Atuagagdliutit - 18.03.1976, Page 20

ngerne standsede isbryderen
niartut aserorterut unigtikåt

f? :f||
%

Den 22. maj sidste år blokerede fangerne vejen for isbryderen
Sigyn med deres hundeslæder.
sujorna piniartut 22. maj sikunik aserorterut Sigyn Kimugsinik
avsserpåt.
Efter 3/12 år fik Uvkusigssat-
fangerne en aftale med Greenex
Umånaq kommunalbestyrelse og
mineselskabet Greenex under-
skrev den 22. januar i år en af-
tale om, at Umånaq Fjorden ikke
må besejles med isbrydende skib
i perioden fra 1. januar til 1. juni.
Hvis besejling skal ske i perioder-
ne fra 15. november til 1. januar
og 1. juni til 1. juli, skal Greenex
underrette kommunalbestyrelsen
mindst en måned i forvejen og af-
tale sejlrute.
Det var den foreløbige afslut-
ning på den debat, der omkring
årsskiftet opstod på baggrund af
klager fra fangerne i Umånaq-
distriktet over Greenex’ besejling
af Umånaq Fjorden i årets fem
første måneder.
I den periode er fjorden dæk-
ket med is, og sejlads ødelægger
fangstmulighederne.
Kommunalbestyrelsen i Umå-
naq mente, at man på et møde i
Umånaq den 20. september 1972
havde fået garanti for, at der ikke
ville ske besejling i perioden 1.
januar til 1. juni.
Imidlertid skete der besejling i
dette tidsrum, og fangerne fik fle-
re gange grej (garn) ødelagt.
Sigyn stoppet
Den 22. maj sidste år var isbry-
deren Sigyn på vej ind gennnem
fjorden for at bane vej gennem
isen for et af malmtransportskib-
ene, der skulle hente bly- og zink-
malm fra Greenex-minen i bun-
den af fjorden.
Sigyn sejlede igennem et af de
bedste fangstområder, og fangerne
placerede deres hundeslæder for-
an stævnen på isbryderen, så ski-
bet måtte standse.
Kort tid efter landede en heli-
kopter fra Marmorilik med politi
og repræsentanter for Umånaq
kommunalbestyrelse, og man ene-
des om en forhandling om bord
på isbryderen. Resultatet blev et
kompromis: Isbryderen fik lov at
fortsætte på betingelse af, at den
lagde kursen uden om de bedste
fangstområder.
Offentligheden hørte ikke mere
til sagen før sidst på året, men
forinden var Umånaq kommunal-
bestyrelse gået i gang med at ind-
samle erstatningskrav fra de fan-
gere, der havde fået grej ødelagt
på grund af issejlads. Disse er-
statningskrav blev sendt til Grøn-
landsministeriet omkring årsskif-
tet.
Sagen frem for offentligheden
I begyndelsen af december 1975
kom to etnografer, Jens Dahl og
Ole Hertz til Nuuk fra Umånaq.
De havde været i Umånaq-di-
striktet i tre måneder i forbindel-
se med en undersøgelse af forhol-
det mellem Marmorilik og det om-
liggende lokalsamfund, der udfø-
res af Eskimologisk Institut.
Inden afrejsen fra Nuuk til Kø-
benhavn blev Jens Dahl i den
grønlandske radioavis bedt om at
fortælle om undersøgelsen. Han
kom ind på problemet med is-
brydningen og oplyste, at kommu-
nalbestyrelsen i Umånaq helt be-
stemt mente, at der var indgået
en aftale i 1972 om, at der ikke
ville blive sejlet i fjorden mellem
1. januar og 1. juni.
Disse oplysninger blev korres-
ponderet til Danmark. Samtidig
indhentede den grønlandske ra-
dioavis og danske aviser kom-
mentarer fra Greenex og Grøn-
landsministeriet.
Begge parter benægtede, at der
skulle foreligge nogen aftale eller
være blevet givet nogen løfter
som hævdet af Umånaq kommu-
nalbestyrelse.
Krav om klare retningslinier
Da de to etnografer kom til Kø-
benhavn, blev de interviewet af
bl.a. Ritzaus Bureau, som efter in-
terviewet bl.a. skrev: „Undersø-
gelsen ventes først afsluttet i løbet
af et års tid, men allerede nu rej-
ser Ole Hertz og Jens Dahl kritik
af ikke alene mineselskabet Gree-
nex, men også af de danske myn-
digheder, og specielt Grønlands-
ministeriet".
Filketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen sagde til Information 13.
december 1975: „Der må med det
samme skabes helt klare retnings-
linier, så fangerne ved, hvad de
har at rette sig efter. Kommunal-
bestyrelsen må for fremtiden få
alle aftaler skriftligt, så der ikke
kan opstå tvivl". Og videre: „Det
må være sådan, at fangerne og
fiskerne får nogle klare retighe-
der. Det har Greenex i sin kon-
cession, og det er urimeligt, sådan
som etnologen Jens Dahl har på-
peget, at fangerne skal forhandle
sig frem i hver enkelt situation.
De skal også have klare rettighe-
der, sådan at Grønlandsministeri-
ets løfter om, at Marmorilik ikke
skader erhvervslivet i området,
bliver en realitet".
Den 3. januar 1976 bragte In-
mation et interview med de to
etnografer. De fortalte om den
undersøgelse, der er i gang, og
Jens Dahl sagde bl.a.: „Vi skulle
studere, hvordan minen er stødt
sammen med det omliggende lo-
kalsamfund. Om det har ført til
konflikter med fangernes interes-
ser. Isbrydersagen er et ganske
godt og et meget aktuelt eksempel
på, hvordan interesserne støder
sammen i en konkret sag. Den vi-
ser også, hvordan et mineselskab,
i dette tilfælde Greenex, ifølge
sin koncession med den danske
stat, har helt klare rettigheder,
mens lokalbefolkningens ikke er
blevet formaliserede noget sted".
Afslutningen
Interviewet i Information førte til
reaktion fra både Greenex og
medlemmer af Grønlandsrådet.
Greenex udsendte en redegørelse
den 13. januar for forholdene om-
Den 20. september 1972 blev der
holdt et møde i Umånaq mellem
kommunalbestyrelsen og bl.a. de-
partementschef Erik Hesselbjerg,
Grønlandsministeriet, og direktør
Gunnar Rosendahl, GTO.
På det tidspunkt var Marmori-
lik-minen under etablering, og
man diskuterede forholdet mel-
lem Marmorilik og det omliggen-
de samfund.
Det er på dette møde, Umånaq
kommunalbestyrelse mener, der
er afgivet løfte om, at der ikke
ville ske isbrydning i Umånaq
Fjorden fra 1. januar til 1. juni.
Der foreligger ingen skriftlige
aftaler fra dette møde, men der
foreligger et referat, som dagbla-
det Information har citeret dele
af (13. december 1975).
Ifølge Informations gengivelse
af referatet understregede depar-
tementschef Hesselbjerg, at „virk-
somheden må kunne indpasses til
samfundet heroppe".
På et tidspunkt siger kommu-
nalbestyrelsens næstformand, Jør-
gen Petersen: „Sejladsen med så
store skibe vil komme til at bryde
isen og derved genere vinterfang-
sten".
Hesselbjerg: „Vi forstår godt en
sådan bekymring. Grunden til, at
man vil sejle så længe, er, at op-
lagringspladsen skal være så lille
og økonomisk som muligt, og fa-
brikkerne i Europa kan forsynes
hele tiden. Men det er endnu ikke
sikkert, om man vil sejle så læn-
ge — eller hvor stor oplagrings-
pladsen skal være".
Noget senere siger Jørgen Pe-
tersen: „Ønskeligt sejlsæsonen
bliver begrænset til 1. januar.
Ingen svarer, ifølge referatet,
men Hesselbjerg har understreget
tidligere: „Umånaq by og bygder
kring minen i Marmorilik og kom
også ind på spørgsmålet om de to
etnografer. Nogle af medlemmer-
ne af Grønlandsrådet, der i januar
holdt møde i Kangerdlugssuaq,
rejste krav om at få de to etno-
grafer afskediget.
Allerede i slutningen af 1975
havde KNAPP i Umånaq taget
initiativ til en forhandling med
Greenex. Forhandlingen fandt
sted i Uvkusigssat den 19. januar,
og aftalen blev underskrevet den
22. januar.
Den 23. januar udsendte Gree-
nex en pressemeddelelse med op-
må ikke lide skade i forbindelse
med minedriften".
Gunnar Rosendahl siger i for-
bindelse med en beskrivelse af
mineprojektet: „Det vigtigste var,
da man begyndte, at der ikke ske-
te nogen forurening, så erhvervs-
livet (fangsten) skades".
Derefter oplyste Rosendahl, at
Greenex „regnede med at kunne
besejle Marmorilik indtil 1. febru-
ar med store kraftige skibe, og
derefter igen fra omkring den 1.
juni".
I en kommentar til referatet si-
ger Greenex-direktør Sprunk-
Jansen til Information, at direktør
Rosendahls sidste oplysning har
man „åbenbart opfattet som et
klart forbud mod sejlads i den på-
gældende periode, men det har
der aldrig været tale om".
Folketingsmedlem Lars Emil
Johansen i en kommentar til In-
formation: „Det blev, som det og-
så fremgår af referatet, under-
streget af Grønlandsministeriets
repræsentanter, at Marmorilik
ikke måttte komme til at skade
den lokale befolkning. Departe-
mentschefen siger det direkte, og
han siger desuden, at han „godt
forstår" Jørgen Petersens bekym-
ringer. Han siger også, at han vil
forelægge dem i København. Ef-
tersom kommunalbestyrelsen al-
drig siden har hørt noget om dis-
se problemer fra Ministeriet, har
den haft god grund til at tro, at
sagen var i de bedste hænder".
Erik Hesselbjerg til Kristeligt
Dagblad 13. december 1975: „Jeg
kan klart afvise, at der er givet
noget løfte om at indføre forbud
mod isbrydning på det omtalte
møde". Han oplyser, at man har
et udskrift fra en radioudsendelse
om mødet og siger videre: „Jeg si-
lysning om, at aftalen var blevet
indgået.
Pressemeddelelsen sluttede:
„Det er uundgåeligt, at hvor nyt
og gammelt mødes som her, 600
km nord for polarcirklen, i den
barske grønlandske natur, må der
være nervøsitet for, hvorledes ud-
faldet bliver. Mødet med Uvku-
sigssat borgere viser imidlertid,
at ved gensidig forståelse og vel-
vilje kan industri og fangersam-
fund finde sammen og løse mange
problemer, således at begge er-
hverv kan leve side om side".
b.
Uvkusigssatsagen
ger deri, at vi vil forhandle med
Greenex i Marmorilik om at tage
hensyn til fangerne, hvilket de
også har gjort gennem omlægning
af sejlruter".
Information bragte 15. dec.
1975 et interview med Erik Hes-
selbjerg om mødet. Information
spørger bl.a.: „Kommunalbesty-
relsen mener, at den fik nogle
løfter på et møde med bl.a. Dem
i september 1972".
Hesselbjerg: „Det er ikke rig-
tigt. Det var en klar forudsætning
under hele mødet, at der ville bli-
ve sejlet gennem isen i perioden,
og det eneste, der blev lovet, var,
at man ville sørge for, at der ville
blive gjort mindst mulig skade".
Senere spørger Information:
„Men kommunalbestyrelsen er
ængstelig over udviklingen?"
Hesselbjerg: „Det var den ikke
i 1972".
Information: „Det fremgår af
referatet af mødet".
Hesselbjerg: „Det kender jeg
ikke, og jeg husker ingen æng-
stelse".
Information: „Af referatet
fremgår det direkte, at De lover
at viderebringe ængstelsen til
Greenex".
Hesselbjerg: „Det kan jeg ikke
huske".
Erik Hesselbjerg
1972-mødet
20