Atuagagdliutit - 06.05.1976, Side 5

Fire problem-år
for lokaltrafikken
Situationen lysner ikke, før landingsbanen i Nuuk er
klar 1979
— De næste fire år bliver ube-
hagelige for lokaltrafikken i
Grønland. Vi ved slet ikke, hvad
man kan gøre i overgangsperio-
den, indtil landingsbanen i Godt-
håb bliver en realitet i november
!979. Man kan ikke indsætte an-
dre flytyper, fordi der ikke fin-
des landingsbaner i byerne. Vand-
fly er ingen løsning. Alle er imod
dem, som flyteknisk har mange
ulemper. Vi har talt med KGH om
Pendulfart af et kystskib mellem
Søndre Strømfjord og Godthåb,
men der har været mange indven-
dinger fra KGH’s side. Man blev
ganske vist enige om, at folk, som
rejser på det offentliges regning
så vidt muligt skal benytte skib.
Men længere er man ikke kom-
met. Pendulfart er foreløbig op-
givet, sagde formanden for det af
grønlandsministeren nedsatte tra-
fikudvalg, professor Kjeld Philip,
i sin redegørelse om trafiksitua-
tionen for Godthåb kommunalbe-
styrelse og for institutionsledere
i byen.
Professoren understregede, at
overgangsperioden bliver særlig
slem for Søndre Strømfjords ved-
kommende. Men hotellet ved
Grønlands indfaldsport må ikke
udbygges voldsomt. Det kan nem-
lig blive overflødigt, når de nye
flytyper — de såkaldte Dash 7 —
kommer i drift.
GANG I NÆRINGSLIVET
En landingsbane i Godthåb og an-
skaffelse af to DASH 7 vil betyde
en revolution i kysttrafikken. Et
sådant fly svarer til 6—7 helikop-
tere. To af dem vil øge kapacite-
ten i trafikken enormt. Det kan
måske oven i købet blive nødven-
digt med færre ugentlige flyvnin-
ger, hvis der bliver for stor ledig
kapacitet. DASH 7 kan transpor-
tere passagerer billigere end heli-
kopter, men kræver til gengæld
større anlæg på land.
Udvidelsen af kapaciteten vil
betyde meget godstransport. Der
vil ske en stor vækst i fragten
mellem Danmark og Grønland
samt ud til kysten. En tilstrække-
lig mængde af returfragt i form
af nedkølet laks og hellefisk f.eks.
vil billiggøre frugt og grønsager
ganske betydeligt. Professor Kjeld
Philip er overbevist om, at frag-
ten vil ekspandere med en regel-
mæssig trafik til kysten og til
Danmark. Han har arbejdet med
trafikale problemer i Afrika i de
sidste 10 år. Flyforbindelser i
Afrika har betydet kolossal ud-
vikling i fragt og erhvervsliv. Det
vil også blive tilfældet i Grønland.
Den dag, lufthavne i Grønland er
en realitet, vil der komme gang i
næringslivet.
IKKE NYE „SØNDRE
STRØMFJORDE"
Udviklingen kommer først i gang,
når der findes mere end en lan-
dingsbane på kysten. Derfor er det
vigtigt, at der bygges andre lan-
dingsbaner end Godthåb. Profes-
soren har en stærk fornemmelse
af, at den næste skal ligge i Disko-
bugten. Han kan ikke sige, hvor
den skal ligge. Nu skal man til at
undersøge det. Men klimatiske
forhold og anlægsomkostninger vil
spille en rolle for placeringen.
Hvis man sætter kravene for
højt op til den første landingsba-
ne, vil det sinke anlæggelsen af
den næste bane. Det er vigtigt at
placere banen på en sådan måde,
at man kan flyve ind fra begge
sider af hensyn til vindretningen.
Banen skal ligge forholdsvis langt
fra byen for at undgå støjproble-
mer, men af hensyn til snerydnin-
gen skal den ikke ligge alt for
langt væk fra byen. Man skal ikke
bygge nye „Søndre Strømfjorder",
hvor passagerer skal omlades i
andre transportmidler, og hvor
man har hotel- og personalepro-
blemer.
NUUK SOM UDGANGSPUNKT
Den første landingsbane ved Godt-
håb skal være asfalteret og bliver
900 meter lang. Senere skal den
kunne udvides til 2500 meter, så
den også kan tage andre flytyper.
Hermed åbnes muligheden for, at
andre selskaber end Grønlandsfly
kan betjene Grønland. Staten har
ingen planer om hotelbyggeri ved
landingsbanen. Men der skal op-
føres hangar og cafeteria.
Godthåb som Grønlands ind-
faldsport ligger meget langt ude
i fremtiden. Man er betænkelig
ved at placere centret for forbin-
delsen med omverdenen på et sted
som Godthåb, hvor klimatiske for-
hold vil bevirke lukning af luft-
havnen flere gange om året. Men
hvis amerikanerne forlader Søn-
dre Strømfjord, så må man tænke
sig om. I så fald må Godthåb
bygges om som udgangspunkt for
trafikken.
Men der er grund til at tro, at
Søndre Strømfjord beholder sin
rolle som transithavn de første
mange år.
LUFTHAVNE OG OLIEINDUSTRI
Landingsbaner vil komme til at
spille en vigtig rolle i forbindelse
med olieefterforskningen. Hvis
der bliver fundet olie, og hvis det
kan betale sig at udvinde den, kan
der blive tale om at anlægge en
landingsbane ved Holsteinsborg.
Men ingen ved i øjeblikket, om
der er olie og om det overhovedet
kan betale sig at udvinde olie ved
Grønland. Det har vist sig, at der
er betydelig mere olie i verden,
end man hidtil har antaget. Hvis
man begynder at udvinde olie an-
dre steder, vil priserne falde. Det
bliver så et spørgsmål, om olie
ved Grønland kan udvindes med
fordel på grund af de hårde kli-
matiske betingelser.
Holsteinsborg lider under at lig-
ge så tæt ved Søndre Strømfjord.
Det bliver op til selskaberne, om
de ønsker, at deres folk skal om-
lades i Søndre Strømfjord til
DASH-fly til Holsteinsborg og
derfra med helikopter ud til bore-
tårnene, eller om man foretrækker
en direkte transport med heli-
kopter.
Men een ting er klar: Hvis der
er olie, som det ikke kan betale
sig at udvinde, så skal Holsteins-
borg ikke have landingsbane med
det første.
MÅSKE PRISDIFFERENTIERING
DASH-fly vil billiggøre kysttra-
fikken, men det er svært at spå,
om det vil få indflydelse på billet-
priserne. Grønlandsfly er ingen
forretning. Det giver kæmpeun-
derskud. Man kan ikke love billi-
gere billetpriser også efter indsæt-
telsen af DASH-fly, fordi Grøn-
landsfly vil blive ved med at have
underskud.
Men pris- og tarifpolitik hæn-
ger nøje sammen med kapacite-
ten. Grønlandsfly er i dag uden
tvivl det selskab, som har den
største belægningsprocent i ver-
den, helt op til 80—90 pct. SAS
har en belægningsprocent på 55,
svarende til andre luftfartsselska-
ber i verden.
Den grønlandske trafik er i dag
overordentlig kostbar. Men den
dag, man har en landingsbane,
kan man måske begynde at tænke
på en eller anden form for pris-
differentiering.
Julut
VOLVO — SKIVE
Vi har altid et stort udvalg af
brugte lastvogne, gennemrepa-
rerede på eget LV-værksted.
Rekvirer salgsliste over klar-
gjorte lastvogne, alle klar til
omgående afskibning via KGH-
Ålborg.
A/S K. Dahl Pedersen
Viborgvej 2, 7800 Skive
telf. (07) 52 25 55
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
ROLEX
of Genera
Selvoptrækkende, med kronometergang og
automatisk dato. Garanteret vandtæt til 50
meters dybde. kr. 2.350,- (best. nr. 1603)
Rolex Oyster Perpetual
Selvoptrækkende herreur med kronome-
tergang. Garanteret vandtæt til 50 meters
dybde. Kr. 1.585,- (best. nr. 1002)
Rolex Day Date
Selvoptrækkende, med kronometer certi-
fikat, automatisk dato og ugedag skrevet
helt ud. Fås kun i guld eller platin. Garan-
teret vandtæt til 50 meters dybde. 18. kt.
guld kr. 13.825,- (best. nr. 1803).
Rolex Submariner
Selvoptrækkende, garanteret vandtæt til
200 meters dybde. Den kalibrcde vderrand
måler dykke- og dekompressionstiden. Fin-
des kun i stål. Med dato og kronometer-
værk: kr. 2.290,- (best. nr. 1680). Uden
dato : kr. 1.635,- (best. nr. 5513)
Vi sender dem gerne vort katalog.
KLARLUND
Vesterbrogade 6. 1620 Kobenhavn V
5