Atuagagdliutit - 11.03.1976, Blaðsíða 8

Næsten al kriminalitet
hænger sammen med
nød og spiritusmisbrug
— Jeg har i tidens løb haft en
del klienter, som måske aldrig
ville være kommet i konflikt med
loven, hvis der i tide var grebet
ind med forebyggende sociale for-
anstaltninger. Jeg tænker her på
hjem, der må betegnes som „kri-
minalitetsfabrikker", hvor børne-
ne ligefrem tilskyndes til at
stjæle, hvis de overhovedet vil
have noget at spise, siger lederen
af kriminalforsorgen i Grønland,
Alf Rosendahl, Nuuk,_______________
kriminel
— Der er så stor forskel på de
kriminelle, at man ikke kan tale
om dem som en type, fortsætter
han. — Der kan dog siges så me-
get, at kriminalitet næsten altid
har sammenhæng med andre fak-
torer: Social nød, spiritusmisbrug
o. s. v.
STARTER SOM BØRN
Alle kriminalsager, hvor der
idømmes forsorgsprægede foran-
staltninger (alt fra tilsyn til an-
staltanbringelse) passerer Alf Ro-
sendahl eller de to afdelingsle-
dere indenfor kriminalforsorgen i
henholdsvis K’aKortoK og Ausiait.
Der er ikke nogen statistik over,
hvilke samfundslag, de kriminel-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederi ksborggade 7
1360 København K.
le kommer fra, i hvilken alder,
de startede deres kriminelle løbe-
bane m. v., men Alf Rosendahl
kan efter tre år som kriminal-
forsorgsleder sige nogen generelle
ting:
— Jeg har en fornemmelse af,
at de, der bliver dømt for beri-
gelseskriminalitet, fortrinsvis er
personer, som er startet på den
kriminelle løbebane i en meget
ung alder — som børn. Mange af
dem er startet før 15 års-alderen.
For voldskriminalitet gælder
det, at jeg næsten aldrig ser en
sag, hvor ikke gerningsmanden
og ofte tillige ofret har været
spirituspåvirket.
Om drabskriminalitet kan jeg
sige, at de sager, jeg har set, ret
hyppigt er begået af personer,
der ikke tidligere har begået no-
gen form for kriminalitet. Jeg
har på fornemmelsen, at i drabs-
sager er der ofte tale om spiri-
tuspåvirkning i gerningsøjeblik-
ket.
FÅ KVINDER
Kvinder udgør en meget lille del
af de dømte kriminelle.
Alf Rosendahl: — Der blev be-
gået 5 drab i 1973, 5 i 1974 og
7 i 1975. Af de 17 drab blev 3 be-
gået af kvinder. Vi har jo ikke
nogen anstalt i Grønland bereg-
net til kvinder. Hvis de kvinde-
TAL
Der var den 31. januar i
år ialt 207 personer, der
var idømt foranstaltninger
under Kriminalforsorgen i
Grønland. De fordelte sig
således: 29 på Anstalten for
Domfældte, 12 på ungdoms-
pensioner, 11 hos fiskere og
fåreholdere, 135 under lø-
bende tilsyn, 11 under lø-
bende tilsyn i Danmark, 8
dømt til anbringelse i Dan-
mark, og 1 afventede ind-
sættelse på anstalten. Des-
uden var der indstillet 4 til
indsættelse i anstalten og
1 i ungdomspension.
Der verserede sager mod
50 personer, hvor der fra
anklagemyndighedens side
var nedlagt påstand om for-
sorgsmæssige foranstaltnin-
ger. Endelig var 4 til men-
talobservation i Danmark.
Plejehjem i Godthåb søges
til 7 års dreng
Interesserede ansøgere kan rette skriftlig eller personlig hen-
vendelse til socialkontoret i Godthåb, hvor yderligere oplys-
ninger om fremgangsmåden ved ansøgning om plejetilladelse
gives.
Nungme paorKingnigtigssarsiuneKarpoK
nukagpiaraK 7-inik ukiulik
soKutigingnigdlutik KinuteKartut agdlagkatigut imalunit
nangmingnérdlutik Nungme socialkontorimut sågfigingnig-
sinåuput, tåssanilo paorKissaKarnigssamut akuerineKarnigssa-
mik KinuteKarnerme KanoK iliortoKartarneranik angnertune-
russumik påsitineKarsinåuput.
lige kriminelle er i en sådan psy-
kisk tilstand, at der bliver fun-
det lægeligt grundlag for indlæg-
gelse på hospital eller lignende i
Danmark, så sker det.
Men det var f. eks. ikke til-
fældet for de tre nævnte kvin-
der, der blev dømt for drab. De
var alle egnet til foranstaltning i
Grønland og blev derfor idømt
ophold og arbejde på nærmere
angivne steder.
De fleste kvindelige klienter
bliver dømt for berigelsesforbry-
delser, meget sjældent for vold.
FOR MEGET ARBEJDE
Kriminalforsorgen lider under
permanent personalemangel. For-
sorgens klienter udgør 4/5 af de
kriminelle — nemlig de, der er
under den frie del af kriminalfor-
sorgen, altså de, der er i frihed.
Den resterende femtedel er an-
bragt på Anstalten for Domfældte,
ungdomspensioner eller på fængs-
ler eller institutioner i Danmark.
Alf Rosendahl:'— Fra 1965 til
1970 blev vores klienttal 4-dob-
let, uden at der skete nogen ud-
videlse af personalet. I maj 1973
blev socialrådgiver Storch Lange
afdelingsleder i K’aKortoK, og i
december 1974 blev tidligere ar-
bejdsmarkedskonsulent Edvard
Møller afdelingsleder i Ausiait.
Vi er i alt fire forsorgsfolk og
tre kontorassistenter. Storch Lan-
ges område er alle byerne i Syd-
grønland, Edvard Møllers er alle
byerne i Diskobugten samt Umå-
naK og Upernavik, og jeg og min
grønlandske forsorgsassistent skal
tage os af Nuuk, Sisimiut, Manit-
sok, Påmiut, Østkysten, K’ånåic
samt af de, der er anbragt i Dan-
mark. Alene i Nuuk har vi mere
arbejde, end vi synes, vi kan
klare.
Politiet udfører kriminalfor-
sorgsarbejde. Vi arbejder tæt
sammen med politiet, og jeg er
meget tilfreds med dette samar-
bejde, men kriminalforsorgsarbej-
de er jo ikke politiets hovedop-
gave. Næsten alle de politifolk,
jeg har talt med, når jeg har væ-
ret på rejse rundt i Grønland,
har understreget behovet for en
kriminalforsorgsmand i hver by
og større bygd.
EN KLIENT ER EN SAMFUNDS-
BORGER
— Hvad betyder det for klienter-
ne, at I lider under personale-
mangel?
— Mange gange må vi træffe
beslutninger meget hurtigt. Og
hver gang vi giver os tid til ind-
gående samtale med en klient,
føler vi, at vi tager tiden fra an-
dre klienter. Ligeledes er der, når
vi tager på tjenesterejser, en hel
masse sager her i Nuuk, der mere
eller mindre går deres skæve
gang.
Desuden vil vi meget gerne
samarbejde med de øvrige so-
ciale myndigheder, ja, det er lige-
frem en af vores hovedopgaver.
Vi er bare ikke så mange til at
samarbejde.
Hvis der fandtes en veludbyg-
get socialforsorg, ville der i min-
dre grad være behov for en ud-
bygning af kriminalforsorgen. Her
i Nuuk har vi et fint samarbejde
med Arbejds- og Socialdirektora-
tet og arbejdsmarkedskontoret og
efterhånden også med socialkon-
toret. Men der er stadig visse so-
Tilbagefaldsprocenten blandt de anstaltanbragte er forbavsende lav 1
Grønland sammenlignet med f.eks. de tidligere ungdomsfængsler i Dan-
mark. Billedet viser en af gangene på Anstalten for Domfældte.
Kalåtdlit-nunåne pitdlagausimassut pinerdlungniarKilersarnerat angni-
klneroKaoK Danmarkime pinerdlugtungorsimassunit. åssillssap takutip3
parnaerussiviup pårssuaisa ilåt.
cialkontorer, der lider af den
vrangforestilling, at en kriminal-
forsorgsklient er meldt ud af sam-
fundet, når han har fået en dom.
Jeg har været ude for et til-
fælde, hvor en mand, som kun
var idømt tilsyn i et år plus spi-
ritusafvænning, henvendte sig på
socialkontoret for at søge offent-
lig hjælp, fordi han var arbejds-
løs, men blev afvist med den be-
grundelse, at han var under kri-
minalforsorgen. Derfor er det
nødvendigt at understrege, at en
klient, der er idømt tilsyn og an-
dre ikke-frihedsberøvende foran-
staltninger er en borger i sam-
fundet med samme rettigheder og
pligter som alle andre — plus
selvfølgelig de vilkår, der er be-
stemt af retten.
LØSLADT TIL GADEN
— Er det svært at skaffe arbejde
og bolig i hjembyen til de, der
bliver løsladt fra Anstalten for
Domfældte?
Alf Rosendahl: — Der har ud-
viklet sig en praksis, hvorefter
de indsatte bliver indstillet til
løsladelse efter afsoning af 2/3 af
tiden, såfremt der kan skaffes
bolig og i de fleste tilfælde ar-
bejde. Jeg siger altid til de ind-
satte, når de ankommer til an-
stalten, at de selv må hjælpe med
til at planlægge tiden efter løsla-
delsen. De fleste har familie at
vende tilbage til, men i mange
tilfælde er det nødvendigt at hen-
vende sig til de sociale myndig-
heder på stedet: Arbejdsmarkeds-
kontor og boligkontor. Det er
uheldigt for en mand, hvis prøve-
løsladelsen falder om vinteren,
når der er arbejdsløshed. Det vil
nemlig ofte medføre, at han —
trods god opførsel — ikke kan
blive prøveløsladt, fordi sam-
fundsforholdene nu engang er,
som de er.
Selv efter afsoning af hele dom-
men er det i enkelte tilfælde
sket, at vi har måttet sende folk
hjem til praktisk taget gaden i
hjembyen, fordi socialudvalg, bo-
ligkontor o. s. v. ikke har kunnet
eller villet fremskaffe bolig og
arbejde.
Der findes ingen tilbagefalds-
statistik for kriminelle i Grøn-
lnad.
— Men jeg har en fornemmelse
af, siger Alf Rosendahl, at pro-
centen for tilbagefald til krimina-
litet blandt de anstaltsanbragte
er forbavsende lav sammenlignet
med de tidligere ungdomsfængs-
ler i f. eks. Danmark. Her var til-
bagefaldsprocenten bogie steder
75-80 procent og for almindelige
fængsler cirka 50 procent. Jeg tror
ikke engang der er tale om 50
procent i Grønland.
LYKKERIDDERE
Hverken kriminalforsorgen eller
socialforsorgen i Grønland er alt-
så tilsyneladende udbygget i til-
strækkelig grad, og disse instan-
ser har mange problemer at slås
med.
Alf Rosendahl: — Der er f.eks-
en ting, der måske ikke har be-
lastet mig så meget, men specielt
i denne vinter har belastet social-
kontoret i Nuuk meget — og det
er såkaldte lykkeriddere. De har
belastet socialkontoret specielt
med hensyn til udgifter til hjem-
rejse. Det drejer sig om en del
mennesker, som er taget hertil
både fra Canada, England, Sve-
rige og Danmark — nogen af dem
uden at have sikret sig arbejde
og bopæl på forhånd, og andre
til — som det viste sig — ret kort-
varige arbejdsforhold. Et par
stykker af dem var tidligere dømt
til tilsyn i Danmark, men var
stukket af og henvendte sig først
til kriminalforsorgen og social-
kontoret her, da de stod uden ar-
bejde og bopæl.
Jeg ønsker naturligvis ikke, at
nogen mennesker skal diskrimi-
neres, men man kunne godt ønske
sig, at alt for stor tilvandring til
et samfund, der i forvejen er
præget af beskæftigelses- og bo-
ligproblemer, blev undgået.
8