Atuagagdliutit - 29.01.1976, Blaðsíða 17

Grønlands
Forbrugerråd
Kalåtdlit-nunane
atuissut rådeat
OKauseKaut
atuissut rådiat: | | ■ j%, .
Kerititsivit
Kalåtdlit -nunåne atuissut rådiata
decemberip 11-åne 1975 atautsi-
Mnermine landsrådip neKinik a-
vatånit erKussanik lO'Vo-imik a-
kitsusiniarnera forbrugerudvalgi-
kit åssigingitsunit sågfigingnissu-
taussut tungavigalugit OKaluseri-
simavå.
forbrugerrådip påsivdluarpå a-
hingaussatigut ajornartorsiute-
KarneK pissutigalugo KanoK ilior-
dlunilunit akigssaiautaussunik
caatussiniarnerup pissariaKåssu-
sia. forbrugerrådivdlo påsisimavå
taimatut akitsusineK aulisartut,
Piniartut savautigdlitdlo amerdla-
Perssåinit iluarisimårneKartoK.
akitsusiniarneK tungaviatigut
Påsivdluaraluardlugo nunavtinilo
hangminerssordlutik inutigssar-
siuteKartut tapersersorumagalu-
ardlugit forbrugerrådip uparuå-
hgitsorumångilå akitsusinigssap
På foranledning af flere henven-
delser fra forbrugerudvalgene i
Grønland har Grønlands Forbru-
gerråd på sit møde den 11. de-
cember 1975 drøftet den af lands-
rådet foreslåede indførelse af en
afgift på 10 pct. på importeret
'kød.
Forbrugerrådet er fuldt ud klar
°ver, at der i en økonomisk van-
skelig situation er nødvendigt at
søge veje for at få dækket ud-
giftskrævende poster. Ligeledes
har forbrugerrådet fået oplyst, at
indførelse af en sådan afgift har
*ået tilslutning fra fangere, fiske-
re og fåreholdere i Grønland.
Selvom forbrugerrådet således
har fået forståelse for baggrun-
den for den foreslåede afgift og
selvom man finder, at frierhver-
vernes bestræbelser for at forøge
alsætning af deres produkter er
pingårtumik akigssarsiakineru-
ssunik angnertumik nangmagag-
ssinigsså.
nunarput. erKarsautigigåine ma-
lugissariaKarpoK igdloKarfingne
nunaKarfingnilo ardlaKaidssune
kalåliminertigut akungnagtorsi-
massarnerup KaKutigortungissusi-
a. taimailissoKartitdlugo atuissut
avdlatut ajornartumik neKinik a-
vatånit emussanik pisiniartaria-
Kalersarput, ajoraluartumingme
kalåliminertigut pilersugauneK
igdloKarfingne nunaKarfingnilo
tamane atauartutut oKautigine-
Karsinåungingmat.
taimåitumik forbrugerrådip
inåssutigiumavå neKit avatånit
ereussat akitsuserneKarnerata
migdlisitaunigsså aningaussatdlo
taimailiornikut isertingitsugkat
niorKutigssatigut nuånårniutau-
nerussutigut isertiniarneKarnig-
ssåt kigsautigalugo.
støtteværdige, vil forbrugerrådet
ikke undlade at udtale, at en ind-
førelse af en afgift på importeret
kød vil være en tung byrde, især
for de lavestlønnede.
Hvis man betragter Grønland
som helhed med hensyn til for-
syning af grønlandsk proviant, vil
man konstatere, at de fleste byer
og bygder ikke sjældent rammes
af knappe tider. Når disse ind-
træffer nødsages forbrugerne til
at dække deres kødbehov ved køb
af importeret kød, da en kontinu-
erlig forsyning af grønlandsk pro-
viant desværre ikke kan lade sig
gøre.
Derfor vil forbrugerrådet hen-
stille, at den foreslåede afgift på
importeret kød nedsættes og at
det manglende beløb, der derved
mistes forsøges skaffet til veje
ved pålæggelse af afgifter på luk-
susbetonede varer.
nunavtine ukiune kingugdliune-
russune ilaKutarit inussutigssanik
torKcrteriniarneråne pingitsorne-
Karsinåungitsut (pingårtumik ig-
dlcKarfingne kagdlerup ingne-
Karfiussune) ilagait Kerititsivit.
Danmarkime Statens Hushold-
ningsrådip Kerititsivit åssigingit-
sut misigssortisimavai, misigssui-
nerdlo 1974-ime inårsimavdlugo.
mauna ilåinakugaluartumik er-
KartorneKåsåput misigssuinerme
påsineKarsimassut, pingårtumig-
dlo Kerititsivit angnerit (kumme-
frysere) angnertunerulårtumik
torKorteriniarnerme atomeKar-
dluartut.
Kerititsivit Kumut angmartartut
Kerititsivingnit sikåviussanit i-
marKortuneruput åmalo akulikit-
sunik kanerneriartariaKaratik. ki-
siåne Kerititsivit Kiimut angmar-
tartut inituneruput åmalo pingår-
tumik Kitilugtune sulivfigkumi-
nåisinauvdlutik. tamatumap sani-
atig'ut Kerititsivingme sikåviussa-
nitut Kiimut angmartartunitunit
ingmikortikuminarneruput. Keri-
titsivingmile Kiimut angmartartu-
mitut ingmikortikuminartiingorti-
neKarsinåuput Kerititsiviup kori-
ussalersorneratigut imalunit av-
dlatut kigdlilersorneratigut.
misiligaineK
misigssuinerme påsineKarpoK Ke-
rititsivit Kiimut angmartartut
kagdlerup ingneranik atuinermi-
kut, nigdlissutsimikut, Kerititsisi-
nåussutsimikut Kanordlo nipilior-
tiginermikut åssigingissutileru-
jugssiissut.
Kerititsivit misiligameKartut
220 voltimut vekselstrømimut a-
tåssuteKartuput. kanerneriarnerat
agssåinarmik ingerdléneKartug-
ssauvoK.
angissusé
namångilaK Kerititsiviup angissu-
serpiå ilisimåsavdlugo. åmale ang-
martamigsså erKarsautigalugo
Kiimut sujumutdlo ingmikut inig-
ssaKartitariaKarpoK.
tamatumap saniatigut sanerå
ingerdlatåta tungånitoK tikineKar-
sinaussariaKarpoK imaKalo tunua-
tungåne ikersisimaneKartariaKar-
dlune kissap ingerdlaorfigisinau-
ssånik. ingerdlatå avsserneKarsi-
magpat kagdlerup ingneranik a-
tuineK angnerulisaoK, kissarneK
angnerulersinauvdlune taimailiv-
dlunilo motoria augtorsinauvdlu-
ne.
imarKortussusé
Kerititsivit ilaisa Kulå’tungait si-
visumik KerisimatitsivigsarKigsu-
ngitdlat nigdlerKarpatdlårtaramik.
sumut kigdligdlugit imerneKar-
nigssåt ilåtigut nalunaencutsersi-
massarpoK ilitsersutånilunit ag-
dlagsimassardlune. piserKusåruti-
ne imarKcrtiissusiatut agdlagsi-
massoK åmalo imarKortiissuserpiå
åssigingitsorujugssusinaussarput.
nigdlissusilernere
Kerititsivik nigdlernerugångat ne-
rissagssat pitsåussusiat pårivdlu-
arnarnerussarpoK. kisiåne åma
erKaimassariaKarpoK Kerititsivik
nigdlernerugångat kagdlerup ing-
neranik atuineK angnerussarmat.
KerititsivingmitoKartitdlugo -f- 18°
pissariaKartarpoK nåmagtardluni-
lo. Kerititagssanigdlo ikisserKå-
mersimatitdlune nigdlemerutit-
dlugo ajiingitaKaoK. nerissagssat
pitsåussusé piginarumagåine issi-
siiimik Kerititsivingnut atugagssi-
amik misilitdlagtårtariaKarpoK.
kagdlerup ingneranik atuineK
Kerititsivit misigssorneKartut kag-
dlerup ingneranik atuinerat 18°-
inik nigdlissusilingme uvdlup li-
nuavdlo ingerdlanerane 1 V* kWh-
mit 2 3/t kWh-mut nikerarpoK.
kagdlerup ingnera akeKarsimag-
pat 25 øremik, tauva ukiumut ni-
kingåssut 115 kr. migssiliordlugo
angnertiissuseKarsimåsaoK. tai-
måitumik Kerititsiviup akiata (pi-
siniarfingmit pisiniarfingmut av-
dlångorarsinaussaKissup) saniati-
gut kagdlerup ingneranik KanoK
atuitigineK alaitsinåutariaKarpoK.
imåisinauvoK Kerititsivik avdla-
nik akisunerussoK ungasingneru-
ssok erKarsautigalugo ingminut a-
kilersinaunerussoK.
ingerdlassarnerata sivisussusia
termostate, Kerititsiviup iluane
nigdlissutsimik sunerneKarnermi-
gut, ingerdlatånik autdlartitsissar-
poK malungnarsigångat nigdlissu-
seritiniagkamit kissarnerulersi-
massoK. ingerdlataussoK nal. aku-
nerisa 24-t ingerdlaneråne nal. a-
kunerine 12-ine ingerdlasimagpat,
OKartoKartarpoK ingerdlassarnera
50 %1-iussoK. ingerdlassarnerata
sivisussusia ingerdlatåta kompres-
sorip angissusianik Kerititsiviuv-
dlo KanoK OKorsardluagautigine-
ranit ilåtigut aulajangerneKartar-
poK. ingerdlassarnera sivikitsui-
naugpat tamåna isumaKarpoK Ke-
rititsivik ulivkåraluardlunilunit
KerivdluartitsisinaussoK.
KanoK angnertutigissumik
KerisitsisinauneK
KanoK angnertutigissumik Keri-
titsisinauneK, tåssa imåipoK Keri-
titsivingme atautsime nal. akune-
risa 48-t ingerdlaneråne Kerititag-
ssat KanoK angnertutigissut -r-
10°-imut KeritineKarsinaunersut,
misilingneKarsimavoK. Kerititag-
ssat sukanerussumik KeritineKar-
sinaugunik pitsåussusertik pigl-
narsinaunerusavåt, taimåitumik
angnertunik KerititagssaKaråine
Kerititsiviup KanoK angnertutigi-
ssumik Kerititsisinaunera soKuti-
gissat ilagissariaKarpåt.
Dansk Varedeklarations-Nævn-
ip ilisarnautå VAREFAKTA pig-
ssarsiarisagåine mingnerpåmik
nal. akunerisa 48-t ingerdlanerå-
ne 100 literimik angnertussusi-
lingme Kerititagssat 10 kg -h 10°-
mut KeritisinaussariaKarput. Ka-
noK angnertutigissumik Kerititsi-
sinauneK piserKusårutine nalu-
naerneKarsimassoK avdlanik tu-
ngaveKardlune ugtorneKarajug-
poK, sordlo nal. akunerisa 24-t i-
ngerdlaneråne Kerititagssat -t-
18°-mut KeritineKarsinaunerat tu-
ngavigineKarsinauvdlune. taimåi-
tumik kisitsisit taimåitut sanigdli-
uneKarsinauneK ajorput.
kissagkiartorneK
kagdlerup ingnérutorneKartitdlu-
go avdlamigdlunit ajutorneKartit-
dlugo soruname Kerititsiviup ilua
kissagkiartulersarpoK. misiligsi-
mavarput Kerititsivit ulivkårtut
imait KanoK sivisutigissumik
18°-imit -r- 10°-imut kissagkiar-
tortarnersut. (imakinerussut ki-
ssagkia rtulertornerussarput).
kissagkiartorneK portugkane å-
ssigingitsune ugtorneKartarpoK
nalunaerssugkanilo agdlagsima-
ssok tåssaussardlune -5- 10°-ingor-
KårtoK. kissagkiartorKålersartut
tåssaussarput Kagdlit, Kerititsivit
kissagkiartorumårnerussut tå-
ssåuput uvsigsardluagkat.
Kåvane kissarneK
kagdlerup ingnerata maligaussai-
nut eKiterutit suvdluligtait Kitug-
tut Kerititsiviup Kagdliutånut ag-
tumagpata kissaK suvdluligtigor-
toK Kagdliutånut ingerdlanugtoK
tåssunga kialåKutåusaoK. tamatu-
munåkut isugutameK taimalo
mångertomilersinauneK pingit-
sorneKarsinauvoK. tamåna pi-
ngårtumik pingåruteKartugssau-
vok Kerititsivik isugutassume tai-
malo mångertomivfiusinaussume
inigssineKarsimagpat.
misilinerit avdlat
misilinerit avdlat tåssåuput:
kagdlerup ingnerata avKutaisa
sarfaKarpatdlårnerat åmalo sar-
fakipatdlårnerat Kerititsiviup pi-
ssusigssamisut ingerdlasinaunig-
ssånut akornutausinaunersoK.
Kiversartune Kajangnaitsuner-
sut.
Kerititsivik matualo ingmingnut
uvsigsungordlugit suliaunersut.
matua ilua’tungånit ajornaitsu-
mik angmarneKarsinaunersoK
(mérKanut isumangnaerut).
låkip pitsåussusia nåmaginartu-
nersoK.
plast atorneKartoK neKit uneKå-
ngitsut Kalipautåinit aserorneKar-
sinåunginersoK.
nipiliornerat
nipiliorneK dB(A) atordlugo (de-
cibel siutip malugssarissusianut i-
luarsissaK). Kerititsivik igavfing-
mut inigssineKåsagpat pingårtita-
riaKarpoK nipiliorpatdlånginigsså
— nareup iluanlsagune soruname
tamåna pingåruteKarpatdlåsångi-
laK.
igdluliornerme maligtarissagssat
piumassai malisagåine igavfing-
mut inigssineKartugssaK angner-
påmik nipitussuseKåsaoK 35 dB-
(A)-mik. igavfigdlo inimut ang-
måinartusimagpat piumassarine-
KarpoK 30 dB(A). misiligarneKar-
tune tamane piumassarineKartut
tåukua anguneKarsiméngitdlat.
10 dB(A)-mik nipituneruneK ni-
pitussutsip mardloriautingornera-
tut malungnartarpoK.
nigdlissusilinermut åtataussap
inigssinerat
kagdlerup ingneranut ikuvfik ki-
salo nigdlissutsimut åtataussaK ti-
kikuminartume inigssineKarsi-
magpata pitsåusaoK KanoK ilior-
dlunilunit agssårKanut pitsailior-
niåsavdlugit, sordlo aningaussa-
mik aitsåt atortulerdlune Kipine-
Karsinaussungordlugit.
Kerititsivit ilait Keriartortitsi-
nermut KutdléraKarput. tåuna i-
kumatitdlugo motoria ingerdlaju-
artarpoK. tåuna Kamikångat ter-
mostatip nigdlissuseK aKutariler-
sarpå. avdlatut OKautigalugo: Ke-
ritiniagkat Kererérångata pissa-
riaerutarpoK termostatip åtatau-
ssartå avdlångortitåsavdlugo.
pisiniarniartunut unersussutit
pisitinane måkua maluginiartari-
aKarput
— Kerititsivik pissariaKartitsiner-
mut nåpertutunersoK,
— Kerititsivik inigssaKarnersoK —
angissusiata ugtutai kisalo si-
låinaKarfigssai ilångutdlugit,
— kalerrisårusersordluagauner-
sok, sordlo KutdléraKardlune
Kerititsiviup ilua kissarpatdlå-
lerångat Kamitartumik åmalo
Keriartuårtitsinermut nalu-
naerKutamik KutdléraKarner-
saoK,
— ikitautit tikikuminartuminer-
sut taimåisimagpatdlo agssår-
Kanut isumangnaitdlisagauner-
sut,
— koriussat nåmaginartumik a-
ngissuseKarnersut (korit angi-
sut nungniardlugit oKimaitsu-
put), Kutdlit igdlikartineKarsi-
naunersut åmalo pérneKarsi-
naussunik avigsåruteKamer-
SOK,
— Kerititsivik nåmaginartumik a-
titussuseKamersoK (Kerititsivit
atituvatdlårtut imeruminaitsu-
put, imaiaruminaitsuvdlutik
evKiaruminaitsuvdlutigdlo),
— matua KutdleKamersoK,
— matua uvsigsunersoK (avisimi-
nermik misiliguk, matua uv-
sigsusimagpat avisimineK Keri-
titsiviup matuatalo akornéne
unigtåsaoK),
— kanemerata imertå piarumi-
nartunersoK, kugfigssaKarne-
ratigut,
— Kagdliutåta kissameKamera
(Kerititsivik isugutassumitine-
Kåsagpat),
— aserorsinauneranut tungassu-
mik KulamavérKUSsissut nå-
maginartunersok.
En tung byrde
for lavtlønnede
17