Atuagagdliutit - 29.04.1976, Qupperneq 8

Bygderådene indført
hen over hovedet på
bygdebefolkningen
Fra en af de nordlige bygder — Uvkusigssat.
nunaxarftt avangnardlersaisa ilåt — Uvkusigssat.
— Bygdebefolkningerne burde
selv kunne træffe beslutninger på
vigtige bygdeområder. Det skulle
f. eks. være op til bygdebefolk-
ningerne selvstændigt at træffe
afgørelser om, hvorvidt den på-
gældende bygd i højere grad øn-
sker at satse på boligbyggeri, for-
øgelse af fiskerflåden eller noget
helt tredje, siger cand. mere. H.
Schwerdtfeger og fortsætter:
— En sådan beslutningskompe-
tence til bygdebefolkningerne, vil
for det første kræve, at man over-
fører midler — herunder kapital
— til bygderne selvstændigt. End-
videre vil bygderne have behov
for ekspertise, som må kunne til-
kaldes udefra. Her kunne man f.
eks. tænke på en fælles bygde-
myndighed, bemandet med grøn-
landsk personale, som vil kunne
udgøre en ret overskuelig helhed
for de forskellige eksisterende in-
stitutioner og lignende.
Henning Schwerdtfeger er med
i en forskergruppe, der netop har
afsluttet et projekt — lokalsam-
fundsundersøgelsen — omkring de
grønlandske bygders udvikling og
muligheder.
Undersøgelsen blev påbegyndt
i 1971 og er netop afsluttet med
firmaer.
lEWERSl
færdiggørelse af fire rapporter:
„Rapport om nogle udviklings-
problemer i bygder", „Atangmik-
rapporten", „Kangamiut-rappor-
ten“ og „Sammenfattende rap-
port."
Bygder3
BYGDERÅDENE VIL
BLIVE UMYNDIGGJORT
— De bygderåd, som netop er ble-
vet indført, giver ikke bygderne
nogen sikkerhed for at kunne
træffe de væsentligste afgørelser.
De nye bygderåd er hovedsagelig
blevet sat til at administrere og
forvalte bygdens anliggender,
men beslutningskompetencen lig-
ger fortsat hos myndighederne
udenfor bygderne, siger Henning
Schwerdtfeger videre.
— Det er typisk for Grønlands-
politikken, at de nye bygderåd
er blevet gennemført hen over
hovedet på den grønlandske byg-
debefolkning, der ikke har haft
mulighed for at debattere byg-
dernes fremtidige politiske orga-
nisationsformer.
EVERS & CO. A/S
GT afdelingen
Gladsaxevej 356-382
DK 2860 Søborg
Videre mener H. Schwerdtfeger,
at dette bl. a. hænger sammen
med, at bygderne ikke har fået
informationer om de overvejelser,
der har været i gang om den
fremtidige politiske styring. Alle-
rede i 1973 udkom en delbetænk-
ning netop om dette emne fra
Udvalget vedrørende Byrde- og
Opgavefordeling i Grønland. Det
var en betænkning på 13 sider,
som var oversat til grønlandsk,
men som myndighederne ikke gav
bygdebefolkningen lejlighed til at
tage stilling til.
I samme forbindelse skal det
nævnes, at forskergruppen for
øjeblikket søger midler til over-
sættelse af rapporterne til grøn-
landsk, således at der skabes mu-
lighed for at få en debat med
bygdebefolkningen bl. a. om rap-
porternes indhold.
— I mange tilfælde vil bygde-
befolkningerne via bistand fra en
ekspert, som de selv sender bud
efter, være de bedste til at tage
stilling til erhvervsprojekter, som
f. eks. et mindre fryseri, siger
Henning Schwerdtfeger. Det kan
de gøre bl. a. på grundlag af deres
store viden om de naturgivne for-
hold og ressourcer.
PRODUKTIONEN
SKAL FORØGES
— Atangmikkerne har hele tiden
været opmærksom på, at deres
eksistensgrundlag må bygge på
en forøget produktion påpeger
han. Som følge heraf har befolk-
ningen gjort adskillige bestræbel-
ser på at forbedre fiskerflåden
med mindre både efter hensyn til
eget behov, men i konflikt med
myndighedernes ønsker om stor-
drift. Desuden har de forsøgt at
overtage et privat fryseri og lig-
nende. De er især opmærksomme
på, at der må sørges for beskæfti-
gelse til unge fiskere og til kvin-
der, som i vid udstrækning er ble-
vet forsømt hidtil. Befolkningens
bestræbelser på at få forbedret
produktionsapparatet har stødt på
talrige både politiske og admini-
strative hindringer udenfor byg-
den.
— Mange af disse hindringer
har været begrundet i myndighe-
dernes mangelfulde og fejlagtige
oplysninger om bygdens produk-
tionsforhold. En umiddelbar for-
bedring af produktionsforholdene
ville man kunne opnå, såfremt der
blev investeret i det forsømte
produktionsapparat, og såfremt
konsulentordningen blev udbyg-
get meget voldsomt. Denne sid-
ste tanke understøttes af såvel
Sammenslutningen af de grøn-
landske Andelsforetagender,
Grønlandsrådet, bygdekonsulen-
ten som af lokalsamfundsunder-
søgelsens resultater. På trods af
en tilsyneladende god politisk
vilje er der imidlertid ikke sket
noget på dette meget vigtige om-
råde endnu.
FORTVIVLEDE
BOLIGFORHOLD
Et af de punkter, der behandles
indgående i „Atangmik-rappor-
ten“, er boligsituationen i Atang-
mik, der har dette problem til
fælles med nok de fleste bygder
i Grønland.
— Atangmiks boligsituation har
igennem en lang årrække været
meget fortvivlet på trods af, at
bygdebefolkningen også i dette
tilfælde har været aktiv i forsøg
på at forbedre forholdene siger
Henning Schwerdtfeger. Denne
boligsituation har virket ind på
hele bygdesamfundet på en uhel-
dig måde ved, at folk — hoved-
sagelig unge kvinder — faktisk er
blevet tvunget til at flytte fra
bygden. Igennem en årrække blev
der forøvrigt ikke indgået ægte-
skaber i Atangmik, hvilket bl. a.
skyldes de elendige boligmulighe-
der.
— Det afgørende må være, at
man i fremtiden kan tilbyde byg-
debefolkningerne boliger, som kan
opfylde befolkningens boligønsker
— både med hensyn til kvalitet,
udformning og priser. De nye
selvbyggerhuse er nok et skridt
i denne retning. Ejerne af disse
huse må nu snart kunne vurdere
fordele og ulemper ved husene,
således at der derudfra vil kunne
tages stilling til den fremtidige
planlægning og prioritering in-
denfor boligområdet. En hel del
unge mennesker i Atangmik har
allerede søgt om støtte til de nye
selvbyggerhuse, hvilket nok kan
tydes i retning af, at disse boliger
på en række områder bedre sva-
rer til bygdebefolkningens ønsker
og behov.
ATANGMIK
ER FORBIGÅET
Hvordan mener du, det er gået til,
at Atangmik er blevet forbigået
sammenlignet med NapassoK?
— Grønlandsudvalgets betænk-
ning, som kom i 1964, kom i høj
grad til at styre bosætningspoli-
tikken for hele Grønland. Også
NapassoK var dengang i farezo-
nen for at blive nedlagt, men en
privat fiskeeksportør blæste på
de politiske styringer og anlagde
en fabrik i NapassoK.
— Siden har fabrikken i Napa-
ssoK overtaget 99 pct. af indhand-
lingen, således at NapassoKs pro-
duktionstal er blevet præsenteret
for myndighederne via den pri-
vate fabrik. Den private fabrik
i NapassoK etablerede også et
mindre fryseri i Atangmik, ho-
vedsagelig for indhandling af
laks. Mange indhandlinger, som
er foretaget af fiskere fra Atang-
mik, er på denne måde kommet
til at indgå i produktionstallene
for den private fabrik i NapassoK.
Skaden er større for Atangmik
end gevinsten er for NapassoK.
— I dag er mange myndigheder
blevet klar over, at man ikke kan
have tillid til indhandlingstallene
som beslutningsgrundlag for byg-
dernes erhvervsmuligheder som
som følge af tallenes mangler og
fejl.
KOVENDING
I POLITIKKEN
— Det interessante i dag er den
bygdepolitik, der tilsyneladende
hersker enighed om bør føres.
Sammenlignet med den politiske
retning i 60’erne og de første par
år i 70’erne er kursen nu blevet
drejet 180 grader, således at myn-
dighederne i dag i virkeligheden
frygter en affolkning af bygderne,
hvor en fraflytning tidligere di-
rekte blev tilskyndet. Det seneste
eksempel på dette er den debat,
som blev ført i Landsrådet i efter-
årssamlingen i 1975, hvor Lands-
rådet var enigt om, at bygderne
vor blevet voldsomt forsømt.
— Undersøgelsens resultater ty-
der på, at de voldsomme økono-
miske og sociale problemer, kri-
minalitet etc., som efterhånden
præger livet i byerne i nokså høj
grad, har fået de politiske myn-
digheder til at ville dæmme op
for en yderligere tilflytning. Der-
for er det således ikke bygdebe-
folkningernes bestræbelser på at
forbedre deres egne vilkår og mu-
ligheder, der har været afgørende
for denne radikale kursændring,
men mere den hidtidige politiks
uheldige konsekvenser.
NYE VEJE TIL
INFORMATION
— En gennemgående faktor for
mange af de nævnte forhold er, at
bygderne mangler oplysning om
en række væsentlige forhold, f.
eks. om deres muligheder for at
kunne forarbejde egne produk-
ter og afsætte disse. Det må også
ses i sammenhæng med, at byg-
derne på disse områder har væ-
ret underkastet KGH’s monopol
og derved er blevet frataget mu-
lighederne for at tage stilling til
væsentlige spørgsmål.
— I undersøgelsen nævner jeg
muligheden for en slags rejsende
højskole, som skulle opsøge byg-
derne og formidle oplysninger og
eventuelt oplæring indenfor man-
ge områder. Det må være vigtigt,
at bygdebefolkningerne ikke be-
høver at foretage længere rejser
for at skaffe informationer.
— En rejsende højskole, som
tog ud til bygderne i perioder,
hvor produktionen er mindre —
vel navnlig i vinterperioden — og
arrangerede kurser om både sam-
fundsforhold, produktionsmulig-
heder og almene ting, kunne væ-
re en mulighed for forskellige for-
eninger og organer, herunder
GAS, KNAPP og måske også
Knud Rasmussens højskole i Hol-
steinsborg.

GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
7omT
Handler De med
gulvbelægning og tæpper
til „gør det selv“ kunder
eller til pålægning — også på vægge
tilbyder vi Dem et eksklusivt program i de moderne nye møn-
strede skumvinyl-gulve (Cushion Floor), som er velegnet til
køkkener, badeværelser etc.
Også et stort udvalg af tæpper tilbydes. Alle typer i n c I.
de farvestrålende og mønstrede all-rumstæpper (køkkentæp-
per).
Vi sender Dem gerne kollektioner og priser.
Henvendelse til et af Danmarks førende gulvbelægnings-
8