Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 06.05.1976, Side 5

Atuagagdliutit - 06.05.1976, Side 5
Fire problem-år for lokaltrafikken Situationen lysner ikke, før landingsbanen i Nuuk er klar 1979 — De næste fire år bliver ube- hagelige for lokaltrafikken i Grønland. Vi ved slet ikke, hvad man kan gøre i overgangsperio- den, indtil landingsbanen i Godt- håb bliver en realitet i november !979. Man kan ikke indsætte an- dre flytyper, fordi der ikke fin- des landingsbaner i byerne. Vand- fly er ingen løsning. Alle er imod dem, som flyteknisk har mange ulemper. Vi har talt med KGH om Pendulfart af et kystskib mellem Søndre Strømfjord og Godthåb, men der har været mange indven- dinger fra KGH’s side. Man blev ganske vist enige om, at folk, som rejser på det offentliges regning så vidt muligt skal benytte skib. Men længere er man ikke kom- met. Pendulfart er foreløbig op- givet, sagde formanden for det af grønlandsministeren nedsatte tra- fikudvalg, professor Kjeld Philip, i sin redegørelse om trafiksitua- tionen for Godthåb kommunalbe- styrelse og for institutionsledere i byen. Professoren understregede, at overgangsperioden bliver særlig slem for Søndre Strømfjords ved- kommende. Men hotellet ved Grønlands indfaldsport må ikke udbygges voldsomt. Det kan nem- lig blive overflødigt, når de nye flytyper — de såkaldte Dash 7 — kommer i drift. GANG I NÆRINGSLIVET En landingsbane i Godthåb og an- skaffelse af to DASH 7 vil betyde en revolution i kysttrafikken. Et sådant fly svarer til 6—7 helikop- tere. To af dem vil øge kapacite- ten i trafikken enormt. Det kan måske oven i købet blive nødven- digt med færre ugentlige flyvnin- ger, hvis der bliver for stor ledig kapacitet. DASH 7 kan transpor- tere passagerer billigere end heli- kopter, men kræver til gengæld større anlæg på land. Udvidelsen af kapaciteten vil betyde meget godstransport. Der vil ske en stor vækst i fragten mellem Danmark og Grønland samt ud til kysten. En tilstrække- lig mængde af returfragt i form af nedkølet laks og hellefisk f.eks. vil billiggøre frugt og grønsager ganske betydeligt. Professor Kjeld Philip er overbevist om, at frag- ten vil ekspandere med en regel- mæssig trafik til kysten og til Danmark. Han har arbejdet med trafikale problemer i Afrika i de sidste 10 år. Flyforbindelser i Afrika har betydet kolossal ud- vikling i fragt og erhvervsliv. Det vil også blive tilfældet i Grønland. Den dag, lufthavne i Grønland er en realitet, vil der komme gang i næringslivet. IKKE NYE „SØNDRE STRØMFJORDE" Udviklingen kommer først i gang, når der findes mere end en lan- dingsbane på kysten. Derfor er det vigtigt, at der bygges andre lan- dingsbaner end Godthåb. Profes- soren har en stærk fornemmelse af, at den næste skal ligge i Disko- bugten. Han kan ikke sige, hvor den skal ligge. Nu skal man til at undersøge det. Men klimatiske forhold og anlægsomkostninger vil spille en rolle for placeringen. Hvis man sætter kravene for højt op til den første landingsba- ne, vil det sinke anlæggelsen af den næste bane. Det er vigtigt at placere banen på en sådan måde, at man kan flyve ind fra begge sider af hensyn til vindretningen. Banen skal ligge forholdsvis langt fra byen for at undgå støjproble- mer, men af hensyn til snerydnin- gen skal den ikke ligge alt for langt væk fra byen. Man skal ikke bygge nye „Søndre Strømfjorder", hvor passagerer skal omlades i andre transportmidler, og hvor man har hotel- og personalepro- blemer. NUUK SOM UDGANGSPUNKT Den første landingsbane ved Godt- håb skal være asfalteret og bliver 900 meter lang. Senere skal den kunne udvides til 2500 meter, så den også kan tage andre flytyper. Hermed åbnes muligheden for, at andre selskaber end Grønlandsfly kan betjene Grønland. Staten har ingen planer om hotelbyggeri ved landingsbanen. Men der skal op- føres hangar og cafeteria. Godthåb som Grønlands ind- faldsport ligger meget langt ude i fremtiden. Man er betænkelig ved at placere centret for forbin- delsen med omverdenen på et sted som Godthåb, hvor klimatiske for- hold vil bevirke lukning af luft- havnen flere gange om året. Men hvis amerikanerne forlader Søn- dre Strømfjord, så må man tænke sig om. I så fald må Godthåb bygges om som udgangspunkt for trafikken. Men der er grund til at tro, at Søndre Strømfjord beholder sin rolle som transithavn de første mange år. LUFTHAVNE OG OLIEINDUSTRI Landingsbaner vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med olieefterforskningen. Hvis der bliver fundet olie, og hvis det kan betale sig at udvinde den, kan der blive tale om at anlægge en landingsbane ved Holsteinsborg. Men ingen ved i øjeblikket, om der er olie og om det overhovedet kan betale sig at udvinde olie ved Grønland. Det har vist sig, at der er betydelig mere olie i verden, end man hidtil har antaget. Hvis man begynder at udvinde olie an- dre steder, vil priserne falde. Det bliver så et spørgsmål, om olie ved Grønland kan udvindes med fordel på grund af de hårde kli- matiske betingelser. Holsteinsborg lider under at lig- ge så tæt ved Søndre Strømfjord. Det bliver op til selskaberne, om de ønsker, at deres folk skal om- lades i Søndre Strømfjord til DASH-fly til Holsteinsborg og derfra med helikopter ud til bore- tårnene, eller om man foretrækker en direkte transport med heli- kopter. Men een ting er klar: Hvis der er olie, som det ikke kan betale sig at udvinde, så skal Holsteins- borg ikke have landingsbane med det første. MÅSKE PRISDIFFERENTIERING DASH-fly vil billiggøre kysttra- fikken, men det er svært at spå, om det vil få indflydelse på billet- priserne. Grønlandsfly er ingen forretning. Det giver kæmpeun- derskud. Man kan ikke love billi- gere billetpriser også efter indsæt- telsen af DASH-fly, fordi Grøn- landsfly vil blive ved med at have underskud. Men pris- og tarifpolitik hæn- ger nøje sammen med kapacite- ten. Grønlandsfly er i dag uden tvivl det selskab, som har den største belægningsprocent i ver- den, helt op til 80—90 pct. SAS har en belægningsprocent på 55, svarende til andre luftfartsselska- ber i verden. Den grønlandske trafik er i dag overordentlig kostbar. Men den dag, man har en landingsbane, kan man måske begynde at tænke på en eller anden form for pris- differentiering. Julut VOLVO — SKIVE Vi har altid et stort udvalg af brugte lastvogne, gennemrepa- rerede på eget LV-værksted. Rekvirer salgsliste over klar- gjorte lastvogne, alle klar til omgående afskibning via KGH- Ålborg. A/S K. Dahl Pedersen Viborgvej 2, 7800 Skive telf. (07) 52 25 55 KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN ROLEX of Genera Selvoptrækkende, med kronometergang og automatisk dato. Garanteret vandtæt til 50 meters dybde. kr. 2.350,- (best. nr. 1603) Rolex Oyster Perpetual Selvoptrækkende herreur med kronome- tergang. Garanteret vandtæt til 50 meters dybde. Kr. 1.585,- (best. nr. 1002) Rolex Day Date Selvoptrækkende, med kronometer certi- fikat, automatisk dato og ugedag skrevet helt ud. Fås kun i guld eller platin. Garan- teret vandtæt til 50 meters dybde. 18. kt. guld kr. 13.825,- (best. nr. 1803). Rolex Submariner Selvoptrækkende, garanteret vandtæt til 200 meters dybde. Den kalibrcde vderrand måler dykke- og dekompressionstiden. Fin- des kun i stål. Med dato og kronometer- værk: kr. 2.290,- (best. nr. 1680). Uden dato : kr. 1.635,- (best. nr. 5513) Vi sender dem gerne vort katalog. KLARLUND Vesterbrogade 6. 1620 Kobenhavn V 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.