Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 4

Utilfredshed
med de dyre
kystbilletter
KGH forhøjede fra 1. marts 1975
taksterne for gods- og passager-
befordring og kostforplejning med
ca. 22 pct. for Atlanttrafikken og
ca. 15 pct. for kysttrafikken med
skib og fly. Dette gav anledning
til adskillige kritiske røster i
landsrådet, efter at rådets repræ-
sentant i KGHs styrelse, Niels
Carlo Heilmann, havde givet en
redegørelse. Flere landsrådsmed-
lemmer ønskede særlige rabatord-
ninger for børn og for personer
fra bygderne. Landsrådsformand
Lars Chemnitz anbefalede, at N.
C. Heilmann fremlagde synspunk-
terne for KGH-styrelsen.
Otto Steenholdt kritiserede
KGHs forretningsmetoder. — Når
folk køber på kredit, skal de yde
udbetaling, og de senere afbeta-
lingsbeløb tillægges renter. Men
hvis folk betaler kontant, har de
intet ud af det. Der gives ikke ra-
bat.
MAN VENTER PÅ EN RAPPORT
Konrad Steenholdt påtalte bl. a.
trægheden ved KGHs afståelse af
forretninger. — I Christianshåb
har vi længe arbejdet med atstar-
te en brugsforening, og meningen
var, at vi skulle overtage KGHs
fiskehandel. Men sagen trækker
stadig i langdrag.
Jonathan Motzfeldt sagde, at en
af forudsætningerne for overta-
gelse af KGHs forretninger er, at
problemet med bygdeforsyninger-
ne løses samtidig. — Men en rap-
port om hele dette område er på
vej fra det såkaldte „produktions-
udvalg" under KGH. Den må vi
afvente.
HVORFOR KUN EEN TRAWLER
I FREDERIKSHÅB
Nikolaj Karlsen foreslog, at KGH
overtager Arctic Seafood. — Det
vil være af væsentlig betydning
for fiskerne i Egedesminde at be-
vare dette produktionssted.
Lamik Møller stillede sig ufor-
stående overfor, at KGH har ta-
get en af de to trawlere fra Fre-
derikshåb, selvom både produk-
tionsanlæg og andre forhold på
land er indrettet på to trawleres
fangster.
Konrad Steenholdt gjorde op-
mærksom på, at der i Diskobugt-
området i efteråret er store mæng-
der af rødfisk, men fangsterne
kan ikke udnyttes. Man mangler
en fiskemelsfabrik.
Niels Carlo Heilmann: — Jeg
ved, at der har været planer om
at bygge en fiskemelsfabrik i
bugt-området, men det er altså
endnu ikke realiseret.
SKINDAUKTIONERNE
Om skindauktionerne oplyste N.
C. Heilmann:
Den 2. september 1974 afholdtes
der auktion af:
23.639 netsideskind og
1.234 klapmydsskind.
Salget begyndte lidt tøvende, og
der måtte konstateres en prisned-
gang på 9 pct. i klasse 1. Derefter
gik det dog bedre og lejlighedsvise
Optræk til
investering
på 100 miil.
— I de kommende 10 år kan man
imødese meget store vanskelig-
heder i den interne trafik i Grøn-
land, siger direktør Jørgen Høy,
Grønlandsfly, i sin redegørelse i
landsrådet. Der vil opstå stort
behov for øget trafik i de nær-
meste år i forbindelse med olie-
eftersøgning, turisme og afhol-
delse af kurser og møder. Disse
aktiviteter vil kræve, at Grøn-
landsfly skal anskaffe sig 6—8
S 61-helikoptere yderligere. Det
er en investering på 100 mili. kr.
Dertil kommer så personalefor-
øgelse m.m. At indchartre mate-
riel er ingen løsning. Det er helt
umuligt i sommersæsonen, hvor
behovet er størst.
Det er på tide at påpege nød-
vendigheden af effektivisering af
de trafikale forhold, fortsætter
direktør Høy. Uden effektiv in-
tern trafiksystem kan samfunds-
maskineriet ikke fungere. Det
glemmer planlæggerne ofte.
Anskaffelsen af STOL-fly vil
betyde meget. Det vil bl.a. løse
spørgsmålet om stationering af
en helikopter i Diskobugten. Det
har man efterlyst længe. Indfø-
relsen af STOL-fly vil også gøre
hyppigere flyvning af yderdistrik-
terne mulig.
Grønlandsfly har allerede af-
givet bestilling på to STOL-fly
med levering til foråret 1978. Tra-
fikudvalget kommer med den
endelige afgørelse senest den 15.
december i år.
Der er planer om anlæggelse af
to baner. Fra Grønlandsfly’s side
er der ingen tvivl om, hvor den
ene bane skal ligge, nemlig i
Godthåb. Det er den bedste løs-
ning rent trafikøkonomisk betrag-
tet. Til og fra Godthåb går 40
procent af den interne flytrafik.
Men desværre tyder det på, at
en bane ikke kan blive færdig
før 1980. I så fald vil der opstå
meget store trafikale problemer.
Grønlandsfly forventer at blive
næsten kvalt i sommermåneder-
ne, hvis ikke Godthåb får en bane
snarest muligt. Derfor må man
fremskynde planerne og kopiere
en af de landingsbaner i udlandet
og derved undgå en lang projek-
tering.
Man må komme i gang så hur-
tigt som muligt.
— En fiskemelsfabrik i Diskobugt-området ville betyde gode indtægtsmuligheder for fiskere, der udnytter de
store mængder rødfisk, sagde Niels Carlo Heilmann i sin beretning for landsrådet om KGHs virke. Billedet vi*
ser rødfisk, som også er en udmærket spisefisk.
— Diskobugtime aulisagkanik KajOssausiorfik aulisartunut akigssarsisitsivdluarsinauvoK, sulugpågarpagssuit i-
luaKutiginiarneKarpata, taima oxarpoK Niels Carlo Heilmann landsrådimut nalunaerutexamermine KGH-P
sulinera pivdlugo. auna sulugpågax åma nerissagssauvdluartoK.
hentydninger fra auktionarius om
tilbagetrækning af lodder virkede
stimulerende, så alle skind blev
solgt med tilfredsstillende resul-
tat.
Netsiderne opnåede i sammen-
ligning med auktionen d. 6. marts
1974 en stigning på IV* pct. i
samlet salgssum, således at for-
stå, at prisen for de bedste kvali-
teter blev reduceret lidt, mens
den generelt gik op for de øvrige.
Gennemsnitsprisen pr. netside
blev fastholdt på 209 kr.
Klapmyds og iblueplack opnåede
sammenlagt en stigning på 3,1
pct. i forhold til resultatet fra sid-
Direktør Jørgen Høj, Grønlandsfly
— Personlig har jeg stor sym-
pati for planen om anvendelse af
lokal arbejdskraft i forbindelse
med anlæggelse af en landings-
bane. Men jeg er bange for, at
det vil sinke planerne yderligere.
Landingsbane 1 Godthåb haster
og kan ikke udsættes. Jeg håber,
landsrådet støtter planerne om en
landingsbane. Det har vital betyd-
ning for videre udvikling af det
grønlandske samfund, slutter di-
rektør Jørgen Høy.
Juln.t
ste auktion den 23. september
1973. Gennemsnitsprisen for den-
ne gruppe sted fra 292,- til 297,-
kr.
Det samlede salgsresultat blev
opgjort til 5.311.036,- kr.
Den 10. december 1974 afholdtes
auktion over følgende grønlandske
skind:
ca. 1300 stk. blåræveskind
ca. 400 stk hvidræveskind
104 stk. isbjørneskind.
PRISERNE PÅ BJØRNESKIND
RASLER NED
De dårlige konjukturer, der
gjorde sig gældende internatio-
nalt, kom tydeligt til udtryk i
form af ringe købsinteresse med
stærkt reducerede priser til følge.
Specielt for isbjørneskindenes
vedkommende er der, som be-
kendt tale om liebhavere, og ved
udbuddet af disse skind mærkede
man tydeligt en faldende efter-
spørgsel efter luksusvarer.
Som resultat heraf, blev 25 is-
bjørneskind trukket tilbage på
grund af for lave bud.
Omsætningen blev ca. 450.000
kr. med et prisfald på godt 25 pct.
for blårævene og 50 pct. for hvid-
rævene, medens isbjørne gav 65
pct. efter i pris — alt i forhold til
auktionen i december 1973.
TORSKEFISKERIET
I 1974 har samtlige 7 trawlere væ-
ret i drift hele året og takket væ-
re denne forøgede trawlerindsats
er det samlede torskekvantum til
KGH og private virksomheder gå-
et frem med 609 tons eller 4 pct.
i forhold til 1973. Den samlede
trawlerfangst er steget med 16
pct. , mens det lokale torskefiske-
ri er gået tilbage med ca. 700 tons
svarende til 10 pct.
Trawlerfangsterne har i 1974
udgjort 61 pct. af det samlede
torskekvantum.
Tilførslerne af torsk til KGHs
anlæg er steget med 20 pct., mens
tilførslerne til de private anlæg
er faldet med 30 pct. Nedgangen i
det lokale torskefiskeri har væ-
ret jævnt fordelt på hele kysten,
dog har der været en mindre
fremgang i Sukkertoppen samt
ved byerne nord for Egedesmin-
de. På grund af de vanskelige af-
sætningsforhold for frosne torske-
filetter, er der i 1974 saltet en del
af de store torsk også ved filet-
fabrikkerne, således at der er sket
en fordobling af det forbrugte
kvantum torsk til saltfisk og tør-
fisk, mens anvendelsen til frys-
ning er steget med knap 10 pct.
FJORDTORSK
I modsætning til torskeforekom-
sterne, som øjensynlig stadig er
vigende, ser det ud til, at der er
stigende forekomster af fjordtorsk-
I 1973 blev der indhandlet g°d£
800 tons fjordtorsk, mens der 1
1974 er indhandlet ca. 2700 tons-
Fremgangen i de lokale fiskeres
fiskeri af fjordtorsk har med an-
dre ord mere end opvejet nedgan-
gen i deres torskefiskeri. Ca. 1500
tons fjordtorsk er anvendt i filet-
produktionen, mens 1200 tons ef
tørret til senere opskæring og ek-
sport som hundefoder.
REJEFISKERIET
Rejefiskeriet til KGHs anlæg er >
1974 steget fra 6.742 tons til 8.584
tons, d.v.s. der har været en frem-
gang på 28 pct. Det er stadig re'
jefiskeriet i Diskobugten, der er
helt dominerende med 86 pct. a£
det samlede kvantum, og det er
også i Diskobugten, at merind-
handlingen har fundet sted. De
gode resultat i rejefiskeriet skyl'
des relativt gunstige vejrforholds
stigende anvendelse af de mer®
effektive bobbinstrawl, som bl- a‘
har gjort det muligt at fiske ny®
felter, og mindre interesse bland
rejefiskerne for deltagelse i la££'
sefiskeriet.
Det hurtige fiskeri op til den
tilladte kvota har selvfølgelig
så været medvirkende.
HAVKAT
Til Handelens anlæg er der i l97^
landet 4103 tons havkat mod 34®
tons i 1973. Fremgangen koncen-
trerer sig om fabriksanlægger,e
ved Frederikshåb og Sukkertop-
pen, mens der til Holsteinsborg ®
landet stort set samme kvantuh1
som i 1973. Derimod er der kd9
landet 682 til fabrikken i EgedeS'
minde, hvilket er en halvering
forhold til 1973.
RØDFISK
Trawlerne har til Frederikshåb’
Sukkertoppen og Holsteinsbor
landet 1686 tons rødfisk i
mod 778 tons i 1973.
HELLEFISK
I 1974 er der til fabriksanlæg^®1^
landet 2261 tons hellefisk, hvilj*
er en tilbagegang på knap 3
tons i forhold til 1973. Nedgan^®
skyldes færre landinger af hel
fisk fra trawlerne.
4 AG EXTRA