Atuagagdliutit - 11.03.1976, Blaðsíða 4

Pressens oplæg
til diskussion om
en medie-politik
Åbent brev til Grønlands Landsråd — og offentlig-
heden — fra medarbejderne ved Grønlands Radio
og AG
Kalåtdlit-nunåta radiua — Grønlands Radio.
18. december 1975 afleverede med-
arbejderne ved Grønlands Radio
og AG til Hjemmestyrekommis-
sionen et fælles oplæg til en me-
diepolitik i Grønland under det
kommende hjemmestyre. Bag-
grunden var kommissionens ud-
talelser om, at bl. a. pressen ville
blive et af de allerførste områ-
der, der skulle hjemmestyres.
Hjemmestyrekommissionens
formand, professor, dr. jur. Isi
Foighel, har senere via radioavi-
sen og til de to institutioner gjort
gældende, at oplægget bør stiles
til grønlandske politikere.
Af den grund har medarbejder-
ne ved radioen og AG besluttet at
stile „medieoplægget" til de grøn-
landske landsrådsmedlemmer, som
et åbent brev i AG. Vi me-
ner, at det må være værdifuldt
for både Hjemmestyrekommissio-
nen og landsrådet at få konkrete
forslag og vurderinger om frem-
tidens udformning fra medarbej-
dere i de institutioner, som skal
overgå til hjemmestyret.
Men vi mener, at det er mindst
ligeså vigtigt, at offentligheden
får mulighed for at være med i
diskussionen om institutionernes
opbygning, formål og funktion i
hjemmestyrets Grønland. Og det
er kun muligt, hvis man har et
grundlag at føre diskussionen på.
Af disse årsager offentliggøres
i det efterfølgende Grønlands Ra-
dios og AGs „Oplæg til en medie-
politik". Vi opfordrer kraftigt læ-
serne til at gå ind i diskussionen
i de kommende numre af AG.
Hermed vil vi gerne på AGs
og Grønlands Radio medarbejde-
res vegne formulere en mediepo-
litik, som man fra disse mediers
side gerne ser realiseret under det
kommende hjemmestyre.
FORMÅL
De trykte og elektroniske medier
i Grønland skal formidle nyheds-
stof, debatstof, kulturelt og sam-
fundsoplysende stof samt under-
holdning. Nyhedsdækningen skal
så vidt muligt sikre befolkningen
en bred og internationalt forsvar-
lig indsigt i omverdenens forhold
såvel som en saglig og alsidig
orientering om indenrigsanliggen-
derne. Det kulturelle og sam-
fundsorienterende stof skal dels
sigte imod at styrke og udvikle
den grønlandske egenart i en ver-
den i hastig udvikling, dels på
samme tid være debatvækkende
og alsidigt oplysende.
Der skal sikres medarbejderne
ved radioen og de trykte medier
informations- og ytringsfrihed.
Radioen vil i kraft af sin mo-
nopolstilling og landsdækkende
karakter i særlig grad være for-
pligtet til at tilgodese behovet hos
den del af befolkningen, som er
kulturelt forfordelt, nemlig byg-
dernes og yderdistrikternes be-
folkning, hvilket rent sprogligt vil
medføre en overvægt til den grøn-
landske side.
STYRELSE
AGs status som selvejende insti-
tution bibeholdes. Der tages for-
behold for nogle ændringer i ved-
tægterne.
Grønlands Radio foreslås lige-
ledes omdannet til en selvejende
institution med en bestyrelse på
9 medlemmer, sammensat som
følger:
Et medlem udpeget af:
— Landsrådet
— Kommunernes Landsfor-
ening
— Skolevæsenet
— Kirken
— GOF
— Forfatterforeningen
— Presseforeningen
— Medarbejderne ved Grøn-
lands Radio og TV
samt et medlem, der skal op-
træde som lytterrepræsentant i
almindelighed.
En alternativ model ville f. eks.
kunne indebære 2 medarbejder-
repræsentanter og 2 lytterrepræ-
sentanter, altså 11 medlemmer
ialt. Bestyrelsen vælger selv sin
formand og næstformand.
Som det vil ses, forestiller man
sig med denne model en besty-
relse af overvejende upolitisk ka-
rakter, idet der blandt radioens
medarbejdere er et klart og enigt
udtalt ønske om at undgå „dan-
ske tilstande" med et kraftigt po-
litiserende Radioråd og deraf føl-
gende konstant uro på arbejds-
pladsen.
Med den her foreslåede sty-
ringsmodel vil radioens medar-
bejdere kunne opnå et kollegialt
tillidsforhold til sin bestyrelse,
der overvejende vil bestå af per-
soner, som selv er involveret i
kulturel formidling.
Bestyrelsen vil være ansvarlig
for at i særlig grad nyhedstjene-
sten ved Grønlands Radio og TV
bevarer sin nøgternhed, redak-
tionelle uafhængighed og politi-
ske neutralitet.
ØKONOMI
Under henvisning til de ofte gen-
tagne politiske krav og løfter om
en styrkelse af det grønlandske
sprogs position i den moderne
verden ser vi gerne, at hjemme-
styrets politikere på utvetydig og
realistisk vis forpligter sig til en
høj økonomisk prioritering af så-
vel de trykte som de elektroniske
medier. Specielt er det påkrævet,
at hjemmestyret formulerer sig
klart med henblik på den støtte,
som den trykte presse vil kunne
regne med i fremtiden. Her skal
man være opmærksom på, at be-
villingerne hidtil har ligget på ca.
en tiendedel af det, der er inve-
steret i radioen, og at den trykte
presses situation naturligvis er
præget heraf. Sålænge det grøn-
landske sprogs tarv for så vidt
angår dets rolle som bærer af en
nyhedsformidling i aviser og bla-
de ikke tages alvorligt som et po-
litisk anliggende, der koster pen-
ge, vil det grønlandske folk al-
drig få mulighed for at gøre sig
gældende ud fra egne forudsæt-
ninger.
PRIORITERINGEN
Radioen og AG henstiller af oven-
nævnte grunde til Hjemmestyre-
kommissionen, at der opstilles
følgende prioritering af udbygnin-
gen af medierne i Grønland:
1. Den trykte presses udbyg-
ning.
2. Radioens udbygning.
3. TVs udbygning.
Uanset AGs og Radio-TVs sta-
tus som selvejende institutioner
vil ingen af dem kunne eksistere
uden væsentlige tilskud fra det
offentlige. Størrelsen af disse til-
skud vil blive bestemt af størrel-
sen af de beløb, som AG tilveje-
bringer via annonce- og abonne-
mentsindtægter, og som Radio-
TV kan indbringe gennem ønske-
koncerter og godtgørelse for ser-
viceydelser (her tænkes dog ikke
på egentlige annoncering eller re-
klame i Radio-TV). Det skal næv-
nes, at der blandt radioens med-
arbejdere er enighed om at over-
veje mulighederne for at indføre
et radiolotteri i lighed med det,
man har i Utvarp Føroya, og som
her indbringer henved 1 miil. kr.
om året. Ligeledes kan vi pege på
muligheden af en salgsafgift på
alle elektroniske varer, specielt
radio- og TV-modtagere, og lade
denne afgift tilgå Grønlands Ra-
dio og TV. Man kunne på samme
måde overveje en afgift på papir-
varer som samfundets grundtil-
skud til den trykte presse.
Mulighederne for EF-tilskud til
investeringer i den trykte presse
og Radio-TV bør også tages un-
der overvejelse.
FREMTIDENS BLADSTRUKTUR
Hvad angår den fremtidige ud-
vikling af de to medier, så lig-
ger radioens udbygning allerede
nu i ret faste rammer, og der er
truffet princip-beslutninger for
TV.
For den trykte presse er frem-
tiden derimod ganske uafklaret,
og det vil derfor være nødvendigt,
at politikerne fastlægger den
bladstruktur, som man ønsker i
det hjemmestyrede Grønland.
AGs indstilling er på dette om-
råde som følger:
Udfra økonomiske og kommu-
nikationsmæssige betragtninger er
det mest realistisk at forestille
sig en bladstruktur, som omfatter
to avistyper:
1. Een landsdækkende avis (*
hjemmestyre-regi).
2. Et stort antal lokalblade (*
kommunalt-privat-regi).
AG skal som udbygget lands'
avis indeholde de stofkategorier,
der er nævnt i afsnittet „FOR'
MÅL“. Landsavisen skal med stof
fra alle byer og distrikter virke
som bindeled for den geografisk
meget spredte befolkning. Den
skal sikre, at alle i Grønland kan
følge med i hele samfundets ud-
vikling. Avisen skal udbygges med
stof fra den øvrige verden, kul-
turstof m. v. For at kunne løse
denne opgave må man forestille
sig i hvert fald en fordobling af
avisens nuværende sidetal — eller
udgivelse to gange ugentligt, når
trafikforholdene tillader distribu-
tion.
Redaktionelt kan opgaven løses
ved oprettelse af små lokalredak-
tioner i Nordgrønland, Sydgrøn-
land og Danmark, medens hoved-
redaktionen forbliver i Godthåb
ved trykkeriet.
Lokalaviserne må udvikles i de
enkelte kommuner og byer ved
et samarbejde mellem kommunal-
bestyrelserne, oplysningsforbun-
dene og private initiativtagere-
Der er stærkt behov for bedre
teknisk kvalitet for de fleste lo-
kalavisers vedkommende. Lokal-
avisernes centrale — og meget
betydningsfulde opgave — er ny-
hedsformidlingen, den lokale de-
bat om de „nærdemokratiske" sa-
ger og forhold.
I overvejelserne om en sådan
udbygning af landsbladet og lo-
kalaviserne må inddrages avis-
teknisk ekspertise. Den elektro-
niske udvikling inden for avis-
produktionen har været meget
kraftig i 1970’erne og det kan
åbne helt nye muligheder for den
trykte presses udbygning.
Godthåb, den 11. marts 1976.
Finn Lynge,
radiofonichef, Grønlands Radio.
Jørgen Fleischer,
redaktør, AG.
HOLSTEINSBORG KOMMUNE
assistent - overassistent
Til boligkontoret i Holsteinsborg kommune søges til snarlig
tiltrædelse:
1 overassistent som leder af boligkontoret
1 assistent til boligkontoret
Arbejdsområdet består i de administrative og praktiske
funktioner i forbindelse med administrationen af statens tje-
nesteboliger og statens udlejningsejendomme (ca. 400 boliger)
samt bolig og erhvervsstøtteordningerne, varmeregnskaber,
bygge- og terminsregnskab og huslejeberegning m. v.
Boligkontoret fungerer bl. a. som sekretariat for udvalget
for faste ejendomme.
Der lægges vægt på en alsidig kommunal uddannelse, ad-
ministrativ ledelseserfaring samt samarbejdsevner. Kend-
skab til grønlandske forhold vil være en fordel.
Aflønning og ansættelse sker med for ikke hjemmehørende
efter gældende HK-overenskomst og for hjemmehørende
personale efter den gældende GAS-overenskomst.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales bolig-
bidrag efter de for statens tjenestemænd i Grønland gæl-
dende regler, ligesom der for ikke hjemmehørende ydes fri
rejse fra og til Grønland efter de for tjenestemænd gæl-
dende regler.
Ansøgning bilagt afskrifter af eksamensbeviser m. v. ind-
sendes senest den 20. marts 1976.
SISIMIUT KOMMUNALBESTYRELSE
3911 Holsteinsborg
k