Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 5

102 mili. kr. anvendes
på det sociale område
Landskassen havde i 1974 et un-
derskud på 9,7 miil. kr. oplyste
regnskabschef Hansepåjuk Gabri-
elsen i sin forelæggelsestale i
landsrådet vedrørende landskas-
sens regnskab for 1974. Indtæg-
terne var på 105,6 mili. kr., hvoraf
de 86,3 mili. kr. gik til kommu-
nerne til dækning af sociale ud-
gifter og til dækning af kommu-
nernes afgiftsandel. Udgifterne
var på 115,3 miil. kr. Budgettet
inklusive tillægsbevillinger og
overførsler var på 112,2 mili. kr.
Merforbruget var således på 3,1
niill. kr. Merforbruget skyldes
først og fremmest kommunernes
samlede budgetoverskridelser ved-
førende sociale udgifter på ialt
9.5 mili. kr.
HU nautsorssutigineKarpoK 1973-
irne ukiåkut helikopterip nåkar-
neranik nalunaerutip inernera u-
ngasingitsukut sarKtimitineKaru-
naårtoK. — sujorna ukiåkut isu-
niaKartoKarsimagaluarpoK nåkar-
nerup suna pissutigisimanerå er-
ninaK tusardliuneKarumårtoK.
naana åma taimatut isumaitaler-
Pugut, Grønlandsflyp direktøria
JØrgen Høy, landsrådime onarpoK.
nåkarnerup pissutånik påsiniai-
heic agsorssuaK ajornakusorsima-
v°k. påsiniaineK ingerdlånenarpoK
ilimanarsinaussut åssigingitsut
nåkarnermut pissutausimasinåu-
nginerat ugpernarsiniartardlugo.
fnåna pingasut misigssorneitarput
Plssutausimasinaussutut pasine-
Kartut.
STEG MED 450 PCT.
Den største udgiftspost i lands-
kassens regnskaber vedrører soci-
alsektoren. Dertil er der i 1974
brugt 102,0 mili. kr. af landskas-
sens samlede udgifter på 115,3
miil. kr.
De rene sociale udgifter udgjor-
de 78,6 mili. kr., hvoraf 62,2 mili.
kr. var kommunernes andel af so-
cialudgifterne. I forhold til 1973
var de sociale udgifter i Grønland
steget med 30 pct. Stigningen i
forhold til 1967 var på 450 pct.!
Udgifterne til sociale institutio-
ner var på 29,9 mili. kr. Der var
meget store udsving i driftsudgif-
ter i de forskellige institutioner.
På landskassens 6 børneinstitutio-
ner varierede gennemsnitsudgif-
ten pr. år pr. barn mellem 18.000
og 44.500 kr. For alderdomshjem-
menes vedkommende var tallene
henholdsvis 10.200 og 32.000 kr.
Landsrådssekretariatets drift,
inklusive afgifter ved landsråds-
møder og rejser samt arbejds- og
socialdirektoratets drift kostede
7,5 mili. kr. 1974.
5,6 miil. kr. blev brugt til til-
skud vedrørende ungdoms- og se-
niorklubber, idrætsanlæg, AG og
andre kulturelle formål.
Andre udgifter bl. a. til Egedes-
minde Bådebyggeri og Grønlands
Fartøjsforsikring udgjorde 4,5 mili.
kr.
AKTIVERNE
Om aktiverne sagde regnskabs-
chef Hansepåjuk Gabrielsen, at
landskassens omsætningsformue
var på 13,4 miil. kr. mens anlægs-
formuen var på 43,6 mili. kr. Af
landskassens passiver var 22,7
miil. kr. kortfristet fremmedkapi-
tal, hvoraf de 21,4 mili. kr. var
mellemregning med Ministeriet
for Grønland.
Landskassens egenkapital var
på 34,1 miil. kr. hvoraf grundfon-
den var på 32,6 mili. kr. Fri egen-
kapital var på 1,5 miil. kr. Rente-
indtægten var på ca. 2,3 miil. kr.
AFGIFTER GAV 70,5 MILL. KR.
Afgiftsindtægterne var på 70,5
miil. kr. De stammer hovedsage-
lig fra import af øl og cigaretter.
I 1974 var der indført knap 30
millioner flasker/dåser øl, svaren-
de til 24,2 mili. kr. i afgiftsindtæg-
ter. 88,9 miil. stk. cigaretter var
indført, svarende til 28,3 mili. kr.
i afgiftsindtægter.
Ovennævnte varegruppers sam-
lede detailpris i grove gennem-
snit i 1974 var på 123 mili. kr.,
svarende til et forbrug på 5.500
kr. pr. voksen over 18 år.
Landsrådets regnskabsafdeling
har ikke foretaget tilsvarende be-
regninger for andre afgiftsplig-
tige varer som vin, spiritus m.m.
Men det blev oplyst, at disse vare-
grupper havde indbragt 18 mili.
kr. i afgiftsindtægter i 1974.
Landskassens regnskaber for
1974 var genstand for en kortere
debat. Flere talere påpegede de
meget afvigende udgifter pr. barn
på børneinstitutioner. Der var
enighed om, at der må iværksæt-
tes en undersøgelse for at opklare
de store svingninger. Undersøgel-
sen skal gælde hele institutions-
området. Otto Steenholdt foreslog,
at der på budgetterne skal afsæt-
tes ensartede beløb pr. barn på
samtlige institutioner. Overskri-
delse skal medføre advarsel til le-
deren af pågældende institution.
Bent Frederiksen sagde, at de
sociale udgifter var for store. Det
var billigere at bruge pengene til
erhvervsfremmende foranstalt-
ninger. Han ønskede nærmere re-
degørelse for sociale udgifter.
Der var enighed om, at Bent
Frederiksens forslag om mere for-
nuftig anvendelse af socialpenge-
ne skal tages op i økonomisk- og
planlægningsudvalg.
Hansepåjuk Gabrielsen forkla-
rede, at der i 1974 var ydet 33,7
miil. kr. uden trangsmæssig vur-
dering. Ydelser efter trangsmæs-
sig vurdering beløb sig til 8,4 miil.
kr. Til sociale institutioner var
der brugt 29 mili. kr.
— Hvad ydelser angår, var der
også tale om store udsving fra
kommune til kommune, sagde Ga-
brielsen. Der er kommuner, som
i 1974 pr. person brugte 30 kr. i
sociale ydelser, mens andre kom-
muners udgift var på 1 kr. i gen-
nemsnit.
Med de faldne bemærkninger
godkendte landsrådet landskas-
sens regnskaber for 1974.
Julut.
Erik Hesselbjerg
10 mili. kr.
Det vil koste ikke under 10 miil.
kroner at undersøge, hvorvidt
kulforekomsterne på NugssuaK
vil være rentable, sagde departe-
mentschef Erik Hesselbjerg i
landsrådet som svar på Knud Kri-
stiansen’s forespørgsel om, hvor-
for staten ikke gør noget for at
udnytte de store forekomster, der
kan give arbejde for 1.000 grøn-
lændere. Der er kul på NugssuaK,
men man ved ikke hvor meget,
og man kender ikke kvaliteten
nøjagtig. Der skal løses en masse
tekniske problemer for at blive
klar over, om brydning kan betale
sig.
Der var givet efterforsknings-
koncession på NugssuaK bl.a. til
en privat. Men disse er udløbet,
uden at der kom noget ud af det.
Det offentlige er i dag fuldstæn-
dig frit stillet med hensyn til
efterforskning af NugssuaK.
Hesselbjerg sagde endvidere, at
kullene fra K’utdligssat var helt
umulige at afsætte, da minen luk-
kede. På det tidspunkt lukkede
mange kulminer i verden. Men
efter energikrisen begyndte man
at se sig om efter andre energi-
kilder.
Julut
Landskampagne
skal resultere i
bedre tandhygiejne
Landsrådsmedlem Konrad Steen-
holdt foreslår, at landsrådet an-
moder Grønlands Oplysnings For-
bund om at gennemføre en effek-
Lv og landsomfattende kampagne
før bedre tandhygiejne i Grøn-
land. — Jeg har med forfærdelse
konstateret den katastrofalt dår-
J'ge tandhygiejne hos den grøn-
landske befolkning. Jeg kender
mange børn, som har fået
lunderne trukket ud. Tandlæger-
06 erklærer, at de ikke har tid
Li at plombere, for hvis de fyl-
jfør hullerne, så varer det kun
k°rt tid, før de samme børn kom-
mer med ligeså mange nye huller.
Lerfor vælger tandlægerne at
førne tænderne.
Der synes at være enighed i
andsrådet om, at der nu skal
fattes ind på at forbedre tand-
oygiejnen. Landsrådsformanden
sføttede Konrad Steenholdt's for-
jag.
Lunderne trækkes ud
Jø
der
rgen Olsen:
Huller i tæn-
rne forekommer 3—4 gange så
yPpigt hos grønlandske børn i
^rnmenligning med danske børn.
er trækkes tre gange så mange
'Phder ud af munden på grøn-
landske børn, oplyste Jørgen Ol-
sen, som mente, at denne situation
ikke kan forsvares.
Debatten om tandhygiejnen var
foranlediget af en beretning fra
Grønlandsrådets sommermøde,
hvor rådet havde drøftet den al-
vorlige situation.
GRØNLANDSRÅDETS SYN
Grønlandsrådets konklusion var:
1. at lade en af de klinisk arbej-
dende tandlæger (i Godthåb)
udføre administrativt arbejde
halvdelen af tiden.
2. at ministeriet i sine fortsatte
forhandlinger med tandlæge-
foreningen skal fastholde kra-
vet om en minimumsarbejdstid
for tandlægerne i Grønland
uanset faren for konflikt.
3. at nedsætte service-niveauet
for udsendt personale med
henhold til tandpleje.
4. at udvide tandplejens perso-
nalekapacitet, så snart „dette
viser sig muligt", i et omfang,
som sikrer tandsygdomsfore-
byggende arbejde i børnehaver,
skoler m.v.
5. og at fremme bestræbelserne
på at bruge grønlandsksproget
personale i tandplejen.
PROTEST FRA GODTHÅB
FÅR STØTTE
Grønlands Landsråd kom specielt
ind på forslaget om at reducere
antallet af tandlæger i Godthåb
fra tre til 2,5. Den „halve" tand-
læge skulle derefter arbejde halv-
dags for sundhedsvæsenet. De tre
Godthåb-tandlæger, Claus Palm-
gren, Ole Jensen og Knud Bonnen,
havde i en skrivelse til landsrådet
peget på konsekvenserne:
— Løsningen skønnes at være
til stor skade for tandplejen i
Godthåb, skriver tandlægerne
bl.a. — Det er gennem årene lyk-
kedes at oparbejde en skoletand-
pleje af et sådant omfang, at vi
fremover ville have mulighed for
at fastholde et rimeligt, om ikke
akceptabelt behandlingsniveau.
Ved at nedskære antallet af tand-
læger vil dette arbejde på læn-
gere sigt være spildt, skriver
tandlægerne.
De påviser i øvrigt, at Godthåb
har et akut behov for to ekstra
tandlæger, så alene af den grund
forekommer forslaget om at re-
ducere med en halv arbejdskraft
paradoksalt.
Dette er situationen for mange børn og unge i Grønland. Ministeriet
og Grønlandsrådets forslag til løsning af problemet er bl. a. at ned-
skære antallet af tandlæger i Godthåb!
mérarpagssuarnut inQsugtunutdlo pfssutsit uvdlume tåssa taimåiput Ka-
låtdlit-nunåne. ministeriap grønlandsrådivdlo ajornartorsiumut iluarsl-
ssutigssatut sujunersdtigåt ilåtigut NQngme kigutit nakorsaisa ikilinig-
ssåt!
SUKKERFRIT SUK?
Både Jørgen Olsen og senere
landsrådsformanden Lars Chem-
nitz bakkede op bag tandlæger-
nes skrivelse. Specielt påpegede
Jørgen Olsen det uhyrlige i, at
der i Godthåb er tre tandlæger
til at klare ca. 9.000 indbyggere,
mens der f.eks. i Holsteinsborg
er to tandlæger til at betjene godt
3.000 indbyggere.
Jørgen Olsen var stærkt util-
freds med, at hverken ministeriet
eller Grønlandsrådet havde ind-
hentet oplysninger til sagsbehand-
lingen fra sagkundskaben, nemlig
tandlægerne i Grønland, men
havde nøjedes med embedsmands-
arbejde.
Jonathan Motzfeldt påpegede
de utrolige mængder slik, som
børn almindeligvis konsumerer i
Grønland. — Måske kunne vi få
KGH til at sælge sukkerfrit slik?
Lars Chemnitz fremhævede, at
det nok især er forældrene, der
skal motiveres for, at børnene skal
pleje deres tænder. Landsråds-
formanden fandt i øvrigt hele sa-
gen velegnet for en drøftelse i den
planlagte sundhedsstyrelse for
Grønland. H.
AG EXTRA 5