Atuagagdliutit - 05.02.1976, Qupperneq 6

Grønlænderne ser ikke
ned på de kriminelle
Det grønlandske retsvæsen kan
dømme kriminelle til anbringelse
i private hjem — som oftest hos
fåreholdere og fiskere i bygderne.
— De domfældte, der sendes
til bygderne, er først og fremmest
unge, der hverken er psykisk
handicappede eller voldsmænd,
men f.eks. har begået tyverier,
siger kriminalforsorgens afde-
lingsleder i Sydgrønland, Storch
Lange, K’aicortoK. — Det er men-
nesker, som ikke er farlige for
deres omgivelser — men menne-
sker, som i deres opvækst ikke
har kendt til et roligt og vel-
afbalanceret hjem, og som ikke
ved, hvad vort land har af mu-
ligheder udover arbejdsløsheden
i bygderne. Disse mennesker bør
oplæres i, hvilke muligheder de
har.
Storch Lange fortsætter: — Det
påstås sommetider, at folk ikke
vil have domfældte i deres hjem.
Men det passer ikke, for vi har
mange fiskere og fåreavlere her
i Sydgrønland, der gerne vil have
domfældte, men som bare ikke
kan få nogen.
BETRAGTES IKKE SOM
FORBRYDERE
Der er i dag ialt 11 domfældte
anbragt hos private familier —
otte i Sydgrønland og tre i Midt-
og Nordgrønland. Af de 11 er de
to kvinder.
— Vi gør, hvad vi kan for at
snakke med de domfældte, der
er anbragt i private hjem én
gang om måneden, siger Storch
Lange. Og vi snakker selvfølge-
lig også samtidig med de fami-
lier, de er anbragt hos.
kriminel 5
— Jeg har forstået, fortsætter
han, at familierne ikke anser de
domfældte, der er hos dem, som
forbrydere, men at de prøver at
opdrage dem som deres egne
børn med deraf følgende for-
pligtelser og ansvar.
Stillingsopslag
Fuldmægtig i Grønlands Landsråds sekretariat
En stilling som fuldmægtig i Grønlands
Landsråds sekretariat er ledig til besættelse
snarest muligt for kandidat med økonomisk,
juridisk eller anden samfundsrelevant uddan-
nelse.
Der kan påregnes selvstændigt og afveks-
lende arbejde med de politiske, økonomiske
og administrative problemer, som er forbun-
det med udviklingen i Grønland.
Pågældende vil primært blive beskæftiget
med at udføre sekretariatsfunktioner for Er-
hvervsudviklingsrådet for Grønland, men skal
herudover deltage i den almindelige sags-
behandling i landsrådets sekretariat.
Erhvervsudviklingsrådets væsentligste op-
gave består i at indsamle, formidle, opfølge
og udtale sig om initiativer, der kan med-
virke til et mere alsidigt erhvervsliv i Grøn-
land og øge antallet af arbejdspladser i Grøn-
land.
Medarbejderen ønskes at være i besiddelse
af erfaring fra lignende stillinger, men an-
søgere med kendskab til såvel offentlig som
privat virksomhed vil også komme i betragt-
ning. Ansøgeren må selvstændigt være i stand
til at kontakte og forhandle med myndig-
heder og virksomheder i Grønland og Dan-
mark samt kunne udarbejde oplæg om er-
hvervsspørgsmål, der ønskes forelagt for Er-
hvervsudviklingsrådet.
Ansættelse vil ske i henhold til overens-
komst mellem Ministeriet for Grønland og
vedkommende faglige organisation.
Der stilles bolig til rådighed efter familiens
størrelse for hvilken der betales boligbidrag
efter de for statens tjenestemænd gældende
regler.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tid-
ligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamens-
beviser og eventuelle anbefalinger stiles til
Grønlands Landsråd’s sekretariat, postbox
615, 3900 Godthåb.
Ansøgningsfristen udløber den 1. marts 1976.
inugtagssarsiuineK
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata agdlagtoKarfiane fuldmægtigitut atorfik
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata agdlagtoKarfia-
ne fuldmægtigitut atorfik piårtumik inugtag-
ssarsiorneKarpoK aningaussarsiornermut, inat-
sisileritut inuiaKatigingnutdlunit tungassumik
avdlamik iliniagaKarsimassumik.
nautsorssutigineicarsinauvoK åssigingisitår-
tut politikimut, aningaussarsiornermut suju-
lerssuinermutdlo tungassut Kalåtdlit-nunåne
ineriartornermut agtumåssuteKartut nangmi-
nerssortumik suliarineKartåsassut.
atorfinigtugssaK angnerussumik Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiutitigut ineriartortitsiner-
mut rådimut agdlagtutut suliagssaKåsaoK, ta-
matumale saniatigut landsrådip agdlagtoKar-
fiane suliagssanik nalinginaussunik sulexa-
tåusavdlune.
inutigssarsiutitigut ineriartortitsinermut
rådip pingårnerussutigut suliagssarai suliniu-
tit åssigingitsut katerssusavdlugit, ingerdla-
ternigtåsavdlugit, maligtarisavdlugit OKause-
Karfigissåsavdlugitdlo, tamatumuna Kalåtdlit-
nunåne tamatigortumik inutigssarsiuteKaler-
nigssaK Kalåtdlit-nunånilo amerdlanerussu-
nik sulivfigssaKalernigssaK erxarsautigalugit.
sulissugssarsiariniagaK atorfingmut tåssunga
åssingussumik suliaKarérsimanermigut misi-
ligtagaKartusaoK, åmale Ki'nuteKartut pissor-
tat nangminerssortutdlunit sulivfiutåine sule-
rérsimassut nautsorssutigineKarsinåuput. ki-
nuteKartoK nangminérdlune pissortanik kisalo
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo sulisitsissu-
nik atåssuteKarfigingnigsinauvdlunilo isuma-
KatigingniuteKarfigingnigsinåusaoK åmalo a-
perKutit inutigssarsiornermut tungassut inu-
tigssarsiutitigut ineriartortitsinermut rådime
suliagssångortiniagkat pivdlugit agdlagkiorsi-
naussariaKardlune.
atorfinigtineKarneK pisaoK Kalåtdlit-nunåne
ministereKarfiup atcrfinigtugssavdlo kåtuvfi-
ata isumaKatigissutåt t.ungavigalugo.
ilaKutarKortussuseK tungavigalugo inigssa-
KartitsineKåsaoK nålagauvfingme atorfigdlit
ineKarnermut akiliuteKartarnigssånik maligta-
rissagssat maligdlugit akilerneKartugssamik.
KinutiginiagaK agdlagångordlugo sumik su-
liaKarsimanermik navsuiautitalerdlugo åmalo
soraerumérsimanermut ugpernarsautit nutine-
rånik imaxalo oxauseKautinik ilavdlugo unga
nagsiuterKuneKarpoK: Grønlands landsråds
sekretariat, pcstbox 615, 3900 Godthåb.
KinuteKarfigssaK nåsaoK 1. marts 1976.
KUNSTIGE HJEM
GIVER MINDRE UDBYTTE
— Jeg synes, man skal være på-
passelig med Ejt sende sydgrøn-
lændere til Nordgrønland eller
nordgrønlændere til Sydgrønland,
påpeger Storch Lange. — Man
bliver nødt til at gøre sig klart,
at miljøskift kan betyde formind-
skelse af det udbytte, de dom-
fældte ellers ville få.
— Det er udmærket med ung-
domspensioner, fortsætter han.
Men man må hele tiden have i
tankerne, hvor meget de unge,
der aldrig har kendt til trygge
familieforhold, vil få ud af at
være i sådanne kunstige hjem.
Det er jo sikkert sådan, at op-
dragelsen i disse kunstige hjem
er anderledes end i rigtige hjem,
hvilket betyder, at de unge vil
få mindre udbytte af denne form
for opdragelse end af den opdra-
gelse, de kunne få hos en fisker-
eller fåreavlerfamilie i en bygd.
FRELST FRA AT BLIVE
VIRKELIG KRIMINEL
— Hvilket syn har den lokale be-
folkning på de kriminelle, der er
anbragt hos private familier?
Storch Lange: — Jeg har al-
drig fra de kriminelle hørt om,
at der skulle være problemer.
Forklaringen er sikkert folks syn
på kriminelle — man diskrimine-
rer ikke, skelner ikke mellem
kriminelle og andre samfunds-
borgere. De kriminelle bliver
ikke primært betragtet som kri-
minelle, men primært som med-
lemmer af samfundet.
Jeg kender kun én, for hvem
det var et problem. Han er dansk.
Vi havde tilsyn med ham, efter
at han var kommet til Sydgrøn-
land fra Anstalten for Domfæld-
te i Nuk. Han fortalte selv, at
grønlænderne ikke ændrede de-
res syn på ham eller deres ad-
færd overfor ham efter hans
hjemkomst. Men hans egne lands-
mænd — danskerne — ændrede
fuldstændigt deres syn på ham
og deres adfærd overfor ham.
Han sagde, at havde det været i
Danmark, han havde begået den
samme forbrydelse, så ville det
have været endnu værre. Han
Storch Lange.
mente også, at grønlændernes
måde at se på de kriminelle på.
sikkert havde frelst ham fra at
blive virkelig kriminel.
Storch Lange understreger: —
Man kan ikke stoppe en kriminel
løbebane bare ved at skærpe
sanktionerne, før man har klar-
lagt baggrunden for de enkelte
forbrydelser og har prøvet at æn-
dre den kriminelles muligheder
for at begå ulovligheder.
ER FOR FÅ
— Nogle kriminelle bliver dønat
til spiritusafvænning, og den
hjælp, vi her fra kontoret kan
give disse mennesker, er ikke ret
stor, fortsætter Storch Lange. —
Vi er kun to mennesker på kri-
minalforsorgens afdeling her 1
Sydgrønland. Vi skal sørge f°r
NarssaK, K’aKortoK og Nanortalik
kommuner, og det føles mange
gange, at vi er for få. Når man
har det arbejde, vi har, ønsker
man, at det bliver gjort så godt
som overhovedet muligt — f°r
vi arbejder med mennesker o g
deres skæbne, og vi har den op-
gave at resocialisere de krimi'
nelle.
Vi hjælper herfra i samarbejde
med arbejdsgivere, socialforsor-
gen, de enkelte hjem og hjemme- j
sygeplejersken.
Nogle af de kriminelle dømmes
til tilsyn, siger Storch Lange. '
Tilsynet består i, at vi skal tilse,
om de møder på arbejde, samt
tilse, at de af dem, der er idømt
spiritusafvænning, tager deres
antabus eller dipsan hver dag-
Vi har nu aftaler med arbejds-
givere om, at de tilser indtagnin-
gen af disse piller, og på den
måde bliver den byrde, vi to Pa
kontoret har, lidt mindre, slutter
Storch Lange.
Påbe.

AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 390,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn:
Adresse:
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140, Svendborg, Danmark
Telefon (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
'%<■

6