Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 9

Håndslag fra landsrådet
til udvikling af bygderne
En helt ny opfattelse af bygderne
| Grønland er nu for alvor slået
'gennem i landsrådet. Det var op-
'®g fra Bendt Frederiksen, Niko-
Inj Karlsen og OdåK Olsen, som
skabte en landsrådsdebat, der fik
landsrådsformand Lars Chemnitz
at konkludere: Landsrådet skal
rette henvendelse til Erhvervsud-
dannelsesrådet og til Erhvervsud-
viklingsrådet. De to råd skal op-
fordres til at skabe en væsentlig
forbedring af konsulentvirksom-
heden i bygderne og gennem-
føre et oplysningsarbejde om de
^uligheder, som fra og med 1.
januar 1975 har eksisteret for at
yde offentlige tilskud til produk-
tionsanlæg, elværker, ledningsnet
°g vandforsyning i bygderne. Af
debatten fremgik også, at specielt
Erhvervsudviklingsrådet bør be-
skæftige sig med fremtidens er-
hvervsmuligheder i bygderne.
Den gennemgående tendens i
aHe indlæg var, at der bør gøres
et reelt forsøg på at bremse
affolkningen af bygderne ved at
indføre ligeså gode forhold på en
række områder, som man har i
byerne. Konrad Steenholdt fore-
sl°g endog en særlig præmiering
tii velkvalificeret arbejdskraft
nde fra, som der er brug for i
bygderne, f. eks. lærerkræfter!
ungdommen søger
pRA BYGDERNE
Bendt Frederiksen sagde bl. a. i
sit oplæg:
■— I bygderne drives de tradi-
tionelle fiske- og fangstprodukti-
oner ved hjælp af menneskekraft.
Moderne forbrugsgoder som fry-
sere, køleskabe, vaskemaskiner,
elektricitet, o.s.v. kan ikke bruges
af bygdebefolkningen, selvom der
i visse bygder er små el-aggrea-
ter. Disse må kun bruges af stats-
foretagender.
Jeg har flere gange påpeget,
at ungdommen i dag hellere vil
v®re i byerne, fordi de i 8., 9. og
iO. skoleår får øjnene op for, hvor
foeget lettere tilværelsen er i by-
erne, der har disse forbrugsgoder.
Berfor søger ungdommen til by-
6rne uanset, om der er arbejde
olier ej. Dette er en faktor, som
forøger arbejdsløsheden. Hvis vi
udvikler bygderne, vil ungdom-
men blive i bygderne og deltage
1 Produktionen.
bygdebefolkningen
Usikker på fremtiden
Nikolaj Karlsen: — Mange byg-
der, som landsrådet og senere G-
BdåK Olsen
60 dømte til affolkning, betragtes
i dag som bygder, der er velegnet
til udvikling. Men bygdebefolk-
ningerne er ikke klar over, hvor
meget deres bygd nu vil blive ind-
draget i den videre opbygning.
Jeg foreslår derfor, at der ind-
ledes undersøgelser i de bygder,
som kommunalbestyrelserne me-
ner er velegnede til videre udvik-
ling. Desuden bør der laves dispo-
tionsplaner for disse bygder. Man
må klarlægge f. eks. hvor mange
nye huse, en levedygtig bygd har
brug for, skolelokalerne, sund-
hedsvæsenet og erhvervsmæssige
forhold. Man må undersøge, om
KGH kan være med til at starte
et andelsforetagende og ikke
mindst må man finde ud af, om
der kan etableres elværk og hel-
årsvandforsyning.
BRUG EF
OdåK Olsen fremhævede betyd-
ningen af, at der er effektive pro-
duktionsanlæg i bygderne. — Det
betyder meget for indtjeningsmu-
lighederne bl. a. i fiskeriet. Og
dette smitter igen af på beskæf-
tigelsen og afsætningen af pro-
dukter. Men i mange bygder er
produktionsanlæggene forældede.
Disse anlæg skal moderniseres, og
der bør etableres faciliteter som
f. eks. helårsvand. Det må også
være sådan, at hvis der opstår et
eller andet problem i bygden, så
skal landsrådet have mulighed for
omgående at gribe ind. I den for-
bindelse skal jeg også pege på
hjælp fra EF, som har mulighed
for at hjælpe udviklingen i enkel-
te områder. Vi bør udnytte dette
medlemsskab, som vi er med i
mod vor vilje! Jeg foreslår, at
landsrådet anmoder Erhvervsud-
viklingsrådet om at undersøge
disse anliggender,
Lars Chemnitz: — Initiativet må
nok i første omgang komme fra
bygderne selv, men jeg er iøvrigt
enig med OdåK Olsen i, at vi bør
trække på EF.
DEN NYE TILSKUDSORDNING
Lars Chemnitz oplyste i sit svar-
notat, at fra januar i år har der
kunnet ydes offentlige tilskud til
bygdernes produktionsanlæg, el-
værker, ledningsanlæg, vandfor-
syning m. v. Forudsætningen er,
at enten kommunen eller en an-
delsforening står som bygherre.
Staten kan yde op til 50 pct. af
omkostningerne og 70 pct. i til-
Nikolaj Karlsen
skud til vandforsyning. Landsrå-
det kan yde henholdsvis 20 pct.
og 15 pct. af omkostningerne. De
resterende midler skal skaffes af
kommunerne og de pågældende
andelsselskaber. Landsrådet har
allerede ydet et betydeligt antal
tilskudstilsagn til bygdeinveste-
ringer på hele kysten.
GRØNLANDSK PRES
GAV RESULTAT
Lars Chemnitz oplyste, at ordnin-
gen kom istand efter kraftigt pres
fra grønlandsk side, fordi staten
stod meget tøvende overfor at
investere i bygder. — Jeg skal
ikke sige, at ordningen er den
mest ideelle, men under henvis-
ning til, at den kun har virket
i eet år, og at den ser ud til at
blive udnyttet i ganske stort om-
fang forekommer det ikke hen-
sigtsmæssigt allerede nu at fore-
slå ordningen revideret.
M.h.t. Nikolaj Karisens forslag
om at der foretages undersøgel-
ser i bygder, som er egnede til
udvikling, samt at der udarbejdes
dispositionsplaner, så skal det op-
lyses, at de nævnte opgaver for
fremtiden vil være kommunale.
Der skal udarbejdes byplan for
bebyggelser på mere end 800 ind-
byggere allerede i dag, og det står
naturligvis enhver kommunalbe-
styrelse frit for at vedtage at ud-
arbejde sådanne planer for min-
dre bebyggelser.
PÅ RETTE VEJ
Larnik Møller mente, at der nu
er flere tegn på, at udviklingen
i bygderne går den rette vej. Han
fandt særlig forslagene om anlæg
af elværker i bygderne for inter-
essante. — Men man bør stile ef-
ter, at elværkerne drives forret-
ningsmæssig forsvarligt.
Larnik Møller erklærede sig i
øvrigt enig med landsrådsforman-
den i, at man ikke allerede nu
skal begynde at lave om på de
næsten nye tilskudsregler til byg-
derne.
MINISTERIELT NEJ
Henrik Nielsen støttede forslagene
om udbygning og modernisering
af produktionsanlæggene i byg-
derne. Han nævnte, at Grønlands-
rådets medlemmer havde være
overrasket over de mangelfulde
forhold i bygderne i Angmagssa-
lig-distriktet, som rådet besøgte.
— Disse mangler er velkendte for
os, sagde Henrik Nielsen, som
derefter gav landsrådet konkrete
eksempler på det samme, bl. a.
vandforsyningen i SardloK og de
elendige veje i Sydprøven. Sidst-
nævnte sted havde kommunalbe-
styrelsen endda villet spare på
vejudgifterne i Nanortalik og
bruge pengene i Sydprøven, men
ministeriet sagde nej!
Lars Chemnitz påpegede — i
et svar til Henrik Nielsen — de-
battens principielle karakter: —
Der er jo enighed om at fremti-
dens udvikling i Grønland skal
ske på grønlandske forudsætnin-
ger. Men med forslaget om at ud-
bygge bygderne og faktisk ud-
vikle dem som byer drejer man
måske udviklingen i europæisk
retning alligevel?
NYE FANGERBYGDER?
Asiajuk Sadorana gav fuld tilslut-
ning til tanken om at udvikle
bygderne. — Jeg vil gerne pege
på den risiko, at eksisterende byg-
der let bliver overbefolket med
deraf følgende beskæftigelses-
mæssige problemer. Bør man ikke
overveje at give tilskud, som sæt-
ter fangerne i stand til at bosætte
sig andre steder end i de eksiste-
rende bygder — altså at flytte til
andre og bedre fangstområder?
Det er i hvert fald uheldigt, hvis
for mange skal deles om fangster-
ne i nogle få bygder.
Lars Chemnitz: — Når det drejer
sig om at styrke fiskerierhvervet,
så er det vigtigt at samle befolk-
ningen få steder. Når det drejer
sig om fangst, er det vigtigt, at
befolkningen bor spredt! Det er
et dilemma. Men allerede nu skul-
le der være mulighed for at få til-
skud til f. eks. selvbyggerhuse i
nye bebyggelser, som Asiajuk fo-
reslår.
EN FJERDEDEL BOR I BYGDER
Bendt Frederiksen gjorde op-
mærksom på, at 25 pct. af hele
befolkningen bor i bygder, men
kun 7 pct. af de samlede bevil-
linger til Grønland kommer byg-
derne til gode! Dette er i sig selv
en grund til at øge udviklingen i
bygderne
Anders Andreassen tilsluttede
sig ønskerne om en dybtgående
undersøgelse af bygdernes for-
hold, specielt erhvervsvilkårene.
Landshøvding Hans Lassen er-
klærede, at det er nødvendigt med
bedre information til bygderne
om, hvordan man overhovedet
kommer i gang med en udvikling.
— Jeg er klar over, at vores kon-
sulentvirksomhed i bygderne og
på andels-området ikke er fuld-
endt alene af den grund, at en en-
kelt mand jo slet ikke kan dække
dette store felt. Men et af de helt
store problemer er at finde per-
soner med den nødvendige regn-
skabsmæssige viden — samtidig
med dobbeltsprogethed.
MANGE KONSULENTER
NØDVENDIGE
Knud Kristiansen anbefalede og-
så varmt bygdernes udvikling.
Jonathan Motzfeldt: Det ville
glæde bygdebefolkningerne, som
længe har været tilsidesat, at hø-
re denne debat i landsrådet. Jeg
tror, at Severin Johansen har ret
i, at skal man virkeliggøre de
senere års målsætning m.h.t. byg-
derne, så er der brug for ikke een
men mange andels- og bygdekon-
sulenter.
Konrad Steenholdt: — Loven
om tilskud til bygderne, der har
været i kraft siden 1. januar, gi-
ver gode muligheder. Men udover
de økonomiske problemer har
bygderne også det problem, at
det efterhånden er svært at skaffe
kvalificeret arbejdskraft til visse
stillinger, f. eks. lærerstillingerne.
Måske skulle man overveje en
særlig „bygdepræmiering" for at
få arbejdskraften.
Når bygderådene er etableret,
så kunne man også overveje at
udpege en fællesrepræsentation
for alle bygder i lighed med kom-
munernes landsforening. Bygder-
nes „fællesforening" kunne måske
ansætte en konsulent, der skulle
samle oplysninger om forholdene
i bygderne og ellers varetage byg-
dernes fælles interesser.
Emol ArKe: — Jeg går fuldt ind
for, at bygderne nu skal udvik-
les.
Landsrådsformanden rundede
herefter diskussionen af med at
erklære, at landsrådet er enigt om
at bygderne skal have øgede mu-
ligheder.
Dir. Hans C. Christiansen
Direktøren var
ved at falde
ned af stolen
— I en tid, da KGH er be-
gyndt at undersøge årsa-
gerne til de store trawler-
underskud burde landsrå-
det komme med nye ideer
til KGH om trawlernes an-
vendelse, sagde Niels Carlo
Heilmann i landsrådet. —
F. eks. kunne man overveje
at ombygge en af trawlerne
til en slags fabriksskib for
rejefiskerne som opererer
langt fra kysten. I Disko-
bugtområdet ligger felterne
langt fra byerne. Fiskerne
bruger masser af tid og
penge på at lande fangster.
Jeg ved, at KGH vil påbe-
råbe sig, at det er for dyrt
at ombygge en trawler. Al-
ligevel bør vi komme frem
med ideen.
Otto Steenholdt: — Jeg
har foreslået nøjagtig det
samme i en samtale med
KGHs direktør, Hans C.
Christiansen. Han blev så
chokeret, at han var at
styrte ned af stolen! Alli-
gevel mener jeg, ideen bør
overvejes grundigt.
Emil Arxes
forslag fik
opbakning
i landsrådet
Der var i landsrådet enighed om
at støtte Emil Ance’s forslag om
ansættelse af en politibetjent i
Scoresbysund. Flere talere påpe-
gede byens isolerede beliggenhed.
Det må der tages hensyn til, uan-
set befolkningstallet. Man kan ik-
ke længere nøjes med to årlige
besøg af politifolk. Landsrådet vil
rette en henvendelse til politime-
steren om yderligere at overveje
ansættelse af en politimand i Sco-
resbysund eventuel ved reserve-
politi, som man har haft gode er-
faringer med bl. a. i Sydprøven.
Henvendelsen omfatter også of-
tere kurser af kommunefogeder.
Det sidste var forslag af Asiajuk
Sadorana.
□ Nedlæg Grønlandsrådet og an-
sæt de dygtige embedsmænd i
Grønlandsrådets sekretariat i
landsrådets sekretariat. Lad Grøn-
lands landsråd gå den direkte
vej til Ministeriet for Grønland.
Det var essensen af Knud Kri-
stiansens forslag om at reorgani-
sere grønlandsadministrationen.
Landsrådsformanden anbefale-
de, at man lod hjemmestyrekom-
missionen behandle spørgsmålet
om Grønlandsrådets fremtid.
AG EXTRA 9