Atuagagdliutit - 29.04.1976, Síða 30

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Tryghed kan dårligt
erstattes af penge
En landsrådssamling er overstået,
og jeg synes, at landsrådet som
helhed har ydet et stort arbejde
i bestræbelserne på at tilgodese
det grønlandske samfunds behov
og interesser. Som borgere skal
vi tænke på, at det er en yderst
krævende opgave i så lille et
samfund som det grønlandske at
være politiker. Derfor bør vi støt-
te politikerne i deres bestræbelser
på at forvalte vores interesser, i
stedet for, som det ofte er tilfæl-
det, at kræve ind og komme med
usaglig kritik. Det er da også
glædeligt, at de unge i Godthåb
bød landsrådsmedlemmerne vel-
kommen til forårssamlingens po-
litiske arbejde. For på den måde
er de unge med til at give lands-
rådsmedlemmerne en følelse af
den tryghed, der er påkrævet for
at kunne yde et godt stykke ar-
bejde. Som vælgere har vi jo ikke
kastet opgaverne fra os, men blot
overgivet dem til politikerne til
behandling, for senere at skulle
1. assistente assistentelo
„Meeqqat Illuat“-nut Nungmltumut sulissugssarsiortoKarpoK
1. assistentimik atautsimik assistentimigdlo atautsimik.
sulivl'eKarfik mérKanut 14-inut inigssaKarpoK, mérKat afde-
linginut mardlungnut avitauvdlutik, åipåne mérKat 4-nit 10-
nut ukiugdlit, åipånilo mérKat 10-nit 14-inut ukiugdlit.
angerdlarsimavfik åma sulissoKartugssauvoK ukuninga:
forstandere, sceialmedhiælpere 1, perorsainermik iliniarsi-
massut 5 barnemedhjælperitdlo 2.
angerdlarsimavfiup sujunertarå mérKanik avatangissiming-
nut sungiussiniarnermingne ima ajornartorsiuteKartigissunik
nunagissamingne isumagingningnikut perorsainikutdlo nali-
nginaussumik KanoK iliuseKarfigineKaraluardlutik ikiorne-
Karsinåungitsunik misigssuitigalune KanoK iliordlugit ikior-
nigssånik påsiniaineK.
mérKat misigssutigalugit KanoK iliordlune ikiomigssaisa
påsiniarneråne kalåtdlit OKausé pingåruteKartorujugssung-
mata atorfit sapingisamik amerdlasut inugtalerniarneKartar-
put sulissunik kalåtdlisut OKausilingnik, taimatutdlo atorfi-
nigtitaunigssamut piumassaKautauvdlune inungnik isuma-
gingningnerme sulissugssatut iliniarsimanigssaK.
1. assistentip akigssauteKarfit 11-åne akigssarsiagssai, Ka-
låtdlit-nunåne angerdlarsimavfeKartunut OKautsinut tapisiat
akornusersutinutdlo tapisiat (ulempetillæg) ilångutdlugit må-
nåkut amerdlåssuseKarput kr. 4.371,87, nunalisitanutdlo akor-
nusersutinut tapisiat ilångutdlugit kr. 4.784,13-uvdlutik.
assistentip akigssauteKarfit 8-åne 1. løntrin-ime akigssar-
siai månåkut Kalåtdlit-nunåne angerdlarsimavfeKartunut
OKautsinut tapisiat akornusersutinutdlo tapisiat ilångutdlugit
4.061,93 kruniuput nunalisitatdlo akornusersutinut tapisiat
ilångutdlugit 4.441,80 kruniuvdlutik.
KinuteKaut iliniarsimanermut ugpernarsautinik anbefaling-
imigdlo ilaKartineKartugssaK ingerdlatineKåsaoK Tilsynsrådi-
mut nagsiuneKåsavdlunilo kingusingnerpåmik 15. maj 1976
unga: Observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat", postbox
334, 3900 Nuk.
1. assistent og assistent
søges til observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat" be-
liggende i Nuk.
Institutionen er normeret til 14 børn fordelt på 2 afdelinger
med henholdsvis børn i alderen 4—10 år og 10—14 år.
Hjemmet er ligeledes normeret til forstander, 1 socialmed-
hjælper, 5 pædagoger og 2 barnemedhjælpere.
Hjemmets formål er at observere og behandle børn med
tilpasningsvanskeligheder af en sådan karakter, at alminde-
lige foranstaltninger af social og pædagogisk art på hjem-
sted ikke slår til.
Da grønlandsk er en meget vigtig faktor i observeringen
og behandlingen af børnene, søges så mange stillinger som
muligt besat med grønlandsksproget personale, ligesom det
er en betingelse for ansættelse, at man har en socialpædago-
gisk uddannelse.
Lønnen for 1. assistent i 11. lønramme udgør p. t. på 1.
løntrin for hjemmehørende incl. sprogtillæg og ulempetillæg
kr. 4.371,87 og for udsendte incl. ulempetillæg kr. 4.784,13.
Lønnen for assistent i 8. lønramme udgør p.t. på 1. løntrin
for hjemmehørende incl. sprogtillæg og ulempetillæg kr.
4.061,93 og for udsendte incl. ulempetillæg kr. 4.441,80.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer og anbefalin-
ger stiles til tilsynsrådet og sendes inden den 15. maj 1976
til Observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat", postbox 334,
3900 Nuk.
arbejde videre med og under de
fremkomne resultater.
I disse overganstider til hjem-
mestyre skal vi endvidere tænke
på, at specielt vore børn har brug
for tryghed, idet hjemmestyrets
funktion alene kommer an på vo-
re børns opvækstvilkår — opdra-
gelsen og dermed de enkeltes mu-
lighed for tilegnelse af viden. Der-
for er det meget uheldigt, at læ-
rermangelen netop i disse år er
så stor.
Jeg tror iøvrigt ikke, at det især
i den senere tid er blevet hævdet,
at det er sprogvanskelighederne
i forhold til de danske lærere, der
skaber disciplinær- og undervis-
ningsproblemer i den grønlandske
skole, men derimod snarere bør-
nenes utryghed ved mangel på
opdragelse hjemmefra og den u-
tryghed der skabes ved hyppig
udskiftning af lærerne. Jeg har
nemlig lagt mærke til, at børnene
forbløffende hurtigt tilegner sig
og dygtiggør sig i brug af det
danske sprog.
Men hvorfor rejser så mange
danske lærere fra Grønland? Selv
om jeg ikke har været i Grønland
ret længe, mener jeg alligevel, at
jeg kender en lille smule af sand-
heden. Jeg tror nemlig, at en del
af sandheden også her ligger i
ordet TRYGHED — tryghed sav-
nes — tryghed i det daglige ar-
bejde, medmenneskelig tryghed
og tryghed ved de regler og for-
ordninger, der bliver lavet og
vedtaget af politikerne. Derimod
BILER KØBES
Sælg ikke Deres vogn før De
har talt med os.
Vi er altid højst bydende
købere til nyere personvogne
uden afgift.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P. O. Box 140
5700 Svendborg
Telefon: 09-21 14 57
er sandheden ikke så meget, som
mange ellers mener, indeholdt i
ordet penge.
Problemet kan beskrives som
noget almen menneskeligt og der-
med måske som noget generelt
for de fleste udsendte: Hvis man
føler sig tryg, kan man yde meget
uden nogen egentlig økonomisk
gevinst, idet tryghed er en langt
behageligere og indholdsrig beløn-
ning, som kun dårligt erstattes af
et pengebeløb. — Hvis man der-
imod føler sig utryg kræves et
stort pengebeløb som erstatning
for afsavn — den tryghed man
som dansker er rejst fra. Dertil
kommer det uheldige, at man un-
der utrygge forhold vil være til-
bøjelig til kun at yde en minimal
arbejdsindsats, idet resultaterne
er een uvedkommende. Man hol-
der ud i de obligatoriske to år
og får sine penge for sit arbejde.
Det sidstnævnte forhold kan hver-
ken den arbejdsydende eller sam-
fundet være tjent med.
Men hvad skyldes så den mang-
lende menneskelige tryghed? Jeg
tror egentlig ikke, at det skyldes
de store samfundsomvæltninger,
som Grønland oplever, men deri-
mod de mennesker der er i dem
— nemlig alle os, som bor i Grøn-
land. For vi lader os beherske af
omvæltningerne i stedet for, at
det er os, der behersker dem.
Vi lader os beherske ved som gæ-
ster, — hvad enten vi er danskere

Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
stit sapåtit akiinere tamaisa.
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kfnutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilångutagssiat oKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årxigssuissoKarfiup
nailisartariaxartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmfkut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmfkut ilisamauslnar-
sfnaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk Onga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
eller grønlændere — ikke at op-
føre os ordentligt, og som gæst-
givere, ved ikke at være gæstfrie
nok. Vi skal alle tænke på, at vi
sikrer vor tryghed bedst, ved
først at give vore medmennesker
tryghed. Når trygheden er gensi-
dig, vil vi kunne klare næsten
hvad som helst. Jørn Bork.
Arsuk.
Værnepligt
Først vil jeg gerne bemærke, at vi
ikke bør lade os standse af en ud-
talelse fremsat den 12. marts i
Radioavisen vedrørende værne-
pligt. Vi skal jo også engang i
fremtiden overtage kyst- og fiske-
ribevogtningen, og derfor bør vi
uddannes til dette arbejde.
Tanken om at indføre værne-
pligt har mange gode sider. I dag
er vi i den situation, at mange
unge, der har gode erfaringer som
sømænd, må gå i land på grund af
arbejdsløshed på søen. Der er også
unge, der har gået på sømands-
skoler i Danmark, og efter endt
uddannelse er egnede til sømili-
tærtjeneste. Ikke mindst må man
tænke på, at efterhånden mange
unge mænd er uddannet i Nuuk
på Skipperskolen. Der bliver flere
og flere, der har bestået eksamen
på Skipperskolen i Nuuk, og man-
ge af dem kan ikke bruge deres
uddannelse her i landet på grund
af for få muligheder.
Jeg vil kraftigt støtte tanken om
sømilitærtjeneste for unge grøn-
lændere på fiskeriinspektionsfar-
tøj eme, således at vi kan have
nytte af deres uddannelse. Man
vil desuden derved formindske
arbejdsløsheden. Jeg er vidende
om, at danske sømænd, der har
fået eksamen som sætteskippere,
søger plads i fiskeriinspektionen,
og når deres tjenestetid er udlø-
bet, søger de på højere sømands-
skoler i Danmark. Fordelene er
således soleklare: Der åbnes bedre
fremtidsmuligheder efter militær-
tjenesten.
Jeg håber, at myndighederne
tilrettelægger militærtjenesten for
grønlændere på en god og velord-
net måde, og dette kan ikke gå
hurtigt nok.
Niels Olsen, Nuuk
INFORMATION
fra Skipperskolen i Grønland
Kursus nr. kursus navn tidspunkt sted
76104 Sætteskipper af 1. grad (coaster) 30/8—1/5-77 Nuuk
76105 Fiskeskipper af 1. grad (Fiskerilinien) 30/8-1/5-77 Nuuk
76106 Kystskippere (coasterlinien) 30/8-1/5-77 Nuuk
76107 I Fiskeskipper af 3. grad (fiskerilinien) 30/8-1/5-77 Nuuk
76108 1 Kursus i tekniske navigeringsmidler efteruddannelse af skippere) 27/9—17/10 Nuuk
Ansøgningsskema udleveres ved henvendelse til Arbejdsmarkedskontoret/Kommune-
kontoret, der ligeledes kan oplyse om ansøgningsfrister.
Kontakt derfor det lokale Arbejdsmarkedskontor/Kommunekontor for yderligere oplys-
ninger.
Skipperskolen april 1976.
30