Atuagagdliutit - 29.01.1976, Qupperneq 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Forældrene har
det tungeste
ansvar for sproget
1 disse tider er man ved at ind-
føre hjemmestyre i Grønland, idet
man trin for trin overtager min-
dre beslutningsområder.
På den måde nærmer vi os en
større medindflydelse, men lad os
v®re forsigtige i vores fremad-
skriden, således at vi undgår for-
kerte skridt. Det kan være far-
ligt for vores fremtid.
Sprog
Sprogkudskaberne har altid en
stor betydning i udviklingen, og i
debatterne om hjemmestyreord-
Pingen er i fuld gang blandt grøn-
landske politisk engagerede. Der
er således forlydener om, at ord-
Plngen kommer til at træde i
fuld kraft allerede inden 1980.
det lyder lovende, og det er
spændende at tænke på, hvordan
grønlænderne vil klare sig i den
nye tid. Det vil være som det skal
v®re, når grønlænderne overta-
ger landets administrative funkti-
°Per, og det vil være sundt for
det grønlandske samfund.
Imidlertid hører man af og til
udtalelsen: „Grønlænderne er ik-
ke modne nok til at overtage et
større ansvar". Men netop derfor
skal man ikke lade sig standse,
da der altid er muligheder for at
gøre fremskridt. Efter min me-
Ping kan man gradvis overdrage
grønlænderne de mindre stillin-
ger, som nu er besat af dansker-
Pe, uden større vanskeligheder, og
desuden findes der jo masser af
eksempler, der viser, at grønlæn-
deren fuldtud er i stand til at
have den samme stilling og posi-
tion nøjagtig ligesom danskeren,
°g det er herfra, man kan hente
grønlændere, som kan overtage
danskernes pladser. Der er således
P'uligheder for en gradvis over-
dragelse af mere ansvarsfulde
stillinger til grønlænderne — li-
gesom danskerne har muligheder
f°r at blive forfremmet i deres
stillinger, når de er i Grønland,
flet ville være meget klogt at
Grønland må vort modersmål be-
stå således som vi hele tiden har
ønsket det, men når vi får hjem-
mestyre, må vi først og fremmest
opnå det at kunne beherske de
fremmede sprog, gennem hvilke
samarbejde og kommunikation
formidles. Vi grønlændere må til
stadighed bevare vort eget sprog,
mens vi bestræber os for at gøre
fremmedsprogundervisningen mu-
ligt.
Der er i dag for mange grøn-
lændere, der ikke kan overtage
udnytte disse muligheder, når
man står i begreb med at skulle
starte hjemmestyret i Grønland.
Jeg skriver ikke dette, fordi jeg
har noget imod danskerne, eller
fordi jeg ikke kan lide danskerne.
Det, jeg mener, er, at overdragel-
sen af de danske stillinger vil på
mange punkter have en omfatten-
de betydning for det grønlandske
hjemmestyre, for det første fordi,
at den vil bedre kunne bane ve-
jen til hjemmestyreordningen. Og
for det andet fordi, at det øko-
nomiske kredsløb vil kunne cir-
kulere bedre i det grønlandske
samfund. Det er nu engang sådan,
at mange af danskerne tager her-
op til Grønland for at tjene pen-
ge for bagefter at vende tilbage
til Danmark med en fed tegnebog,
og på den måde ryger de penge,
som skulle have cirkuleret i
Grønland, uden at gøre megen
gavn for det grønlandske folk.
Det er ikke godt for det kom-
mende hjemmestyre, hvis der til
stadighed gives danskerne en
række stillinger, som ellers ud-
mærket kunne beklædes af grøn-
lænderne.
Som sagt skriver jeg ikke dette
med demonstrative hensigter mod
danskerne, men jeg skriver det
blot for at vise nogle af de gode
eksempler, der kunne bane vejen
mod et hjemmestyre i det grøn-
landske samfund.
både stillinger og ansvar på grund
af manglende kundskaber på
fremmede sprog, selv om de som
regel er egnede i forstandsmæs-
sigt og arbejdsmæssigt henseende.
Skoler
Er det hensigtsmæssigt for eet
land at drive skoler med særskilte
regler for sprogundervisningen?
En lignende ordning vil man
indføre til de nærmeste år, således
at man underviser de grønlandsk-
sprogede elever i grønlandske sko-
ler i henhold til den grønlandske
skolelov, medens man underviser
de dansksprogede elever i grøn-
landske skoler i henhold til den
danske skolelov.
Man kan være meget betænke-
lig over den måde eleverne bliver
delt op i to forskellige lejre. Er
det meningen, at man gennem
skolen vil skabe to slags folke-
slag i morgendagens Grønland?
Skolen bærer ikke ansvaret
Folk der påstår, at det grønland-
ske sprog er svindende og at dette
skyldes sprogbehandlingen i sko-
len, er hovedsagelig de grønlæn-
dere, der taler dansk i deres hjem
og som kun taler grønlandsk, når
de fører samtaler med grønlæn-
dere, som ikke kan tale dansk.
Man behøver ikke at frygte, at det
grønlandske sprog forsvinder, så
længe det bruges i hjemmet. Spro-
get går heller ikke tabt, selv om
man lærer de fremmede sprog at
kende temmelig godt. Der siges
jo: Jo mere man lærer at beher-
ske de fremmede sprog, jo mere
værdifuldt bliver ens moders-
mål.
De forældre, der opdrager deres
børn på dansk vis og som for-
byder deres børn at tale grøn-
landsk, og som taler om det grøn-
landske sprogs undergang, afslø-
rer sig selv som forkæmpere for
udslettelse af grønlændernes vig-
tigste symbolske særpræg, spro-
get. Og straks begynder de at give
skolesystemet skylden. Det er os
forældre, der skal videregive
grønlændernes nationale værdier
til vore børn, i stedet for at lægge
skylden på lærerne.
Skolen er det organ, der skal
give børnene den undervisning, vi
selv er ude af stand til at klare.
Hvad gør vi?
Spørgsmålet om, hvordan man
skal klare problemerne, er meget
svært at besvare og må gennem-
tænkes grundigt.
I Grønland bor vi to forskellige
folk sammen, og det bliver vi ved
med i fremtiden. Derfor må vi be-
nytte alle midler under udførelsen
af nye ordninger. Gennem mange
år har man arbejdet sig frem mod
grønlændernes ligeberettigelse, og
nu er man nær målet, men hvis
forståelse dg brug af sproget skal
opretholdes, må man passe på ikke
at spolere den ved at handle for-
kert.
Når man i dag taler om Grøn-
land, er det let at komme ind i
noget om grønlandisering eller
noget om ægte grønlandske for-
hold, men lad os være forsigtige
Grønland er på grund af sin geo-
grafiske beliggenhed mindre for-
urenet end andre lande. Desværre
har det vist sig, at forureningen
i de senere år øges. Ved Grøn-
lands vestkyst driver mængder
af affald, i fjordene flyder det
med bl. a. gamle plasticposer, og
i søerne er der oliespild. Forure-
ningen vil uvægerligt skade sæl-
og fiskebestanden. Det er allerede
sket. De gamle grønlændere hav-
de den gode regel, at de forbød
affald ved fangststederne. De var
klar over, at det skræmte fangst-
dyrene.
Fangstdyr og fisk viger fra de-
res sædvanlige områder. Gennem
KNAPP vil jeg arbejde for at be-
kæmpe forureningen og beskytte
livet i vore have, og jeg håber at
få tilslutning fra alle interesse-
rede — ikke mindst fisker- og
fangerforeningerne langs kysten.
Dette arbejde kræver alles med-
virken. Jeg vil foreslå følgende
forholdsregler:
Gronlandsposten onskcr at
bringe ft stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det.
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
og ikke overdrive ønsket om at
være grønlændere, ellers kan vi
jo risikere at lukke os ude fra
omverdenen og kvæles af vores
grønlandske mentalitet.
1. Al udsmidning af affald fra
fartøjer, som besejler de grøn-
landske farvande, skal forby-
des. Affaldet skal samles på
skibene og leveres til havne-
byernes affaldsbrænderier.
2. Al udsmidning af affald ved
fangststederne og i fangstdyre-
nes områder skal forbydes.
3. Mange fugle kvæles i forure-
ning. Og hvad vil der ikke ske,
når olieboring og minedrift for
alvor kommer igang? Trans-
porten øges langs kysten. Des-
uden ved vi, at affaldsstofferne
nedbrydes langsommere i de
arktiske farvande end andre
steder. Havstrømmene fører
forureningen med over store
afstande. Problemet er nu så
stort, at vi kun kan løse det
ved at stå sammen om opga-
ven.
Henrik Nielsen,
Lichtenau.
(Forkortet af red.)
de forenede
revisionsfirmaer/s
statsautoriserede revisorer
Skibshavnsvej . 3900 Godthåb
Box 12 . Tlf. 2 15 11
<lr
&
Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
Ludvig Rosing,
Narssalik.
i >
X-re X£
*_< i t/5 2-, i tn
KkU Q. Skt! ft
□ □ abonn. + porto, Godthåb .................. kr. 175 87,50
□ □ abonn. + porto, Grønland .................. kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly .............. kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ..............kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........
Stilling .......
Postbox ........
Postnummer, by
fri-
mærke
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
Grønlænderne
bør overtage
de danske job
Ludvig Berglund.
Grønland ramt
af forurening
19