Atuagagdliutit - 05.02.1976, Blaðsíða 9

Embedsmanden pressen og »den lille mand«
Den grønlandske presses arbejds-
vilkår er fra tid til anden blevet
debatteret, og i hvert fald i pres-
sekredse er det en udbredt opfat-
telse, at arbejdsvilkårene ikke al-
tid er lige gode.
Krav fra embedsmænd, f. eks.
°m forelæggelse af artikler om-
handlende deres arbejdsområder
inden offentliggørelse — bl. a.
nied henvisning til, at store dele
af pressen er statsstøttet, er frem-
kommet før.
Og nu er det sket igen i forbin-
delse med den artikelserie om kri-
nainelle, der for øjeblikket kører
i AG.
Fuldmægtig i politimesterembe-
det Gregers Gregersen ringede
mandag den 26. januar ved 16-ti-
den og oplyste, at politimesteren
ville have en kommentar med i
førstkommende nummer af bla-
det — en kommentar til en arti-
kel i serien om de kriminelle,
>.Blev drabsmand på grund af
drilleri" bragt i AG nr. 4. Kom-
mentaren ville blive afleveret næ-
ste morgen, sagde han.
Jeg svarede, at det desværre
nok ikke kunne lade sig gøre,
dels fordi AG har fastlagte afle-
veringsfrister, dels fordi det på-
gældende nummer af bladet alle-
rede var ret langt fremme i pro-
duktionen.
Gregersen svarede bl. a., at po-
litimesteren måtte have krav på
at få en kommentar med nu, fordi
en domfældt havde fremsat urig-
tige oplysninger i artiklen. Han
sagde, at det var forkert af AG
at bringe sådanne artikler, før
politimesterembedet havde haft
lejlighed til at korrigere eventu-
elle forkerte oplysninger.
Jeg henviste her til, at AG, da
serien om de kriminelle startede,
(i nr. 1), havde præciseret, at vi
ville prøve at belyse problemerne
sådan som de kriminelle og de,
der til dagligt omgås de krimi-
nelle, ser dem. Og at det videre
hed: „Derfor vil myndighederne,
politimesteren, landsdommeren m.
fl., ikke blive spurgt denne gang,
men vi vil opfordre disse instan-
ser til selv at komme med deres
kommentarer, hvis de ønsker det."
BI. a. på baggrund heraf mente
jeg også, det var lidt sent at rea-
gere om mandagen på en artikel,
der havde været bragt torsdagen
i forvejen.
STATSSTØTTE
Gregersen sagde under samtalen
endvidere, at AG får statsstøtte
og derfor må have pligt til at op-
tage kommentarer fra politime-
steren, når denne ønsker det.
Jeg tilbød at søge at få en no-
tits med om, at politimesteren
ville svare i næstkommende num-
mer. Hertil svarede Gregersen bl.
a., at politimesteren ville blive
vred over den besked.
Lidt senere ringede politimeste-
ren og „krævede at få sit indlæg
med". Han mente, den pågælden-
de artikel var uhæderlig journa-
listik. Og han anførte, at det måt-
te være en selvfølgelighed, at han
skulle have artikler som „Blev
drabsmand på grund af drilleri"
forelagt inden offentliggørelsen
for — som han sagde — at undgå,
at der blev offentliggjort noget,
der ikke var rigtigt.
Samtalen sluttede med, at poli-
timesteren ville aflevere sit ind-
læg en time senere, og at jeg så
ville prøve at få det med på
dansk. Det kom med på dansk, og
den grønlandske version er med
i dette nummer.
KOMMENTAR
Politimesteren er i sin fulde ret
til at kræve at få en kommentar
til en artikel bragt så hurtigt som
muligt efter artiklens fremkomst.
Men jeg mener ikke, han har ret
til at kræve en bedre behandling
end andre i samme situation, og
det mener jeg, han gjorde i dette
tilfælde ved at være utilbøjelig
til at acceptere den arbejdsgang
AG har.
At politifuldmægtigen som ar-
gument kan bruge, at AG får
statsstøtte, må naturligvis rejse
spørgsmålet: Er den opfattelse, at
statens embedsmænd har ret til
at kræve bedre behandling end
andre i AG, fordi bladet får stats-
støtte, ikke begravet endnu?
Sådan som jeg har opfattet si-
tuationen, kan politimesteren ikke
acceptere, at andre indenfor det
område, han har med at gøre —
i dette tilfælde en domfældt —
bliver hørt.
Skal det altid være topembeds-
mændene, der høres?
Og hvis andre høres, skal disse
topembedsmænd så have lov til
at „korrigere"?
Man får ofte på fornemmelsen,
at nogen tror, de har patent på
sandheden og glemmer, at en sag
som oftest kan ses fra flere sider.
I dagens Grønland bliver sagerne
efter min mening desværre i alt
for høj grad kun set fra een side.
Den „lille mand" får meget sjæl-
dent mulighed for og lov til at
komme til orde og give sin op-
fattelse til kende.
PRESSEANSVAR
Politimesteren undrer sig i sin
kommentar over, „at man har
undladt at gøre politimesterem-
det bekendt med de fremsatte be-
skyldninger inden offentliggørel-
sen heraf, hvorved adskillige mis-
forståelser kunne have været und-
gået".
Ja, men siger han ikke dermed
inddirekte, at havde han fået ar-
tiklen forelagt, ville han have
krævet, at „beskyldningerne" blev
slettet, fordi det var „misforståel-
ser"? Og siger han ikke samtidig
inddirekte: De „beskyldninger" er
usande?
Til slut: Når politimesteren i
sin kommentar taler om pressean-
svar, gør han det utilsigtet med
god ret. AG har nemlig ikke ud-
vist tilstrækkeligt presseansvar
overfor den domfældte — simpelt-
hen fordi det var umuligt. Vi har
ikke kunnet beskytte vores kilde
(den domfældte) overfor politime-
steren. Vi har kunnet gøre det
overfor befolkningen, foret vi ik-
ke har nævnt den donuældtes
navn eller hjemsted. Men der i
Grønland så få domfældte i for-
hold til f. eks. Danmark, at poli-
timesteren med det samme ved,
hvem det drejer sig om — og det
er meget beklageligt.
Benthe Hjorth Christiansen
Læs også artiklen: Det er en køn
redelighed! andet steds i bladet.
atorfikåK tusagagssiuissut »angutérånguaK«-dlo
Kalåtdlit-nunåne tusagagssiuiner-
^ut atugagssarititat ilånériardlu-
ne OKatdlisigineKartarput, pingår-
tumigdlo tusagagssiuissussut akor-
håne isumaKartoKarpoic, suliner-
'he atugagssarititat pitsaussuinåu-
hgitsut.
atorfiligtanit Kutdliunerussunit
assersutigalugo piumassarineKar-
terdlune nangmingneK suliaming-
nut tungassunik tusagagssissoKå-
satitdlugo ilisimatineKarKårumav-
dlutik — ilåtigut oKautiginiartar-
dlug0, tusagagssiuissutit ilarpag-
ssue nålagauvfingmit tapivfigine-
kartarnerat, sujusingnerussukut
teisartarigarput.
månåkutdlo AG-me nangeKå-
tertumik agdlauserissanut piner-
dlugtarsimassunik erKartuinernut
atatitdlugo tutsiutendgpoK.
PolitimestereKarfingme fuld-
mægtig Gregers Gregersen atau-
singornerme 26. januar uvalikut
Slsamat entåne sujanerpoK oKar-
^lunilo, politimestere OKauseicau-
teirarumassoK normorume sarKU-
fhertugssame tugdlerme — OKau-
SeKaut pinerdlugtuliorsimassunik
agdlauseringnigsimanernut, tåssa
AG nr. 4-me „umisårneKarnermi-
gut inuartungorpoK“-mik KuleKu-
telingmut tungassoK. onarpoK a-
kagumordlune oKauseKaut tuniu-
neKåsassoK.
akivara, ajoraluartumik tamåna
aiornåsassoK, ilåtigut pencutigalu-
8° AG aulaj angersunik tuniussiv-
^'gssaKarmat, ilåtigutdlo normo
teuna naKiterdlune ingerdlangåt-
siarérmat.
Gregersen ilåtigut akivoK, po-
litimesterip piumassarisinaussa-
riaKarå månåkut oKauseKauteicar-
n'gssane, eruartuneKarsimassup
agdlauserissame onauserisimassai
erkungitsortaKarmata. oKarpoK,
^G kukusimassoK agdlauserissaK
teimåitoK iléngusimagamiuk, po-
1'timestereKarfik periarfigssaKar-
terKårnago erKungitsortaKåsaga-
tearpata narKissuteKarnigssånut.
uvane uvanga uparuarpara, AG
agdlauserissat nangeKåtårtugssat
Pinerdlugsimassunut tiingassut
autdlartingmata (nr. 1-ime), er-
sserKigsaisimassoK, misilingnia-
rigput ajornartorsiutit erssersiniå-
savdlugit pinerdlugsimassut tåu-
kuningalo uvdluinarne inoKate-
Kartut issigingningnerat maligdlu-
go. åmalo ilaitarmat: „taimåitu-
mik pissortat, politimestere, lands-
dommere avdlatdlo, månåkut a-
perineKarKårtåsångitdlat, pissor-
taKarfildle tamåko kajumigsåru-
mavavut nangmingnérdlutik o-
KauseKauteKartarKuvdlugit, kig-
sautigigångamiko".
ilåtigut tamåna tungavigalugo
isumaKarama, kingusinålårtoK a-
tausingornerme maluginiésavdlu-
go agdlauserissaK, sapåtip akune-
rata sujuliane sisamångornermér-
SOK.
nalagauvfiup taplssuta
Gregersen OKaloKatigingnivtine å-
ma OKarpcK, AG nålagauvfingmit
tapivfigineKartartOK, taimåitu-
migdlo pissugssaussariaKardlune
politimesterimit OKauseKåumik
ilångussisavdlune, tåussuma kig-
sautigigpago.
OKarfigigaluarpara ilångussisi-
naussugut kalerriutdlugo politi-
mestere normorume tugdlerme o-
KauseKauteKarumårtoK. tamatu-
munga Gregersenip akivånga ilå-
tigut, politimestere taima kalerri-
neKarune kamåsassoK oKautiga-
lugo.
kinguninguatigut politimestere
sujanerpoK „piumassaralugo ilå-
ngutagssiane ilånguneKåsassoK".
isumaKarpoK, agdlauserissaK pine-
KartoK ugperissagssåungitsumik
tusagagssissutaussoK. OKautigålo
sorunalime agdlauserissat „umi-
sårneKarnermigut inuartungor-
poK“-tut itut tamanut tusagagssi-
arineKartinagit nangmineK takor-
Kårtartugssaugine — oKardlune
taimailiornikut pingitsorniardlugo
tamanut tusagagssissoKarnigsså
erKortungitsumik.
oKaloKatigingnerput naggate-
KarpoK, politimesterip ilångutag-
ssane nal. ak. atauseK Kångiugpat
tuniutisagå, uvangalo oKåtåsagiga
Kavdlunåtuata ångutitiniarnigsså.
Kavdlunåtualume ångupoK, kalåt-
dlisualo normorume uvanipoK.
OKauseKaut
politimestere piumassaKarsinauv-
dluarpoK agdlauserissanut OKau-
seKautinik ilångussisavdlune ag-
dlauserissat sarKumerniariarpata
pivfigssaK sujugdleK atordlugo.
isumaKångilangale, piumassarisi-
naugå avdlanit taima pineKartar-
tunit pitsaunerussumik pineKar-
nigssane, isumaKarpungalo, uvane
taimaisicrtoK akueriumarpiångi-
namiuk AG-p suleriausia.
politifuldmægtigip patsisitut a-
tormago, AG nålagauvfingmit ta-
pivfigineKartartOK, aperKutingor-
tariaKarpoK: sule nålagauvfingme
atorfiligtat isuma una piginerami-
ko, avdlanit pitsaunerussumik
AG-mit pineKåsavdlutik, AG-p
nålagauvfingmit tapivfigineKar-
tarnera pivdlugo?
uvanga pisimassoK ima påsiva-
ra, politimesterip iluarisinåungikå
avdlat nangmineK agtumåssute-
Karfingminitut — uvane erKartu-
ssaK pineKardlune — isumasiorne-
Kåsagpata.
tamatigut atorfikåginait isuma-
siorneKartåsagamik?
avdlatdlo isumasiorneKåsagå-
ngata, atorfikånut „narKigssorter-
Kårdlugit" atorneKartåsagamik?
akugtungitsunik malungnartar-
poK, isumaKartoKartOK, nang-
mingneK kisimik sagdlusuitsuv-
dlutik puigordlugo, sunalunit a-
merdlasutigut ardlalingnit issigi-
neKarsinaussarmat. Kalåtdlit-nu-
nåne uvdluvtine sorpagssuit isu-
maga maligdlugo ajoraluartumik
igdluatungåinånit issigineKarpat-
dlårtaKaut. „angutérånguaK" Ka-
KUtigorssuaK periarfigssaKartine-
KartarpoK oKariarnigssaminut
nangmineK issigingningnine ma-
ligdlugo.
politimestere oKauseKautimine
erKumigusungnerarpoK, „politi-
mestereKarfik kalerrencårneKarsi-
mångingmat pissutitsiniutit tama-
nut tusagagssiaringineråne, tai-
malo paitsuinerit pingitsorneKar-
simassugssaugaluit pingitsorne-
Karsinausimanatik".
åp, taimale OKarnermigut ma-
lungnartiniarnerpå, agdlauseri-
ssaK atuarKårsimassuguniuk piu-
massarisimåsagaluarine „pasig-
dliutit" piarneKarnigssåt, „paitsui-
nerunere" pivdlugit? åmalo peKa-
tigititdlugo malungnartitdlugo:
tåuko „pasigdliutit" sagdlussut?
tusagagssiuinerme
akissugssåussuseK
naggatågut: politimestere OKau-
seKautimine erKartuigune tusa-
gagssiuinerme akissugssaunermik,
malugingisaminik pissugssauvfig-
piane atorpå. AG-p akissugssau-
nine eiKartuneKarsimassumut tu-
ngatitdlugo atornerdlungilå — tai-
maisiornerme ajornavigsimavoK.
påsissavut sumit pinerivut isser-
tusinausimångilagut (erKartussaK)
politimesterimut. inungnut isser-
torsinausimagaluarparput, erKar-
tussap pineKartup arKa ilånguti-
nginavtigo najugålo ilångunago.
Kalåtdlit-nunånile erKartussat
sordlo Danmarkime erKartussat a-
merdlåssusiånut sanigdliutdlugit
ikingnerungårmata, politimesterip
ermnavik påsisimavå, kina pine-
Kartoic — tamånalo ajussårutigi-
ssorujugssuvarput.
Benthe Hjorth Christiansen.
ilångutdlugo atuarniaruk: uner-
KaserdlungnerujugssuvoK! Kuper-
nerit ilånipoK.
Er du medlem af
KNAPP?
Så husk at købe AG hver
gang, KNAPP har sin egen
avis i AG
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær. fra - kr. 50,-
dobb.vær. fra - kr.95
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 ■ 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123

de forenede
revisionsfirmaer/®,—,^ revisorer
Skibshavnsvej . 3900 Godthåb
Box 12 . Tlf. 2 15 11
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
9