Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.01.1976, Síða 29

Atuagagdliutit - 15.01.1976, Síða 29
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar nåparsimaleriatårtut nakorsanut akornutåuput 'låtigut nåmagigtaitdliukujugdlu- nSa nakorsap Frank-Jørgensenip ^G-me nr. 1-ime onauserissai a- tuarpåka pivdlugit „nåparsimale- J}atårtut“, Nungme nakorsiartar- tlr>gme agsut akornutausimane- rarrnagit. 'låtigut agdlagkame agdlagsi- J^avoK, nåparsimassut, nåparia- ^Srnerardlutik crnigutartut måssa taimåingikaluardlutik, pissutau- nerardlugit avdlat utarnerujug- SsuartariaKartarnerånut nakorsi- artarfingme. '■Landsforeningen Evnesvages v el“_ip (silamikut amigauteKartut lsUrnagineKartarnerånut peicati- S'gfik) sujuligtaissua Kalåtdlit- adnanut ingmikortortamut udval- giussumut, Just Frørup Nielsen, Kalundborg, agdlagå imåitOK ti- gksimavarput: kalåtdlit kommu- n>ne ikiuissarfingnilo pissortainut agdlagkat angmassut: Ukiune måkunane nuånårutig- Ssaussumik kalåtdlit ikiuissarfé atlgnertusarneKarsimåput, tai- ^bailivdlune amigauteKartut su- Jarnagut avdlatut ajornartumik Lanmarkimut autdlartitaussara- Kiartut amerdlanerujartuinartut Kalåtdlit-nunåniginarsinaussaler- 'Kutik. Peaatigalugulo sujulerssorne- RarneK ikiuissarfingne Kalåtdlit- nunane kommuninit tiguneKar- a^at, Landsforeningen Evnesvages Vel sivnerdlugo grønlandsudval- Siane sujuligtaissutut Kinuvigi- niarpavse piginaunermikut ami- gauteKartut puiorKunagit. uvdlume amigauteKartut tamar- biik agsut pitsaunerussumik a- PgussaKarsinångorput, iluamik PeriarfigssaKartitaugunik pissa- r>aKarneratut sungiusarneKarner- ^uk, iliniartitaunermik atuarti- taunermigdlo. uvdlut Kåogiusima- SsariaKalerput torKorterdlugit kå- Pgusutigalugit peKatigiumångine- kartarnerat. uvdlume ikiusavavut lr>uit avdlat åssigalugit inoKati- Singne avdlatutdle inusinaunig- Ssanut uvaguvtitutdle avdlatut ta- naatut. erKarsautigiuk angajoraåt nuå- uårdlutigdlo pivdluartarnerat, su- hguamigdlunit sujuariauteKarsi- kaagångata: sordlo mérartik ajo- kutilik pisugsinaulerångat, nang- •Pinérdlune atissalersordlunilo a- Lssaiarsinaulerångat, nangmineK bérissalerdlunilo Smålo uvdlui- barne avdlat iliuserissartagait sa- Perungnaerångagit, uvavtinut a- jornångitdluinartutut issigineKar- taraluartut. erKortumik ikiuinikut fbérKap ineriartornera pilersitau- s‘naussarpoK, kingorna kingune- karsinaussoK uvaguvtitutdle av- ’Katut inusinångordlune anger- dlarsimavfingminilo atuarfingmi- ingminut ingerdlåsinaulerdlune IbiaKalo angerdlarsimavfingme 'gdlersorneKarfiussume agssag- ssortarissanik nåkutigineKardlune sulisinångordlune. OKauserissaK najorKutaralugo i- limagineKarsinauvoK inuit asule suvfigssaileKinerinartik pivdlugo nakorsiartartut. arrå, imaKa mar- dlugsuit taimailiorsinåuput, a- tautsimutdle issigalugo isumaKar- punga, inuit nakorsiartarfik ka- jumigissångeKigåt. nakorsap OKau- tigå népariatårtarnerit sujumut pivfigssaK nakorsiartarfik aulaja- ngerneKångikatdlarmat tamatu- malo kingornatigut, kisitsisitdlo tåuko erssendvigsumik takutipåt mana årKigssussineK pissusigssa- taimatut sulinerup iluaKutausi- nauneranut ugpernarsautauvoK, ineriartorneK nuånersoK autdlar- KauteKarsimassoK mérKat pigi- naunermikut inortut kalåtdlit a- tuarfiniginartalersinaunerat ta- måkunanilo ingmikut atuarti- tauvdlutik, Kangatut Danmarkime ungaseKissume avalagtitauvdlutik ingmikut atuarfingne atuariartor- titaunatik. taimatut ingmikut atuartitau- nerat atuarfingne taimatutdlo pi- lersitsiortornikut ingmikut igdler- sugaussune sulivfiliortiternikut angerdlarsimavfiliornikutdlo ne- riugpugut sujunigssame iluagtiku- mårtoK amigauteKartut amerdla- nerssaisa Kalåtdlit-nunåne anger- dlarsimåinardlutik sungiusimassa- mingniginarsinaussalernigssåt. tamåna soruname imailitsiåi- naK anguneKarsinåungilaK, tåssa taimatut angussaKarnigssamut sulissugssat iliniarsimassut suliv- feKarfitdlo amigautigineKarnerat angnertuvatdlårpoK, neriugpugut- dle Kalåtdlit-nunane ikiuissar- nermut udvalgit anguniagagssat tamåko isseKarfigiumårait ani- ngaussartutigssat sumut atorne- Karnigssait aulajangersarneKale- rångata. taimåitumik inåssutigiumassar- put nangerKigparput: amigau- teKartut puiornagit. Just Frørup Nielsen. imaKa atuartugssanut KuleKutaK atuardlugo erKumiginåsagaluar- poK, kisiåne agdlagtausitorKamik aulajangiussisimajuartuvdlunga erKarsautigileriaravko tamanut a- kissagssångordlugo apernutitut sarKumiupara, imaKa avdlanut so- Kutiginartorssuartut pissuseKångi- kaluartoK. nalugunångilarse ag- dlagtauseK nutåK atortiniarneKa- lermat såkortunerpåmik akerdli- lersuisimassunga, agdlåt tamatu- minga pilersitsissut nunamingnik (oKautsimingnik) kigdlussissutut taisimavdlugit. taimåitumik aper- Kut tåuna erKarsautigileriaravko matumuna atuartartut Smame pi- misungitscK. ilumordlune OKåsa- gåine, tåssame ajornakusåKaoK sujumut OKarérsinauneK KaKugo nåparsimalisanerdlune nakorsa- migdlo pissariaKartitsilisanerdlu- ne. isumaKavigpunga imgilissug- ssaussoK Kinigagsséngordlutik nå- pariatårtutut nakorsiarnigssaK i- malunit erdloKerussårdlune utar- KiuartariaKarnersoK imaKalo ki- ngorKutserérsukut nakorsiartarsi- masinauneK — kiavme ilisimavå? påsisimassagdlime kiap suna tu- aviornarnersoK nåpaut uparuarsi- nauvå? ? åp, uvaguvtinume i- nunenut nalinginarnut tamåna ili- simåsavdlugo ajusångikaiuaKaoK, ardlaKarnerpugume kajumigissa- Kartorssiissut Kitornavta pencing- nerånik uvagutdlume perKing- nivtinik pinguartutut misiligau- nigssamik? sunalunit sauneK na- perKårtariaKåsava imalunit toKU- livigtariaKarpa? sumut kigdliline- Kåsava nakorsiapatdlangnigssa- mut? åp, agsut navsuiarKugalu- arpara. nakorsaK OKarportaoK uvagut agsut nukagtitausimassugut. su- mik? ? sulissutdluameKarnikume nukagtitåungivigpugut nakorsiar- tarfingme inussatut nutsugtari- ssatut pineKartaravta nåmaginar- tariaKartardlugulo. nalungilara u- lapeKissuse, inuime avdlarpag- ssuit åma ulåputigssaKarput. ilu- mutdlime ilumornerusimåsagalu- aKaoK nakorsaK OKarsimassugpat: „ikigpatdlårpugut, inugtut nakor- satutdlo suliagssarput artorpar- put, pissortat takussariaKalerpåt, nakorsiartarfingmut nakorsanik amerdlanerussunik atorfinigtitsi- ssariaKardlutik". tåssame tåssani- gunarpoK ajornartorsiut. imaigu- nångilarme nungmiut amerdlane- rit nåparsimasimassussårtussut. åmalume ajungisagaluaKaoK na- korsap kisitsisit taissane 3200 ing- mikortitersimagaluarpagit (Kåu- måmut nakorsiartarfiliartartut). Kavsit nakorsamut takutiniarpat? nautsorssutigåra tamarmik ag- dlagtugaussartut, åma måtuti- mingnik taorsiartortut, takuter- Kigkiartcrtut akornutigdlitdlo sy- geplejerskinarnit isumagineKara- jugtut. tåuko 320 ilait Kavsit na- korsamit misigssorneKarpat? naggatågut OKalårdlanga OKar- nivnut, nakorsiartarfiliåuneKar- neK pissutigalugo ajoKusertoKar- tångitsoK. imaKame ajungilaK na- korsamit issigalugo, kisiåne aju- ngitsornagit tamatuminga sulissu- tigingnigtut avdlatdlo Kinuvigiu- mavåka AG-kut akissuteKarKuv- dlugit. tåssa atuarfeKarfingmit, i- liniartitsissunit, atuartunit, atua- gaerniarfingnit, agdlagfingne su- lissunit avdlarpagssuarnitdlo, pi- ngårnerpåmigdlo atuagagssianik atuartartunit. akissuteKartoKåsag- pat Kujavdlunga atuarumårpåka. Stephen Petersen. sianigalugo: landsrådip atautsi- mlnermine isumaKatigissutigå AG 1977-ime januarip autdlar- Kautånit agdlagtauseK nutåK a- tordlugo naKiterneKartalisassoK. ngingilaK sapåtikut uvdlakut su- Janerdlune tusarniardlugo mérKa- ne febereKartoK takutikiartoru- mavdlugo KaKugo pisinaunersoK. tusardlugo nakorsaK KUlinut ag- gertugssaussoK, tauvalo minutit tatdlimat kingorKutsilårdlune ag- gerdlune piarérsimarKunermit. KaKugo nakorsaK tåkutisava? ki- avdlunit ilisimångilå suminersoK, kisiånile arKaneK Kångerdlugo tangneK pingasut tåkupoK. er- Karsautika amerdlaKaut, måssame erdloKinaraluartoK Kitornara någ- dliugtoK sardliardlugo utarKineK. toKungilarme taimåitumik atorsi- nauvara, kisiånile minutialunguit toKussugssausimagaluarpat? ? ? ilame ajorKajaKaoK! ! ! Hanni Frier Rasmussen. AG nr. 49-me K. Møllerip agdla- gå akerdlililårniarpara, uvdlor- mut erKarsautigissagssat bibili- mik sanerKutsissutut isumaKarfi- ginguatsiarmagit. uvdlormut er- Karsautigissagssat — naitsunguit — pikunartut — såtukujumik mi- loriussat — ila nuånissusé eri- niarssuarnik „nipaitdlisimatitdlu- nga.. “-mut nalerKUtut — asig- ssorneKarsinåungitdlat. inuit Ka- rasarigsorssuit Jisuse inungungi- katdlarmatdle ilarpagssue agdla- gausimagaluit uvdlumimut kimé- nisinåungitsutut tigussariaKarsi- massavut ingerdlajuartariaKarput. uvdlume kingugdliarssuit KanoK amerdlatigilerpat ukiumut Kavse- riardlutik bibilimik tusarusugta- lersut — ImaKa jutdlikuinangajak — bibile tåingikaluardlugo uv- dlormut erKarsautigissagssane er- Kaimajuminardlulnartut OKautsit ikigkaluaKissut Kamunga pula- ssarput erKaerKajånartualersartut uvdlup ingerdlanerane. isumaKa- tigiginarsinåungilagut uvdlakut ingerdlatat tåukua ardlarit ta- marmik ingerdlajuåsassut? åma Atungagdliutit kigsautigSt atu- artartut agdlagarissait amerdla- sut sapåtit akunere tamalsa sarKumiutarumavdlugit. tai- måitumik Kinutigårput naitsu- kutdlangnik agdlagtarKuvdlu- git. ilångutagssiat OKautsit 200 sivncrsimagpatigit amerdla- nertigut årKigssuissoKarfiup nailisartariaKartarpai. atsiorsi- mångitsut ilånguneK ajorpavut, kisiånile ingmikut pissutigssa- Karsimagpat atermut taorsiut- diugo ingmikut ilisarnaustnar- sinaussarput. ilångutagssiat nagsiuguk Qnga: Atuagagdliu- tit, postbox 39, 3900 Godthåb. isumaKarpunga bibilimik atuai- nerme ilånikut takinårivatdlårto- Kartarnera — agdlåme KinoKati- gingnertåne ilaortuineKarpatdlå- ngajagtånginersoK — sorme atå- tarpoK avdlanik ilaortusava uvfa taimak imaKartigissoK? Joh s. Lund, K’asigiånguit. Penneven Jeg håber, der er nogen som kunne have lyst til at korre- spondere med en ca. 30 år gammel nordmand, som kan lide at gå fodture, fotografere og læse. Dersom nogen kunne tænke sig det, så skriv på dansk eller engelsk til: ARVID LASKEMOEN Evald Ryghsgt 10, Oslo Norge agdlagtauseK nutåK KanoK suniuteKarpa? GRØNLAND STATIONSLEDER Stillingen som stationsleder ved universitetets arktiske sta- tion på Disko, Godhavn, er ledig pr. 1. maj 1976. Stationslederen skal varetage stationens daglige drift, her- under bygningernes håndværksmæssige vedligeholdelse, og have kendskab til kuttersejlads. Han er desuden vært for stationens betalende gæster og har som sådan bolig og kon- tor i stationens gæstehus. Det vil være en fordel, hvis an- søgeren er gift. Stillingen er i loven om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland henført til lønramme 10, og begyndelseslønnen andrager med de pr. 1. oktober 1975 gældende tillæg for en hjemmehørende 45.451,92 kr. og for en ikke-hjemmehørende 51.993,92 kr. år- lig, der beskattes efter grønlandsk skattelov. Ansættelsen vil, såfremt den pågældende ikke i forvejen er tjenestemand, finde sted på prøve med senere varig an- sættelse for øje. Ansatte ved Københavns Universitet kan søge stillingen og blive udstationeret for en kortere årrække. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til lektor Bent Fredskild, Botanisk Museum, telefon (01) 11 17 44. Skriftlig ansøgning stiles til Københavns Universitet og indsendes snarest, senest den 15. februar 1976 til bestyrelsen for universitetets arktiske station, c/o Institut for Plante- anatomi og Cytologi, Sølvgade 83, 1307 København K. ajoKutigdlit puiornagit asigssugagssåungitdlat 29

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.