Atuagagdliutit - 11.03.1976, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 —
side 2 — Kupe
Ikke egnet til at oversætte
Den blinde storm af Rasmus
Bjørgmose.
128 sider, illustreret af Kaj C.
Vinters Forlag. Pris kr. 39,50 med
moms. Pris i Grønland kr. 34,35.
Rasmus Bjørgmoses bog, „Den
blinde strom“, handler om en
grønlandsk fanger, Mateoq. Han
har svært ved at gøre sig gælden-
de blandt fangerfællerne, men
han er dygtig til at lære, og man
ville have set på ham med andre
øjne, hvis han havde levet i qav-
dlunakernes lande.
I forhåndsomtalen kan man bl.a.
læse, at „det er utroligt, at en
dansker har kunnet indleve sig i
den fremmedartede og fjerne ver-
den i en afsides bygd for trekvart
århundrede siden".
Bogens handling kan deles i to
dele. Det første er en kærligehds-
historie med en „happy ending"
arnat ukiuat
KanormigoK
Pclitiken Forlagip atuagaK Kupl-
narissaK nutåK sarKumiusimavå,
taineKartoic Kvindebevægelsens
Hvem-Hvad-Hvor. atuagkap er-
Kartorpå arnat KanoK iliuseKar-
simanerat nunane 18-ine, Kalåt-
dlit-nunåt ilångutdlugo.
ingmikortortaK Kalåtdlit-nuna-
nut tungassoK Rita Knudsenimit
agdlangneKarsimavoK inuvdlo o-
Kalugtuarissauneranut kingumut
takutitsissuvdlune KanoK amap
suliaKarsimaneranut, inuiaKatigit
uvdluinarne inunerine arnatdlo
peKatigit katerisimassamerine ki-
salo sujunigssaK pivdlugo.
Politikens Forlag: Kvindebevæ-
gelsens Hvem — Hvad — Hvor,
Kupernerit 464-it, akia migss. 60
kroner.
og det andet er en miljøskildring
af en grønlandsk boplads omkring
århundredeskiftet.
Med hensyn til det første slip-
per forfatteren godt fra det. En
kærlighedshistorie med spæn-
dingsfyldte forviklinger er almen-
menneskeligt og slet ikke speciel
grønlandsk. Men med hensyn til
det andet opdager man som grøn-
landsk læser, hvor fattigt det
danske sprog er som redskab for
Rasmus Bjørgmose:
anorerssuaK sujunersigssåungitsOK
(Den blinde storm)
Rasmus Bjørgmosep atuagkiå
KavdlunåtoK sarKumerKåmersoK
kalåtdlimik piniartumik OKalug-
tuarpoK. tåuna Matiormik ateicar-
poK, piniardluartungilaK ilami-
nutdlume tamatumunåkut nag-
dlersusinaunane. Kavdlunåt nuna-
niligoK peroriartorsimassugune
avdlatut issigineKarsimåsagaluar-
poK, tassame atuarnermut ag-
dlangnermutdlo poKersugame.
atuagkap sarKumilemerane
migssingersut ilåtigut agdlagpoK
„tupingnaKaoK KavdlunåK silar-
ssuarmut takornartaoKissumut u-
ngaseKissumutdlo, nunanarférå-
nguame ukiut 1900-t autdlartiler-
neråne pisimassunik tunuleKuta-
lingmut taimak påsingnigdluarti-
gisinaungmat".
atuagkap imå mardlungordlugo
avingneKarsinauvoK. sujugdler-
mik asangningnilerssårut nagga-
tågut iluagtitdluartoK åipagsså-
nigdlo nunaKarfingup inuinik pi-
en grønlandsk miljøskildring. Det
kan være, at bogen er et kærkom-
ment og til tider spændende supp-
lement for forståelse af livsvilkå-
rene i de små samfund i Grøn-
land, men med hensyn til det lit-
terære, har vi så meget af sådan-
ne skildringer på grønlandsk, at
bogen ikke er egnet til eventuel
grønlandsk oversættelse. Det er
vel heller ikke meningen.
AicigssiaK
ngårtumigdlo piniartutut inuniar-
nermik oKalugtuartuvoK.
asangningnilerssårnera pisanga-
narsågaK iluagtitdluartutut OKau-
tigineKarsinauvoK. misigissutsit
asangningnertaKartut nunarssuar-
me sumilunit pissartuartut tunu-
leKutarineKartut kalåtdlinut ing-
mikut ilisarnautåungitdlat. åipag-
ssånigdle sangmineKartoK tikikåi-
ne malugissariaitarpoK Kavdlunåt
oKausisa kalåtdlit inuniarner-
mingne tunuleKutåinik Kulaersi-
niartitdlutik KanoK amigauteKar-
dluinåssusé, KanoK tamatuma tu-
ngåtigut pitsussusé. kalåtdlisume
agdlagkanik atuagautenarpugut
pitsauneruvdluinartunik.
taimåitumik erKarsarnarpoK a-
tuagkap kalåtdlisungortinerane a-
tuagkiornikut pigssarsissutausi-
naussut sungitsuararssusassut. å-
mame atuagkap nugtemigsså a-
tuagkiortup isumagisimagunångi-
lå. Kavdlunåtuinardle atuarsinau-
ssunut nunavtine pissusiusimassu-
nut påsiniutigisavdlugo nalerKii-
sorinarpoK.
AnigssiaK.
nugtemigsså
piukunångitsoK
atuarérpiuk?
akia 28,50
pisiniarfingme pisiarOk - imalunit agdlagit Angå
Kalåtcdlit
naK.it e r i s i t !
fFf | DET GRØNLANDSKE FORLAG
BOX 609 . 3900 GODTHÅB . GRØNL-Å.MO
Fornem
tryksag
„Fra butik til forlagshus" er titlen
på en bog, som Det grønlandske
Forlag udgav for at markere, at
det har fået sit eget hus i den
tidligere KGH-butik fra 1850 i
Godthåbs gamle kolonihavn. Bo-
gen er skrevet på dansk og grøn-
landsk af to velkendte grønlæn-
dere: Frederik Nielsen og Peter
Egede og handler om det gamle
Godthåb.
Med ægte grønlandsk fortæller-
glæde har de to forfattere berettet
om „livet omkring Godthåb bu-
tik", som det formede sig i begyn-
delsen af dette århundrede. Det
er en farverig skildring af et styk-
ke Grønland, som nu er uigen-
kaldeligt forsvundet. Særlig fest-
lig er Peter Egedes bidrag: Erin-
dringer omkring gamle Godthåb
butik. Man behøver ikke at være
barn af det gamle Grønland for
at glæde sig over den velfortalte
bog.
Bogen er spækket med samti-
dige fotografier fra Kolonihavnen,
taget af den første grønlandske
fotograf, John Møller. Disse bille-
der er i dag i landsmuseets eje.
Bogen er trykt på smukt papir
i 2000 nummererede eksemplarer.
Det er en fornem tryksag, et op-
lagt gaveemne.
Julut.
Ugens billede sap. ak. åssinga
„Ugens Billede" er denne gang lavet af Alfred Jacobsen, 3. real,
Skolen, Påmiut. Alfred har også lavet den tilhørende tekst.
„sap. ak. åssinga" tamatumOna sanauvoK Alfred Jacobsen-imit,
3. real, Skolen, Påmiut. Alfredip åma oKausertai sanasimavai.
Qivi Pedersen-ni
oqaluttuarilaarlugu
kikkulluunnit tammarlutik
Kangilinermiissimasut nalun-
ngilaat tupilaqartoq Qivi Pe-
dersen-nimik atilimmik. tas-
saavorlu tanana unnuaanerani
iniffeqarani angalaartartoq.
ipassarlu unnuakkut taanna
nalunngitluagarput „Qivi Pe-
dersen angalaaqqissimavoq-
aasiit. tassami niviarsiaqKat
sinittarfianiissimavoq. unnullu
ingerdlanerane assut ulapaar-
simaqaluni. tassaniuna aamma
ilinniartitsissoq Kurtimik ati-
lik sinittartoq. taassumallu u-
mii savaasap umiitut ittut Qi-
vip pisimavai. maannakkullu
Qivi angalaartalerpoq savaa-
satut meertorluni.
kisiånnili Kutrip tamanna
naluvaa. ajuraluartumillu na-
lujunnaassavaa una oqalugtua-
araq atuareeruniuk.
kialluunniittaaq nalunngilaa
taana tupilak aammaattaaq
aarrup taleruinik taleroqar-
mat. tassami aaveq taanna Ku-
titulli ilillugu pisimavaa.
aammattaaq arnap iviangii
tilliffigisimavai. illaannikkullu
Arnaq, niviarsiaqqat ilaat, a-
ngalsalerpoq millinikunik ivi-
angeqarlunii tamannalu Amap
nalulluinnarpaa. paasiumaar-
paalu oqaluttuannguaq una a-
tuareeruniuk.
tullianilu tupilak taanna na-
lunngilluagarilersimasarput,
Qivi Pedersen-imik taasagaat,
angalaaqqikkuni nalunanngil-
luinnarpoq ajuraarutissasoq.
Lidt om Qivi Pedersen
Alle, der har været på lejr-
skole på Kvaneøen, ved at der
findes et væsen, som hedder
Qivi Pedersen. Det er ham,
der vandrer hvileløst rundt
om natten.
Natten til i går har den
kendte Qivi Pedersen været
på spil igen. Han har nemlig
besøgt pigernes hus. I løbet af
natten har han haft travlt i
pigernes hus. Han har nemlig
fået fipskæg fra Kurt. Så nu
vandrer Qivi Pedersen og siger
hele tiden mæh-mæh, ligesom
en ged.
Men Kurt ved bare ikke no-
get om det. Desværre får Kurt
det at vide, når han nu har
læst denne fortælling om Qivi
Pedersen.
Alle kan også se, at han har
hvalrosluffer. Han har nemlig
behandlet hvalrossen ligesom
Kurt.
Han får også snart patter.
Han har nemlig taget Arnaq’a,
så nu går Arnaq med mindre
patter. Det aner hun bare in-
tet om. Men det får hun nok
at vide, når også hun har læst
dette.
Næste gang når Qivi Peder-
sen har været på spil, bliver
han sandsynligvis fuldkommen.
Alfred
2