Atuagagdliutit - 11.03.1976, Blaðsíða 20

Uvkussigssanut tungassoK, sujuliane nangitaK
Etnografit pivdlugit
etnografit tåuko mardluk, Jens
Dahl ama Ole Hertz, pissortanut
ajornartorsiutinik, Umåname pi-
niartut atugåinik Mårmorilingme
augtitagssarsiomermit pissuteKar-
tunut sarKumiussuinertik pivdlu-
go agsorujugssuaK oKatdlisauler-
simåput.
ardlaligssuarnit såkortOKissu-
mik issornartcrsiugéuput misig-
ssuinermik inerneKångitsut ilait
sarKumiusimangmatigik. agdlåt i-
låtigut piumassarineKarsimavoK
soraersitåusassut, taimalo au-
lagsagsimårneK kinguneKarpoK
tamåna Kalåtdlit-nunåne ino-
Katigingnut ilisimatutut misig-
ssuivfingme nåkutigdlissutita-
nit suliarineKarmat. Tilsyns-
råde etnografit soraersitaorKU-
neKamerånut akerdliuvoK, isu-
maKardlunile kukunerussoK ilisi-
matutut misigssuinerit inerneKå-
ngitsut ilait tamanut sarKumiune-
Karsimanerat.
pakatsissoK
Greenex 13. januar Mårmoriling-
me piaivfingme pissutsit pivdlu-
git navsuiauteKarpoK etnografit-
dlo oKauseKautait ama isumaliu-
terssutigalugit:
„ilisimatutut misigssuissugssau-
nertik tungavigalugo inoKatiging-
nut misigssuissut ardlagdlit —
Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfi-
ata akiligånik — Kåumatine pi-
ngasune Umånap kommunianisi-
måput. ilisimatutut nalunaerutig-
ssa.K sule suliarileratartinago Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministeriaKar-
fingmut nagsiuteratartinago, atu-
arneKarsinaorérpoK avisime uv-
dlormut sarKumersartume Infor-
mationime, nålagauvfiup aningau-
ssautai tåuko ilisimatunit tåuku-
nånga mardlungnik isumanut, po-
litikimut tungassunut såkugalugit
såssussissutaussut ilåtigut såssut-
dlugo Greenex A/S.
pigingneKatigit, gruppimik pi-
viussut tungaisigut ikiorsissarsi-
massoK påsissutigssanigdlo tuniu-
ssaKartarsimassoK etnografit pe-
riarnerånut pakatsisimavoK. Etno-
grafit neriorssuisimåput piviu-
ssorsiortumik ilisimatutut misig-
ssuiumavdlutik, tåukulume iner-
nigssait ama pigingneKatigit so-
Kutigissagssarisimagaluarpait“.
peiKUsersusåvigsoK
uvdlut mardlugsuit Kångiutut a-
perKut grønlandsrådip Kanger-
dlugssuarme atautsiminerane o-
KatdlisigineKarpoK, oKautigine-
Karpordlo ilaussortat ilaisa piu-
magåt Mårmorilingme misigssui-
nerit unigtitåusassut, pissutigalu-
go ilisimatut issornartorsiuinertik
angnikipatdlånik tungaveKartit-
dlugo sarKumiusimangmåssuk, å-
malo misigssuinitik sule ineriar-
tinagit.
grønlandsrådimut ilaussortaK,
Peter Brixtofte (Venstre) 18. ja-
nuar Berlingske Tidende-mut ilå-
tigut OKarpox:
pissusigssamisortumik ilisima-
tututdlo periauseKarnigssamut u-
niorKutitsivdluinardlutik politiki-
kut ilagssarsiornermik suliaKarsi-
måput.
tåssa perKusersusårdluinameru-
vok ilisimatututdlo suleriautsimut
sumutdlunit akerdliuvdlune, iner-
nilérémiartarneK misigssuinerit
sule ineriartinagit, ilerKorigsår-
nigssamutdlo akerdliuvdluinar-
dlune tamåko avisinut KarKarxa-
lårutiginere. tåssauna politikikut
ilagssarsiomipalåK ajuvigsoK. tai-
måitut ajornartorsiutinik iluarsi-
neK ajorput.
Walter J essen uG&
Danasvej 30, 1910 Kbh. V.
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKOrsautigssat
celcdexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
si ku kut
ajornartorsiutit
sunauko ajornartorsiutit umiar-
ssuit sikunik aserorterutit Umå-
nap kangerdluane piniartunut pi-
lersikait?
Etnograf Ole Hertz 3. januar
1976 tamåna pivdlugo Informatio-
SVENDBORG
-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE
0 303
og O 305
Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
a/s L. LANGE & Co.
GI. Kongevej 70 . København
(011*219941
nimut ima navsuiauteKarpoK:
„ukiunerane piniartut sikup a-
tågut puissinut Kagssusersortar-
put. sikunut aserorterut tikisag-
pat pivfigssat nukitdlo atortaria-
Karput Kagssutit aserortigkamit
avssigagssat piarniardlugit.
sikup aserorterdlune avKutigi-
nerata piniartut piniariarfé tiki-
neKarsinaujungnaersisinauvai.
nunaKarfit ilait pissamingnik tu-
niniaisinaujungnaersitåusåput.
peKatigalugo siko autdlaratåinå-
ngortitausinauvoK".
Information: „Sprunk-Jansen i-
sumaxarpoK piniartut avKutigssaK
aulajangertalerpåssuk ajomartor-
siutaerutisassoK? “
Ole Hertz: „imaiginåsaoK ajo-
Kusinerit migdlisinardlugit. pini-
ariarfit pitsaunerussut avareut-
dlugit ingerdlatsissoKarsinauvoK,
kisiénile piniartut angalariarsi-
naunerat kigdleKalisaoK. sordlo u-
pernåkut sikup sinåne puissiniar-
neKalersitdlugo. sikup sinåva u-
miarssup avxutåta tikikuminåiti-
lisavå".
NARSSAK’ KOMMUNE
Kommmunaldirektør
NarssaK kommunalbestyrelse søger en kommunaldirektør
med tiltrædelse snarest. Stillingen som er en kommunal tje-
nestemandsstilling, aflønnes efter den grønlandske tjeneste-
mandslov, 26. lønramme.
Lønnen udgør for tiden årligt kr. 71.596,48-84.106,15, hen-
holdsvis begyndelses- og slutløn for en hjemmehørende i
Grønland og tilsvarende kr. 81.971,48-96.316,15 for en ikke-
hjemmehørende.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales bolig-
bidrag efter de for tjenestemænd i Grønland gældende reg-
ler, ligesom der til en ikke-hjemmehørende ydes fri rejse
til og fra Grønland efter de for tjenestemænd gældende reg-
ler.
Ansøgninger skal være kommunalbestyrelsen i hænde se-
nest den 25.3.1976.
NARSSAK’ KOMMUNE
Box 37 . 3921 NarssaK
Greeneximit avisinut nalunae-
rume 23. januar 1976 isumaKati-
gissut pivdlugo ilåtigut OKauser-
taKarpoK: „... ajornartorsiutit
angnerssåt tamatumuna iluarsi-
neKarpoK Kimugsimik Kagssuser-
sortarnerup ajoKUsemeKångine-
ruvfigissånik umiarssuit avKuså-
rissarnerisigut“.
BRUGTE BILER
1 Godthåb søges forhandler der
kan varetage salg af brugte
vogne. Især Mustang, MGB,
Opel CT, men også dieselvog-
ne og VW har vi, og ikke over
2 år gamle, samt lavt km. Vore
priser nærmer sig 50 %> under
nye vogne. Er der en frisk
mand med lidt kontanter, så
lad os høre snarest, evt. telex-
nummer der kan benyttes.
Box 71 . 6700 Esbjerg.
ilisimatut tåuko mardluk aki-
ssugssåussuseKångivigsut ernina-
vik suliamingnit pérsitåungigpa-
ta, tauva Venstre sulinialisaoK
taima suliariniagkamut aningau-
ssalissutit unigtiniardlugit tama-
tumalo kingornagut avdlat Kinu-
vigalugit ilsimatutut suliagssat pi-
ssariaxartut ingerdlatilerKuvdlu-
git“, taima Peter Brixtofte-p Ber-
lingske Tidende-mut OKauseKauti-
ne naggaserpå.
pissusigssamisortoK
17. januar Informationip Gree-
nexip navsuiautå oxauseKarfigå
agdlauserissat pingårnerssåne et-
nografitdlo pivdlugit aperKut ima
agdlauseralugo:
„kisale atausiardlune Greenex
pinago kisiånile Kalåtdlit-nunå-
nut ministeriaKarfik sassutarine-
Karsimangmat, etnografit pinarsi-
mavåt, misigssuinermik takuti-
katdlarsimagåt, piniartut pisinau-
titauvfé sordlo Greenex-ip ag-
ssartornigssåta tungåtigut isu-
Erik Sprunk-Jansen.
mangnaitdlisineKarsimångitsut.
tåssame taimåitugssauginarpoK:
etnografit taimåitunik uparuåi-
sagpata, isumaKarunik kukune-
KarsimassoK. Greenex ministeria-
lo, sordlo tåssa mardluliarKingnå-
nguit, ugpernarsåinarsinauvåt, si-
kunik aserorterinerup tamåne nu-
nagdlit ajoKusersungikai".
OKauseKautit
danskit avisiat uvdlormut sancu-
mersartoK „Information" Uvku-
sigssane pisimassoK pivdlugo ag-
dlauserissaKarnerpausimavoK tå-
ssausimavdlune pisimassumik
„malerssuissoK" sordlo avisiliortut
CKartartut.
avise ardlaligssuarnik agdlau-
serissanik pingårnerssaliorsima-
ssok tamåna pivdlugo, tåukunane
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fik, danskit nålagauvfiat Gree-
nexilo såkortumik issornartorsiu-
gaussarsimavdlutik.
ilåtigut 3. januar agdlagsima-
vok:
„uvdlume Omåname pisimassut
takutipåt kukunerusimångitsoK
nålagauvfiup inuit tamåne naju-
gagdlit 1972-ime isumaKatiginiar-
simångingmagit. tåssauna ersser-
Kigsumik politikikut ingerdlatse-
riauseK, Kimåsanago maligsima-
ssaK. kommunalbestyrelse atautsi-
mlnerme atautsime ilisimatitau-
vok — aulajangigkat aulajanger-
neKarérmata — tåssalo OKausig-
ssaKartuerupoK. kommunalbesty-
relsip isumakulutai erninaK puio-
rumavdlugit aulajangerneKarput,
tamatumale danskit kalåtdlinut
politikerineragåt avdlångortingilå,
tåssa kalåtdlit angnerussumik au-
lajangissalernigssåt ingmingnut
tungassutigut.
soKutigigtaeKissumik mardloKi-
ussanik oKaKarneK atorneKarpoK.
aningaussautiligssuit (Greenex)
nålagauvfigdlo (Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik) soKutigissaKaxa-
tigigdlutik nukigtuneroKaut pini-
artunut inoKatiginguanut. tåuko
soriarfigssaKångivigput. akerdlia-
nigdle aulajangissarnigssane inuit
arajutsisårdluarniarniarneKarput
påsissagssanigdlo pinavérsimati-
tauvdlutik tamåne nunaKartut o-
Kausertalersordluagkanik akerdli-
unialerKunagit.
taima politikeKarneK 1972-ime
ersserKeKaoK, sorunalume taimåi-
ngineraineKardlune. uvdlume ta-
måna ersserKeKaoK sorunalume
taimåinginerarneKåsavdlune".
SOK?
Omånap kangerdluata avKusårne-
Kartarnigssånik isumaKatiglssut
Informationip 26. januar oxause-
Karfigå naggatågutdlo agdlagdlu-
ne:
„ajungitdluarpoK pissutsit ta-
måko piviussut tiguneKarmata
pitsaugunartumigdlo iluarsivdlu-
git. kisiåne sok aitsåt sapåtit a-
kunere ardlagdlit OKatdlineKantå-
ratdlåsava taimåineranilo Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfik
Greenexilo mardlulissatut isuma-
Katigigtigalutik tamanik miserrå-
sserKåratdlardlutik? OKartardlutik
ajornartorsiuteKångitsoK? uvdlut
ardlåine oKatdlikunik politikile-
rivdlutik encungitsumik sassussi-
neraivdlutik (atuaruk: piumassår-
ssuinartumik ajoringnerKusåruti- j
nik), tauvale aKaguane tamaisa I
ilumornerardlugit isumaKatiglssu- |
tiliordlutigdlo akerdlerissamik pi-
umassait tamaisa akueralugit ila-
me ilalårdlugit agdlåt? soruname
ajornartorsiut erninaK tigusima-
ssariaKaraluarpoK iluarsivdlugu-
lo. ima Kame nangmingneK ilu-
mingne taimåinera nalungilåt a-
våmutdle åma navsuerutigissaria-
Karaluardlugo. taima pissoKarsi- '
manerata departementschefe di-
rektørilunit tatiginarsisingilai,
sujornagut OKauserisimassamik a-
kerdlerdluinåinik naggatågut i- ’
liormata".
ineriartornermit
tamarmik silagtorserput
tamåna pivdlugo agdlauserissau-
ssut kingugdlersaråt agdlauseri-
ssaK departementschef Erik Hes-
selbjergimit, Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfik, Informationime
17. februar.
agdlagkame akissutaussume a-
tuartartut agdlagaisa ilånut 22. ja-
nuar, imatut ilåtigut Hesselbjerg
agdlagpoK:
Greenex piaivfigssame kigdli-
ligkame ersserKigsunik pisinauti-
tauvfexartitaungmat tamåna isu-
maKångilaK tamatumuna avdlat
pisinautitauvfinik sumiginaisi-
nautitaussoK. taimatut pissoKå-
nginigssånut isumangnaitdlisau-
taussugssåuput najugkame nang-
minerme pissortat åmalo nuna ta-
måkerdlugo pissortat malingnau-
nigssåt augtitagssarsiorfingme pi-
ssutsinik, ilåtigut inuit isumaKa-
runik pisinautitauvfitik erKungit-
suliorfigissaussut tauva pissorta-
mingnut nunalo tamåkerdlugo pi-
ssortanut tatigingnigtugsséuput
erKartussissut avKutigingikaluar-
dlugit suleriarsinaunerånut ajor-
nartorsiutaulersinaussut iluarsini-
ardlugit.
isumaKarpunga kingugdlerpå-
mik pissutsit suliarinerisa takuti-
kåt, taimatut periauseKarneK i-
luagtikiartulersoK imaKa sujorna-
gut iluagtipatdlårsiméngikaluar-
toK. tåssungale atatitdlugo taiu-
mavara igdlugit tamarmik Mår-
morilingme augtitagssarsiornikut
ineriartorneK iliniarfigisimagåt
sujunigssame taimaingajagtut pi-
lerssårusiulerKårnerinit sujumut
sitdlimavfigisinångordlugit".