Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 29.01.1976, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 29.01.1976, Qupperneq 19
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar Forældrene har det tungeste ansvar for sproget 1 disse tider er man ved at ind- føre hjemmestyre i Grønland, idet man trin for trin overtager min- dre beslutningsområder. På den måde nærmer vi os en større medindflydelse, men lad os v®re forsigtige i vores fremad- skriden, således at vi undgår for- kerte skridt. Det kan være far- ligt for vores fremtid. Sprog Sprogkudskaberne har altid en stor betydning i udviklingen, og i debatterne om hjemmestyreord- Pingen er i fuld gang blandt grøn- landske politisk engagerede. Der er således forlydener om, at ord- Plngen kommer til at træde i fuld kraft allerede inden 1980. det lyder lovende, og det er spændende at tænke på, hvordan grønlænderne vil klare sig i den nye tid. Det vil være som det skal v®re, når grønlænderne overta- ger landets administrative funkti- °Per, og det vil være sundt for det grønlandske samfund. Imidlertid hører man af og til udtalelsen: „Grønlænderne er ik- ke modne nok til at overtage et større ansvar". Men netop derfor skal man ikke lade sig standse, da der altid er muligheder for at gøre fremskridt. Efter min me- Ping kan man gradvis overdrage grønlænderne de mindre stillin- ger, som nu er besat af dansker- Pe, uden større vanskeligheder, og desuden findes der jo masser af eksempler, der viser, at grønlæn- deren fuldtud er i stand til at have den samme stilling og posi- tion nøjagtig ligesom danskeren, °g det er herfra, man kan hente grønlændere, som kan overtage danskernes pladser. Der er således P'uligheder for en gradvis over- dragelse af mere ansvarsfulde stillinger til grønlænderne — li- gesom danskerne har muligheder f°r at blive forfremmet i deres stillinger, når de er i Grønland, flet ville være meget klogt at Grønland må vort modersmål be- stå således som vi hele tiden har ønsket det, men når vi får hjem- mestyre, må vi først og fremmest opnå det at kunne beherske de fremmede sprog, gennem hvilke samarbejde og kommunikation formidles. Vi grønlændere må til stadighed bevare vort eget sprog, mens vi bestræber os for at gøre fremmedsprogundervisningen mu- ligt. Der er i dag for mange grøn- lændere, der ikke kan overtage udnytte disse muligheder, når man står i begreb med at skulle starte hjemmestyret i Grønland. Jeg skriver ikke dette, fordi jeg har noget imod danskerne, eller fordi jeg ikke kan lide danskerne. Det, jeg mener, er, at overdragel- sen af de danske stillinger vil på mange punkter have en omfatten- de betydning for det grønlandske hjemmestyre, for det første fordi, at den vil bedre kunne bane ve- jen til hjemmestyreordningen. Og for det andet fordi, at det øko- nomiske kredsløb vil kunne cir- kulere bedre i det grønlandske samfund. Det er nu engang sådan, at mange af danskerne tager her- op til Grønland for at tjene pen- ge for bagefter at vende tilbage til Danmark med en fed tegnebog, og på den måde ryger de penge, som skulle have cirkuleret i Grønland, uden at gøre megen gavn for det grønlandske folk. Det er ikke godt for det kom- mende hjemmestyre, hvis der til stadighed gives danskerne en række stillinger, som ellers ud- mærket kunne beklædes af grøn- lænderne. Som sagt skriver jeg ikke dette med demonstrative hensigter mod danskerne, men jeg skriver det blot for at vise nogle af de gode eksempler, der kunne bane vejen mod et hjemmestyre i det grøn- landske samfund. både stillinger og ansvar på grund af manglende kundskaber på fremmede sprog, selv om de som regel er egnede i forstandsmæs- sigt og arbejdsmæssigt henseende. Skoler Er det hensigtsmæssigt for eet land at drive skoler med særskilte regler for sprogundervisningen? En lignende ordning vil man indføre til de nærmeste år, således at man underviser de grønlandsk- sprogede elever i grønlandske sko- ler i henhold til den grønlandske skolelov, medens man underviser de dansksprogede elever i grøn- landske skoler i henhold til den danske skolelov. Man kan være meget betænke- lig over den måde eleverne bliver delt op i to forskellige lejre. Er det meningen, at man gennem skolen vil skabe to slags folke- slag i morgendagens Grønland? Skolen bærer ikke ansvaret Folk der påstår, at det grønland- ske sprog er svindende og at dette skyldes sprogbehandlingen i sko- len, er hovedsagelig de grønlæn- dere, der taler dansk i deres hjem og som kun taler grønlandsk, når de fører samtaler med grønlæn- dere, som ikke kan tale dansk. Man behøver ikke at frygte, at det grønlandske sprog forsvinder, så længe det bruges i hjemmet. Spro- get går heller ikke tabt, selv om man lærer de fremmede sprog at kende temmelig godt. Der siges jo: Jo mere man lærer at beher- ske de fremmede sprog, jo mere værdifuldt bliver ens moders- mål. De forældre, der opdrager deres børn på dansk vis og som for- byder deres børn at tale grøn- landsk, og som taler om det grøn- landske sprogs undergang, afslø- rer sig selv som forkæmpere for udslettelse af grønlændernes vig- tigste symbolske særpræg, spro- get. Og straks begynder de at give skolesystemet skylden. Det er os forældre, der skal videregive grønlændernes nationale værdier til vore børn, i stedet for at lægge skylden på lærerne. Skolen er det organ, der skal give børnene den undervisning, vi selv er ude af stand til at klare. Hvad gør vi? Spørgsmålet om, hvordan man skal klare problemerne, er meget svært at besvare og må gennem- tænkes grundigt. I Grønland bor vi to forskellige folk sammen, og det bliver vi ved med i fremtiden. Derfor må vi be- nytte alle midler under udførelsen af nye ordninger. Gennem mange år har man arbejdet sig frem mod grønlændernes ligeberettigelse, og nu er man nær målet, men hvis forståelse dg brug af sproget skal opretholdes, må man passe på ikke at spolere den ved at handle for- kert. Når man i dag taler om Grøn- land, er det let at komme ind i noget om grønlandisering eller noget om ægte grønlandske for- hold, men lad os være forsigtige Grønland er på grund af sin geo- grafiske beliggenhed mindre for- urenet end andre lande. Desværre har det vist sig, at forureningen i de senere år øges. Ved Grøn- lands vestkyst driver mængder af affald, i fjordene flyder det med bl. a. gamle plasticposer, og i søerne er der oliespild. Forure- ningen vil uvægerligt skade sæl- og fiskebestanden. Det er allerede sket. De gamle grønlændere hav- de den gode regel, at de forbød affald ved fangststederne. De var klar over, at det skræmte fangst- dyrene. Fangstdyr og fisk viger fra de- res sædvanlige områder. Gennem KNAPP vil jeg arbejde for at be- kæmpe forureningen og beskytte livet i vore have, og jeg håber at få tilslutning fra alle interesse- rede — ikke mindst fisker- og fangerforeningerne langs kysten. Dette arbejde kræver alles med- virken. Jeg vil foreslå følgende forholdsregler: Gronlandsposten onskcr at bringe ft stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det. kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. og ikke overdrive ønsket om at være grønlændere, ellers kan vi jo risikere at lukke os ude fra omverdenen og kvæles af vores grønlandske mentalitet. 1. Al udsmidning af affald fra fartøjer, som besejler de grøn- landske farvande, skal forby- des. Affaldet skal samles på skibene og leveres til havne- byernes affaldsbrænderier. 2. Al udsmidning af affald ved fangststederne og i fangstdyre- nes områder skal forbydes. 3. Mange fugle kvæles i forure- ning. Og hvad vil der ikke ske, når olieboring og minedrift for alvor kommer igang? Trans- porten øges langs kysten. Des- uden ved vi, at affaldsstofferne nedbrydes langsommere i de arktiske farvande end andre steder. Havstrømmene fører forureningen med over store afstande. Problemet er nu så stort, at vi kun kan løse det ved at stå sammen om opga- ven. Henrik Nielsen, Lichtenau. (Forkortet af red.) de forenede revisionsfirmaer/s statsautoriserede revisorer Skibshavnsvej . 3900 Godthåb Box 12 . Tlf. 2 15 11 <lr & Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co. Ludvig Rosing, Narssalik. i > X-re X£ *_< i t/5 2-, i tn KkU Q. Skt! ft □ □ abonn. + porto, Godthåb .................. kr. 175 87,50 □ □ abonn. + porto, Grønland .................. kr. 225 112,50 □ □ abonn. + porto, Danmark, fly .............. kr. 300 150,00 □ □ abonn. + porto, Danmark, skib ..............kr. 200 100,00 □ Jeg ønsker afregning for hele året. □ Jeg ønsker afregning halvårligt. Navn ........... Stilling ....... Postbox ........ Postnummer, by fri- mærke Grønlandsposten Abonnementsafdelingen Postbox 39 3900 Godthåb Grønlænderne bør overtage de danske job Ludvig Berglund. Grønland ramt af forurening 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.