiliå pigissaKarpoK
335.000 kroninik. taima nalunaertigineKarpoK KGH-p nalunaeru-
tåne landsrådip atautsimineranut Niels Carlo Heilmannimit sarKU-
miuneKartume. KGH-ip 200-ngortorsiornerane aningaussauteKarfik
pilersitauvoK. tuniuneKarsimåput 25.000 kr. kalåtdlit Danmarkime
igdluinut tamanut Århusime, Herningime, Odense-me, Esbjergime,
Ålborgime Holstebromilo åmalo 50.000 kr. Københavnime kalåtdlit
igdluånut. åssilaK una tåssa Esbjergime kalåtdlit igdluat, tåssane
ilåtigut nutångorsainigssamut aningaussat atorfigssaKardluardlu-
•tik.
nertuvatdlårtut, akikinerusavdlu-
nilo ajunginerusassoK aningau-
ssat ikiutigssaugaluit atorneKar-
pata suliagssaKartitsiniarnermut.
kigsautigå ikiutit sunut atorne-
Karnerat erssendgsarneKåsassoK.
isumaKatigingneKarpoK ikiutig-
ssaugaluit suliagssaKartitsinermut
atorneKarnigssånik Bent Frede-
riksenip sujunersutå OKaluserine-
KåsassoK aningaussarsiorneK pi-
lerssårusiornerdlo pivdlugit ud-
valgime.
Hansepåjuk Gabrielsen navsui-
auteKarpoK 1974-ime ikiutigine-
Karsimassut 33,7 mio. kr. tåssa
ikiortariaKåssuseK najorKutarina-
go, ikiortariaKåssuserdle najorKU-
taralugo atorneKarsimavdlutik 8,4
mio. kr. isumagingningnikut su-
livfeKarfingnut atorneKarsimåput
29 mio. kr.
— ikiutinut tungatitdlugo åma
atugaussut kommunimit kommu-
nimut åssigingeKaut, Gabrielsen
OKarpoK. kommunit ilait inungmut
atautsimut nautsorssutdlugo 1974-
ime ikiuteKarsimåput 1 kr-mik i"
laitdle 30 kr-nik.
taima oKauseKarfigineKardlutik
landskassip 1974-ime nautsorsså-
tai akuerineKarput.
Julut,
Helikopter i Thule på helårs-basis
Direktør Jørgen Høy oplyser i
landsrådet, at årsagen har været
af ren økonomisk art.
Thules repræsentant i lands-
rådet, Asiajuk Sadorana, siger, at
flyvningen standses på et meget
uheldigt tidspunkt, hvor nyis gør
al færdsel umulig. Passagererne
vil risikere en meget lang vente-
tid, indtil isen bliver sikker. Men
•Sadorana’s anmodning om for-
længelse af flyvesæsonen kan ikke
efterkommes af økonomiske år-
sager.
Grønlandsfly forhandler nu med
ministeriet om stationering af en
helikopter i Thule på helårsbasis
fra foråret 1976. Grønlandsfly sø-
ger ligeledes tilladelse til mørke-
flyvning. En større helikopter af
typen Long-Ranger afløser den
lille Jet-Ranger, som i dag er sta-
tioneret i Thule. Den nye har
plads til to passagerer mere end
den gamle.
Grønlandsfly’s Jet-Ranger heli-
kopter trækkes ud af flyvningen
i slutningen af oktober i år. Det
er sket med meget kort varsel.
10 mili. aumarutigssat påsiniarnerånut
Nugssuarme aumarutigssat piå-
sagåine ingminut akilersinaunig-
ssånik misigssuinigssaK 10 mili.
kr. inornagit akeKartugssaussoK
departementschef Erik Hessel-
bjergip oKautigå landsrådime. ta-
måna sarKumiupå Knud Kristian-
senimut akissutitut, tåussuma a-
perKutigingmago sok nålagauvfik
KanoK iliuseKarniångitsoK Nug-
ssuarme aumarutigssaKarfigssup
kalåtdlit 1000 sulissuvfigisinausså-
ta piaivfigineKarnigssånik. Hes-
selbjerg akivoK Nugssuarme au-
marutigssaKartoK ilisimaneKångit-
sordle KanoK angnertutigissumik
peKarnersoK åmalo aumarutigssap
pitsåussusia erssendgsumik ilisi-
maneKångitsoK. teknikikut ajor-
nartorsiutit amerdlasorpagssuit i-
luarsineKarKårtugssaussut unerpå,
påsisinaujumavdlugo piainigssaK
ingminut akilersinåusanersoK.
Nugssuarme ujardlernigssamut
akuerssissuteKartoKarsimavoK å-
ma privatit ilånut. tåukule akuer-
ssissutit atorungnaerérsimåput,
kingunerinik takussutigssaKångit-
sumik. måna nålagauvfik lands-
rådilo kiserdluinarmik Nugssuar-
me ujardlernigssaK pivdlugo Ka-
noK iliuseKarsinaulerput.
Hesselbjerg åmåtaoK OKarpoK
K’utdligssat matunerata nalåne
aumarutigssat tåssångånérsut tu-
niniarneK ajornarsivigsimassut.
taimanikut silarssuarme aumaru-
tigssarsiorfigpagssuit matorarne-
Karsimåput. aitsåtdle uliamik a-
jornartornerup kingorna ikuma-
tigssat avdlåtaoK encarsautigine-
Kalerput. Julut.
Under oliedebatten kom Otto Steenholdt og Jonathan Motzfeldt ind på spørgsmålet om uddannelse
af grønlændere i olieindustrien.
Minister Jørgen Peder Hansen sagde, at det var en af de betydelige opgaver, som skal løses. I den
forbindelse erklærede ministeren sig parat til at drøfte beskæftigelses- og indkomstspørgsmål med
landsrådet eller organisationerne.
Formanden oplyste, at uddannelsesrådet arbejder med uddannelse af grønlandsk arbejdskraft i olie-
industrien. Det er nu på forberedende stade, da en videregående uddannelse synes for tidligt, før der
er konstateret olieforekomster.
Billedet viser norske arbejdere igang på Ekofisk-feltet i Nordsøen.
12 AG EXTRA